Sygdomslære Flashcards
1
Q
Hvad er en trombose?
A
Dannelse af trombe i et kar (arterie eller vene) eller på et fremmedlegeme (hjerteklap).
2
Q
Hvad er en emboli?
A
Hvis tromben, eller dele af denne, river sig løs, dannes der en såkaldt embolus. Denne kan føres med blodet til hjertet, hvor den kan pumpes ud i lungernes arterier og sætte sig fast som en lungeemboli. Embolier kan også forårsages af fedt, amnionvæske, luft og fremmedlegemer.
3
Q
Hvad er en lungeemboli?
A
Pludselig tilstopning af lungearterien eller en af dens grene.
4
Q
Hvad er fibrinogen?
A
Fibrinogen er forstadiet til fibrin. For at blive omdannet skal det spaltes hvorefter det bliver til fibrin, som klistrer trombocytterne sammen og bidrager til koagulation af blodet.
5
Q
Hvordan påvirkes kroppens koagulationsfaktorer under graviditeten?
A
De stiger, for at forebygge store blødninger i forbindelse med fødslen. (Faktorene V, VIII, IX og X, samt von Willebrand faktoren stiger og Fibrinogen stiger med 50%)
6
Q
Hvad er von Willebrand?
A
Et gen som sidder på kromosom nr. 12, der koder for den koagulerende faktor “Von Willebrand faktor” som er med til at koagulere blodet.
7
Q
Hvordan påvirkes kroppens antikoagulerende beredskab under graviditeten?
A
De falder, for at forebygge store blødninger i forbindelse med fødslen. (Protein C, protein S og antitrombin)
8
Q
Hvor dannes det protein vi har i blodet, som gør det muligt for blodet at størkne og koagulere?
A
Leveren.
9
Q
Hvor langt tid lever trombocytter?
A
ca. 10 dage.
10
Q
Hvad er formålet med en øget koagulation under graviditet, fødsel og barsel? (tre svar)
A
- Regulerer den gradvist øgede maternelle og føtale cirkulation under graviditeten
- Hindre afstødning af placenta
- Kontrollerer blødningen umiddelbart efter fødslen.
11
Q
Graviditeten øger risikoen for venøs trombedannelse, men hvor meget? altså hvor mange gange øget
A
- 6x øget risiko for DVT og Lungeemboli.
12
Q
Hvornår i forbindelse med graviditeten stiger risikoen for tromboser?
A
- Risikoen stiger allerede fra 1. trimester og er forhøjet frem til 6 uger post partum.
13
Q
Hvor opstår der hyppigst en DVT (85%)? Hvorfor?
A
Venstre UE (ben)
Hvorfor: Den højre iliaca communis arterie komprimere den venstre iliaca communis vene, hvilket giver stase og dilatation af venerne (Venodilatation) samt nedsat blodflow i venstre UE (ben). VENA CAVA KOMPRIMERES
14
Q
Hvor stor incidens er der for en IKKE-fatal DVT (Dyb Vene Trombose) eller LE (Lunge Emboli) under graviditet? (%)
A
0,1%
15
Q
Risikoen for DVT (Dyb Vene Trombose) stiger ved sectio, men til hvad?
A
1-2%
16
Q
Hvad er symptomerne på DVT (Dyb Vene Trombose) hos ikke-gravide og gravide?
A
- Rødme, varme, hævelse, smerter fra UE.
Hos gravide sidder DVT’en hyppigere proximalt (over) UE eller i bækkenet, så derfor kan kraftige mavesmerter være eneste tegn på DVT hos gravide.
17
Q
Hvornår er man i høj risiko for at få en trombose som gravid?
A
- Ét tilfælde med tidligere VTE og
o Familiær trombose-anamnese (førstegrads-slægtning) eller
o Ingen kendt udløsende årsag til trombosen eller
o Østrogen-relateret trombose (p-piller eller graviditet) - Recidiverende VTE:
o Antitrombinmangel
o Homozygot for faktor V Leiden eller faktor II (protrombin)
o Dobbelt heterozygoti - Alvorlig trombofili
- Antifosfolipidsyndrom - giver anledning til abort
18
Q
Hvad er behandlingen af gravide i høj risiko for tromboser?
A
Profylaktisk: LMWH (Lavmolekylære hepariner)
Post partum: TED strømper og LMWH i 6 uger
19
Q
Hvornår er man i intermediær (mellem) risiko for at få en trombose som gravid?
A
- Ét tilfælde med tidligere VTE med kendt udløsende årsag
- Protein S eller C mangel
- Persisterende antifosfolipidantistoffer uden nuværende eller tidligere problemer
- Medicinsk grundsygdom:
o Systemisk lupus erythematosus, cancer, behandlingskrævende inflammatorisk tarmsygdom, nefrotisk syndrom eller seglcelleanæmi - Præ-gravid BmI › 40 kg/m2
20
Q
Hvad er behandling af gravide i intermediær risiko for tromboser?
A
Profylakse: LMWH (lavmolekylære hepariner) ved ex flyrejser, > 4 timer, kirurgi eller traumer
Post partum: < 3 lav risiko faktorer: LMWH + TED til mobilisering. >3 lav risiko faktorer: LMWH + TED i 6 uger
21
Q
Hvornår er man i lav risiko for at få en trombose som gravid?
A
- Familiær tromboseanamnese (første-gradsslægtning)
- Heterozygoti for faktor V Leiden eller faktor II (protrombin) variant
- Alder › 35 år
- Præ-gravid BmI › 30 kg/m2
- Paritet ≥ 3
- Systemisk infektion
- Dehydrering, hyperemesis
- In vitro fertilisationsbehandling
- Flerfoldsgraviditet
- Svær præeklampsi
- Akut sectio
- Fødsel varende over 24 timer
- Post partum blødning › 1 liter eller blodtransfusion
22
Q
Hvad er behandling af gravide i lav risiko for tromboser?
A
Profylakse: >4 risiko faktorer kan det overvejes.
Post partum: ved 3 risikofaktorer da LMWH + TED i en uge.
>4 risiko faktorer: overvejes 6 uger LMWH og TED
23
Q
Hvad er symptomerne på en lungeemboli?
A
- Dyspnø
- Takykardi
- Hoste
- Takypnø
- Angst
- Halsvenestase
- Feber
- Cyanose
- Pleurasmerter (respirationssynkrone stingsmerter)
- Hæmoptyse
- Kredsløbskollaps og død
24
Q
Hvad er behandlingen for lungeemboli?
A
LMWH (lavmolekylære hepariner) i terapeutisk doser.
25
Hvad er den hyppigste dødsårsag i graviditet og barsel? (UK)
Lungeemboli
26
Graviditet giver øget risiko for:
Trombose
27
Hvordan har den maternelle alder en betydning for DVT og LE?
Det øger risikoen med en høj maternel alder
28
Hvordan kan risikoen for at dø af en LE samlignes mellem akut sectio og vaginal fødsel?
Ved akut sectio øges risikoen med 20x
29
Ved tidligere trombose, bør man i graviditeten opstarte:
Profylaktisk antikoagulerende behandling
30
Hvis en gravid får profylaktisk antikoagulerende behandling i graviditeten, skal hun også modtage det under barslen?
Ja.
31
Hvad er den medicinske betegnelse for refluks?
Gastroøsofageal reflukssygdom
32
Beskriv hvad der sker rent fysisk ved refluks?
Der sker et tilbageløb af indholdet i mavesækken, så det kommer op i spiserøret
33
Hvad er den hyppigste årsag til refluks?
Ændringer i anti-refluksbarrieren
34
Nævn 4 årsager til at der sker ændringer i anti-refluksbarrieren
1. Ændringer i trykforholdene i spiserøret
2. Spiserørsbrok (Hiatus hernie)
3. Dårlig tømning af mavesækken (til tarmen)
4. Nedsat syreneutralisering
35
Hvornår i graviditeten ses refluks oftest?
3. trimester (72% oplever refluks i 3. trimester)
36
Beskriv den mekaniske årsag til refluks i graviditeten.
Jo større uterus bliver, jo mere presser den op imod mavesækken og øger dermed risikoen for at der kommer mavesyre i spiserøret.
37
Beskriv den hormonelle årsag til refluks i graviditeten.
Relaxin og progesteron relakserer lukkemusklen mellem mavesækken og spiserøret.
38
Nævn symptomer på refluks
Sviende og brændende fornemmelse fra brystbenet og op i svælget
39
Hvornår optræder refluks oftest? altså på dagen, ifb måltid osv
Hyppigst efter de store måltider, som efter aftensmad.
40
Hvilke føde -og drikkevarer bør gravide undgå, hvis de oplever refluks?
- Fedtrige madvare
- Alkohol
- Kaffe
- Citrusfrugt (inklusiv juice)
- Pebermynte
- Rå løg
- Chokolade
- Tobak
41
Nævn ikke-medikamentel behandling for refluks.
- Indtage små og hyppige måltider.
- Undgå at spise indenfor 3 timer af at man går i seng
- Hæve hovedgærdet eller sove med puder under en, som løfter hovedet og overkroppen.
- Undgå at bøje sig forover
- Undgå stramtsiddende tøj
42
Nævn håndkøbsmedicin til behandling for refluks.
- Syreneutraliserendemidler:
o Alminox
o Balancid
o PPI (proton pumpe inhibitor)
Lansoprazol
Omeprazon
43
Hvad er Ulcus?
- Et sår i mavesækken eller i tolvfingertarmen
44
Beskriv hvordan Ulcus (mavesår) opstår.
- Opstår når det beskyttende lag på mavesækkens slimhinde ødelægges og dette område udsættes for mavesyre.
45
Nævn 2 årsager til Ulcus, hvilken er hyppigst?
- Langt de fleste tilfælde: infektion med mavesårsbakterien Helicobacter Pylori.
- Indtagelse af acetylsalicylsyre eller NSAID-præparater
46
Nævn symptomerne på Ulcus.
- Smerter eller brændende fornemmelse øverst i maveregionen.
- Kvalme og opkast.
- Vægttab.
- Blodigt- /kaffegrumslignende opkast (hæmatemese).
- Sort- /tjærefarvet afføring (melæna)
- Blodig afføring.
47
Hvad er behandlingen for Ulcus?
- “Trippelkur”:
PPI + 2 forskellige antibiotika.
48
Hvad står PPI for og hvad gør det?
PPI står for proton pumpe inhibitor og er syrepumpehæmmere, der sænker syreniveauet og fremmer sårhelingen
49
Hvordan kan man forebygge Ulcus?
- Undgå rygning
- Undgå NSAID og ASS (acetylsalicylsyre)
- PPI (proton pumpe inhibitor)
50
Nævn to autoimmune tarmsygdomme.
- Morbus Crohn
- Colitis Ulcerosa
51
Hvad er symptomerne på Morbus Crohn?
Symptomerne kan variere, alt efter hvilke dele af tarmen som er påvirket, men vær opmærksom på følgende:
- Let feber.
- Diarré.
- Smerter nederst i højre side af abdomen.
- Nedsat appetit = vægttab.
- Bylder og fistler.
- Påvirket almentilstand.
52
Hvad skal man være opmærksom på ift. behandling af gravide med Morbus Crohn?
- Medicinsk behandling:
o Remicade: er et antistof der kan hæmme forskellige dele af betændelsesreaktionen.
(Kan bruges ved graviditet).
o Cytostatika: bruges ved svære symptomer, hvor binyrebarkhormon ikke har været tilstrækkelig.
(Undgå ved graviditet).
o Smertestillende.
o Antibiotika.
o Midler mod diarré.
- Kirurgisk behandling:
Fjernelse af det angrebne område kan være nødvendigt, men kan give komplikationer pga. arvæv ved sectio.
53
Hvad er symptomerne på Colitis Ulcerosa?
- Mavesmerter
- Blodig diarré
- Træthed
- Nedsat appetit
- Vægttab
- Feber
- Kvalme
- Ledbetændelser
- Øjenbetændelser
- Leversygdom
- Knogleskørhed
- Hududslet
- Anæmi
54
Hvad skal man være opmærksom på ved behandlingen af Colitis Ulcerosa? Ift fremtidig fødsel
Kvinder der har fået lavet en J-pouch (standard procedure ved col. ulc.) må IKKE føde vaginalt, fordi J-pouch ikke kan rekonstrueres og der er stor risiko for sphincter.
55
Medicinsk behandling af inflammatoriske tarmsygdomme nedsætter fertilitet?
Nej
56
Kirurgisk behandling af inflammatoriske tarmsygdomme nedsætter fertilitet?
Ja
57
Mange gravide oplever at deres inflammatoriske tarmsygdom bliver værre under graviditet?
Nej
58
Aktiv inflammatorisk tarmsygdom ved konception eller under graviditeten øger risikoen for præterm fødsel og lav fostervægt?
- Ja – disse kvinder bliver derfor tilbudt en tilvækstscanning i GA 28-30
59
Kan kvinder med Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa føde vaginalt?
Ja. Medmindre der er anlagt J-pouch, kvinden har en fistel, en abscess eller anastomose.
60
Anbefales kvinder med Morbus Crohn eller Colitis Ulcerosa amme?
Ja, dette på trods af at deres medicin udskilles gennem mælken og kan give mælken en gul misfarvning. Dette skyldes at amning nedsætter risikoen for autoimmune sygdomme som Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa.
61
Hvem har øget risiko for at få galdesten?
- Gravide.
- Familiær disposition.
- Overvægt.
- Stort vægttab over kort tid.
- Højt fedtindhold i blodet.
- Kvinder der får østrogentilskud og p-piller.
- Visse sygdomme. F.eks. kronisk tarmbetændelse.
62
Nævn symptomer på galdestensanfald.
- Anfaldsvise smerter i mellemgulvet eller under ribbenene på højre side.
- Tiltagende smerter gennem den første times tid - herefter konstante.
- Udstråling af smerter til højre skulder eller skulderbladet.
- Svedture, kvalme og opkast.
63
Hvad skal man være opmærksom på ved behandling af galdesten i graviditet?
- Man kan behandle med NSAID, men der er risiko for persisterende ductus arteriosus og bør derfor undgås (især i 3. trimester).
- Galdesten kan fjernes kirurgisk, men er sidste udvej ved graviditet.
64
Nævn differentialdiagnoser for galdestensanfald
- Veer.
- Irritabel tyktarm.
- Sure opstød.
- Spiserørskatar.
- Ulcus.
- Rygproblemer.
- Nyresten.
- Præeklampsi /HELLP
65
Hvorfor er appendicitis farligt for gravide?
Fordi det er svært at diagnosticere pga. meget anderledes symptomer. Derfor er der også en større forekomst af appendix ruptur i 3. trimester.
66
Nævn symptomer på appendicitis hos ikke gravide.
- Abdominale smerter: først omkring umbilicus som flytter sig til hø-fossa.
- Dårlig appetit = anorexi.
- Kvalme.
- Opkastninger.
- Feber 38,5.
- Leukocytosis.
- Forhøjet CRP.
- Smerter i hø side ved GU og rektal eksploration.
- Slipømhed ved Mc Burney.
67
Nævn symptomer på appendicitis hos gravide.
- Uspecifikke mavesmerter
- Plukkeveer
- Kvalme og opkast
- OBS mange tænker fødsel og ikke appendicit!
68
Hvad er behandlingen for appendicitis?
- Appendektomi (operation hvor man fjerner blindtarmen) indenfor 24 timer for at undgå appendix perforation.
- Gravide: De skal have tocolyse under operationen.
< GA 28: Laparoskopi (kikkert operation)
> GA 28: Laparotomi (åben operation)
69
Hvorfor er en appendix perforation hos gravide meget alvorlig?
36% af gravide hvor appendix perforere ender med føtal død, og 11% ender med præterm fødsel.
70
Er anæmi en sygdom?
Nej, anæmi er et symptom på en sygdom, men ikke en sygdom i sig selv.
71
Hvad er definitionen på anæmi?
Fysiologisk tilstand, hvor kroppens hæmoglobinmasse er nedsat
72
Hvad er det normale hæmoglobin niveau hos en gravid?
6,5-8,9 mmol/L
73
Hvad skal gravides hæmoglobinniveau være før der kan diagnosticeres anæmi?
< 6,5 mmol/L
74
Hvorfor stiger jernbehovet under graviditeten?
- Fordi antallet af erytrocytter stiger med ca. 20% og plasmakoncentrationen bliver fordoblet.
- Fosterets jernbehov skal dækkes.
- Komme blodtab ved fødslen i forkøbet
- Amning
75
Hos ikke gravide kvinder diagnosticeres anæmi ved <7,5 mmol/L. Hvorfor er grænsen (<6,5 mmol/L) lavere ved gravide?
Fordi der er en øget plastmavolumen i forhold til erytrocytvolumen
76
Hvad er microcytær anæmi?
Erytrocytterne er mindre end normalt – og virker derfor ikke
77
Hvad er megaloblastær anæmi?
Erytrocytterne er større end normalt – og virker derfor ikke
78
Hvad er hæmolytisk anæmi?
Erytrocytterne bliver nedbrudt
79
Hvad er aplastisk anæmi?
Der bliver ikke danner nye erytrocytter
80
Hvilke årsager kan der være til anæmi i graviditeten?
- Jernmangel
- B12 vitaminmangel
- Folinsyremangel
- Kost
- Forudgående sygdomme (aplastisk- og/eller hæmolytisk anæmi i forvejen)
81
Hvad er symptomerne på anæmi hos gravide?
- Træthed
- Dyspnø
- Hovedpine
- Hjertebanken
- Susen for ørene
82
Hvilken betydning har det ift. anæmi, at de gravide ofte er unge og uden hjertesygdomme?
De får typisk først symptomer, når deres hæmoglobin er <5,0.6,0 mmol/L
83
Hvad skal vi være særligt opmærksomme på ift. anæmi, hvis en gravid fortælle at de spiser vegansk?
- At de får nok B12. Dette fås typisk gennem kød (især lever), mælk og æg.
- Disse gravide har ofte brug for at tage et B12 supplement.
84
Hvad er den hyppigst forekommende anæmi i Danmark?
Jernmangelanæmi
85
Hvilke tilskud er vigtige under graviditeten, i forbindelse med erytrocytdannelsen?
B12 og Folinsyre
86
Hvor lang tid efter en stor PPH vil en anæmi vise sig?
2-3 dage senere
87
Hvilke 3 vitaminer skal kroppen bruge, for at genoprette/kompensere et stort blodtab?
Jern, B12 og folat
88
Hvilke undersøgelser er særligt vigtige hos gravide med anæmi?
BT og vækst
89
Hvilke gravide har brug for et øget indtag af folinsyre? Hvorfor?
- Epilepsi, hæmolytisk anæmi, Seglcelleanæmi, Thalasanæmi
- De skal bruge mere folinsyre til at danne flere nye erytocytter
90
Hvilke typer af hæmolytisk anæmi er vigtigt at kende til som jordemoder?
- Sfærocytose
- Thalassæmi
- Seglcelleanæmi
91
Hvad er sfærocytose?
- Sfærocytose gør at erytrocytterne er runde og ikke donutformet som normale erytrocytter. De kan ikke kan passere alle blodkar og samler sig derfor i klumper = trombosedannelse.
92
Hvad er Thalassæmi?
- Hæmoglobindeffekt, som gør at de røde blodlegemer lever i alt for kort tid.
93
Hvilke typer af Thalassæmi er det vigtigt at kende som jordemoder?
α-thalassæmi og β-thalassæmi.
94
Hvad gør sig gældende for α-thalassæmi i graviditeten?
- Indikation for prænatal screening – risiko for hydrops foetalis (ikke foreneligt med liv)
- Øget risiko for præeklampsi
95
Hvilke gravide skal vi være særligt opmærksomme på ift. Thalassæmi?
Afrikanere, afroamerikanere og sydøstasiater.
96
Hvad er seglcelleanæmi?
De røde blodlegemer er formet som segl(eller bananer)
97
Hvilke områder i verden er der høj prævalens af seglcelleanæmi?
Overvejende i Afrika, den arabiske halvø, østlige middelhavslande, Indien, afroamerikanere
98
Hvilke anbefalinger har sundhedsstyrelsen til gravide fra områder med høj prævalens af seglcelleanæmi?
- Screening for hæmoglobinopatier ved 1 graviditetsundersøgelse.
- Information som sygdomme.
- Blodprøver: Hæmoglobintype.
99
Hvilke obstetriske risici er der ved seglcelleanæmi?
- IUGR – der er tromber i placenta rundet formen på de røde blodlegemer
- Præeklampsi
- Gestationel hypertension
- Præmatur fødsel
- Abruptio placenta
- Antepartumblødning
100
Hvorfor bør gravide med seglcelleanæmi påbegynde behandling med acetylsalicylsyre fra GA 12?
Det promoverer dannelsen af spiralarterier
101
Kan gravide med seglcelleanæmi føde vaginalt?
Ja – med kontinuerlig CTG
102
Hvilke indikationer er der for sectio på gravide med seglcelleanæmi?
De samme som for alle andre
103
Hvad skal jordemoderen være opmærksom på ved fødsler med gravide med seglcelleanæmi?
- Kontinuerlig CTG
- Sat > 94%
- Epidural anbefales
104
Hvilken behandling skal barslende med seglcelleanæmi have?
- Hvis kvinden skal påbegynde hydroxycarbamid behandling efter fødsel amning frarådes
- Profylaktisk AK-behandling i 10 dage post partum hos gravide uden komplikationer.
- Hos gravide med komplikationer: AK profylaktisk behandling op til 6 uger
- Barnet screenes for hæmoglobinopatier
105
Hvilke 4 blodsygdomme (ikke anæmier) er det relevant for jordemødre at kende?
- Trombocytopeni.
- Factor V Leiden
- Hæmolyse.
- Nedsat erytrocytproduktion
106
Hvilken opgave har trombocytterne i kroppen?
Begrænse eller stoppe blødning
107
Ved meget lavt trombocyttal kan der overvejes sectio, men hvor lavt skal det være?
< 20-50
108
Hvad er Faktor V Leiden?
Arvelig sygdom, hvor man danner tromber.
109
Hvilken betydning har det, om man har ét eller to gener for Faktor V Leiden?
Har man ét gen øges risikoen for tromber kun lidt, har man to øges den betydeligt.
110
Hvad skal dem være opmærksom på ved særligt kvinder med Faktor V Leiden, da det øger risikoen for tromber?
P-piller, hormontilskud og graviditet
111
Hvad er hæmolyse?
Sygdom hvor erytrocytterne destrueres
112
Ved hvilke graviditets- og fødselsbetingede tilstande spiller hæmolyse en stor rolle?
HELLP og DIC
113
Hvilke årsager kan der være til nedsat erytrocytproduktion?
- Nedsat knoglemarvsfunktion
- Jernmangel
- B12 vitaminmangel
- Folinsyre mangel
