Ernæring deltema 1 og 2

Question 1

Hvor mange gram grøntsager og frugt anbefales det at spise i kostrådene?

Answer 1

600g

Question 2

b) Hvor stor procentdel af det samlede antal grøntsager og frugt anbefales at være grøntsager

Answer 2

Halvdelen.

Question 3

Er der forskelle på anbefalede antal g kostfibre for henholdsvis personer med og uden diabetes?

Answer 3

Personer med diabetes anbefales ofte et højere fiberindtag.

Question 4

adipøs

Answer 4

BMI ≥30.

Question 5

Hvad forstås ved glykæmisk indeks (GI) og nævn 3 fødevarer med højt glykæmisk indeks?

Answer 5

GI måler, hvor hurtigt en fødevare øger blodsukkeret. Høj GI fødevarer: Hvidt brød, cornflakes, sukker.

Question 6

Hvad forstås ved fejlernæring?

Answer 6

Fejlernæring refererer til en ubalanceret kost, hvor kroppen ikke får de nødvendige næringsstoffer i de rette mængder.

Question 7

Hvad forstås ved underernæring?

Answer 7

Underernæring opstår, når kroppen ikke får tilstrækkeligt med energi og næringsstoffer, hvilket resulterer i vægttab og muskelsvind.

Question 8

Nævn 5 årsager til at underernæring opstår:

Answer 8

Sygdom, dårlig appetit, tygge-/synkebesvær, depression, økonomiske vanskeligheder.

Question 9

Nævn 3 kropslige tegn på underernæring:

Answer 9

Vægttab, muskelsvind, træthed.

Question 10

Nævn 3 konsekvenser ved proteinmangel i kosten:

Answer 10

Svækket immunforsvar, forsinket sårheling, muskeltab

Question 11

Hvorfor skal ældres kost have en større næringstæthed end yngres?

Answer 11

Ældre har ofte nedsat appetit og behov for flere næringsstoffer pr. kalorie for at opretholde sundhed.

Question 12

Nævn nogle årsager til dehydrering hos ældre:

Answer 12

Nedsat tørstfornemmelse, medicin, sygdom, nedsat mobilitet

Question 13

Hvad forstås ved faste?

Answer 13

En periode, hvor man ikke indtager mad, hvilket medfører metaboliske ændringer i kroppen.

Question 14

Ved langvarig faste ses ”adaptation”. Hvad forstås ved dette, og hvad er formålet med dette?

Answer 14

Adaptation er kroppens tilpasning til længerevarende faste, hvor metabolismen ændres for at spare energi og proteiner.

Question 14

Sker der øget eller mindsket proteinnedbrydning ved faste?

Answer 14

Øget proteinnedbrydning.

Question 14

Ved langvarig faste dannes ketonstoffer. Hvilke stoffer dannes de ud fra? Hvor forbrændes ketonstoffer især?

Answer 14

Ketonstoffer dannes ud fra fedtsyrer og forbrændes især i hjernen og musklerne.

Question 15

Hvilken form for syre/baseforstyrrelse kan ses ved stor produktion af ketonstoffer?

Answer 15

Ketoacidose (forsuring af blodet).

Question 16

Nævn 4 forskelle på stofskiftet ved faste og stressmetabolisme:

Answer 16

Faste: nedsat energiomsætning, ketonstofproduktion, proteinkonservering, nedsat glukoseforbrug.

Stressmetabolisme: øget energiomsætning, øget proteinnedbrydning, øget glukoneogenese, inflammation.

Question 17

Hvad forstås ved stressmetabolisme?

Answer 17

Kroppens metaboliske respons på alvorlig stress eller traume, hvilket øger katabolismen.

Question 18

Ved stressmetabolisme sker der en øget proteinnedbrydning. Hvilke konsekvenser har dette for: tarmens muskulatur, immunforsvar, sårheling og absorption af næringsstoffer fra tarmen?

Answer 18

Svækkelse af tarmens muskulatur, nedsat immunforsvar, forsinket sårheling, nedsat absorption af næringsstoffer.

Question 19

Beskriv hvordan man opsporer en indlagt patients ernæringsrisiko:

Answer 19

Vurdering af vægttab, BMI, kostindtag og sygdomstilstand.

Question 20

Angiv energiprocenterne for protein, lipid og kulhydrat for normalkost, sygehuskost og for kost til småtspisende:

Answer 20

Normalkost: Protein 15%, Lipid 30%, Kulhydrat 55%.
Sygehuskost: Protein 18%, Lipid 32%, Kulhydrat 50%.
Kost til småtspisende: Protein 20%, Lipid 35%, Kulhydrat 45%.

Question 21

Hvor stor en andel af den samlede energi skal mellemmåltider udgøre hos patienter, som får ordineret ”Kost til småtspisende”?

Answer 21

30-50%.

Question 22

Nævn 4 eksempler på mellemmåltider, som kan gives til patienter, som får ordineret ”Kost til småtspisende”:

Answer 22

Energirige smoothies, nødder, ost med kiks, grød med fløde.