Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

nurse > Sygepleje deltema 1 > Flashcards

Sygepleje deltema 1 Flashcards

Kronisk sygdom, smerter, seksualitet, patientuddannelse, søvn, GEB, MS

You may prefer our related Brainscape-certified flashcards:
NCLEX-PN® flashcards NCLEX-RN® flashcards
1
Q

Hvad karakteriserer en kronisk sygdom?

A

En kronisk sygdom er en vedvarende eller langvarig sygdom, som ofte har en langsom udvikling og kan vare i flere år eller resten af livet. Eksempler inkluderer diabetes, hjertekarsygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

WHO anvender betegnelsen Non – Communicable Diseases (NCD). Hvad betyder det?

A

Non-Communicable Diseases (NCD) betyder ikke-smitsomme sygdomme. Disse sygdomme kan ikke overføres fra person til person og inkluderer blandt andet hjertekarsygdomme, kræft, kroniske luftvejssygdomme og diabetes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad betyder det at en patient er ”Multisyg”?

A

En patient er “multisyg”, når de lider af flere kroniske sygdomme samtidig. Dette kan komplicere behandlingen og kræver ofte en mere omfattende og koordineret sundhedsindsats.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn tre sundhedspolitiske indsatser for kronisk sygdom og beskriv indholdet heri?

A

Forebyggelsesstrategier, Tidlig opsporing og screening, Rehabiliteringsprogrammer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad betyder ”Social ulighed”? Hvad kan årsagerne være til social ulighed, og hvilke årsager er for det meste årsag til social ulighed?

A

Social ulighed refererer til forskelle i levevilkår og muligheder mellem forskellige sociale grupper i samfundet. Årsagerne kan være økonomiske forskelle, uddannelsesniveau, adgang til sundhedspleje, boligforhold og arbejdsmarkedstilknytning. For det meste er økonomiske forhold, uddannelsesniveau og adgang til ressourcer hovedårsagerne til social ulighed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Compliance

A

patienten følger lægens anvisninger i forhold til behandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Adherence

A

at patienten selv vælger om vedkommende ønsker at følge behandlingsanvisningerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Concordance

A

Er et samarbejdsorienteret koncept, hvor beslutninger om behandling træffes i fællesskab mellem patient og sundhedspersonale. Det indebærer en gensidig forståelse og aftale om behandlingsplanen, hvilket øger patientens engagement og motivation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv hvad årsagerne kan være til social isolation og stigmatisering.

A

Alder og nedsat mobilitet, Fysiske eller mentale helbredsproblemer, Tab af nære relationer som familie og venner, økonomiske vanskeligheder,

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er solidaritet i sundhedsvæsenet? Og hvordan kommer det sig til udtryk?

A

Betydning: Fælles ansvar for at støtte alle i samfundet, især de mest sårbare.
Udtryk:
Universel adgang til sundhedsydelser.
Skattefinansieret sundhedssystem.
Sociale støtteprogrammer for dem med særlige behov.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Glukose i urinen

A

Ved højt blodsukker, fx ved diabetes mellitus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Proteiner i urinen

A

Ved nyresygdomme som glomerulonefritis eller nefrotisk syndrom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Blod i urinen:

A

Ved infektioner, nyresten, traumer eller urinvejssygdomme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er principperne for korrekt insulin injektionsteknik?

A

Rens injektionsstedet, løft en hudfold hvis nødvendigt, indsæt nålen i en 90 graders vinkel, og tryk på stemplet for at injicere insulin. Skift injektionssted regelmæssigt for at undgå komplikationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilken nålelængde anbefales TIL INSULIN

A

Nålelængde på 4-6 mm anbefales generelt for subkutane injektioner af insulin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er lipodystrofi?

A

Lipodystrofi er en tilstand, hvor fedtvævet under huden ændres, ofte som følge af gentagne injektioner på samme sted, hvilket kan påvirke insulinoptagelsen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvorfor er det vigtigt at skifte nål for hver ny injektion?

A

For at reducere risikoen for infektion, minimere smerte og undgå skader på vævet samt sikre korrekt dosering af insulin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad hedder de forskellige hudlag

A

Epidermis (overhud), dermis (læderhud), og subcutis (underhud

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hos hvilke patienter/borgere med diabetes er det nødvendigt at løfte en hudfold?

A

Det er nødvendigt at løfte en hudfold hos tynde patienter eller børn for at sikre, at insulinet injiceres i det subkutane fedtvæv og ikke i muskelvævet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad kendetegner et diabetisk fodsår grad 0?

A

Grad 0: Ingen åbne sår, men der kan være risiko for sårudvikling på grund af ændringer i fodens struktur, som fx callus (hård hud) eller knogledeformitete

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad kendetegner et diabetisk fodsår grad 4?

A

Grad 4: gangræn i en del af foden med omfattende nekrose (vævsdød), hvilket kræver akut medicinsk behandling og muligvis kirurgisk indgreb

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilke faktorer skal særligt skærpe sygeplejerskens opmærksomhed i relation til diabetespatientens risiko for udvikling af fodsår

A

Dårlig blodcirkulation, neuropati eller nedsat følelse i fødderne, tidligere fodsår eller amputation, misfarvning eller ændringer i fodens udseende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad forstås ved begrebet sundhedsteknologi?

A

teknologiske løsninger for at forbedre sundhed og sundhedspleje. Det inkluderer medicinsk udstyr, IT-systemer, telemedicin, og softwareapplikationer, der hjælper med diagnosticering, behandling og overvågning af patiente

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Giv nogle eksempler på teknologier som anvendes af patienter med diabetes

A

Insulinpumper, kontinuerlige glukosemålere (CGM), blodsukkermålere og diabetes-apps til smartphone, som hjælper med at overvåge og styre blodsukkerniveaue

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvorfor er seksualitet et vigtigt emne for sygeplejen?

A

Påvirker livskvalitet og sundhed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvilke følelser fremhæver Graugaard ifølge Vittrup som seksualitetens grundstof?

A

Kærlighed, intimitet, lyst, identitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er seksualitetens 6 Rér?

A

Ret, Rolle, Relationer, Ritualer, Rekreation, Reproduktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Beskriv hvorfor seksuel sundhed ifølge WHO kan ses i et bio-psyko-socialt perspektiv

A

Omfatter biologiske, psykologiske og sociale aspekter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er et to-vejstabu?

A

Både patienter og sundhedspersonale undgår emnet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad forstås ved seksuel dysfunktion hos mænd?

A

Erektil dysfunktion, for tidlig sædafgang, nedsat libido.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad forstås ved seksuel dysfunktion hos kvinder?

A

Nedsat lyst, manglende orgasme, smerter ved samleje.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

PLISSIT-modellen – anvendelse?

A

Støtte og vejledning om seksualitet på patientens niveau.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvorfor er diabetes-stress vigtigt for sygeplejen?

A

Diabetes-stress påvirker patientens evne til at håndtere sin sygdom effektivt og kan føre til dårligere blodsukkerkontrol og forværrede helbredsudsigter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvordan påvirker diabetes-stress hverdagen?

A

Diabetes-stress kan medføre angst, depression, og udmattelse, hvilket påvirker deres evne til at tage medicin, spise sundt og motionere regelmæssigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Sammenhæng mellem diabetes-stress og forhøjet HbA1c?

A

Stress kan øge produktionen af stresshormoner som kortisol, hvilket kan hæmme insulinvirkningen og dermed øge blodsukkerniveauerne, hvilket resulterer i forhøjet HbA1c​

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad er PAID-skemaet?

A

PAID-skemaet (Problem Areas In Diabetes) er et spørgeskema, der måler diabetes-relateret stress. Fordele: Identificerer specifikke stressområder. Ulemper: Kan være tidskrævende og afhænger af patientens ærlighed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er A-modellen?

A

A-modellen er en tilgang til at identificere og håndtere stressfaktorer hos diabetespatienter. Den hjælper med at strukturere samtaler om stress og udvikle copingstrategie

38
Q

Skelne mellem depression og diabetes-stress?

A

Depression omfatter vedvarende følelser af tristhed, håbløshed og tab af interesse, mens diabetes-stress er specifikt relateret til byrden af at håndtere diabetes og kan variere med sygdomskontrol

39
Q

Hvad er centralnervesystemets funktion?

A

Centralnervesystemet (CNS) består af hjernen og rygmarven og styrer kroppens funktioner ved at behandle og sende informationer mellem hjernen og resten af kroppen.

40
Q

Hvordan definerer “International Association for the Study of Pain” smerter?

A

Smerter defineres som en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med faktisk eller potentiel vævsskade.

41
Q

Hvordan definerer region hovedstadens kvalitetschef (2019) smerter

A

Kvalitetschefen definerer smerter som en subjektiv oplevelse, der varierer mellem individer og påvirker livskvaliteten.

42
Q

Hvad betyder det, at maligne smerter optræder hos 70 – 90% af cancerpatienter som ikke længere er i kurativ behandling, men som er i et præterminalt/terminalt forløb?

A

Det betyder, at størstedelen af disse patienter oplever betydelige smerter i deres sidste livsfase, hvilket kræver omfattende smertelindring.

43
Q

Hvorfor er der flere kvinder der oplever smerter end mænd?

A

Hormonelle forskelle, højere forekomst af visse sygdomme, forskelle i smerteopfattelse, psykosociale faktorer, og større tilbøjelighed til at søge hjælp.

44
Q

Hvilke dele af den totale smertemodel omfatter “Den biomedicinske sygdomsmodel”? Hvor omtales den “Humanistiske sygdomsmodel”?

A

Den biomedicinske model omfatter fysisk smerte og patologi. Den humanistiske model omtaler psykologiske og sociale faktorer i smerteoplevelsen.

45
Q

Hvordan kan et kognitivt aspekt have betydning for oplevelse af smerter?

A

Hvordan kan et kognitivt aspekt have betydning for oplevelse af smerter?

46
Q

Redegør for de 4 stadier i nociceptionen, 1. Transduktion:?

A

Transduktion: foregår perifert og er den stimulus, der sker ved overførsel af stoffer fra det beskadiget væv til nociceptorerne.

47
Q

Transmission:

A

overførsel af nerveimpulser fra nociceptorerne til centralnervesystemet.

48
Q

Perception

A

den bevidste oplevelse af smerte i hjernen.

49
Q

Modulation:

A

forskellige stimuli i CNS kan fremme og hæmme den individuelle smerteperception.

50
Q

Hvordan sker central modulation?

A

Hjernens nedadgående påvirkning af smerteimpulser. Interventioner: Psykologisk støtte, kognitiv terapi, meditation, farmakologisk behandling.

51
Q

Hvordan sker perifer modulation?

A

Ændringer i smertefølsomhed ved skadestedet. Interventioner: NSAIDs, lokalbedøvelse, fysioterapi, kulde-/varmeterapi.

52
Q

Hvordan benyttes tid i forhold til inddeling af smerter

A

Akutte smerter (kortvarige), kroniske smerter (vedvarende over 3-6 måneder).

53
Q

Beskriv 4 forskellige symptomer på nociceptive smerter.

A

Trykkende
Krampagtig
Diffus
Kolikagtig

54
Q

Beskriv 6 forskellige symptomer på neurogene smerter.

A

Jagende
Skærende
Elektrisk
Brændende
Stikkende
Strammende

55
Q

Forklar allodyni, neuralgi og dysæstesi.

A

Allodyni: Smerte fra normalt ikke-smertefulde stimuli.
Neuralgi: Smerte langs en nerve.
Dysæstesi: Ubehagelig, unormal sansning

56
Q

Hvordan behandles kroniske smerter med analgetikum?

A

Anbefales: Paracetamol, NSAIDs, opioider (med forsigtighed).
Anbefales ikke: Langvarig brug af opioider på grund af afhængighedsrisiko.

57
Q

Hvordan behandles kroniske smerter non-farmakologisk

A

Massage
Akupunktur
Varme/kulde
Meditation/musik
kognitiv adfærdsterapi

58
Q

Hvad er patientuddannelse og hvad er formålet med patientuddannelse?

A

Patientuddannelse indebærer at informere og uddanne patienter om deres sygdomme for at forbedre deres sundhedskompetencer og egenomsorg. Formålet er at styrke patienternes evne til at håndtere deres helbred og behandling effektivt .

59
Q

Hvad er et forløbsprogram og hvilke sygdomme har vi fx forløbsprogrammer for?

A

Et forløbsprogram er en struktureret plan for behandling og opfølgning af patienter med kroniske sygdomme. Forløbsprogrammer findes fx for diabetes, KOL, hjerte-kar-sygdomme og kræft

60
Q

Hvad indeholder et forløbsprogram?

A

Et forløbsprogram indeholder en beskrivelse af behandling, opfølgning, forebyggelse, rehabilitering, patientuddannelse, og samarbejde mellem forskellige sundhedsprofessionelle

61
Q

Hvad er forskellen på egenomsorg og empowerment?

A

Egenomsorg er patientens evne til at tage vare på sig selv og sin sygdom. Empowerment handler om at give patienter viden, færdigheder og selvtillid til at tage kontrol over deres helbred og liv .

62
Q

Hvad indeholder den Nationale Handlingsplan for Diabetes?

A

Handlingsplanen inkluderer indsatser som forebyggelse, tidlig opsporing, behandling, rehabilitering, forskning og uddannelse. Eksempler inkluderer bedre adgang til diabetesbehandling og -udstyr, og oplysning om sund livsstil .

63
Q

Hvilke forskellige typer af patientuddannelse har vi – beskriv forskelle og ligheder.

A

Patientuddannelse kan være individuel rådgivning, gruppeundervisning, eller digitale løsninger som apps og online kurser. Alle typer sigter mod at forbedre patienternes viden og håndtering af deres sygdom .

64
Q

Nævn tværprofessionelle samarbejdspartnere til patienten med diabetes.

A

Samarbejdspartnere inkluderer læger, sygeplejersker, fodterapeuter, diætister, fysioterapeuter, psykologer og socialrådgivere .

65
Q

Hvad definerer begrebet ”Sundhedspædagogik”?

A

Sundhedspædagogik er anvendelsen af pædagogiske metoder til at fremme sundhed og forebyggelse gennem undervisning og vejledning

66
Q

Hvad er formålet med ”Sundhedspædagogik”?

A

Formålet er at forbedre sundhedsadfærd, fremme sundhed og forebygge sygdom ved at øge individers og gruppers viden og færdigheder

67
Q

Hvad betyder ”Self-efficacy”?

A

Self-efficacy er troen på egen evne til at udføre og lykkes med specifikke opgaver eller håndtere udfordringer .

68
Q

Tre relationstyper ifølge Vibeke Zoffman:
Fiasko-forventende tilgang:
Compliance-forventende tilgang:
Gensidigbeds-forventende tilgang:

A
  1. Sundhedsprofessionellen ser patienten som problemet.
    Konflikten forbliver fastlåst.
  2. Sundhedsprofessionellen forsøger at løse patientens problemer uden at forstå patientens situation.
    Konflikten forbliver uløst.
  3. Sundhedsprofessionellen ser patienten som en medspiller.
    Støtter patienten i at finde løsninger på deres udfordringer.
    Konflikten løses.
69
Q

Hvilken relationstype anbefaler Zoffmann

A

Zoffman anbefaler den gensidigbeds-forventende tilgang, hvor samarbejde og tillid mellem patient og sundhedsprofessionel prioriteres.

70
Q

Jeg-Du-Distanceret Professionel-Dominans:

A

Sundhedsprofessionelle dominerer, og der er distance til patienten.
Patientens personlige aspekter inddrages ikke.
Resultat: Patienten føler sig overset og lukker ned.

71
Q

Jeg-Du-Sløret Sympati:

A

Der er sympati, men vanskelige følelser og perspektiver sløres.
Patientens følelser devalueres.
Resultat: Begrænset potentiale for forandring.

72
Q

Jeg-Du-Sorteret Gensidighed:

A

Tillader åben dialog om vanskelige følelser og perspektiver.
Sundhedsprofessionelle bruger deres faglighed individuelt og konkret.
Resultat: Større potentiale for relationel forandring.

73
Q

De tre Konflikter i Zoffmanns teori “Liv versus sygdom”:

A
  1. Intern konflikt hos patienten:
    Ønsker at leve et normalt liv mens de håndterer sygdommen.
  2. Konflikt hos sundhedsprofessionellen: Balancerer mellem at forstå patientens reaktioner og anvende generel viden om sygdommen
  3. Konflikt mellem patient og sundhedsprofessionel: Sundhedsprofessionellen prioriterer ofte sygdomshåndtering over patientens ønske om et normalt liv.
74
Q

Virkemidler i GEB

A

Refleksionsark
Kommunikationsredskaber:
Aktiv lytning
Værdiafklaring

75
Q

Aktiv lytning: Hvorfor denne metode og hvordan.

A

Når der er behov for at hjælpe en person med at finde motivationen til at ændre adfærd eller håndtere ambivalens omkring forandring.
Ikke en løsning, giver plads til den enkelte, til at forstå deres problem selv, og på den måde finde løsningen

76
Q

3 Principper i GEB

A
  • Den sundhedsprofessionelle kommer ikke løsninger, men stiller spørgsmål, så patienten selv finder frem til mulige løsninger
  • Patienten betragtes som ekspert på sit eget levede liv, den sundhedsprofessionelle er ekspert på sygdom

-Patienten vælger selv, hvilke udfordringer han/hun ønsker at forandre eller ikke forandre

77
Q

Hvad er et vedligeholdelsesudsagn?

A

Argumenter for ikke at ændre sig. Disse udsagn skal høres men ikke forstærkes.

78
Q

Hvordan fremkalder man et forandringsudsagn?

A

Ved at lytte efter og udforske alt, hvad personen siger, som peger i retning af en ændring, for at fremme deres indre motivation.

79
Q

Hvilke 4 fundamentale processer er der i den motiverende samtale?

A

Engaging (etablere relation), Focusing (afklare mål), Evoking (fremkalde forandringsudsagn), Planning (udvikle en plan for forandring).

80
Q

Hvorfor er der fokus på ambivalens i Den Motiverende Samtale?

A

Fordi ambivalens (modsatrettede følelser om forandring) er almindeligt og skal adresseres for at kunne fremme forandring. Både forandringsudsagn og vedligeholdelsesudsagn indeholder ambivalens.

81
Q

Nævn 4 kommunikationsredskaber som bruges i den Motiverende Samtale og forklar hvad de fire kommunikationsredskaber indebærer.

A

Åbne spørgsmål: Udforsker personens tanker og følelser (f.eks. “Hvad tænker du om din nuværende situation?”).

Refleksioner: Viser forståelse ved at spejle det, personen siger (f.eks. “Du føler, at det er svært at ændre vaner.”).

Bekræftelser: Styrker personens selvtillid ved at anerkende deres styrker (f.eks. “Det er imponerende, at du har tænkt så meget over dette.”).

Opsummeringer: Samler og gentager hovedpunkter for at sikre forståelse og fremme refleksion (f.eks. “Så du vil gerne ændre dine spisevaner, men er usikker på, hvor du skal starte.”).

82
Q

Hvordan vil du definere søvnproblemer?

A

Søvnproblemer defineres som vanskeligheder med at falde i søvn, forblive sovende eller opnå genoprettende søvn, hvilket påvirker daglig funktion og velbefindende.

83
Q

Hvorfor har vi brug for at sove?

A

Søvn er nødvendig for fysisk og mental restitution, hukommelseskonsolidering, immunfunktion og generel sundhed.

84
Q

Hvilke helbredskonsekvenser kan ses ved langvarige søvnproblemer?

A

Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes, fedme, depression, nedsat kognitiv funktion og svækket immunforsvar.

85
Q

Hvordan forløber søvnfaserne i en normal søvncyklus?

A

En normal søvncyklus består af fire stadier: NREM stadie 1 (let søvn), NREM stadie 2 (dybere søvn), NREM stadie 3 (dyb søvn), og REM søvn (drømmesøvn). Cyklussen gentages flere gange om natten.

86
Q

Hvordan reguleres søvnen?

A

Søvn reguleres af den indre døgnrytme (cirkadiske rytmer) og søvn-vågen reguleringsprocesser, som styres af hjernen og påvirkes af lys, aktivitet og melatoninproduktion.

87
Q

Hvordan vil du sikre patienten, der er indlagt på en medicinsk afdeling bedst mulig søvn?

A

Sørge for at patienten kommer på toilettet inden sengetid
Sørge for at patienten drikker om dagen og ikke til natten
ørepropper/øjenmaske
mobilisering/motion om dagen
sovemedicin

88
Q

Hvad betyder søvnhygiejne?

A

Søvnhygiejne refererer til praksisser og vaner, der fremmer god søvnkvalitet, såsom regelmæssige søvntider, et roligt sovemiljø, undgåelse af koffein og elektroniske enheder før sengetid.

88
Q

Redegør for hvilke konsekvenser længere tids søvnmangel, især mangel på den dybe søvn, kan have.

A

Længere tids søvnmangel kan føre til nedsat kognitiv funktion, dårlig hukommelse, irritabilitet, øget stresshormoner, vægtøgning, og risiko for alvorlige helbredsproblemer som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

89
Q

Hvad skal vi som sygeplejersker anvende denne viden om søvn og hvile til i vores virke som sygeplejersker?

A

Anvende viden til at forbedre patienters søvnkvalitet, forebygge søvnproblemer, og rådgive om gode søvnvaner som en del af helhedsorienteret pleje.

90
Q

Hvordan kan viden om søvn og hvile anvendes i sygeplejen i borgerens eget hjem?

A

Vejlede om god søvnhygiejne, identificere og håndtere søvnproblemer, fremme sunde søvnvaner, og tilpasse plejeplaner for at støtte optimal søvn i hjemmet.

nurse (6 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions