Social adfærd Flashcards

1
Q

Hvad er social adfærd og hvad afhænger den af?

A

Social adfærd er gensidig samarbejdende adfærd og kommunikation mellem individer af samme art.
Social adfærd hos en dyreart afhænger af artens naturlige miljø og den sociale struktur.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvorfor er viden om social adfærd vigtig?

A

Vi kan bruge viden om social adfærd til at forstå motivationen bag dyrenes adfærd og lære de siganler de giver.
Dyrenes velfærd kan forbedres, hvis vi tilgodeser deres sociale behov.
Vi kan bruge viden om dyrenes normale sociale adfærd til f.eks. at flytte dyr, identificere sygdom og smerte, minimere stress ved at bevare dyrenes normale social struktur osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er et socialt system?

A

En opsætning sociale relationer – resultat af sociale relationer mellem individer.
Henviser altid til en gruppe eller en population.
Distributionen af ressourcer og dyrenes kapacitet til at udnytte disse påvirker hvilket sociale system de lever i.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er en ungkarleflok?

A

Ungkarleflok er når hanner tager væk fra flokken når de bliver kønsmodne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan kan det sociale system varierer?

A

Mellem forskellige miljøer.
Afhængig af tilgang på føde (jævnt fordelt eller koncentreret til specielle pladser).
Mellem forskellige tider på året (brunst).
Mellem forskellige tider på døgnet (jager alene).
Mellem forskellige aldersgrupper (ungkarle flokke).
Tidlig moder-unge relationer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvorfor er det en fordel for dyr at leve i grupper?

A

Fortynding: Mindre chance for at det enkelte dyr bliver fanget og ædt, når man lever i en stor gruppe.
Flere øjne: Så er der flere som kan se og lytte efter rovdyr og farer. Dette giver også mere tid til at kunne spise.
Samarbejde: Man kan jage sammen og derfor have en større gevinst chance.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvorfor kan det være en ulempe for dyr at leve i grupper?

A

Man er mere synlig for rovdyr når man er en stor gruppe.
Konkurrence om fødeemner/dele (derfor er det nødvendigt med systemer, så alle får noget ud af at være der).
Smitte/sygdom, derfor skal de sørge for at vandre eller lave ”latrin-område”, dette er udviklet via selektion.).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke tre typer af alarmsignaler findes der?

A

Visuelle (f.eks hvide rumper hos gazeller).
Olfaktorisk (alarm feromoner (f.eks på slagteri hvor at tidligere dyr kan gøre senere dyr bange ved udsende feromoner)).
Auditive (skrig, og lyde som gør opmærksom på farer).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er aposematisme?

A

Det er advarselsfarver/signaler, som viser rovdyr at byttedyret giftigt, smager dårligt eller er farligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er mimicry?

A

Det er det at nogle ikke farlige/giftige dyr kopierer et farlig dyrs advarselsfarver, og dermed bliver beskyttet af disse farver da rovdyrene tror at de også er farlige.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad betyder det at mimicry er ”frequency dependent”?

A

Det betyder at mimicry er hyppighedsafhængig, hvilket betyder at der hele tiden skal være et overtal af de farlige dyr med de rigtige farver for at opretholde beskyttelsen. Hvis der er for mange ”kopidyr” som ikke er farlige, så har rovdyrene en større tendens til at forsøge at spise byttedyret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er forskellen på et territorie og ”home range”?

A

Territorie, er et område der forsvarer af et individ eller en gruppe med individer af samme art.
Home range, er et område der bruges til at opfylde de normale behov for ressourcer (f. eks. føde, vand, skjul osv.). Man kan godt være flere individer/grupper hvis homerange overlapper, og home ranges er derfor også ofte større end territorier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er funktionen af territorier?

A

At holde andre dyr ude så de ikke truer ens overlevelse. Altså for at undgå aggressiv adfærd og kampe som kan reducere ens chance for at overleve.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er funktionen af hierarki?

A

At kunne dele ressourcer så man får en bedre overlevelse.

De er sjældne lineære.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilket dyr i hierakiet er mest stresset?

A

Det er de dyr i midten, da toppen og bunden af hierakiet ved hvor de er henne. Hvor den i midten er i en mere dynamisk position, hvilket betyder at den både kan kæmpe sig op, men også skal passe på at den ikke bliver sat længere ned i hierakiet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er agonistisk adflærd?

A

Den adfærd der vises i forbindelse med konfliktsituationer mellem artsfælder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er funktionen af agonistisk adfærd?

A

At undgå fysisk krævende kampe, som koster energi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan signaleres agonistisk adfærd?

A

Ved at vise ”motivation” (aggressivitet, frygt), eller status (overlegenhed, underlegenhed).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Er signaler ift. agonistisk adfærd altid ærlige?

A

Konflikt mellem sender og modtager – Uærlige signaler kan være til fordel for afsenderen og ikke modtageren (f. eks dominans og reproduktion).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad afhænger ærligheden af signalet af ifm. agonistisk adfærd?

A

Signalernes ærlighed er ofte relateret til hvor ”dyrt” det er at producere eller hvor svært det er at snyde med signalet.
F.eks. dyrets størrelse, brøl, handikap, gevir-størrelse.

21
Q

Hvad er funktionen med social genkendelse?

A

Det er for at undgå aggressiv adfærd og kampe, genkende sine ”venner” og familie.

22
Q

Hvorfor vil man gerne kunne genkende artsfælder?

A

For at kunne reproducere sig.

23
Q

Hvorfor vil man gerne kunne genkende slætninge?

A

For at kunne undgå indavl.

24
Q

Hvorfor vil man gerne kunne genkende fra samme gruppe?

A

For at kunne lave samarbejdsrelationer, beskytte og kunne lave hierarki.

25
Q

Hvorfor vil skal man kunne genkende sociale signaler?

A

For at kunne genkende sociale signaler, selvom du ikke kender individer.

26
Q

Hvad er ”individuel afstand”?

A

Minimum er den afstand dyr nærmer sig hinanden.

27
Q

Hvad er social afstand?

A

Det er den maksimale afstand som gruppen spreder sig fra hinanden.

28
Q

Hvad er flugt/kritisk afstand?

A

Minimum afstand som en predator kan komme før dyret flygter.

29
Q

Hvilke to primære teorier er der om altruisme?

A

Reciprok altruisme: Gengældende adfærd – ses i stabile sociale grupper – ofte med individuel genkendelse.
Kin selection: Altruistisk adfærd til fordel for slægtninge (ofte grupper med tæt beslægtede individer).

30
Q

Hvad er altruisme?

A

Det er når en ”giver” gør noget for en ”modtager” uden at vinde noget på det (måske end da tabe på det).

31
Q

Hvad er Hamilton’s regel?

A

B(r) > C
C = reproductive cost to the individual.
B = Reproductive benefit to the recipient.
r = coefficient of relatedness between the two individuals.

32
Q

Forklar reciprok altruism og giv et eksempel på det:

A

Det er når dyr lever i små stabile grupper, og hjælper hinanden, men f.eks jager alene.
Vampyrflagermus, lever i små stabile grupper, jager alene, men giver blodmåltid til andre for at gruppen overlever.
Så kunne man jo ”snyde” sig ind i gruppen hvis man var udefrakommende, men der er god genkendelse af individer, så dette er ikke muligt.

33
Q

Hvilke typer af signaler på fysisk form kan dyr sende?

A
Visuel.
Olfaktorisk.
Auditiv.
Taktil.
Seismisk.
Elektrisk.
34
Q

Giv et eksempel på et visuelsignal et dyr kan sende, og forklar om det mest bliver brugt på kort eller lang afstand, og af hvilken type fugle:

A

Ændring i kropsholdning, farve, eller udtryk.
Bedst på relativ kort afstand.
Vigtig for dyr som er aktive om dagen.

35
Q

Hvordan ser en dominant positur ud hos hunde?

A
Vægt på forparti.
Løftet hale.
Ørerne fremme.
Store øjne.
Små mundvige.
36
Q

Hvordan ser en underlegen positur ud hos hunde?

A
Vægt på bagpart.
Hale ned.
Ørerne tilbage.
Smalle øjne.
Lange mundvige.
37
Q

Hvordan kan vi bruge viden om visuelle signaler?

A

Visuelle barrierer kan reducere agonistisk adfærd.
Forudsige og forstå dyrs adfærd motivation via visuelle signaler.
Bruge artens naturlige visuelle signaler til at kommunikerer med dyret, f.eks. signalerer ufarlighed.

38
Q

Hvordan kan vi bruge viden om olfaktoriske signaler?

A

Maskerer fremmede lugte når man blander dyr.
Identificere, stimulere og synkronisere østrus.
Eliminere lugt-signaler f.eks alarm feromoner på slagterier.
Luftforurening (f.eks NH3) kan være ”støj” i olfaktorisk kommunikation.

39
Q

Hvordan kan vi bruge viden om auditive signaler?

A

Give dyrene et optimalt miljø til auditiv kommunikation.

Reducere stress ved at dæmpe støj hos lyd-følsomme arter.

40
Q

Hvilke parringssystemer er der?

A

Monogami.
Polygyny. (flere hunner til hver han).
Polyandrous (flere hanner til hver hun).
Pomiscous.

41
Q

Hvad er et ”polygyny” parringssystem?

A

Hvor der er flere hunner til hver han. En han er sammen med mange hunner.

42
Q

Hvad er polyandrous parringssystem?

A

Hvor der er flere hanner til hver hun, hannerne skal derfor kæmpe om hunnerne, gøre sig store, have et stort territorium osv.

43
Q

Hvad er handikap teorien?

A

Hvis hannen kan overleve med et ”handikap” (f. eks en meget stor hale), må han være ekstra god kvalitet og er derfor attraktiv for hunnerne.

44
Q

Hvad er kurtisering?

A

Adfærd hannen laver for at få hunnerne til sig, og for at få andre hanner til at holde sig væk.
Kan også være en adfærd fra hannen som gør hunnen ”klar”/kommer i brunst.

45
Q

Hvordan lærer unge dyr/hundehvalpe social adfærd?

A

Forældre vil gennem deres adfærd lære deres unger artsspecifikke social adfærd.

46
Q

Hvilke 5 kriterier er der til leg?

A

Adfærden er ikke fuldt funktionel (dvs. den indeholder elementer, der ikke bidrager til den nuværende overlevelse).
Adfærden er selvbelønnet (dvs. det udføres for egen skyld snarere end at opnå et andet mål – den umiddelbare belønning for dyret er at udføre selve adfærden).
Adfærden adskiller sig i struktur og timing fra sin voksne seriøse form.
Adfærden udfæres gentagende, men ikke stereotypisk (dvs. adfærden variererer fra gang til gang den gentages).
Adfærden udføres når dyret i er et ufarligt og trygt/afslappet miljø.

47
Q

Hvorfor leger unger?

A

Træning til jagt, social adfærd og kontrol af egen styrke,

48
Q

Hvorfor leger voksne individer?

A

Pacificerende, overspringshandling, opretholdelse af sociale bånd.

49
Q

Hvad er metakommunikation?

A

Et signal som ændrer betydning af andre givne signaler.

F.eks. invitation til leg (play bow).