Spørgsmal 1 Flashcards
Eksklusionsmekanismer
Definition: Sociale processer, der skaber og vedligeholder grænser, der udelukker visse grupper eller individer fra ressourcer eller muligheder.
Eksempel: Et klassesystem, der ekskluderer lavere samfundsklasser fra adgang til uddannelse eller sundhedspleje.
Forklaring: Eksklusionsmekanismer er et centralt begreb i teorier om social ulighed og reproduktion af magt, og de beskriver, hvordan sociale grupper opretholder deres position ved at lukke andre ude.
Hysteresis
Definition: Hysteresis refererer til den forsinkelse eller disharmoni, der opstår, når individets habitus ikke længere passer til det sociale felt, det befinder sig i. Dette sker typisk, når sociale strukturer ændrer sig hurtigere, end individets habitus kan tilpasse sig.
Eksempel: En arbejdsmigrant, der er vant til produktionsarbejde, kan opleve hysteresis, når arbejdsmarkedet skifter til service- eller teknologibaserede erhverv, hvor deres tidligere erfaringer ikke længere anerkendes.
Forklaring: Begrebet understreger forholdet mellem individ og samfund og hvordan ændringer i samfundets strukturer kan føre til marginalisering af bestemte grupper.
Illusio
Definition: Illusio er troen på, at de aktiviteter og værdier, der findes i et socialt felt, er meningsfulde og værd at investere i.
Eksempel: En akademiker, der arbejder på at udgive forskning, deltager i illusio ved at tro på, at det akademiske felt og dets hierarkier har værdi og legitimitet.
Forklaring: Illusio er central i Bourdieus teori, da det forklarer, hvorfor individer engagerer sig i specifikke felter og accepterer de spilleregler, der er gældende, ofte uden at stille spørgsmål ved dem.
Kapital
Definition: Kapital er ressourcer og værdier, som kan akkumulere og omveksles i sociale felter. Bourdieu skelner mellem økonomisk, social, kulturel og symbolsk kapital.
Eksempel: En studerende, der opnår en kandidatgrad (institutionaliseret kulturel kapital), kan bruge denne til at få en højtbetalt stilling (økonomisk kapital).
Forklaring: Kapitalformer er nøgleelementer i Bourdieus teori, da de viser, hvordan ressourcer bruges til at opretholde magt og hierarkier i samfundet.
Symbolsk vold
Definition: Symbolsk vold er den usynlige og ofte ubevidste reproduktion af magt og ulighed gennem kulturelle og sociale mekanismer.
Eksempel: Elever fra lavindkomstfamilier kan opleve symbolsk vold, når deres sprog og vaner anses for mindre værdifulde i skolen.
Forklaring: Symbolsk vold opretholder sociale hierarkier ved at få dem til at fremstå naturlige og legitime, selvom de er skabt gennem sociale strukturer.
Kollektiv habitus
Definition: Kollektiv habitus refererer til de fælles værdier, normer og vaner, der deles af en gruppe.
Eksempel: En skoleklasse udvikler en kollektiv habitus gennem fælles erfaringer og undervisning
Forklaring: Bourdieu viser med dette begreb, hvordan grupper internaliserer strukturer og skaber en fælles forståelse af verden.
Klassekultur
Definition: Klassekultur refererer til de værdier, normer, adfærd og smag, der er knyttet til en bestemt social klasse.
Eksempel: Middelklassens vægt på uddannelse og kulturel kapital som et middel til social mobilitet.
Forklaring: Klassekultur afspejler, hvordan sociale klasser adskiller sig fra hinanden gennem deres praksis, og hvordan disse forskelle reproducerer sociale hierarkier.
Omveksling af kapital
Definition: Omveksling af kapital beskriver, hvordan forskellige typer kapital (økonomisk, social, kulturel, symbolsk) kan konverteres fra én form til en anden.
Eksempel: En person med kulturel kapital (uddannelse) kan omveksle dette til økonomisk kapital (en højt betalt stilling).
Forklaring: Omveksling af kapital er en dynamisk proces, der viser, hvordan individer navigerer i sociale felter og opretholder magtpositioner.
Social reproduktion
Definition: Social reproduktion refererer til de processer, der sikrer, at sociale hierarkier og strukturer videreføres mellem generationer.
Eksempel: Børn fra ressourcestærke familier har ofte lettere adgang til uddannelse og højt betalte jobs.
Forklaring: Begrebet fremhæver, hvordan samfundet opretholder ulighed, selv gennem institutioner som uddannelsessystemet, der tilsyneladende fremmer lighed.
Social arv
Definition: Social arv refererer til, hvordan forældres sociale position og ressourcer påvirker børns livsmuligheder.
Eksempel: Et barn af akademikere har større sandsynlighed for at opnå en høj uddannelse sammenlignet med et barn af ufaglærte.
Forklaring: Social arv forklarer, hvordan ulighed videreføres gennem generationer, ofte gennem subtile mekanismer som kulturel kapital.
Livsstilmarkører
Definition: Livsstilmarkører er symboler og praksisser, der signalerer en persons sociale klasse eller tilhørsforhold.
Eksempel: At eje en dyr cykel eller bruge bestemte mærkevarer som tegn på status.
Forklaring: Disse markører spiller en rolle i at opretholde sociale hierarkier ved at synliggøre forskelle i kapitalformer, især kulturel kapital.
Økonomisk kapital
Definition: Økonomisk kapital refererer til materielle ressourcer og rigdom, som kan omveksles til andre former for kapital.
Eksempel: En familie, der har råd til at sende deres barn på en dyr privatskole.
Forklaring: Økonomisk kapital har en direkte effekt på mulighederne for at akkumulere kulturel og social kapital og dermed på individets sociale position.
Social kapital
Definition: Social kapital er de relationer og netværk, der giver adgang til ressourcer og muligheder.
Eksempel: En elev, der via sine forældres netværk får adgang til praktikophold i en prestigefyldt virksomhed.
Forklaring: Social kapital bygger på tillid og forbindelser, som gør det muligt at opnå fordele, der ikke er direkte økonomiske.
Kulturel kapital
Definition: Kulturel kapital består af viden, uddannelse og kulturelle færdigheder, der værdsættes i et samfund.
Eksempel: At kunne tale flere sprog flydende eller forstå klassisk musik kan være eksempler på kulturel kapital.
Forklaring: Kulturel kapital kan være med til at opretholde social ulighed, da den ofte er koncentreret i bestemte samfundsgrupper.
Embodied state
Indlejret form
Definition: Den indlejrede form af kulturel kapital refererer til viden, færdigheder og dispositioner, som individer bærer i deres kroppe gennem socialisering.
Eksempel: At kunne spille et musikinstrument eller have gode manerer, som er lært gennem opvæksten.
Forklaring: Den indlejrede form af kulturel kapital kræver tid og investering at opbygge og er en del af individets habitus.
Objectified state
objektificeret form
Definition: Den objektificerede form af kulturel kapital består af materielle objekter, der repræsenterer kulturel værdi.
Eksempel: Kunstværker, bøger eller musikinstrumenter, som en person ejer.
Forklaring: Disse objekter kræver ofte økonomisk kapital at erhverve, men deres fulde værdi afhænger af individets evne til at bruge eller forstå dem.
Institutionalized state
institutionaliseret form
Definition: Den institutionaliserede form af kulturel kapital refererer til formelle kvalifikationer og certificeringer, som anerkendes af samfundet.
Eksempel: En universitetsgrad eller et eksamensbevis.
Forklaring: Disse certificeringer fungerer som legitimationspapirer, der åbner op for bestemte sociale og professionelle muligheder.
Kampfelt
Definition: Et kampfelt er en social arena, hvor aktører konkurrerer om forskellige former for kapital og magt.
Eksempel: Uddannelsessystemet, hvor skoler konkurrerer om at tiltrække de bedste elever og lærere.
Forklaring: Bourdieu beskriver felter som steder for sociale kampe, hvor positioner og ressourcer konstant er i spil.
Habitus
Definition: Habitus er et begreb udviklet af Pierre Bourdieu, der refererer til de kropslige og mentale dispositioner, vaner og måder at tænke og handle på, som individet tilegner sig gennem socialisering i en bestemt social kontekst.
Eksempel: En person, der er vokset op i en akademisk familie, kan have en habitus præget af værdier som kritisk tænkning og værdsættelse af intellektuelle aktiviteter, hvilket kan påvirke deres uddannelsesvalg og adfærd i akademiske miljøer.
Forklaring: Habitus fungerer som et usynligt kompas, der guider individets handlinger og reaktioner i forskellige sociale felter. Den er ikke statisk, men udvikles og tilpasses gennem erfaringer. Habitus er tæt forbundet med individets sociale position og kapital (økonomisk, social og kulturel) og bidrager til at reproducere eksisterende sociale strukturer.
