Social adfærd, kommunikation og reproduktion Flashcards

1
Q

Hvad er social adfærd?

A

Gensidig samarbejdende adfærd og kommunikation mellem individer af SAMME ART.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad afhænger social adfærd af?

A

Social adfærd hos en dyreart afhænger af artens naturlige miljø og dens sociale struktur.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvorfor er viden om social adfærd vigtig?

A
  • For at man kan forstå motivationen bag dyrenes adfærd og lære de signaler de giver.
  • Dyrenes velfærd kan forbedres, hvis vi tilgodeser deres sociale behov og motivationer
  • Vi kan bruge viden om dyrenes normale sociale adfærd til f.eks. identificere sygdom og smerte, minimere stress ved at bevare dyrenes normale sociale struktur osv.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Fordele og ulemper ved at dyr lever i grupper.

A
Fordele:
- Sikkerhed
- Lettere at finde mage
- Bedre yngelpleje
- Vidensdeling
Ulemper:
- Mere synlige i landskabet
- Konkurrence om ressourcer
- Sygdomsrisiko
- Større risiko for indavl
- Hieraki
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Forsvar definition:

A

Forsvar er på individbasis og ikke gruppeniveau, man beskytter sig selv gener relateret til en.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn typer af yngelpleje / overlevelse

A
  1. Bedre overlevelsesevne med større gruppestørrelse.
  2. Fortyndende effekt (ikke kun ens egne unger i gruppen, dermed mindskes chancen for at ens egne unger dør)
  3. Infaticid: ofte hanner der dræber unger, for at få hunnen i brunst hurtigere og dermed sikre han egne geners overlevelse.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn typer og funktion af hierakier.

A

Giver en mere stabil struktur af gruppen. Der kan være mange former for hieraki; liniear, triangulære underordener, rektangulære underordener, kompleks grundet konkurrence.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Forklar dannelsen af hieraki

A

Man tester individer parvis, A mod B, A mod C osv.
De mest stressede i hierakier er de som er i midten, da disse hele tiden udfordres af lavere stående, samtidig med de stadig vil kæmpe sig længere op i hierakiet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er agonistisk adfærd?

A

Den adfærd, der vises i forbindelse med konflikt-situationer mellem artsfælder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvorfor er det vigtigt at genkende artsfælder?

A
  • Parring indenfor samme art

- Kende potentielle rivaler eller potentielle gruppemedlemmer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan genkendes artsfælder?

A
  • Phenotypic matching (udseende)
  • Arts-specifik kommunikation
  • Arts-specifikke parringslege og ritualiserede signaler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvorfor genkende en nær slægtning?

A
  • Undgå indavl
  • Hjælpe ens egne gener (selfish gene)
  • Samarbejde og gengælde tjenester (Reciprok altruisme)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan genkendes slægtninge?

A
  • Phenotypic matching
  • Fysisk nærhed
  • Major Histocompatability Complex (MHC) (lugt)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad indebærer spacing behaviour?

A
  • Individuel afstand = minimum afstand dyr nærmer sig hinanden.
  • Social afstand = maximum afstand som gruppen spreder sig fra hinanden.
  • Flugt / kritisk afstand = minimum afstand som en predator kan komme før dyret flygter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er social facilitering?

A
  • Synet af andre dyr, der udfører en adfærd, motiverer dyret til at udføre samme adfærd.
  • Dyr i flokken æder ofte det samme, så når et individ går til en fødekilde vil de andre ofte gå til den samme fødekilde.
  • Mange dyr æder mere i flok end alene
  • Allelomimetisk (smitsom) adfærd f.eks. fjerplukning, sandbadning, gabe, grine, steroptyp adfærd osv.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Nævn kategorier for social adfærd?

A
  • Mutualisme (begge parter “vinder”) - nedarves
  • Manipulation (“jeg “vinder”, du “taber”) - nedarves
  • Altruisme (du “vinder”, jeg taber”)
  • “Spite” (vi “taber” begge)
17
Q

Nævn de to typer af altrusime

A
  • Reciprok altruisme: gengældende adfærd, ses i stabile grupper, ofte med individuel genkendelse. f.eks. bloddonor.
  • Kin selection: altruistisk adfærd overfor slægtninge. f.eks. organdonor.
18
Q

Forklar Hamilton’s regel

A

Fordel ved adfærd * beslægtningen = skal være større end omkostningen
B(r) > C, Hvor B = reproduktive fordel for modtageren, r = koefficenten for slægtskabet mellem de to individer, C = reproduktive omkostning for individet.

19
Q

Forklar hvordan indlæring af artsspecifik social adfærd forekommer

A

Læres ved at iagttage forældres adfærd, hvis forældrene ikke er til stede under den tidlige socialiersering vil der udvikles abnorm adfærd og individerne vil ikke blive gode forældre.

20
Q

Nævn kommunikationsruter/metoder:

A

Pels, øre, øjne, lyde, bevægelse, hale, positur. Dyr bruger disse metoder afhængig af hvilke sanser der er veludviklede hos dem.

21
Q

Nævn høns/kyllingers kommunikationsrute

A

Syn, da de har meget veludviklede øjne.

22
Q

Nævn svins kommunikationsruter

A

Lugt og hørelse

23
Q

Hvad er kommunikation?

A

En overførsel af information fra individ A til individ B, hvilket medfører at individ B ændrer sin adfærd. Oftest tilfordel for A.

24
Q

Hvad er signaler? eksempler herpå?

A

Et signal er den fysiske form hvormed information overføres fra et individ til et andet.

  1. visuel
  2. olfaktorisk
  3. auditiv
  4. taktil
  5. seismisk
  6. elektrisk
25
Q

List fakta om visuelle signaller (fordele)

A
  • Bedst på kort afstand
  • Vigtigt for dyr som er aktive om dagen
    f. eks. ændring i farve, positur
26
Q

Hvad skal man kigge på når man iagttager hunde?

A

Kropsholdning, øreholdning og mund.

27
Q

Hvad skal man kigge på når man iagttager katte?

A

Kropsholdning, øreholdning, hale, lyde, øjne, pels

28
Q

Hvad skal man kigge på når man iagttager køer?

A

Horn-holdning, hovedholdning, kropsholdning

29
Q

Benævn inddelingen af individer efter olfaktorisk evne.

A
  • Makrosmatiske individer har veludviklet lugtesans fx fleste husdyr og kæledyr.
  • Mikrosmatiske individer har lidet udviklet lugtesans fx mennesket.
  • Anosmiske individer har ingen lugtesans fx akvatiske pattedyr
30
Q

Nævn typer af accesoriske olfaktoriske organer

A
  • Består af vomeronasale organ
  • Udmunder i ganen (fx slange, hund, svin, kvæg)
  • Udmunder i næsehulen (fx hest og zebra)
  • Flehmen
31
Q

Forklar placering/reaktion af øre ved auditive signaler hos katte

A

Det øre der er tættest på lyden vil reagerer først.
Det brusk stykke der sidder ved øret bruges til bevægelse af øret og hælper med at placerer øret så lyden kommer ind fra den rigtige retning

32
Q

Nævn funktioner af agonistisk kommunikation

A

At undgå fysisk krævende kampe, som koster energi.
Dette gøres ved at enten at signalere motivation (Aggressivitet, frygt) eller status (underlegenhed, overlegenhed).
Bruges også til vurdering af modpartens størrelse og evner før egentligkamp.

33
Q

Hvad er polygyne?

A

Når der er mere end en æglæggende hun. Her vil hunnen bestemme hvilken han hun vil parres af for at få det bedste afkom. Dette vurderes vha. lys og derfor er belysning i fjerkræ stalde vigtigt!

34
Q

Hvorfor leger dyr?

A
  1. For at lære artsspecifik adfærd.
  2. Voksne leger når der er god velfærd.
  3. Bruges som overspringshandling
  4. Øve balance og koordination
  5. Øve sig i at slås, parre og jage
35
Q

Hvad er metakommuniktion?

A

Et signal som ændre betydningen af andre givne signaler. f.eks. play bow, som viser at der er tale om leg inden det begynder.

36
Q

Funktionen af alarm signaler?

A

At advare andre om potentielle farer og/eller at eliminere trussel.

37
Q

Nævn typer af alarm signaler:

A
  1. Visuelle (f.eks. hvide rumper hos gazeller)
  2. Olfaktoriske (alarm feromoner)
  3. Auditive (f.eks. Grise der gø’er som alarm)
38
Q

Forklar om specifikke alarm signaler:

A

Hos nogle arter er alarm signaler specificeret til forskellige former for fare, så gruppens medlemmer ved præcis hvordand e skal reagerer overfor den givne fare.

39
Q

Er signaler altid ærlige?

A

NEJ!
Uærlige signaler kan være til fordel for afsenderen, ikke modtageren.
Dette kan bruges inden kamp, til at skræmme modstanderen, det kan også være et byttedyr der ikke viser den er såret.