Seminar 13: Kontraktstyring Flashcards
Kontraktstyring: Hvad er kommunikationsregler, og hvornår bruger man dem?
Kommunikationsregler har karakter af procesregler, der fastsætter parternes fremgangsmåde ved deres krav og indsigelser.
Kommunikationsregler i form af formkrav og fristkrav bruges som regel ved:
- Ændringer, forsinkelse, slutafregning og afhjælpning.
Kontraktstyring: Hvad er formålet med kommunikationsregler?
Formkrav og frister er hovedsageligt indsat for at balancere aftaleforholdet imellem to grundprincipper om fleksibilitet og stabilitet.
Der er tale om længerevarende kontraktforhold, der er komplekse, hvorfor det er nyttigt med et fleksibelt aftalesæt, men det er samtidig også nødvendigt med stabilitet, således at BH kan få projektet til aftalt pris og aftalt tidspunkt.
Formålet med formkrav og frister kan siges at være:
(1) Fleksibilitet: Plads til ændringer.
(2) Stabilitet: BH er interesseret i at få projektet til aftalt pris og aftalt tidspunkt.
(3) Forudsigelighed: Der skal være klarhed over hvad der er aftalt.
(4) Bevismæssigt: Formkrav begrænser tvister om, hvorvidt et konkret arbejde udgør ekstraarbejde og dokumentation.
(5) Kontraktstyring: Klarhed over samlet aftalegrundlag og overblik over arbejdets omfang.
(6) Budgettering: Kontrol over samlede omkostninger, mulighed for projektslankning som følge af fordyrende ændring.
Kontraktstyring: Har formkrav præklusiv virkning? Hvordan kan formkrav tilsidesættes i praksis?
AB.Bet:
Det følger af AB.Bet og praksis, at formkravene i AB alene er af bevismæssig betydning, og der er således ikke tale om en gyldighedsbetingelse. Det betyder, at manglende overholdelse af formkrav ikke har prækluderende virkning.
I praksis kan dette eksemplificeres ved:
(1) E kan sandsynliggøre en mundtlig aftale, f.eks. referat fra byggemøde eller vidneforklaring.
(2) Formkrav kan være frafaldet pga. parternes adfærd, f.eks. andre ændringer, hvor BH betalte selvom der ikke forelå en aftaleseddel (tillægsaftale) om ekstraarbejdet.
(3) BH har udvist retsfortabende passivitet.
(4) Hvis der er tale om nødvendige ekstraarbejder, og hvis E ikke har tid til at indhente BH’s bestemmelse.
Kontraktstyring: Hvordan er udviklingen i byggebranchen, og hvilken betydning har det for vigtigheden af kommunikationsregler?
Udviklingen i byggebranchen har medført, at parterne i højere grad fraviger den traditionelle entrepriseform til fordel for mellemformer.
Mellemformerne er typisk karakteriseret ved, at entreprenøren i et større omfang påtager sig noget af projekteringen, og at der ikke er en skærp afgrænsning mellem ydelsesfordelingen. Ofte er projektet ikke færdigt ved kontraktindgåelsen, derved at parterne indgår kontrakten ud fra et forprojekt, der senere i processen skal detailprojekteres.
Det betyder, at der er større behov for kommunikation mellem parterne, da der skal være balance mellem E og BH’s behov for fleksibilitet og BH’s behov for stabilitet.
Kontraktstyring: I hvilket omfang ændres kommunikationsreglerne med AB 18?
AB 18 indfører flere regler om kommunikation. Formålet hermed er at skabe klarhed om hvorvidt et ændringsarbejde er ekstraarbejde, således at E er berettiget til ekstrabetaling herfor.
Kommunikationsreglerne er dog ikke sanktionerede, hvorfor retsstillingen i vidt omfang må forventes at være den samme som efter AB 92.
Kontraktstyring: Hvad taler imod at tillægge formkrav præklusiv virkning?
Hvis formkrav og frister tillægges præklusiv virkning, så vil det medføre høje krav til parternes styring, hvilket er meget omkostningstungt.
Det vil medføre en risiko for, at BH kan udnytte de præklusiv formkrav, da BH er koncipisten og dermed kan forsøge at undgå berettiget ekstrabetaling for ændringsarbejder.
Hvis fristerne skal være præklusive i et ændringssystem, skal de være præklusive for begge parter, dvs. både manglende fremsættelse af krav og manglende svar herpå kan tillægges præklusiv virkning. I Norge har begge parter præklusive frister.
Kontraktstyring: Hvordan er tidsstyringen reguleret i AB 92 og AB 18 - hvordan defineres leveringstiden?
I AB 92 defineres leveringstiden ud fra en kontrakttidsplan som er aftalt imellem parterne. Er en sådan ikke aftalt, vil udbudstidsplanen blive anset for kontrakttidsplanen.
I AB 18 er begrebet “kontrakttidsplan” udtaget, således at tidsstyring sker ud fra:
(1) Hovedtidsplan
(2) Detailtidsplan
(3) Arbejdsplan
Hensynet for at tidsstyring i højere grad er reguleret i AB 18 er at fremme en gennemarbejdet tidsplanlægning, således at mangler mindskes og produktivitet øges. Desuden forbedres koordinering og unødige forsinkelser mindskes.
Hovedtidsplan = overordnet tidsplan for hovedaktiviteterne, der udarbejdes af BH (eller HE) og skal indgå i udbudsmaterialet, jf. AB 18 § 4, stk. 4. God idé at indsætte mellemfrister og dagbodskrav herfor, hvis sådanne klausuler indgås, jf. AB.Bet.
Arbejdsplan = Angiver rækkefølgen af de enkelte dele af E’s arbejde, og hensynet herfor er at vise arbejdets “kritiske vej” (visse arbejder kan først igangsættes, når andre arbejder er færdiggjort). Udarbejdes af E.
Detailtidsplan = Angiver rækkefølgen for de enkelte dele af arbejderne, for at sikre koordinering af arbejdsplan og hovedtidsplan. BH udarbejder, men i samarbejde med E, hvis der er flere entreprenører.
Opdatering af ovenstående planer kan fremlægges af begge parter ved byggemøder, og accept af sådanne opdateringer medfører som udgangspunkt ikke ændring af aftalte mellemfrister, og bevirker ikke fortabelse af ret til tidsfristforlængelse.
