Seminar 7 og 8: Ekstraarbejder Flashcards

1
Q

Ekstraarbejde: Hvad er formålet med reglerne om BH’s ændringsret og E’s ret til merbetaling for ekstraarbejder.

A

Reglerne om ændringer har til formål at sikre den fleksibilitet, der er afgørende for projektets vellykkede gennemførelse, som kræver at parterne samarbejder om ændringerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Ekstraarbejde: Har det betydning for vurdering af om der er tale om ekstraarbejder, at E’s forpligtelse er en resultatforpligtelse?

A

Begrebet resultatforpligtelse har ikke som sådan noget at gøre med afgrænsningen af om en given ydelse er ekstraarbejder eller ej. Begrebet resultatforpligtelse knytter sig derimod til beskrivelsen af risikoreglen ved entreprise, nemlig at entreprenøren bærer risikoen for værkets hændelige undergang.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Ekstraarbejde: Hvad er det afgørende for, om noget er ekstraarbejde?

A

Det afgørende for vurderingen er aftalen, udbudsmaterialet og de oplysninger som er tilgået entreprenøren i tiden mellem udbuddet og aftaleindgåelsen.

Det følger af AB 92 § 2, stk. 2/AB 18 § 4, stk. 2, at udbudsmaterialet skal være klart og entydigt. Hvis arbejdet ikke fremgår af udbudsmaterialet, så er der som udgangspunkt tale om ekstraarbejder.

Oplysninger tilgået entreprenøren forud for kontraktindgåelse kan også få betydning for vurderingen af ekstraarbejder. Sådanne oplysninger kan f.eks blive en del af aftalegrundlaget, hvis bygherren henviser til dem i sin accept, uden at entreprenøren gør indsigelse herimod.

Det er således fastslået i TBB 2010.296 VBA, at det afgørende for, om noget er ekstraarbejder er hvad entreprenøren med rette måtte have forudsat som indeholdt i entreprisesummen ved aftalens indgåelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Ekstraarbejde: Kan BH afskære ekstrakrav ved at fravige AB?

A

Efter fast afgørelsespraksis tillægges manglende overholdelse af BH’s individuelle formkrav ikke præklusiv virkning i entreprenørens mulighed for at påberåbe sig betaling for ekstraarbejder, men bevismæssig betydning.

Muligvis kan bygherren afskære entreprenørens ekstrakrav, hvis parterne under byggeriets gang notorisk følger formkravene.

Ofte bliver sådanne klausuler ikke fulgt, fordi kontrakter “ligger i skuffen” imens byggeriet udføres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Ekstraarbejde: Læs gennemgang af regler om ændringer.

A

AB 92 § 14 - Ændringer i arbejdet:

  • BH har ret til at forlange ændringer, hvis det har naturlig sammenhæng med de aftale ydelser. Hvis ydelsen ikke har en naturlig sammenhæng med entreprisen, kan hverken BH eller E kræve at få den udført, da der er tale om en selvstændig entreprise, der kræver aftale.
  • E kan under formkrav om skriftlighed (dog ikke en gyldighedsbetingelse, men bevisbyrderegel) fremsætte eventuelle krav om betaling for ekstraarbejder. BH kan lade andre udføre arbejdet, hvis E er i væsentlig ansvarspådragende forsinkelse, og udførelsen af ændringen vil forsinke E yderligere, eller hvis E’s økonomiske krav for udførelsen ikke er rimelig.
  • Det følger af reglen, at ændringsarbejde udføres som regningsarbejde, medmindre andet er aftalt.
  • Hvis ændringerne vedrører arbejder, hvor der gælder enhedspriser, så reguleres den aftalte entreprisesum i overensstemmelse hermed. Reguleringen efter enhedspriser skal dog kun ske, inden for +/- 15 % af entreprisesummen og inden for +/- 100 % af de enkelte poster på tilbudslisten.

AB 92 § 15 - Uklarheder, hindringer og lignende forhold:

  • E skal indhente BH’s afgørelse i tvivlstilfælde
  • E skal underrette BH om vanskeligheder og følge BH’s anvisninger herom
  • Hvis der ikke er tid til at indhente BH’s anvisninger, skal E om nødvendigt træffe foranstaltninger for at undgå, at BH lider tab.
  • Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser bl.a. jordbundsforhold og andre hindringer.
  • BH har ret til at afbestille entreprisen, hvis der er uforudsete forhold som gør den urimelig byrdefuld for BH.

AB 92 § 2, stk. 2 - Udbudsmaterialet skal være klart og entydigt.

  • Der bydes på grundlag af de oplysninger, som indeholdes i udbudsmaterialet.
  • Der skal være klarhed over ydelsernes omfang og indhold.

AB 18 § 23 - Ændringer i arbejdet:

  • BH har ret til at forlange ændringer, hvis det har naturlig sammenhæng med de aftale ydelser. Hvis ydelsen ikke har en naturlig sammenhæng med entreprisen, kan hverken BH eller E kræve at få den udført, da der er tale om en selvstændig entreprise, der kræver aftale.
  • E kan fremsætte eventuelle krav om betaling for ekstraarbejder. BH kan lade andre udføre arbejdet, hvis E er i væsentlig ansvarspådragende forsinkelse, og udførelsen af ændringen vil forsinke E yderligere, eller hvis E’s økonomiske krav for udførelsen ikke er rimelig.
  • Indeholder en definition af ændringsarbejder, hvorefter ændringer kan være tillægsydelser, ændringsydelser eller, at aftalte ydelser skal udgå.

AB 18 § 24 - Merbetaling og besparelse:

  • Ændringer ved enhedspriser reguleres entreprisesummen op eller ned i overensstemmelse hermed. +/- 100 % af den enkelte post i tilbudslisten. Der kan beregnes pristillæg for enhedspriser med op til 20 % af entreprisesummen og prisfradrag med op til -10 % af entreprisesummen.
  • Ændringsarbejder udføres som regningsarbejder, medmindre andet er aftalt, eller hvis der er tale om enhedspriser.
  • Merbetaling/Mindrebetaling sammentælles og fratrækkes den samlede entreprisesum.

AB 18 § 25 - Pris, tid og sikkerhed efter en ændring

  • Fremsættelse af krav om pris, tid og sikkerhed som følge af ændringer i arbejdet skal “snarest muligt” fremsættes skriftligt eller på et byggemøde. Det samme gælder BH’s anvisninger eller godkendelse af forslag, hvis sådanne anses for at være ændringer.
  • Efter forespørgsel fra en part skal den anden part “snarest muligt” meddelele, om denne accepterer. E er ikke forpligtet til at igangsætte arbejdet, før BH har svaret.
  • Parterne skal “snarest muligt” indgå tillægsaftale (aftaleseddel) om ændring efter § 23.
  • BH skal løbende registrere forlangte ændringer efter § 23.
  • Reglen skal sikre en løbende afklaring, hvilket er afgørende for projektets succesfulde gennemførelse.

AB 18 § 26 - Hindringer:

  • E skal indhente BH’s afgørelse i tvivlstilfælde
  • E skal underrette BH om vanskeligheder og følge BH’s anvisninger herom
  • Hvis der ikke er tid til at indhente BH’s anvisninger, skal E om nødvendigt træffe foranstaltninger for at undgå, at BH lider tab.
  • Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser bl.a. jordbundsforhold og andre hindringer.
  • BH har ret til at afbestille entreprisen, hvis der er uforudsete forhold som gør den urimelig byrdefuld for BH.

AB 18 § 4, stk. 2 - Klarhed over ydelser og vilkår:

  • Der bydes på grundlag af de oplysninger, som indeholdes i udbudsmaterialet.
  • Der skal være klarhed over ydelsernes omfang og indhold.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Ekstraarbejde: Hvad er retsstillingen, hvis UE kræver ekstrabetaling for ekstraarbejder af HE?

A

Hvis en HE mødes med krav om ekstrabetaling fra sin UE i anledning af påståede ekstraarbejder, vil HE som udgangspunkt kunne sende ekstraregningerne videre til BH. HE kan endvidere kræve et administrationstillæg oveni UE’s krav på ekstrabetaling, da HE’s arbejdsomfang øges som følge af, at underentreprisen bliver mere omfattende. (Det samme gælder en TE, men vær opmærksom på, at TE har vanskeligt ved at komme igennem med ekstrakrav, da han har overtaget den væsentlige del af projekteringen)

Se hertil TBB 2015.296 VBA: Der var i sagen tvist om en lang række aftalesedler, som underentreprenør UE havde fremsendt til TE. UE skulle udføre montering af betonelementer, og mente ikke at levering af materialer også indgik i aftalegrundlaget. UE fremsatte ekstrakrav for ekstraarbejder + administrationsgebyr. Voldgiftsretten fandt, at levering var en normal ydelse i forbindelse med montagen, og UE fik dermed ikke medhold i sit krav.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Ekstraarbejde: Hvilken betydning har offergrænsen for ekstraarbejder?

A

Offergrænsen relaterer sig ikke til E’s afhjælpningspligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Ekstraarbejde: Hvornår anses ekstraarbejder for at være aftalt og kan E udføre dem som udslag af nødvendighed eller ud fra et berigelsessynspunkt?

A

Både aftale- og nødvendighedssynspunket anses for almindelig entrepriseret og gælder uanset om AB 92 er vedtaget eller ej.

Det er tilstrækkeligt, hvis E tilkendegiver, at han agter at gå i gang med et ekstraarbejde som vil være formåstjenligt, og BH ikke reklamerer over for dette. Negativ aftaleindgåelse er acceptabelt, henset til at parterne allerede har indgået en entrepriseaftale, der fordrer samarbejde, og at der hurtigt tages stilling til ting undervejs.

Hvis E udfører et stykke arbejde som er nødvendigt, så handler han også i bygherrens og projektets interesse. Derfor har E også ret til ekstrakrav for nødvendige ydelser, medmindre der ikke var nogen hindring for at indhente BH’s bestemmelse.

Berigelsesbetragtninger har formentlig ikke sin plads som grundlag for ekstrakrav, men er dog blevet bragt på banen i ganske få tilfælde, hvor Voldgiftsretten har tilkendt E ekstrakrav for ekstraarbejder med henvisning til, at BH ellers ville opnå en ugrundet berigelse. Berigelsesgrundsætningen er mest egnet i tilfælde, hvor berigelsen ikke “skyldes” nogens handlinger eller undladelser. Når E har undladt at gøre BH opmærksom på, at det pågældende arbejde falder uden for kontrakten, så er der altså ikke tale om en sådan ugrundet berigelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Ekstraarbejde: Hvad er en aftaleseddel?

A

Aftalesedler er en kortfattet tilkendegivelse om et givent ekstraarbejde, som typisk underskrives af bygherren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Ekstraarbejde: Læs om typetilfælde.

A

Biydelser:
Entreprenøren skal præstere fornødne biydelser, jf. AB 92 § 10, stk. 2. I sådanne tilfælde er det afgørende, hvad der må anses for “sædvanligt” med hensyn til biydelser. Hvis der for det pågældende arbejde er tale om en ydelse, der ikke sædvanligvis forventes, vil der næppe være tale om en biydelse, som ikke udgør ekstraarbejde. Bygherrens manglende erlæggelse af biydelser kan også medføre ekstrakrav fra entreprenøren, f.eks. hvis BH ikke har gjort byggepladsen tilgængelig, og E skal rette op på forholdene selv.

Uforudsete hindringer:
Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende hindringer i grunden, jf. AB 92 § 15, stk. 4. Hvis udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger, betales foranstaltninger imod sådanne hindringer som ekstraarbejder. Bygherren har afbestillingsret, hvis uforudsete hindringer medfører urimeligt byrdefulde forhold for BH, mod at betale en godtgørelse til E for dennes omkostninger, dog ikke mistet fortjeneste.

Ændringer:
Beslutter bygherren sig for ændringer i projektet, herunder udførelse af andet arbejde, anvendelse af andre materialet, flytning af bygningselementer mv., så medfører det “større” eller “mindre” ekstraarbejder for entreprenøren, der berettiger ekstrabetaling for omkostninger forbundet med ændringen, medmindre ændringen skyldes egne forhold.

Projektuklarheder angående ydelsen:
Hvis et arbejde eller en leverance ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt af bygherrens projektmateriale i henhold til AB 92 § 2, stk. 2, kan E som udgangspunkt kræve ekstrabetaling for ekstraarbejder forbundet hermed. Dette kaldes ofte “udbudsmangler”. Hvis BH vælger leverancer eller materialer, som ikke fremgår af udbudsmaterialet, og som giver E merarbejde, vil også medføre at E har krav på ekstrabetaling.

Mere omfattende arbejde:
Skal E udføre mere arbejde, vil der som udgangspunkt være tale om ekstraarbejder, idet arbejder ligger ud over det aftalte. Hvis der ikke er angivelser i kontrakten, så bliver det afgørende, hvad der er “sædvanligt” med hensyn til den pågældende entreprise. Mange sådanne tilfælde vil falde ind under typetilfælde som f.eks. uforudsete jordbundsforhold, projektændringer eller projektuklarheder. Tilpasning i forbindelse med at leverancer ikke lever op til de krav, som E kunne regne med, eller hvis leveringsmåden afviger fra det aftalte, vil i udgangspunktet også medføre, at E har krav på ekstraarbejde.

Mere omkostningskrævende arbejde:
Udgangspunktet er at E skal kalkulere sin entreprise, og det forhold at arbejdet bliver dyrere end forudsat, medfører almindeligvis ikke, at E har krav på forhøjelse af den aftale entreprisesum, medmindre det skyldes BH’s forhold, f.eks. at arbejdet flyttes til vinterperioden eller andre ændringer som medfører ugunstige arbejdsforhold ud over det aftalte. Denne bevisbyrde skal E løfte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Ekstraarbejde: Er skriftlighed en generel gyldighedsbetingelse?

A

Efter fast afgørelsespraksis tillægges manglende overholdelse af skriftlighedskravet ikke præklusiv virkning i forhold til entreprenørens mulighed for at påberåbe sig betaling for ekstraarbejder.

Det følger ligeledes af AB.Bet, at skriftlighedskravet i § 14 ikke er en gyldighedsbetingelse, men har bevismæssig betydning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Ekstraarbejde: Har ændringen i AB 18 §§ 25 og 26 medført afklaring i forhold til formkrav for ekstraarbejder?

A

Formkrav fastslået i AB må formentlig forventes at have større gennemslagskraft end formkrav og frister, der er aftalt individuelt. Domstolene og Voldgiftsretten har dog rig mulighed for at komme udenom sådanne, ved f.eks

  • BH og E følger ikke formkravet i praksis
  • BH har fraveget formkravet i konkrete tilfælde
  • BH har ikke gjort indsigelse eller protesteret imod krav der ikke følger formkravene

Ole hansen mener ikke, at ændringen får betydning, da formkravene ikke er sanktioneret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Ekstraarbejde: Hvad er omfanget af BH’s ændringsret og E’s udførelsesret?

A

BH har ændringsret, hvis den har en naturlig sammenhæng med de aftale ydelser, jf. AB 92 § 14. BH’s ændringsret angår kun de ydelser, som E skal præstere, dvs. arbejdsopgaver og materialeleverancer, men ikke tidsmæssige vilkår. BH kan altså ikke med hjemmel i § 14 pålægge E at gennemføre en forcering (acceleration) af arbejdet.

E har ret til at udføre ændringer, hvis arbejdet har naturlig sammenhæng med hans entreprise. Hvis BH tilsidesætter E’s ret hertil, ifalder BH erstatningsansvar for E’s positive opfyldelsesinteresse. BH kan dog ansvarsfrit forlange, at en anden udfører ændringsarbejdet, hvis der foreligger samarbejdsvanskeligheder eller urimelig pris, jf. AB.Bet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Ekstraarbejde: Hvad er enhedspriskontrakter?

A

Enhedspriser = X antal kr. pr. mængde.

Årsagen til, at man vælger enhedsprissatte ydelser er typisk, at man er i tvivl om mængdeopgørelsen, altså hvor meget man skal bruge. Enhedsprissatte ydelser vil være konkurrenceudsat.

Ændringer af enhedsprissatte ydelser kan maksimalt reguleres med +/- § 15 % af entreprisesummen og 100% af de enkelte poster, jf. AB 92 § 14. 20 % efter AB 18 ved at lægge alle ekstraarbejderne sammen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Ekstraarbejde: Læs praksis om fortolkning af formkrav vedr. ekstraarbejder.

A

Se TBB 2017.271 om facade- og tagarbejder for en andelsboligforening. Under byggesagen opstod der tvist om BH’s manglende betaling af ekstraarbejder. Entrepriseaftalen indeholdte i § 11 en bestemmelse om, at ekstraarbejder skulle aftales skriftligt med BH eller tilsynet, uanset om de var nødvendige, eller om BH var bekendte med deres udførelse. Manglende skriftlighed ville medføre, at E ikke var berettiget til betaling. Ekstraarbejderne var dog løbende blevet godkendt på byggemøder, hvor E, R og sædvanligvis BH deltog. Voldgiftsretten gav E fuldt medhold i krav om ekstrabetaling for ekstraarbejder med henvisning til, at parterne ikke på noget tidspunkt havde efterlevet formkravet i aftalens § 11, at BH ved anden lejlighed havde accepteret og betalt for ekstraarbejder, hvorom der ikke var indgået aftaleseder, og at R havde godkendt en overvejende del af ekstraarbejderne. Parternes måde at agere på under aftaleforholdet kan altså påvirke fortolkningen af formkrav.

Se KfE 1981.19 VBA (beviskrav): Af udbudsmaterialet fremgik at ekstraarbejder forudsatte tilsynets accept ved aftaleseddel eller på byggemøde. Voldgiftsretten lagde til grund, at E’s manglende indhentelse af sådan accept medførte en “streng bevisbyrde”, og tilkendte herefter E delvis medhold for hans krav om ekstrabetaling for ekstraarbejder.

Se KfE 1996.47 VBA (retsvirkning efter ordlyden): Det fremgik af BH’s betingelser, at ekstraarbejder og ændringer skal udføres gratis, medmindre der indgås aftaleseddel imellem parterne. Voldgiftsretten lagde til grund, at der skulle være retsvirkning efter ordlyden. Denne kendelse fraviger således den faste praksis, om at formkrav ikke har præklusiv virkning. Men selv her fandt voldgiftsretten, at der forelå “helt særlige omstændigheder” til, at aftalesedler ikke var udfærdiget og E blev tilkendt ekstrabetaling.

Hertil kan henvises til TBB 2009.233 VBA, hvor en entreprenør havde udført byggearbejder på tre beboelsesejendomme. Af entrepriseaftalen fremgik, at udførelse af ekstraarbejder forudsatte aftaleseddel med accept fra bygherren. Voldgiftsretten lagde vægt på, at parterne ikke under byggeriets gang havde fulgt formkravet herom, hvorfor E var berettiget til ekstrakrav.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Ekstraarbejde: Hvem har bevisbyrden?

A

E har bevisbyrden for, at arbejdet lå uden for kontrakten, og at der var nødvendigt at udføre. Bygherren har bevisbyrden, hvis han hævder at ekstraarbejdet skyldes E’s forhold.

17
Q

Ekstraarbejde: Kan E standse arbejdet, hvis parterne ikke kan blive enige?

A

Parterne vil typisk parkere deres uenighed, da der er stillet sikkerhed i form af BH garanti og E garanti.

E tager en standpunktsrisiko, hvis han standser sit arbejde, og det viser sig at være uberettiget. E vil i så fald være erstatningsansvarlig for BH’s tab.

18
Q

Ekstraarbejde: Hvad bør E overveje, hvis ændringen er tidskrævende og dyr?

A

Hvis ændringerne er tidskrævende bør E kræve tidsfristforlængelse, jf. AB 92 § 24. Hvis ændringen er dyr, bør E også overveje om BH’s sikkerhed er tilstrækkelig, eller om den skal forøges.

19
Q

Ekstraarbejde: Hvordan fastsættes prisen for ændringsarbejder?

A

Ekstraarbejder udføres som regningsarbejde, medmindre andet er aftalt, eller hvis der er tale om enhedsprissatte ydelser, jf. § 14, stk. 4.

20
Q

Ekstraarbejde: Kan E kræve ekstrabetaling for alle typer af ekstraarbejder?

A

Nej, E kan ikke kræve ekstrabetaling, hvis der er tale om en forbedring/fordyrelse på ét sted, men en tilsvarende forringelse/billiggørelse på et andet. Det samme gælder, hvis ændringerne ikke koster noget, f.eks. maling med hvid i stedet for grå.

21
Q

Ekstraarbejde: Er det hensigtsmæssigt at formkrav som udgangspunkt alene tillægges bevismæssig betydning?

A

Dette kan kritiseres med henvisning til, at mellemformerne mister sine fordele, da kontraktens parter mister overblikket over den økonomiske risiko.
På den anden side har BH den fordel, at han udfærdiger udbudsmaterialet, og E’s valgfrihed er mere eller mindre illusorisk, fordi han naturligvis ønsker at vinde opgaven. Det forekommer derfor rimeligt at voldgiftsretten sigter efter et materielt rigtigt resultat frem for at følge parternes formelle aftale. Desuden er den foreliggende praksis ikke til hinder for, at individuelle formkrav håndhæves i de tilfæde, hvor E har påtaget sig en del af projekteringen, altså i mellemformerne.