Studiespørgsmål Nervesystemet 1-9

Question 1

Hvordan inddeles nervesystemets anatomisk?

Answer 1

Nervesystemet inddeles i:
Det centrale nervesystem (CNS) – den del der bearbejder sanseindtryk. Den består af
- Encephalon:
* Cerebrum (2 hemisfærer, thalamus, hypothalamus, corpus callosum, basalganglier)
* Cerebellum
* Pons (hjernebro) - hjernestammen
* Medulla oblongata - hjernestammen
- Medulla spinalis

Det perifere nervesystem (PNS) – sender besked til og fra CNS
- 12 par hjernenerver
- 31 par spinalnerver – forbinder CNS med organerne

Question 2

Hvordan inddeles nervesystemets fysiologisk?

Answer 2

Det somatiske nervesystem:
- Viljestyret – bevidst styret (styrer skeletmuskulatur og legemsmuskler)

Det autonome nervesystem:
- Automatiske /selvstyrende (Styrer organerne)
* Det parasympatiske nervesystem
* Det sympatiske nervesystem

Question 3

Hvad er forskellen på en dendrit og et akson.

Answer 3

Dendritter er ’ledninger’ der leder impulser mod soma / pericaryon.
Aksoner leder impulser væk fra soma / pericaryon.
Aksoner, der fører besked om sanseindtryk til CNS er sensoriske/afferente aksoner.
Aksoner, der fører impulser fra CNS til muskler eller kirtler er motoriske/efferente aksoner.

Question 4

Hvad er en synapse?

Answer 4

En synapse er stedet, hvor et neuron overfører impulser til et organ eller til et andet neuron.

Der er elektriske synapser med små ionkanaler, og findes kun i CNS.

Der er kemiske synapser, der ingen forbindelse har, der er en lille synapsespalte, hvor neurotransmittere kan komme til receptorer. Det findes i CNS og PNS.

Synapsen er:
- Der hvor impulsen kommer fra er den præ-synaptiske celle
- Den celle, som modtager impulsen er den post-synaptiske celle.

Question 5

Hvad er en gliacelle og hvilken funktion har den?

Answer 5

En gliacelle er nervesystemets bindevæv, der producerer fedtstoffet myelin. Det findes i både CNS og PNS.
I PNS er det en specielt type gliacelle og kaldes en Schwannsk celle som snor sig om aksonet som pandekager, hvormed det laver små mellemrum, Ranvierske indsnøringer.
Dets opgave er at isolere, støtte og beskytte neuronet.

Question 6

Hvilken funktion har fedtstoffet myelin og hvilke celler producerer det?

Answer 6

I PNS dannes der en myelinskede omkring aksonet, med funktion:
- Isolere aksonets nerveimpulser
- Danne små broer, der får impulsudbreddelsen til at forløbe hurtigere vha. Ranvierske indsnøringer, ift. ikke-myeliniserede aksoner.
- Myelinskeder deltager i reparation af aksoner.

I CNS findes der også støttevæv, som kaldes gliaceller, med funktion:
- En type indeholder myelin og har isolerende funktion, danner myelinskede omkring aksonet
- En type fungerer som markofager som gliacellerne
- Indgår i blod-hjerne-barrieren (sørger for, at kun stoffer, der hører til hjernen, kommer hertil. Fx meningitis)

Question 7

Hvad er en nødvendighed for at et neuron kan lede en impuls?

Answer 7

Ved en nerveimpuls forstås et elektrisk signal, der sendes fra den ene ende af nervecellen til den anden.
Neuroner kan kun lede impulser, hvis der er en elektrisk spændingsforskel mellem yder- og inderside af cellemembranen og hvis denne spændingsforskel kan ændres.

Question 8

Hvilke ioner har størst indflydelse på spændingsforskellen mellem cellemembranens yder- og inderside?

Answer 8

Ionerne Na+ og K+ har størst indflydelse på spændingsforskellen mellem cellemembranens yder- og inderside, for det er dem, der er flest af. Hovedparten af kalium findes intracellulært, hvor det for natrium er ekstracellulært, og begge passerer cellemembranen gennem Na/K-pumper, men også ved diffusion.

Question 9

Hvad er membranens hvilepotentiale?

Answer 9

Når neuronet er i hvilke, og ikke sender impulser, er impulsen af cellemembranen negativ ift. ydersiden. Her vil hvilemembranpotentialet være -70mV.

Question 10

Hvad forstås ved aktionspotentialet?

Answer 10

Når cellen sender impulser depolariseres membranen (membranpotentialet ændres), så indersiden bliver positiv ift. ydersiden.
Ved store nok ændringer opstår aktionspotentialet, hvorved nerveimpulsen starter ved +40mV.

Question 11

Hvad forstås ved den refraktære fase?

Answer 11

Den refraktære fase forstås ved, at derfra hvor impulsen kommer fra, lukker natriumkanalerne, og i få msek lader de sig ikke åbne, selvom membranens inderside tilføres positive ioner fra naboområdet, hvorfor der ikke kan opstå et nyt aktionspotentiale, og derfor kaldes membranen refraktær (uimodtagelig). Dette sikrer, at impulsen kun kan føres i én retning. Samtidig øges permeabiliteten for K kortvarigt fordi der åbnes nogle K-kanaler, så K strømmer ud, og hvilemembranpotentialet genetableres.

Question 12

Hvad forstås ved at impulsudbredelsen foregår saltatorisk?

Answer 12

Når en impulsudbredelse foregår saltatorisk, foregår den i hop/spring. Dette sker i et myeliniseret akson, da myelinskederne danner de Ranvierske indsnævringer, som gør, at impulsudbredelsen kan ske med op til 100m pr. sekund.
Membranen kan kun depolariseres der, hvor der ingen myelinskede er.
Modsat et ikke-myeliniseret akson, hvor udbredelsen vil ske med få meter pr. sekund.

Question 13

Hvad forstås ved en elektrisk synapse?

Answer 13

Elektriske synapser findes kun i CNS, hvor den præ-synaptiske celle og post-synaptiske celle ligger tæt på hinanden, og er forbundet med små kanaler, som ioner / impulsen kan passere igennem.

Question 14

Hvad forstås ved en kemisk synapse?

Answer 14

Overførslen af impulser foregår i en kemisk synapse vha. neurotransmittere, da der ingen forbindelse er mellem præ- og postsympatiske celler, der er en synapsespalte.
Findes både i CNS og PNS.

Question 15

Hvilke to neurotransmittere findes i det perifere nervesystem?

Answer 15

Der findes to neurotransmittere i PNS:
- Acetylkolin: nedbrydes i synapsespalten til kolin og eddikesyre. Kolin genoptages til dannelse af acetylkolin, og eddikesyre føres med blodet som affaldsstof. Det parasympatiske nervesystem anvender acetylkolin til at få hjertet til at slå langsommere.

• Noradrenalin: pumpes tilbage i den præsynaptiske celle og genbruges. Det sympatiske nervesystem anvender noradrenalin til fx at få hjertet til at slå hurtigt.

Én bestemt nervecelle kan kun danne én bestemt neurotransmitter.

Question 16

Hvad består encephalon af?

Answer 16

Encephalon består af:
- Cerebrum:
* To hemisfærer (halvdele) forbundet af,
* Corpus callosum
* Basalganglier
* Thalamus
* Hypothalamus
- Cerebellum
* To hemisfærer forbundet af pons
- Hjernestammen:
* Pons
* Medulla oblongata
- Neurohypofysen
- Det limbiske system
- Formatio reticularis

Question 17

Cerebrum består af to hemisfære, hvad hedder den samling af aksoner som forbinder dem?

Answer 17

Den samling af aksoner, som forbinder cerebrums to hemisfærer hedder corpus callosum.

Question 18

Hvorfor er medulla cerebri hvid?

Answer 18

Medulla cerebri er hvid, da den består af neuronernes aksoner, der har hvide myelinskeder omkring sig. Benævnes ’hvid substans’

Question 19

Hvad hedder hjernens vindinger og furer?

Answer 19

Hjernens vindinger kaldes gyrus (flertal gyri) og furer kaldes sulcus (flertal sulci).
De største furer opdeler hver hjernehalvdel i nogle større områder, kaldet lobi eller lapper.
Cerebrums overflade er stærkt foldet; bevirker at der er plads til mange (milliarder) nervecellekroppe (2400cm2).

Question 20

Hvordan inddeles cerebrum? (i hvilke lobi)?

Answer 20

Cerebrum inddeles i forskellige lobi, der følger kranieknoglernes placering og navne:
- Lobus frontalis (uparret): talecenter (Brocas område) og gyrus præcentralis.
- Lobi paritales (parret): gyrus postcentralis.
- Lobi temporales (parret): sprogforståelse (Wernicks område), høre- og lugtecenter (medialsiden).
- Lobus occipitalis (uparret): synscenter.

Question 21

Hvad hedder den sulci der deler lobus frontalis fra lobus paritalis?

Answer 21

Sulcus centralis

Question 22

Hvor er det motoriske center placeret?

Answer 22

Det motoriske center er placeret i den bagerste vinding i lobus frontalis i gyrus præcentralis, foran sulcus centralis. Den styrer skeletmusklerne.

Question 23

Hvor er det sensoriske center placeret?

Answer 23

Det sensoriske center er placeret den forreste vinding i lobus parietalis i gyrus postcentralis, bagved sulcus centralis. Den modtager sanseindtryk fra hud, bevægeapparat og organer.
Nervebaner til det motoriske og sensoriske center krydser i medulla oblongata, hvor den højre storhjernehalvdel styrer venstre side af kroppen, vice versa.

Question 24

Hvor er synscentret placeret?

Answer 24

Synscentret er placeret i lobus occipitalis og modtager impulser fra øjets nethinde.

Question 25

Hvad styrer basalganglierne?

Answer 25

Dele af basalganglierne indgår i det limbiske system.
Andre områder af basalganglierne har betydning for programmering og styring af muskelbevægelser.

Associationszonerne i lobus frontalis træffer beslutning om, at man skal bevæge sig, og derfra sendes impulser til basalganglierne og til cerebellum.

I basalganglierne er der lagret oplysninger om indlærte muskelbevægelser, og vha. disse programmer sammensættes den aktuelle bevægelse.

I de basale ganglier lagres programmerne for bevægelse, fx når vi har lært at cykle.

De står også i forbindelse med substantia nigra, der ligger øverst i hjernestammen og har betydning for igangsættelse af bevægelser. Impulser herfra overføres vha. dopamin.

Question 26

Hvad har det limbiske system indflydelse på?

Answer 26

Det limbiske system har indflydelse på hukommelsen, styrer følelser og instinktiv adfærd (den emotionelle hjerne).

Det limbiske systems forskellige dele er i tæt kontakt med hinanden og med thalamus og hypothalamus.
- Hippocampus: betydning for indlæring og hukommelse, ligger i lobi temporales. Skader her mistes evnen til at huske nye ting, men man husker tidligere indlærte ting.
- Nucleus amygdalae: hører til basale ganglier, betydning for emotionelle farvning af sanseindtryk, dels for koordination af forskellige typer sanseindtryk fx visuelle og akustiske.
- Lugtecentre: på medialsiden af lobi temporales i tæt kontakt med hippocampus. Kan fremkalde stærke følelser, og overlevelses sans.
- Gyrus cinguli: barkområde over corpus callosum, betydning for modifikation af adfærd.

I det limbiske system sammenlignes nye sanseindtryk med ting, man har oplevet tidligere, og fører til farvning af sanseindtryk.
Det har indflydelse på et autonome nervesystem og på hormonproduktion, som styres af hypothalamus. Fx hjertebanken ved frygt, og man kan berolige sig selv, da det limbiske system kan styres af frontallapperne i cortex cerebri.

Question 27

Hvad består diencephalon af?

Answer 27

Thalamus: kerneområder i sidevæggene i 3. ventrikel. Fungerer som indgangsport til bevidstheden, da der her er synapser for alle sensoriske nervebaner til cerebrum, undtagen lugtenerverne.

• Hypothalamus: ligger under thalamus, fortil i bunden af 3. ventrikel, forbindelse til alle hjerneområder og har afgørende indflydelse på autonome såvel som hormonelle funktioner.
• Epifysen: ligger bag i 3. ventrikels loft, og består af hormonproducerende celler, der har betydning for døgnrytmer. Danner og udskiller melatonin.

Question 28

Hypothalamus har 3 vigtige opgaver, hvilke?

Answer 28

• Indeholder vigtige autonome centre, der regulerer:
• Appetit
• Døgnrytmer
• Vand og saltindhold i kroppen
• Seksualdrift
• Temperatur
• Påvirker det autonome nervesystems aktivitet og har dermed indflydelse på:
• Hjerteaktivitet
• Vejrtrækning
• Organ blodgennemstrømning
• Danner hormoner ADH og Oxytocin

Question 29

Hvor er hypofysen placeret og hvad styrer den?

Answer 29

Hypofysen er et ærtestort vedhæng på undersiden af hjernen, liggende i sella turcica. Den har en forlap: adenohypofysen og en baglap, neurohypofysen der står i direkte kontakt med hypothalamus.

Hypofysen er en kirtel, der har betydning for hormonproduktion. Hypofyseforlaphormoner dannes i adenohypofysen, og udskilles herfra til blodbanen, hvor hormoner udskilt fra neurohypofysen dannes i hypothalamus.
Flere af de hormoner, der dannes i adenohypofysen fremmer vækst og funktion af en række af vores hormonproducerende kirtler, og kaldes derfor overordnede hormoner.

Question 30

Hvad består hjernestammen af?

Answer 30

Mesencephalon (midthjernen):
* Øverste del af hjernestammen
* Hjernenerverne 3 (n. oculomotorius) og 4 (n. trochlearis) udspringer her

Pons (hjernebroen):
* Fungerer som forbindelsesled ml. de to cerebellumhemisfærer, cerebellum og resten af hjernen, hjernen og medulla spinalis
* Hjernenerverne 5-8 udspringer her

Medulla oblongata:
* Forbinder hjerne og medulla spinalis
* Ligger på højde med foramen magnum
* Indeholder motoriske nervebaner fra cortex cerebri – pyramidebanerne
* Hjernenerve 9-12 udspringer her
* Indeholder autonome centre: respiratorisk, vasomotorisk og brækcentret.

Question 31

Hvilke hjernenerver udspringer fra pons?

Answer 31

Fra pons udspringer hjernenerve 5-8:
- N. trigeminus
- N. abducens
- N. facialis
- N. vestibulo-cochlearis

Question 32

Hvad hedder hullet hvor medulla oblongata træder ud af basis cranii?

Answer 32

Foramen magnum.

Question 33

Hvor i hjernestammen krydser pyramidebanerne?

Answer 33

I hjernestammen krydser pyramidebanerne i medulla oblongata.
80-85% af banerne krydser her til modsatte side, resten krydser først i medulla spinalis.
De sidste 15-20% krydser først i medulla spinalis, hvor de har forbindelse til en perifer motorisk nerve.

Pyramidebanerne er motoriske nervebaner fra cortex cerebri til kroppens muskler.
Krydsningen betyder, at venstre side af storhjernen styrer skeletmusklerne i højre side, mens højre storhjernehalvdel styrer skeletmuskler i venstre side.

Question 34

Medulla oblongata er hjemsted for 3 autonome centre, hvilke?

Answer 34

Respirationscentret: sender livsvigtige impulser til respirationsmuskler, så respirationen tilpasses kroppens iltbehov.

Det vasomotiske center: styrer kredsløbsfunktioner, sender livsvigtige impulser, der styrer hjerteaktiviteten til kroppens behov.

Brækcentret: sikrer til en vis grad, at skadelige stoffer ikke optages i organismen.

Question 35

Hvilke sanseindtryk modtager formatio reticularis?

Answer 35

Formatio reticularis er i hjernestammen, og er hjernens aktiveringssystem.

Formatio reticularis modtager impulser fra sensoriske baner i medulla spinalis; sanseindtryk fra krop til hjerne, samt fra øjne, ører og associationszoner i cortex cerebri.

Hjernen holdes vågen vha. impulser fra formatio reticularis, som kontroller søvn. Fx vækkes vi ikke af vante lyde, men uvante vækker os fra søvnen.

Skader på cellerne i formatio reticularis medfører bevidstløshed.
Ved anæstesi er det bl.a. cellerne her der påvirkes.

Question 36

Hvilke centre indeholder cerebellum?

Answer 36

I cerebellum er der centre for:
- Ligevægt
- Muskelkoordination
- Muskeltonus

Cerebellums rolle: modificere bevægelserne, så vi bruger den rigtige kraft og stopper bevægelsen det rigtige sted.

Cerebellum modtager oplysninger via dybdesensibiliteten, muskelsansen.

Cerebellum modtager oplysninger fra øjet om synsindtryk.

Labyrintsanserne i det indre øre sørger for information om hovedet stilling og bevægelse.

Nervebanerne i cerebellum krydser derfor ikke.

Question 37

Kan man spille rundbold hvis man mangler cerebellum?

Answer 37

Man kan ikke spille rundbold, hvis man mangler cerebellum, idet ens ligevægt og koordination ikke vil være til stede. Derfor vil man ikke være i stand til at koordinere ens muskel og ledbevægelser, og vil derfor ramme ved siden af.

Question 38

Hvorledes er hjernens blodforsyning forskellig fra resten af kroppen?

Answer 38

Hjernen får sin blodforsyning fra a. carotis interna (forreste 2/3 af cerebrum) og a. vertebralis (bagerste 1/3 af cerebrum og cerebellum).

Det afiltede blod føres med sinus sagittalis og sinus transversus til v. jugularis til v. cava superior.

Da nervecellerne er yderst følsomme for iltmangel, holdes blodgennemstrømningen i hjernen konstant vha. autoregulation, så musklerne i arteriolerne reagerer på blodtrykket.
Er det højt, sikres at blodgennemstrømningen ikke er stor, og er det lavt, dilateres karrene, så hjernens blodgennemstrømning og ilttilførsel opretholdes.

Dette sker kun inden for grænser. Er trykket for stort, brister karrene, og der kan opstå skade herpå. For lavt blodtryk vil nervecellerne dø af iltmangel inden for få minutter.

Question 39

Hvad er det specielle ved blod-hjernebarrieren?

Answer 39

Blod-hjernebarriereren har til opgave at sikre en konstant sammensætning af vævsvæsker omkring hjernecellerne.
Neurotransmittere skal derfor kunne forblive omkring hjernecellerne.
Den tillader sammen med gliaceller kun passage gennem cellerne i basalmembranen, ikke mellem (da de ligger så tæt på hinanden), hvorved passage vanskeliggøres mellem kapillærerne og hjernevævet, hvilket også holder giftstoffer ude.

Question 40

Hvorledes er medulla spinalis opbygget?

Answer 40

Medulla spinalis forbinder encephalon med de perifere nerver, og løber fra foramen magnum til overkanten af L2.
Ligger beskyttet i canalis vertebralis og yderst er der 3 hinder sammen med et ydere liggende fedtlag.

I medulla spinalis ligger den hvide substans yderst. Den grå substans ligger som et H centralt. De to af H’et ben, der vender bagud, kaldes dorsalhorn/baghorn, og de to der vender fremefter, er ventralhorn/forhorn.

Der er lateralhorn/sidehorn i thoraxdelen.

Baghornene indeholder sensoriske celler, fører impulser fra sanseceller ind til de sensoriske baghornsceller videre til CNS.

Forhornene indeholder nervecellekroppe fra motoriske neuroner (motoriske forhornsceller).

Sidehornene indeholder sympatiske neuroner med impulser ud til organerne.

I sakralmarven er der ingen sidehorn, men i tilsvarende områder er der parasympatiske centre til vandladning og afføring.

Den del af den hvide substans, der ligger mellem baghornene, kaldes bagstrengene, og dem der ligger ud for forhornene, kaldes forstrenge (indeholder sensoriske nervebaner)

Resterende kaldes sidestrengene (sensoriske og motoriske nervebaner)

Der er et cavum epidurale over dura mater til smertebehandling.

Question 41

Hvad hedder hjernens bindevævshinder?

Answer 41

Hjernens bindevævshinder hedder: Dura mater (den hårde hinde),
arachoidea mater og pia mater.

Arachnoidea (spindelvævshinden) er den mellemste hinde, der er med finde tråde bundet til den inderste hjernehinde på pia mater. Herved dannet et hulrum, arachnoidearummet, som er fyldt med liquor cerebrospinalis.

Pia mater er årehinden/den bløde hinde, inderste hjernehinde, og følger nøje hjernens stærkt foldede overflade og indeholder blodkar til hjernen.

Question 42

Dura mater består af to lag. Et ydre og et indre lag. Det indre lag lægger sig ind mellem hjernens dele og herved fremkommer tre folder, hvilke?

Answer 42

Dura mater består af to lag, hvorved det indre lag laver 3 folder:
- Falx cerebri (mellem cerebri hemisfærerne)
- Falx cerebelli (mellem cerebellum hemisfærerne)
- Tentorium cerebelli (mellem cerebrum og cerebelli)

Herved danner dura maters to lag væggene i de store hjernevener: sinus sagittalis et transversus.

Question 43

Hvad hedder det rum i medulla spinalis som er velegnet til smertebehandling.

Answer 43

Cavum epidurale, som ligger over dura mater.

Question 44

Hvilken funktion har ventrikelsystemet?

Answer 44

Ventrikler er hulrum, hvor der i deres loft og gulv dannes liquor cerebrospinalis fra foldede blodkar i plexus chorioideus.
Herfra føres liquor cerebrospinalis til subarachnoidalrummet gennem ventrikelsystemet.
Der er 4 ventrikler, hvorfra dette kan ske.

Question 45

Hvordan benævnes de enkelte strukturer i ventrikelsystemet?

Answer 45

Første og anden ventrikel (også kaldet lateral- eller sideventriklerne), får sit loft dannet af corpus callosum.

Tredje ventrikel er en smal spalte, som ligger mellem de to storhjernehemisfærer under corpus callosum. Heri findes thalamus i sidevæggene, og hypothalamus, der ligger under thalamus fortil i bunden og nedre del af sidevæggene.

Fjerde ventrikel ligger mellem pons og cerebellum, og er forbundet med tredje ventrikel gennem kanalen aquaductus cerebri.

I loft og bunden af ventriklerne findes plexus choroideus, der består af folder af små blodkar, der danner liquor cerebrospinalis.

Ventrikelsystemet fortsætter som en smal kanal, canalis centralis, ned gennem rygmarven.

Question 46

Hvor dannes liquor cerebrospinalis?

Answer 46

Liquor cerebrospinalis dannes af særlige frynsede kar i plexus chorioideus, som ligger i ventriklernes loft og gulv.
Den sørger for konstant cirkulation, og drænes væk via arachnoideatotterne til sinus sagittalis.

Der dannes ca. 700mL pr. døgn, og systemet kan kun rumme 150mL.

Cerebrospinalvæsken har samme sammensætning som vævsvæsken i hjerne og rygmarv, og under normale omstændigheder er væsken vandklar uden proteiner og med meget få hvide blodlegemer.

Question 47

Cerebrospinalvæsken har fem hovedfunktioner, hvilke?

Answer 47

• Giver encephalon opdrift
• Ernærer hjernevævet
• Fjerner affaldsstoffer fra hjernevævet
• Fungerer som stødabsorber
• Regulerer trykket i hjerne

Question 48

Hvad er arachnoideatotter og hvilken funktion har de?

Answer 48

Arachnoideatotter er små udposninger fra arachnoidea mater, der sørger for tømning af liquor cerebrospinalis fra subarachnoidalrummet ud i sinus sagittalis.

Question 49

Hvad kan man evt. finde ved en udtagning af cerebrospinalvæske?

Answer 49

Subarachnoidal rummet benyttes til udtagning af cerebrospinalvæske. Her kan man se, hvis der er fx proteiner mange hvide blodlegemer heri, der derfor er tegn på brud på blod-hjernebarrieren.

Væsken udtages mellem 3. og 4. lumbalhvirvl, da man her ikke kan beskadige medulla spinalis, når en kanyle stikkes ind, da rygmarven slutter ved overkanten af 2. lumbalhvirvl.

Rygmarvshinderne slutter først længere nede, hvorfor liquor cerebrospinalvæsken kan udtages her.

Question 50

Hvad hedder den kanal som løber ned gennem rygmarven?

Answer 50

Canalis centralis.

Question 51

Hvad hedder den store hjernevene som løber centralt i hjernen?

Answer 51

Sinus sagittalis