'Smerte' og hjælp Flashcards

1
Q

Somatosenoriske system

A

Systemet som medierer vores kropslige sanser og sensationer. Består af tre sammenhængende og samarbejdende dele. Ecteroceptive, proprioceptive og interoceptive system

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Free nerve endings

A

Mest simple cutaneous receptors. Meget sensitive over for temperaturændringer og smerte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Pacinian corpuscles

A

De største og dybeste cutaneous receptorer. Responderer på en pludselig malplacering af vores hud (ikke pres)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Merkel’s disks & Ruffini endings

A

Til henholdsvis pres på hud og strækning af hud. Gradvis og langsom tilpasning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Dorsal roots

A

De neurale fibre, der bærer information fra kutane receptorer og andre somatosensoriske receptorer samles i nerver og kommer ind i rygmarven via de dorsale rødder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Dermatome

A

Et segment af rygsøjlen som både har venstre og højre dorsal roots

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Dorsal-coloumn medial meniscus system

A

Dette system bærer typisk information vedrørende berøring og proprioception (ledsans)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Anterolateral system (funktion)

A

Dette system bærer typisk information om smerte og temperatur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Somatotopic

A

Betyder organiseret ud fra et kort over kropsoverfladen (den primære somatosensoriske cortex er organiseret på denne måde). Også kaldt somatosensory homunculus (Little man)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Lidelser med -gnosia i forhold til touch

A
Asterognosia = manglende evne til at genkende objekter ved berøring
Asomatognosia = manglende evne til at genkende dele af sin egen krop
Anosognosia = neuropsykologiske patienters manglende evne til at genkende deres egne symptomer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Anterior cingulate cortex (touch)

A

Den del af hjernen, som er forbundet med smerter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Periqueductal gray

A

En del af descending pain-control circuit. Bliver dette område stimuleret, kan en person føle meget nedsat smerte via endorfiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Neuropathic pain

A

Kronisk smerte, selvom det ikke er noget stimulus, som forårsager smerten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Primary sensory cortex

A

Den sensoriske cortex modtager mest input, hvor dette primært kommer fra thalamic relay nuclei, og får derfor det meste af sit input fra lateral geniculate nucleus af thalamus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Secondary sensory cortex

A

Får mest af sit input fra primary sensor cortex eller fra andre sekundære cortex

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Association cortex

A

Et område af cortex, som modtager input fra mere end et sensorisk system. Får det meste af sit input fra secondary sensory cortex

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hierarchical organization

A

En af de tre primære principper for hvordan interaktionen mellem de tre typer af sensoriske cortex og strukturer foregår. Sensoriske systemer er hierarkisk opdelt efter specificitet og kompleksitet. Længere op i hierarkiet, mere komplekse og specifikke stimuli. Hvert niveau i hierarkiet modtager signaler fra lavere niveauer, som tilføjer et lag af analyse før det sendes længere op i hierarkiet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Functional segregation

A

En af de tre primære principper for hvordan interaktionen mellem de tre typer af sensoriske cortex og strukturer foregår. Hver af de tre er funktionelt forskellige fra hinanden og er opdelt efter funktion. De specialiserer sig inden for forskellige former for analyser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Parallel processing (sensorisk)

A

En af de tre primære principper for hvordan interaktionen mellem de tre typer af sensoriske cortex og strukturer foregår. Information flyder gennem komponenter gennem flere forskellige veje, og ikke blot en. Signaler analyseres dermed simultant og ikke serielt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Exteroceptive system

A

Et system, som sanser stimuli, som kommer fra huden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Proprioceptive system

A

Et system, som overvåger information om positionen af kroppen, som kommer fra kroppens forskellige receptorer fra led, muskler og andre balanceorganer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Interoceptive system

A

Et system, som er i stand til at give information om forskellige hændelser inde i kroppen (Fx kropstemperatur)

23
Q

Drug metabolism

A

Vores lever producerer enzymer, der gradvist ødelægger stoffets effekt på os. Vi metaboliserer stoffet. Dette kan blandt andet gøre, at et bestemt stof ikke længere kan penetrere blood-brain-barrier

24
Q

Cross tolerance

A

Et stof kan godt gøre en tolerant over for andre stoffer

25
Q

Metabolic tolerance

A

Reducering af mængden af stoffer som når sit ‘site of action’

26
Q

Functional tolerance

A

Reducering af stoffets aktivitet i sit ‘site of action’. Dette sker typisk hos psykoaktive stoffer

27
Q

Contingent drug tolerance

A

Henviser til demonstrationer af, at tolerance kun udvikler sig over for stofmiddeleffekter, der faktisk opleves

28
Q

Conditioned drug tolerance

A

henviser til demonstrationer af, at toleranceeffekter kun udtrykkes maksimalt, når et stof gives i samme situation, som det tidligere er blevet givet

29
Q

Conditioned compensatory response

A

Siger, at betinget stimulus som forudsætter stoffer, skaber betingede responser, som er de modsatte af de ubetingede effekter af stoffet

30
Q

Physical-dependence theories of addiction

A

Fysisk afhængighed fanger afhængige individer i en ond cirkel, hvor de bliver ved med at tage stoffer for at undgå withdrawal symptomer

31
Q

Positive-incentive theories of addiction

A

Folk tager stoffer, fordi de forbinder stoffet med en positiv effekt hos brugeren

32
Q

The mesotelencephalic dopamine system

A

Et system af dopamin-neuroner, som projicerer fra mesencephalon (midbrain) til flere dele af telencephalon (forebrain). Spiller en stor rolle i intracranial self-stimulation

33
Q

Mesocorticolimbic pathway

A

Spiller en vigtig rolle i medieringen af intercranial self-stimulation. De fleste steder i hjernen, hvor selv-stimulering forekommer

34
Q

Intercranial self-stimulation

A

Hjernestimuleringsbelønning er et behageligt fænomen fremkaldt ved direkte stimulering af specifikke hjerneområder. Ofte associeret med øget dopaminniveauer i mesocorticolimbic pathway

35
Q

Drug self-administration paradigm

A

Dyr trækker i et håndtag for at få administreret et stof direkte ind i deres system

36
Q

Conditioned place-preference paradigm

A

Et dyr får stoffer i ét bestemt rum. Herefter flyttes dyret til et andet rum, men har stadig mulighed for at være i det rum, det får stoffer i. Dyr plejer typisk at ville være mere i det rum de får stoffer i end kontrolrummet

37
Q

Incentive-sensitization theory

A

Dette betyder, det at ville have stoffet (lysten til stoffet) er faktisk meget kraftigere end den egentlige effekt som forbrugeren oplever af stoffet. Dopamin gør så vi vil have noget selvom vi ikke nødvendigvis kan lide noget

38
Q

Senso-motoriske system

A

Det system, der styrer, hvordan vi bevæger os. Det er hierarkisk organiseret (fra hjerne højst og muskler lavest); motorisk output guidet af sensorisk input; læring kan forandre det senso-motoriske system

39
Q

Kognitiv terapi

A

Terapi-metode, hvor man ser på fremadrettede løsninger på problemer. Viser at det har længerevarende effekter end antidepressiv medicin

40
Q

Posterior parietal association cortex

A

Del af hjernen, der spiller vigtig rolle ift. integrering af to salgs informationer: styre adfærd ved information om omgivelser og styre vores opmærksomhed

41
Q

Frontal eye field

A

Lille område i den frontale pandelap, som styrer bevægelsen af øjnene

42
Q

Dorsolateral prefrontal association cortex

A

Modtager input fra the posterior parietal cortex go sender signaler til secondary motor cortex, primary motor cortex og frontal eye field. Hvordan vi responderer til eksterne objekter og beslutning om frivillig bevægelse

43
Q

Primary motor cortex

A

Konvergerer de fleste sensomotoriske signaler og er et af de områder, hvor outputtet resulterer i egentlig bevægelse eller handling

44
Q

Secondary motor cortex

A

Modtager typisk input fra dorsolateral prefrontal association cortex og posterior parietal association cortex. Har tre primære områder: supplementary motor area, premotor cortex, cingualte motor area. Programmering af specifikke bevægelsesmønstre

45
Q

Mirror neurons

A

Affyres når et individ udfører en handlings-orienteret håndbevægelse eller når de observerer den selv samme bevægelse udført af en anden.

46
Q

Cerebellum (bevægelse)

A

Modtager signaler fra secondary motor cortex og primary motor cortex, som sender nedadgående signaler fra hjernestammer og feedback responser via det somatosensory vestibular system. Retter til, hvis der er noget der ikke stemmer overens. Stor rolle i indlæring af motoriske bevægelser og bevægelser i sekvenser

47
Q

Basal ganglia (bevægelse)

A

Modtager signaler fra ‘cortical areas’ og sender dem tilbage via frontallappen via thalamus. Spiller en rolle i vane-læring samt indlærte motoriske bevægelser

48
Q

Motor units

A

Den mindste enhed i forhold til motorisk aktivitet. Hver motor enhed består af én motor neuron samt skeletale fibre. Når en motorneuron affyres, trækker alle muskelfibrene sig sammen i dens enhed

49
Q

Fast muscle fibers

A

De muskelfibre som trækker sig sammen og slapper af hurtigt. Kan skabe meget kræft men bliver hurtigt trætte

50
Q

Slow muscle fibers

A

Muskelfibre, som trækker sig langsomt sammen og slapper langsomt af. De har bedre udholdenhed end fast muscle fibers.

51
Q

Synergistic muscles

A

Muskler, hvor sammentrækningen af fibre producerer den samme bevægelse

52
Q

Antagonistic muscles

A

Muskler, hvor sammentrækningen af fibre producerer modsatte bevægelser

53
Q

Golgi tendon organs

A

En af to receptorer, der overvåger aktiviteten af skeletale muskler. Responderer på øget spænding i musklen. Sender information til centralnervesystemet om muskelspænding og beskytter mod overbelastning

54
Q

Muscle spindles

A

En af to receptorer, der overvåger aktiviteten af skeletale muskler. Responderer på ændringer i længden af musklen. Sender signaler til interneuroner i rygsøjlen som gør at muskler slapper af