Spørgsmal 9 Flashcards
Action upon an action
Definition: Begrebet henviser til den måde, magt udøves ved at handle på andres handlinger eller beslutninger.
Eksempel: En lærer kan ændre en elevs adfærd ved at intervenere i de beslutninger, som eleven træffer.
Forklaring: Dette er en måde at forstå, hvordan magt kan forme og regulere adfærd gennem indirekte indgreb i andres handlinger.
Governmentality
Definition: Et begreb udviklet af Foucault, som refererer til de måder, hvorpå regeringer og institutioner udøver kontrol over individer og befolkninger gennem normer og praksisser, der styrer adfærd.
Eksempel: Sundhedspolitik, der forsøger at ændre borgernes livsstil for at reducere sundhedsomkostninger.
Forklaring: Governmentality undersøger, hvordan magt ikke kun udøves gennem lovgivning, men også gennem mere subtile teknikker som politikker, normer og diskurser.
Disciplinær magt
Definition: Disciplinær magt refererer til mekanismer, der regulerer individers adfærd gennem overvågning, normalisering og sanktioner.
Eksempel: Et skolesystem, hvor lærere overvåger elever, vurderer deres præstationer (eksamination), og korrigerer afvigelser gennem sanktioner.
Forklaring: Disciplinær magt er et centralt begreb hos Foucault og beskriver, hvordan magt udøves på mikro-niveau gennem kontrol af individets krop og adfærd.
Social mobilitet
Definition: Social mobilitet beskriver individers eller gruppers evne til at bevæge sig op eller ned i det sociale hierarki.
Eksempel: En person fra en arbejderklassefamilie, der gennem uddannelse opnår en højtbetalt akademisk stilling, udviser opadgående social mobilitet.
Forklaring: Social mobilitet er ofte brugt som en indikator for social lighed i et samfund, men kan være begrænset af strukturelle uligheder.
Normaliserende sanktion
Definition: En normaliserende sanktion er en straf eller belønning, der bruges til at tilpasse individers adfærd til normer.
Eksempel: Hvis en elev ikke afleverer sine lektier, kan de få en lav karakter som en sanktion.
Forklaring: Normaliserende sanktioner er en del af Foucaults teori om disciplinær magt og viser, hvordan normer opretholdes gennem social kontrol.
Normaliseringsteknikker
Definition: Normaliseringsteknikker er metoder, der bruges til at forme og regulere adfærd i overensstemmelse med samfundsmæssige normer.
Eksempel: Skoletests og karaktergivning, der sætter standarder for “normal” præstation.
Forklaring: Normaliseringsteknikker er en del af Foucaults teori om disciplinær magt og viser, hvordan individer påvirkes til at tilpasse sig samfundets forventninger.
Eksamination
Definition: Eksamination er en disciplinær praksis, hvor individer vurderes og kategoriseres gennem tests og observationer.
Eksempel: En eksamen, der måler en elevs akademiske viden og færdigheder.
Forklaring: Ifølge Foucault er eksamination en central metode til at skabe viden om og udøve magt over individer.
Pastoralmagt
Definition: Pastoralmagt er en form for magt, der søger at lede og forme individers adfærd for deres eget bedste.
Eksempel: En lærer, der vejleder elever til at træffe “rigtige” valg i deres uddannelse.
Forklaring: Denne form for magt er kendetegnet ved en omsorgsrolle og findes ofte i institutioner som skoler og hospitaler.
Gældsætning
Definition: Gældsætning refererer til en økonomisk praksis, hvor individer eller grupper bliver afhængige af lån for at opretholde deres livsstil eller opnå sociale mål.
Eksempel: Studielån som en nødvendighed for at få adgang til højere uddannelse.
Forklaring: Gældsætning kan ses som en moderne magtform, der binder individer til økonomiske strukturer og regulerer deres adfærd.
Kompetencenomade
Definition: En kompetencenomade er en person, der kontinuerligt tilegner sig nye færdigheder og viden for at forblive relevant på arbejdsmarkedet.
Eksempel: En lærer, der efteruddanner sig i digital undervisningsteknologi for at tilpasse sig ændrede krav.
Forklaring: Begrebet fremhæver den fleksibilitet og tilpasningsevne, der kræves i et moderne samfund præget af konstant forandring.
Dokumentarisk individualitet
Definition: Dokumentarisk individualitet henviser til, hvordan institutioner skaber og opretholder individers identiteter gennem registrering og dokumentation.
Eksempel: Et skolesystem, der registrerer elevers karakterer, adfærd og fravær, skaber en dokumentarisk profil af den enkelte elev.
Forklaring: Gennem dokumentation bliver individet knyttet til institutionens magtstrukturer, hvilket former deres muligheder og begrænsninger i fremtiden.
Affektiv neutralitet
Definition: Affektiv neutralitet beskriver en adskillelse af personlige følelser fra professionelle handlinger.
Eksempel: En lærer, der bedømmer elever objektivt uden at lade personlige præferencer påvirke vurderingen.
Forklaring: Neutralitet er vigtig i professionelle kontekster for at sikre retfærdighed og objektivitet, men kan skabe distance mellem aktører.
Social lukning
Definition: Social lukning beskriver mekanismer, hvor ressourcer og muligheder begrænses til bestemte grupper.
Eksempel: At adgang til eliteuddannelser kræver bestemte netværk eller økonomiske midler.
Forklaring: Lukning bruges af dominerende grupper til at beskytte deres privilegier og ekskludere andre.
Subjekt
Definition: Subjektet refererer til individet som en aktiv deltager i sociale og kulturelle processer.
Eksempel: En elev, der træffer valg om sin uddannelsesretning, påvirket af sociale og kulturelle faktorer.
Forklaring: Subjektet formes gennem sociale relationer og strukturer, men har også evnen til at handle og skabe forandring.
Subjektposition
Definition: Subjektposition er den rolle eller det perspektiv, som individet tildeles inden for en bestemt diskurs.
Eksempel: Eleven som “den flittige” eller “den urolige” i klasselokalet.
Forklaring: Positioner tildeles gennem diskurser og former individets selvforståelse og muligheder for handling.
Subjektivering
Definition: Subjektivering er processen, hvor individet formes som et subjekt gennem sociale og diskursive praksisser.
Eksempel: En elev, der internaliserer rollen som “dygtig studerende” gennem skolens normer og forventninger.
Forklaring: Subjektivering viser, hvordan individer formes gennem magt og viden, som både kan begrænse og styrke dem.
Indhegning
Definition: Indhegning er processen, hvor adgang til ressourcer eller muligheder begrænses og kontrolleres.
Eksempel: Privatskoler, der kræver høje betalinger, og dermed udelukker lavindkomstfamilier.
Forklaring: Indhegning skaber sociale hierarkier og eksklusionsmekanismer, der fastholder ulighed.
Overvågning
Definition: Overvågning er systematisk observation og registrering af individers adfærd for at kontrollere og regulere dem.
Eksempel: Kameraer på skoler, der overvåger elevernes færden.
Forklaring: Foucault beskriver overvågning som en disciplinær magtteknologi, der skaber selvregulering gennem bevidstheden om konstant observation.
Sanktion
Definition: Sanktion er en form for belønning eller straf, der bruges til at regulere adfærd.
Eksempel: En elev får en skriftlig advarsel for at bryde skolens regler.
Forklaring: Sanktioner er centrale i disciplinære magtstrukturer, da de både korrigerer afvigende adfærd og forstærker ønskede normer.
Biopolitisk rationalitet
Definition: Biopolitisk rationalitet refererer til styring af befolkningers sundhed, produktivitet og adfærd gennem politiske og sociale systemer.
Eksempel: Kampagner for sund kost og motion rettet mod børn i folkeskolen.
Forklaring: Ifølge Foucault repræsenterer biopolitik en form for magt, der fokuserer på at optimere livsforholdene for en population, ofte gennem statistikker og politikker.
Professionelle vs. klienter
Definition: Dette begreb beskriver relationen mellem fagpersoner og de individer, de arbejder med.
Eksempel: Læreren som en professionel aktør, der styrer elevens læringsproces.
Forklaring: Relationer mellem professionelle og klienter indebærer ofte en asymmetri i magt og viden, hvilket kan påvirke beslutningsprocesser og handlinger.
Standardisering
Definition: Standardisering er processen, hvor bestemte procedurer, normer eller metoder bliver ensrettet og obligatoriske.
Eksempel: Ensretning af pensum i nationale læseplaner.
Forklaring: Standardisering søger at skabe forudsigelighed og sammenlignelighed, men kan også reducere fleksibilitet og individualitet.
