Spørgsmal 3 Flashcards
Doxa
Definition: De grundlæggende, ofte ubevidste normer og regler, der styrer, hvordan vi forstår og handler i verden.
Eksempel: I et samfund er det en doxa, at arbejde er nødvendigt for at opnå respekt og anerkendelse.
Forklaring: Doxa refererer til det, som opfattes som “selvfølgeligt” i et samfund og er med til at opretholde sociale strukturer og magtforhold.
Eksklusionsmekanismer
Definition: Sociale processer, der skaber og vedligeholder grænser, der udelukker visse grupper eller individer fra ressourcer eller muligheder.
Eksempel: Et klassesystem, der ekskluderer lavere samfundsklasser fra adgang til uddannelse eller sundhedspleje.
Forklaring: Eksklusionsmekanismer er et centralt begreb i teorier om social ulighed og reproduktion af magt, og de beskriver, hvordan sociale grupper opretholder deres position ved at lukke andre ude.
Hysteresis
Definition: Hysteresis refererer til den forsinkelse eller disharmoni, der opstår, når individets habitus ikke længere passer til det sociale felt, det befinder sig i. Dette sker typisk, når sociale strukturer ændrer sig hurtigere, end individets habitus kan tilpasse sig.
Eksempel: En arbejdsmigrant, der er vant til produktionsarbejde, kan opleve hysteresis, når arbejdsmarkedet skifter til service- eller teknologibaserede erhverv, hvor deres tidligere erfaringer ikke længere anerkendes.
Forklaring: Begrebet understreger forholdet mellem individ og samfund og hvordan ændringer i samfundets strukturer kan føre til marginalisering af bestemte grupper.
Illusio
Definition: Illusio er troen på, at de aktiviteter og værdier, der findes i et socialt felt, er meningsfulde og værd at investere i.
Eksempel: En akademiker, der arbejder på at udgive forskning, deltager i illusio ved at tro på, at det akademiske felt og dets hierarkier har værdi og legitimitet.
Forklaring: Illusio er central i Bourdieus teori, da det forklarer, hvorfor individer engagerer sig i specifikke felter og accepterer de spilleregler, der er gældende, ofte uden at stille spørgsmål ved dem.
Social mobilitet
Definition: Social mobilitet beskriver individers eller gruppers evne til at bevæge sig op eller ned i det sociale hierarki.
Eksempel: En person fra en arbejderklassefamilie, der gennem uddannelse opnår en højtbetalt akademisk stilling, udviser opadgående social mobilitet.
Forklaring: Social mobilitet er ofte brugt som en indikator for social lighed i et samfund, men kan være begrænset af strukturelle uligheder.
Kollektiv habitus
Definition: Kollektiv habitus refererer til de fælles værdier, normer og vaner, der deles af en gruppe.
Eksempel: En skoleklasse udvikler en kollektiv habitus gennem fælles erfaringer og undervisning
Forklaring: Bourdieu viser med dette begreb, hvordan grupper internaliserer strukturer og skaber en fælles forståelse af verden.
Normaliserende sanktion
Definition: En normaliserende sanktion er en straf eller belønning, der bruges til at tilpasse individers adfærd til normer.
Eksempel: Hvis en elev ikke afleverer sine lektier, kan de få en lav karakter som en sanktion.
Forklaring: Normaliserende sanktioner er en del af Foucaults teori om disciplinær magt og viser, hvordan normer opretholdes gennem social kontrol.
Social reproduktion
Definition: Social reproduktion refererer til de processer, der sikrer, at sociale hierarkier og strukturer videreføres mellem generationer.
Eksempel: Børn fra ressourcestærke familier har ofte lettere adgang til uddannelse og højt betalte jobs.
Forklaring: Begrebet fremhæver, hvordan samfundet opretholder ulighed, selv gennem institutioner som uddannelsessystemet, der tilsyneladende fremmer lighed.
Social arv
Definition: Social arv refererer til, hvordan forældres sociale position og ressourcer påvirker børns livsmuligheder.
Eksempel: Et barn af akademikere har større sandsynlighed for at opnå en høj uddannelse sammenlignet med et barn af ufaglærte.
Forklaring: Social arv forklarer, hvordan ulighed videreføres gennem generationer, ofte gennem subtile mekanismer som kulturel kapital.
Normaliseringsteknikker
Definition: Normaliseringsteknikker er metoder, der bruges til at forme og regulere adfærd i overensstemmelse med samfundsmæssige normer.
Eksempel: Skoletests og karaktergivning, der sætter standarder for “normal” præstation.
Forklaring: Normaliseringsteknikker er en del af Foucaults teori om disciplinær magt og viser, hvordan individer påvirkes til at tilpasse sig samfundets forventninger.
Dispositioner
Definition: Dispositioner refererer til de indre holdninger og vaner, som individet udvikler gennem socialisering.
Eksempel: En elev, der er vokset op i en akademisk familie, kan have en naturlig disposition for at klare sig godt i skolen.
Forklaring: Dispositioner er et centralt element i habitus og udtrykker, hvordan sociale strukturer internaliseres og reproduceres gennem individets handlinger.
Kampfelt
Definition: Et kampfelt er en social arena, hvor aktører konkurrerer om forskellige former for kapital og magt.
Eksempel: Uddannelsessystemet, hvor skoler konkurrerer om at tiltrække de bedste elever og lærere.
Forklaring: Bourdieu beskriver felter som steder for sociale kampe, hvor positioner og ressourcer konstant er i spil.
Habitus
Definition: Habitus er et begreb udviklet af Pierre Bourdieu, der refererer til de kropslige og mentale dispositioner, vaner og måder at tænke og handle på, som individet tilegner sig gennem socialisering i en bestemt social kontekst.
Eksempel: En person, der er vokset op i en akademisk familie, kan have en habitus præget af værdier som kritisk tænkning og værdsættelse af intellektuelle aktiviteter, hvilket kan påvirke deres uddannelsesvalg og adfærd i akademiske miljøer.
Forklaring: Habitus fungerer som et usynligt kompas, der guider individets handlinger og reaktioner i forskellige sociale felter. Den er ikke statisk, men udvikles og tilpasses gennem erfaringer. Habitus er tæt forbundet med individets sociale position og kapital (økonomisk, social og kulturel) og bidrager til at reproducere eksisterende sociale strukturer.
