Studiespørgsmål Kredsløbet 1-9 Flashcards

1
Q

Beskriv hjertets placering i thorax.

A

Hjertet, cor, ligger i mediastinum i thorax bag sternum, mellem pulmones og hviler på diaphragma, ophængt i de store kar, der fører blod til og fra hjertet. Det ligger lidt skævt i thorax med 2/3 i venstre halvdel og 1/3 i højre halvdel. Apex cordis peger lidt fremad og mod venstre, og mod thorax inderside mellem 5. og 6. ribben, ud for en lodret linje (medioclaviculærlinjen), der går gennem midten af clavicula.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad kaldes det mellemrum mellem lungerne hvor hjertet er placeret?

A

Mediastinum (her ligger også hjertet, oesophagus, trachea, store kar).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad hedder de tre lag som hjertets væg er opbygget af og hvad er deres funktion?

A
  • Inderst: endokardiet (tynd bindevævshinde beklædt med enlaget pladeepithel er jævn og glat, hvormed blodet let kan strømme gennem hjertets kamre).
  • Midterst: myocardiet (tykkeste lag at hjertemuskulatur, der kan sammentrækkes, så kamrene bliver mindre, hvormed blodet heri presses ud. De tæt forbundne, grenede hjertemuskelceller fungerer som nerveceller, så elektriske signaler fører til sammentrækning, og kan lynhurtigt spredes fra muskelcelle til muskelcelle).
  • Yderst: pericardiet (tynd bindevævshinde beklædt med enlaget pladeepithel, dækker hjertets overflade og er tæt forbundet med myocardiet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilken funktion har væsken der ligger mellem myocardiet og pericardiet?

A

Har en smørende virkning, og de to lag har pladeepitel vendt mod hinanden.
Når hjertet slår, bevæger det sig voldsomt, og det glatte epithel sammen med væsken bevirker til at hjertets bevægelser kan foregå med mindst mulig gnidmindsmodstand, og gør arbejdet let som muligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad hedder hjerteskillevæggen?

A

Septum cordis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Fra hvilke to vener kommer blodet til højre atrium?

A

Vena cava superior og vena cava inferior.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad hedder klappen mellem atrium dxt. og ventriculus dxt.? (på latin)?

A

Valva tricuspidalis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad hedder klappen mellem atrium sin. og ventriculus sin? (på latin)?

A

Valva bicuspidalis eller Valva mitralis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad består bi og tricuspidalklapperne af?

A

Bi- og tricuspidalklapperne består af nogle lange, flade, tynde og bøjelige bindevævsflige, cuspides, og er opbygget af et dobbelt lag endocardium med lidt bindevæv imellem.
Fligene udgår fra en bindevævsring, der findes på overgangen mellem atrier og ventrikler, og de hænger ned i ventriklerne og i deres nederste kant starter nogle tynde senetråde, chordae tendieae. Senetrådenes anden ende hænger fast i nogle små forhøjninger, papillærmuskler, i myocardiet i ventriklens bund.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Forklar eller beskriv hvorledes disse klapper fungerer (se evt. skematisk figur s. 23 IUH)

A

Når blodet strømmer fra atrier til ventrikler, er klapperne åbne, fordi bindevævsfligerne presses fra hinanden.
Under ventriklernes kontraktion, presses blodet op mod atrierne, hvormed det støder ind i bindevævsfligerne, der presses mod hinanden, så der lukkes for adgangen til atrierne.
Samtidig forkortes papillærmusklerne, så senetrådene strammes, og forhindrer klapperne i at blive presses op i atierne.
Når blodet strømmer ud i truncus pulmonalis og aorta, sidder der nogle klapper, der forhindrer blodet i at løbe tilbage til ventriklerne. Klapperne presses ind mod arteriernes væg, så blodet uhindret kan strømme forbi.
Hvis blodet prøver at strømme tilbage, fyldes bindevævslommerne op, så de fylder hulrummet i arterierne og standser blodstrømmen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Aortabifurcaturen deler sig i 2 arterier distalt, hvad hedder disse?

A

A. iliaca communis sinistra og a. iliaca communis dextra.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke organer forsyner a. mesenterica superior?

A

A. mesenterica superior udgår fra aorta abdominalis og løber ind i mesenteriet, tarmkrøset, til tyndtarmen og første del af tyktarmen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke arterier forgrener a. poplitea sig til?

A

A. tibialis posterior og a. peroneus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke 2 arterier deler a. brachialis sig til?

A

A. radialis og a. ulnaris.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan benævnes de tre lag i blodkarrene og hvad består de af?

A
  • Yderst: tunica adventitia (et lag bindevæv).
  • Midsterst: tunica media (glatte muskelceller, der ligger snoet som spiraler rundt om karrene).
  • Inderst: tunica intima (et bindevævslag, på hvis inderside der sidder et lag enlaget pladeepithel (endothel), glat overflade så blodet med så lille gnidningsmodstand som muligt kan strømme gennem karrene).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan benævnes de blodkar der modtager blodet fra kapillærerne?

A

Blodkar, der modtager blod fra kapillærerne kaldes venoler og er opbygget af endothel med et tyndt bindevævslag, og de største har enkelte muskelceller i væggen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad består venepumpen af og hvordan fungerer den?

A

Venepumpen består af to dele, muskelpumpen og thoraxpumpen, Venerne klemmes flade, så blod, der står i venerne presses væk. Klapperne på venernes inderside sørger for, at blodet kun kan løbe mod hjertet.

Muskepumpen (især i arme og ben) fungerer ved, at kroppens muskler klemmer venerne flade, ikke muskler i venevæggen.
Ved muskelkontraktion løber blodet mod hjertet, da klapperne forhindrer tilbageløb, ellers vil blodet stases (fx ved sengeleje eller flyrejser).

Thoraxpumpen er et resultat af respiration og virker også på vener i abdomen. Vener her er ikke omgivet af muskler, hvorfor trykændringer, der opstår i thorax og abdomen under respiration må hjælpe.
Ved inspiration dannes et undertryk i pulmones, da thorax rumfang øges ved at hæve brystkassen og sænke diaphragma, som bliver fladere og presser ned på abdomens organer, som klemmes lidt sammen, så trykket her stiger, hvormed venerne klemmes flade og blodet strømmer mod thorax, hvor undertrykket holder venerne åbne, så de kan modtage blod.
Under ekspiration skabes et overtryk i pulmones, luft presses ud og deres rumfang mindskes, så brystkassen sænkes og diaphragma kommer op mod thorax, så trykket her stiger og presser på venerne, så de klemmes og blodet løber mod hjertet. I abdomen er trykket atter lavt og venerne her fyldes op med blod fra benene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilke arterier deler truncus coeliacus sig i?

A

A. splenica, a. hepatica, a. gastrica

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan er aorta og v. cava placeret i forhold til hinanden i abdomen (højre/venstre)?

A

Aorta er placeret på sinistra og v. cava er placeret dextra til aorta. De løber parallelt af hinanden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad består et hjerteslag af?

A

Et hjerteslag består af sammentrækning af myocardiet, systole, efterfulgt af en afslapning, diastole.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er hjertets minutvolumen et mål for?

A

Minutvolumen er et resultat af, hvor mange slag hjertet slår hvert minut, og hvor meget blod, der pumpes ud pr. slag.
Antallet af hjerteslag i minuttet er det, der kaldes frekvensen/pulsen.
Hvor meget blod, der pumpes ud ved hvert slag, er slagvolumen.
Minutvolumen = frekvens x slagvolumen.
I hvile er frekvensen 70 slag pr. minut, og slagvolumen er ca. 70 ml blod pr. slag, derfor:
4900ml blod pr. Minut, ca. 5L liter blod

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Forklar forløbet af et hjerteslag (hjertecyklus).

A

Et hjerteslag starter med en atriesystole samtidig med en ventrikeldiastole.
Når atriemuskulaturen trækkes sammen under systolen, mindskes deres rumfang, og blodet heri presses sammen, hvormed trykket stiger.
Blodet vil derfor forsøge at strømme til steder, hvor trykket er lavere, her i ventriklerne.
I vv. cavae og vv. Pulmonales er der også lavere tryk, men hullerne hertil snøres sammen under systolen, så tilbageløb ikke kan ske.
Atriesystolen tager 0,1sek.
Herefter er der atriediasstole, samtidig med en ventrikelsystole. Nu fyldes atrierne igen med blod, og ventrikelmuskulaturen kontraheres, så trykket på blodet igen stiger her, og presses til aorta og truncus pulmonalis.
Ventrikelsystolen tager 0,3sek.
Herefter er der en atrie- og ventrikeldiastole, og så starter det hele forfra.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilken funktion har sinusknuden og hvor er den placeret?

A

Sinusknuden ligger øverst i atrium dextras bagvæg. Den er ca. 1x2cm stor og kan ses på atrium dextras inderside som et lidt ujævnt område med en lysere farve end det omgivende væv, og består af specialiserede hjertemuskelceller.
Sinusknuden har til funktion at danne impulser, som udbredes gennem hjertets ledningssystem som et signal/elektrisk stød, der for muskelcellerne til at kontrahere sig, hvormed der dannes et hjerteslag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er årsagen til, at impulserne fra atrierne ikke fortsætter direkte til ventriklerne?

A

Sinusknudens placering i atrium dextra gør, at impulser først udbredes over atrierne på 0,1sek som en atriesystole, hvormed ventriklerne fyldes med blod, og hjertet er klar til en ventrikelsystole. Impulserne, der fremkalder en ventrikelsystole, kommer fra atrierne, men kommer denne direkte over ventriklerne, vil muskulaturen her trække sig sammen oppe fra og ned mod apex cordis. Blodet skal presses opad mod aorta og truncus pulmonis øverst i ventriklerne. Derfor skal impulserne starte fra apex cordis, og det kan lade sig gøre, fordi muskulaturen i atrier og ventrikler er adskilt af bindevæv, der ikke kan lede elektriske impulser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvor sidder AV-knuden og hvad udgår herfra?

A

I septum cordis sidder AV-knuden (atrio-ventriculærknuden), og herfra udgår det His’ske bundt, som strækker sig gennem bindevævslaget, er adskiller atrier og ventrikler, med den ene ende i atrieseptum og den anden ende i ventrikelseptum.
AV-knuden består ligesom sinus-knuden af specialiseret hjertemuskulatur, som modtager impulserne fra atrierne og sender dem til apex cordis gennem det His’ske bundt og Purkinjefibrene, der består af det samme som AV-knuden.
Det His’ske bundt ligger i septum cordis ligesom Purkinjefibrene, og disse fortsætter ud i ventrikelvæggene og papillærmusklerne, så ventrikelsystolen kan starte det rigtige sted.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Forklar eller beskriv impulsudbredelsen.

A

Impulserne starter i sinusknuden, og dannes af Na/K pumper, der medfører, at der skabes en spændingsforskel på inder og ydersiden af specialiserede muskelceller.
Når spændingen er tilstrækkelig stor, ’fyres’ impulsen af og forplanter sig til muskelcelle til muskelcelle, da cellerne i myocardiet er tæt forbundne.
Impulserne bredes nu gennem AV-knuden, det His’ske bundt og Purkinjefibrene i bindevævslaget mellem atrierne, ventriklerne og septum cordis, til de når apex cordis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er sinusknudens indbyggede arbejdshastighed?

A

Impulserne starter i sinusknuden, der har sin egen indbygget arbejdshastighed, der får den til at danne ca. 70 impulser pr. minut, hvilket får hjertet til at slå 70 slag pr. minut.

Men 70 slag pr. minut kan være for lidt fx ved fysisk arbejde eller sport, eller for meget i hvile eller søvn, hvorfor kroppen er i stand til at regulere impulsdannelsen i hjertet og den hastighed, hvormed impulserne udbredes.

28
Q

Hvad sker der, for at sikre impuls-udbredelse, i det tilfælde, at sinusknuden svigter?

A

Svigter sinusknuden grundet sygdom, kan AV-knuden overtage impulsdannelsen, og skulle denne svigte, overtager Purkinjefibrene.
Starter impulsdannelsen andre steder end i sinusknuden, medfører det større eller mindre gener i kredsløbsfunktionen.

29
Q

Hvad dækker betegnelsen AMI over? Hvad hedder de arterier med en samlet betegnelse, der forsyner myocardiet med blod? (hjertets egen blodforsyning)

A

AMI står for Akut Myocardie Infarkt, er en blodprop i hjertet (akut = pludselig, infarkt = skade).
Skaden opstår i de arterier, der forsyner myocardiet med blod, og kaldes derfor kransarterier/coronararterier.
Fra kransen sendes større eller mindre sidegrene op over arterierne og ned over ventriklerne.
Der findes to coronararterier:
- a. coronaria dextra, forsyner myocardiet i atrium dextra og ventriculus)
- a. coronaria sinistra, deles i to: venstre om hjertet og om på bagsiden, den anden ned af hjertets forside), der begge udspringer som de første sidegrene fra aorta, hvorfor hjertet er det organ, der først får frisk iltet blod.

AMI opstår, når en større eller mindre gren af coronararterierne lukkes, og skyldes arteriosklerose og består af en kerne af fedt, dækket med bindevæv, og her kan også aflejres calcium. Hermed nedsættes blodforsyningen, og der opstår iskæmi (iltmangel), som kan fremkalde angina pectoris (smerter i hjertet), da der dannes laktat, som fremkalder smerter.
Denne del af myocardiet vil dø heraf, og de døde celler vil over tid erstattes af bindevæv, som er langsommere til at lede impulser, hvorfor der vil opstå forstyrrelser i udbredelsen af impulser og dermed hjerteaktiviteten.

30
Q

Hvad er pulsen et mål for?

A

Pulsen/frekvensen er et mål for, hvor mange slag hjertet slår pr. minut (man tæller ventrikelsystoler).

31
Q

Hvor på kroppen kan pulsen palperes tydeligt? (7 særlige steder)

A

a. temporalis, a. carotis communis, a. brachialis, a. radialis, a. femoralis, a. poplitea og a. dorsalis pedis.

32
Q

Hvad dækker betegnelsen bradycardia over?

A

Hvilepulsen er for voksne normalt 60-80, mens den for børn er meget højre.
Hvis hjerteaktiviteten hos en voksen i hvile er meget lav, med en puls på under 60, kaldes det brachycardia.

33
Q

Hvad dækker betegnelsen tachycardia over?

A

Hvis hjerteaktiviteten hos en voksen i hvile er forøget, med en puls på over 100, kaldes det forhøjet puls, tachycardia.

34
Q

Hvad er blodtrykket et mål for og hvad er et normalt blodtryk?

A

Blodtryk er normalt et mål for trykket i de store arterier, når kroppen er i hvile.
Et normalt blodtryk for en voksen i hvile er ca. 120/70 mmHg, hvormed kroppens behov for ilt opfyldes.

Det første og største tal er det systoliske blodtryk og det andet er det diastoliske blodtryk.
Tryk mellem 140/90 og 100/60mmHg ligger inden for det normale.

Forskellen mellem de to tryk skal være passende stort, 40-50mmHg.

35
Q

Hvilke faktorer er blodtrykket afhængige af?

A
  • Hjertets minutvolumen
  • Modstanden i perifere kar
  • Blodvolumen
36
Q

Hvad menes der med ”hypertensio arterialis”?

A

Hypertensio arteralis er forhøjet blodtryk, og er en tilstand, hvor blodtrykket i hvile ligger over 140/90mmHg, og skyldes ofte arteriosklerose, hvor diastolisk og systolisk blodtryk stiger.

37
Q

Hvordan defineres Shock?

A

Shock er en tilstand, hvor ilttilførslen til hjernen bliver så lille, at der indtræder bevidstløshed. Et fald i blodtrykket kan derfor medføre shock, og der er hovedårsager til blodtryksfald, og derfor også tre hovedtyper af shock:
- Cardiogent shock
- Hypovolæmisk shock
- Infektiøst shock
- Anafylaktisk shock

38
Q

Hvordan kan den perifere modstand regulere blodtrykket?

A

Den perifere modstand er den modstand, blodet møder på sin vej gennem blodkarrene og afhænger af, hvor mange arterioler der er dilaterede eller kontraherede.
Arteriolerne dilateres og kontraheres automatisk i takt med iltindholdet i det omgivende væv.
Er det lavt, når cellerne har brugt ilten, afslappes musklerne i arteriolerne (dilation), så der strømmer blod hertil vævet igen, og iltindholdet stiger, så arteriolerne kontraheres, og blodet bliver stående i vævet, indtil cellerne har brugt ilten.
Jo mere ilt der bruges i et væv, des oftere står vævets arterioler åbne.
Stigning i mængden af CO2, syre og temperatur virker også kardilaterende.
Mange dilaterede blodkar vil betyde, at kroppens samlede blodmængde skal fordeles i flere blodkar, og det får blodtrykket til at falde.
For at undgå blodtryksfald kan arterioler i andre væv kontraheres.
Hjertets minutvolumen og blodkarrenes kontraktion-dilatation styres af det autonome nervesystem.

39
Q

Hvordan virker det sympatiske nervesystem på kroppens blodtryk og hvad er resultatet?

A

Det sympatiske nervesystem virker blodtrykshævende. Det stimulerer sinusknuden til øget impulsdannelse, og øger hastigheden af impulsernes udbredelse.
Hjertet slår hurtigere og kraftigere ved sympatikuspåvirkning.
Det sympatiske nervesystem virker kontraherende på arterioler, og jo flere arterioler der kontraheres, des højere bliver blodtrykket. Dog virker det dilaterende på hjertets egne blodkar, aa. Coronariae, da myocardiet bruger mere ilt for at kunne danne mere energi til den øgede hjerteaktivitet.

40
Q

Hvilket center udsender sympatiske og parasympatiske nerveimpulser og hvor er det placeret henne?

A

Det vasomotoriske center udsender sympatisk og parasympatiske nerveimpulser til hjerte, blodkar og binyrer, og er placeret i medulla oblongata.

41
Q

Hvilke receptorer registrerer blodtrykket og hvor findes de henne?

A

Pressorreceptorer eller baroreceptorer sidder tre steder i kredsløbet.
De sender informationer om blodtrykkets størrelse til det vasomotoriske center via sensoriske nerveceller i,
- A. carotis interna dextra og sinistra (sinus caroticus)
- Arcus aortae

42
Q

Hvilke receptorer registrerer blodets indhold af ilt og kuldioxid samt syre (O2+C02+ pH) og hvor findes de henne?

A

Kemoreceptorer er sanseceller; registrerer blodets indhold af O2, CO2 og pH og findes i arcus aortae, glomus caroticum og respirationscentret i medulla oblongata.

43
Q

Hvad består blodet af?

A

Blodet hedder på latin sangvis.
Det består af ca. 40% celler:
- Erytrocytter (ca. 91%, 4x10^9/ml)
- Leukocytter (ca. 0,1%)
- Trombocytter (ca. 9%)
Og ca. 60% plasma:
- Ca. 90% vand
- Ca. 10% tørstof

44
Q

Hvilke stoffer forefindes i plasmaet?

A
  • Næringsstoffer (Kulhydrater, proteiner, lipider, O2)
  • Affaldsstoffer (urinstof (carbamid), kreatinin, CO2)
  • Mineraler
  • Hormoner
  • plasmaproteiner
45
Q

Hvad er det som skaber det osmotiske tryk?

A

Plasmaproteiner skaber et osmotisk tryk, da de er meget store molekyler, der har en størrelse, der gør det umuligt for dem at passere gennem kapillærvæggene, hvorfor de bliver i blodet.
Da mængden af proteinmolekyler uden for kapillærerne er lille, skabes et osmotisk tryk, som registreres som et undertryk i blodet. Undertrykket suger væske ind i kapillærerne.
Proteiner opløst i vand betegnes kolloider, hvorfor det osmotiske tryk skabt af plasmaproteinerne kaldes et kolloidosmotisk tryk, som medvirker i det parakapillære kredsløb.

46
Q

Hvad er det parakapillære kredsløb og dets funktion?

A

Det parakapillære kredsløb er en strømning af væske mellem kapillærerne og vævsvæsken.
Kredsløbets funktion er at transportere forskellige stoffer fra blodet til cellerne og fra cellerne til blodet og er et resultat at to modsatrettede kræfter i kapillærerne: blodtrykket og det kolloidosmotiske tryk.
Cellerne danner affaldsstoffer, som fjernes af blodet, hvorfor det er nødvendigt med et transportsystem mellem blodkar og celler – det parakapillære kredsløb.

47
Q

Nævn de 3 blodceller som udgør celledelen i halvdelen af blodet?

A

Celler udgør ca. 40% af blodet, og består af:
- Erytrocytter: røde blodlegemer
- Leukocytter: hvide blodlegemer
- Trombocytter: er blodpladerne

48
Q

Hvilke to overordnede processer består hæmostasen af?

A
  1. Karkontraktion: ved overrivning af blodkar sker automatisk karkontraktion, fremkaldes ved mekanisk påvirkning, og kontraktionen holdes ved lige af frigjorte stoffer fra beskadiget væv. Smerte kan stimulere det sympatiske nervesystem, der sørger for karkontraktion.
  2. Propdannelse: Trombocyt agglutination (sammenklumpning af blodplader) og blodkoagulation/koagel (prop af blodplader og erytrocytter)
49
Q

Hvad kan sætte koagulationsprocessen i gang udover en blødning?

A

Dannelse af koageler i blodkar kan forekomme, selvom der ikke ses blødning. Herved kan der dannes en blodprop.
Koagulationen sættes i dette tilfælde i gang ved, at der er sket beskadigelser på blodkarrenes inderside. Skaderne kan opstå af flere årsager:
- Staser af blod i vener (nedsat venepumpefunktion; større indhold af blod i venerne øger trykket (her på venevæggen), hvormed der kan opstå skader her.)
- Arteriosklerose (ophobning af kolersterol og calcium i karvæggens endothelceller som medfører skade herpå).
- Inflammation i karvæggen (betændelse i karvæggen eller phlebittis, skyldes bakterieinfektion, allergiske reaktioner eller påvirkning med giftstoffer.)

50
Q

Hvad kaldes en trombe der har revet sig løs?

A

Embolus (flertal emboli). Den føres med blodet til et kar, der er så lille, at det sætter sig fast.
Embolus fra vener føres til cors højre halvdel og sætter sig fast i lungearterierne.
Embolus fra arterier føres til mindre grene af arterierne og sætter sig fast.

51
Q

Plasmaproteinerne har 5 vigtige funktioner hvilke?

A
  • Skabe kolloidosmotisk tryk -
  • Deltager som buffere i syre-base regulationen (holder konstant pH i blodet, selvom der tilføres/fjernes syre fra blodet)
  • Indgår i koagulationen
  • Transporterer mange stoffer ( fungerer som lastbil)
  • Medvirker i infektionsbekæmpelse.
52
Q

Hvilken funktion har erytrocytterne?

A

Erytrocytterne har til funktion at transportere O2 og CO2 i blodet vha. hæmoglobin.
Når hæmoglobin binder ilt, får det en lys, klar rød farve, og kaldes oxyhæmoglobin.
Erytrocytters antal ligger i en størrelsesorden 4x10^9 pr. milliliter, og er de mest talrige ift. andre celletyper i blodet.

53
Q

Forklar det kolloidosmotiske tryk

A

Det kolloidosmotiske tryk skabes af plasmaproteinerne, da deres koncentration i plasma er stort mens den er lille i vævsvæsken. Derfor skaber de et osmotiske tryk/sug, der er rettet fra vævsvæsken ind gennem kapillærvæggen til blodet.
Det kolloidosmotiske tryk har en størrelse på 25mmHg overalt i blodkarrene.

Det hydrostatiske tryk (35mmHg) og det kolloidosmotiske tryk virker samtidigt med modsatrettet. I den arterielle ende af kapillærerne er det hydrostatiske tryk størst og overvinder det kolloidosmotiske tryk med 10mmHg, så vand presses mod opløste stoffer fra blod til vævsvæske (O2).
Jo længere hen langs kapillærerne, des lavere hydrostatisk tryk, mens kolloidosmotisk har en konstant størrelse, så hen mod midten falder det hydrostatiske tryk til størrelsen 25mmHg. De to tryk er nu lige store, derfor ingen væsketransport.
Mod den venøse ende af kapillærerne falder det hydrostatiske tryk yderligere, hvorfor vand med opløste stoffer suges fra vævsvæske ind i kapillærerne.
I sidste ende af kapillærerne er det hydrostatiske tryk på 15mmHgm hvorfor det samlede tryk nu er på 10mmHg, som er lige stå stort, som trykket i modsatte ende, hvorfor der nu er balance i transporten ud af og tilbage til kapillærerne.
Mængden af vand der transporteres ind og ud af kapillærerne her er på 1-2L pr. minut, men der er en lille ubalance i ind og udstrømning af væske, hvorfor der i løbet af et døgn er 1-2L mere væske ud af kapillærerne, og dette overskud fjernes af lymfesystemet.

54
Q

Forklar hvad der sker i det parakapillære kredsløb hvis antallet af plasmaproteiner falder?

A

Mangel på plasmaproteiner medfører, at koncentrationen af plasmaproteiner og dermed det kolloidosmotiske tryk falder. Det kan betyde, at der ophobes væske mellem cellerne, og det er en af de måder, hvorpå ødemer kan opstå.

55
Q

Forklar hvad der sker i det parakapillære kredsløb hvis patienten har insufficiente veneklapper?

A

Ved forhøjet hydrostatisk tryk i den venøse ende af kapillærerne kan skyldes forhøjet tryk i venerne, som forplanter sig til kapillærerne. Veneblodets forhøjede tryk kan skyldes, at blodets ophobes i venerne, fordi venepumpen ikke fungerer tilstrækkeligt (sengeleje, afklemning af vener ved for stram gips, graviditet).
Er det hydrostatiske og kolloidosmotiske tryk i den arterielle ende af kapillærnettet er normalt, vil der i den arterielle ende presses normal mængde væske ud i vævsvæsken, og derfor opstår ødemer, da der i den venøse ende ikke kan opsuges den normale væskemængde, så det ophobes mellem cellerne.

56
Q

Nævn 3 af lymfesystemets opgaver.

A
  1. Opsamle overskydende vævsvæske og proteiner og transportere det som lymfe til blodet.
  2. Deltage i infektionsbekæmpelse
  3. Transportere fedt fra tarmkanalen til blodet
57
Q

Hvad kaldes de to store lymfekarstammer?

A

Ductus thoracicus og ductus lumphaticus dexter.

58
Q

Hvilke dele af kroppen dræneres af de to lymfekarstammer?

A

Fra cisterna chyli (ligger bagerst i bughulen) starter den store lymfegang ductus thoracicus, der fortsætter på gennem thorax og modtager undervejs lymfe fra venstre side af thorax, arm og venstre side af hovedet.
Lymfe fra højre side af thorax, arm og hoved samles i en lille kort lymfegang, ductus lumphaticus dexter.
Gennem de to lymfegange føres lymfen tilbage til blodet, hvor den oprindeligt kom fra.

59
Q

Hvilke vener indmunder de to lymfekarstammer i?

A

Ductus thoracicus indmunder i v. subclavia sinistra.
Ductus lymphaticus dexter indmunder i v. subclavia dextra.

60
Q

Hvor i kroppen er lymfeknuderne specielt samlet i grupper?

A

Lymfeknuder/lymphonodi er små kapsler af bindevæv, der indeholder mange leukocytter, især lymfocytter, og har derfor betydning for immunsystemet, plasmaceller og makrofager m.fl.
Lymfeknuderne sidder specielt samlet i armhulen, lysken og på siden af halsen.
De findes desuden i bindevævet langs bronkierne og mave-tarmkanalen, og ligger ofte sammen i små grupper.

Der er lymphatiske organer, der kan udføre samme funktion som lymfeknuderne: splen, thymus, tonsillae.

61
Q

Hvor findes der lymfoidt væv?

A

Der findes lymfoidt væv i slimhinderne i mave-tarmkanalen, og har samme funktion som lymfeknuder og består af løsere bindevæv, der indeholder lymfocytter og fagocyterende celler.
Det findes især i duodenums slimhinde og i appendix vermiformis.

62
Q

Hvad hedder milten på latin?

A

Splen

63
Q

Hvad hedder arterien og venen, der henholdsvis forsyner og drænerer milten?

A

A. splenica og v. splenica

64
Q

Hvor er milten placeret i abdomen?

A

Splen ligger bagerst og øverst i venstre side af bughulen. Den er dækket af nogle af de nederste ribben.

65
Q

Hvor stor er milten?

A

Splen måler 10x8x4

66
Q

Nævn 4 af miltens opgaver.

A
  • Indeholder T- og B-lymfocytter og markofager, og fungerer derfor som lymfeknuderne. Fjernelse af splen øger risiko for infektioner.
  • Danner i fostertilstanden røde blodlegemer.
  • Depot for erytrocytter og trombocytter.
  • Deltager i nedbrydning af gamle røde blodlegemer.
67
Q

Hvorfor får man sidesting?

A

Ved fysiske anstrengelser, hvor muskler bruger meget ilt, sendes flere røde blodlegemer i cirkulation, ved at glat muskulatur i splen kontraheres og presser blodlegemer ud, hvormed der kan opstå smerte – sidesting.