Sprog og kognition Flashcards

1
Q

Left hemisphere

A

Sprog, detaljer i tid og rum, motoriske egenskaber. Der er tale om dominans og ikke absolutte lateraliseringer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Right hemisphere

A

Rum (helheder), helheder i tid og rum, sproglig gestik & prosodi, metaforer & overførte betydninger. Muligvis følelser (højre-dominans teori). Der er tale om dominans og ikke absolutte lateraliseringer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Corpus callosum

A

Den største cerebral commissure i hjernen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Helping-hand-phenomenon

A

Når ens hemisfærer tror man laver en fejl, og går ind og retter på den. Fx hvis en patient rækker hånden ud efter en appelsin, men den højre hemisfære havde set en blyant, som så gør at ens hånd omdirigeres, fordi en hemisfære tror der er fejl.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

The Z lens

A

En linse som er gennemsigtig på venstre side og helt tildækket på højre side. Dette gør, at visuel information fra ens venstre del af synsfeltet på det højre øje går til den højre visuelle cortex. Her kan man anvende denne linse til at undersøge de visuelle egenskaber man har hvis man har en opdelt hjerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Lateralization of function

A

At de to hjernehalvdele har forskellige egenskaber. Der er arbejdsdeling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Broca’s area

A

Frontal operculum. Motorisk tale område

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Heschl’s gyrus

A

Placeret i den laterale fissur lige foran planum temporale i tindingelappen; det er placeringen af den primære auditive cortex

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Wernicke’s area

A

Planum temporale. Et område, som står for sproglig forståelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Aphasia

A

Et hjerneskade-produceret underskud i evnen til at producere eller forstå sprog.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Fonologisk analyse

A

Analyse af lyden af sprog

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Semantisk analyse

A

Analyse af betydningen af sprog

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Grammatisk analyse

A

Analyse af strukturen af sprog

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Frontal operculum

A

Området af frontallappens cortex, der ligger lige foran ansigtsområdet på den primære motoriske cortex; i venstre hjernehalvdel er det stedet for Brocas område

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Planum temporale

A

Ligger i den bageste region af den laterale fissur; det menes at spille en rolle i forståelsen af sprog og omtales ofte som Wernickes område

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Motor theory of speech perception

A

Foreslår, at opfattelsen og forståelsen af tale afhænger af, at ordene aktiverer de samme neurale kredsløb i det motoriske system, som ville være blevet aktiveret, hvis lytteren havde sagt ordene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Dyslexia

A

En tilstand hvor man ikke kan læse. Enten udviklingsmæssig eller gennem hjerneskade

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Analytical-synthetic theory of cerebral asymmetry

A

Denne teori siger, at der er to måder at tænke på, en analytisk måde og en syntetisk måde, og er blevet opdelt i højre og venstre hemisfære. Den venstre hemisfære står primært for analyse-tænkning. Højre hemisfære står primært for syntetisk-tænkning, hvor den organiserer og bearbejder information i form af gestalter eller helheder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Cerebral commissures

A

connecters mellem den venstre og højre cerebrale hemisfære

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Wernicke-Geschwind modellen

A

Den primære teori om lokalisering af sprog i hjernen. 7 komponenter alle i venstre hemisfære

21
Q

Split-brain patienter

A

Patienter, hvis venstre og højre hemisfære er blevet adskilt ved kommissurotomi

22
Q

Mental modules

A

Moduler kan ses som bearbejdningsanordninger. Vi har forskellige anordninger til at genkende folk, forstå sprog, biologi osv.

23
Q

Domain specificity (læring)

A

Kan ses som når vi indlærer noget, er det vi kan anvende læringen til meget specifikt og ikke generelt. Læring opdelt i domæner. Chomsky 6 Pinker

24
Q

Domain general

A

Når der forekommer forandring i fx perception, så påvirker det mange domæner i stedet for dens specifikke domæne. Piaget

25
Q

The epigenetic landscape

A

Vi kan have mange forskellige erfaringer, men som børn er der forskellige milestones vi rammer inden for nogenlunde samme tidspunkter (såsom puberteten, eller hvornår vi cirka siger vores første ord). Så hvis ruller en bold gennem et landskab, kan den gå forskellige veje, men den er styret af landskabet der er der i forvejen

26
Q

Conspecifics

A

Et ord som betyder “medlem af samme art”. Et menneskes conspecific ville være andre mennesker.

27
Q

Imprinting

A

Lorenz. Imprinting går ud på, at vi er genetisk programmeret ift. Vores tilknytning til forskellige objekter (fx gæs på deres mor)

28
Q

Conspec

A

Medfødte specifikke hjernemæssige principper som gør at vores opmærksomhed føres over på ansigter. Johnson & Morton

29
Q

Conlern

A

Når vi så har rettet opmærksomheden mod et ansigt, former vi repræsentationer af, hvordan et ansigt ser ud. Johnson & Morton

30
Q

Machiavellian intelligence

A

Manipulation af andre med henblik på at få så meget ud af folk som muligt uden selv at skulle gøre noget

31
Q

Cognitive niche

A

Vi er som mennesker i stand til at anvende vores kognitive egenskaber til at få mere ud af vores økosystem, såsom fælles jagt, udvikling af medicin osv.

32
Q

Foraging fallacy

A

En måde at forstå hot-hand fallacy og gambler’s fallacy på, hvor de i stedet forstås som evolutionære træk

33
Q

Hot-hand fallacy

A

Når man fx scorer i et spil eller en sport, har man højere chance for at score igen på et senere tidspunkt

34
Q

Gambler’s fallacy

A

Mængden af samme hændelser som forekommer øger chancen for at en ny hændelse vil forekomme

35
Q

Cheater detection theory

A

Vi er bedre i stand til at håndtere opgaver som kræver deontic reasoning fordi vi evolutionært har mekanismer som er med til at opfange ‘freeriders’

36
Q

Deontic reasoning

A

Problem relateret til, hvad der er det rigtige at gøre i en situation

37
Q

Indicative reasoning

A

Problemer relateret til fakta om verden og kausalsammenhænge

38
Q

Conditional reasoning

A

Problemer, som bruger en ‘hvis…så” format. Fx hvis man slår hovedet, så får man hovedpine

39
Q

Ostensive communication

A

At pege på et objekt og sige navnet på objektet. Associere lyd med objekt

40
Q

Whole object assumption

A

Barn laver tre antagelser når det lærer ord. Hvis der ikke er umiddelbar andet information barnet kan trække fra, vil barnet antage at et ord referer til hele objektet

41
Q

Taxonomic assumption

A

Barn laver tre antagelser når det lærer ord. Når et objekt nævnes, tænker barnet, at personen referer til objektets mere grundlæggende kategori

42
Q

Mutual exclusivity assumption

A

Barn laver tre antagelser når det lærer ord. Når et barn allerede kender til et ord som referer til et specifikt objekt, og hører et nyt ord som også referer til objektet, antager barnet, at det nye ord refererer til nogle kvaliteter ved objektet såsom farve, form osv.

43
Q

Learnability argument

A

Chomsky. Mente, at børn umuligt kan ‘lære’ sprog, da den information de får fra omverdenen kan være for forvirrende eller ikke tilstrækkelig til at indlære sprog. Sproget er derfor indlejret fra fødslen i form af mekanismer

44
Q

Tomasellos teori om sprog

A

Sprog er ligesom andre kulturelle artefakter, som gives videre til næste generation. Vi behøver ikke et domænespecifikt sprogligt organ for at kunne forklare indlæringen af sprog. Ikke nativist og ikke domænespecifik - som Chomsky og Pinker

45
Q

Social grooming hypothesis

A

Sproget har udviklet sig af to grunde. For det første for at kunne udveksle social information og så at gøre os i stand til at interagere med flere mennesker på én gang. Dunbar.

46
Q

Social contract hypothesis

A

Der er evolutionære pres, som har gjort, at vi har skulle anvende symboler i vores måder at kommunikere på. Deacon

47
Q

Cultural transmission hypothesis

A

Sproget er blevet udviklet for at vi bedre er i stand til at videregive kulturel information og viden til vores næste generationer

48
Q

Krydsning

A

Kontralateral (modsatte side) og ipsilateral (samme side). Motorik, syn og hørelse er kontralateralt. Smagssans er ipsilateralt. Fx information fra højre øje bearbejdes i venstre hjernehalvdel