Sanser Flashcards
Redegør kort for smagssans
Smagssans: vigtig for at kontrollere, det vi spiser og drikker i forhold til f.eks. giftige substanser
På tungen sidder der specialiserede områder, der kaldes tungepapiller. Vallate, fungiformede, foliate, filiformede. Smagsløg: oval struktur bestående smagsceller, basale celler og støtteceller ordnet i grupper. Smagscellerne er sensoriske celler, hver smagscelle ender i mikrovilli
1) Smagsstoffer opløses i spyt, diffunderer gennem smagsporerne og bindes til receptormolekyler på overflademembranen. Medfører en kæde af reaktioner i cellen (depolarisering) og ionkanalerbe åbnes. Smagsceller har ikke axoner, danner synapser med sensoriske nervefibre, som løber til hjerne i hjernenerverne. Turn-over: levetid på 10 dage. Submodaliteter: salt, sødt, surt, bitter, umami
Redegør kort for lugtesansen
Fjernsans, mest følsomme sans af de to kemiske sanser. Ligger i sanseepithel øverst i næsehulen. Sensoriske nerveceller med en dendrit. Dendritterne ender i en opsvulmning, hvor der sidder 10-20 cilier. Når lugtemolekylet binder til kemoreceptoren aktiveres en G-proteinmekanisme, der til sidste fører til depolarisering af cellen og generer aktionspotentiale.
Følsom sans: 4.000 forskellige lugte. Lugteepithelet udskiftes efter 2 måneder.
Redegør for hørelse
Hørelse: fjernsans, det ydre, mellemøret og det indre øre. Påvirkes af lyd: 1) lydbølger opfanges af øremuslingen –> trommehinden sætter lydbølgen i svingninger. 2) hammeren -> ambolten -> stigbøjlen 3) ovale vindue, hvor perilymfen i den øverste kanal i sneglen sættes i bevægelse, medfører svingninger i vestibulær-membranen -> endolymfen –> basilarmembranen -> hårcellernes stereocilier skubbes og aktivere aktionspotentialer, der transportererer svingninger til sneglen
Redegør for ligevægtssans
Tre faktorer er afgørende for balancen: 1) Synet, 2) muskel/skeletsansen. 3) Balanceorganerne i det indre øre. Nervesystemet får afgørende information fra det indre øre. Statisk labyrint: følsom for hovedets position, den kinetiske labyrint: evaluerer roterende bevægelser af hovedet. Sensoriske nervefibre fra de to labyrinter går via kraniernerne til ligevægtscenter i hjernestammen. Her koordineres information fra lige øjne og sanseceller i skelet, muskler og hud.
Redegør for synssansen
I øjet omdannes stimuli i form af lys til elektriske signaler. Øjet fokusere ved at ændre linsens syn. Der dannes aktionspotentiale, som sendes via optisk nerve til synscenteret i hjernebarken.
Retinas to lag: pigmenteret øger visuel skarphed ved at mindske lysets spredning. Sensorisk retina består af tre lag. Sanseceller i øjet: stavene deltager ikke i farvesynet, men er følsomme, ser i svagt lys. Tappene stimuleres ved gode lysforhold og får skarpt farvesyn. Fotoreceptorer danner synapser med bipolære neuroner -> aktionspotentialer -> thalamus. Et øjes synsfelt er det man kan se med øjet, når det andet øje er lukket. Dybdesyn muliggøres af synsfelters overlap
Beskriv anatomiske strukturer af væsentlig betydning for øjets funktion
Det visuelle system består af: øjet, accesoriske strukturer, den optiske nerve
Øjet: består af tre vægge:
1) Senehinden: det fibrøse lag - (kollagent bindevæv), hornhinden: bindevæv med kollagen, elastiske fibre.
2) Det vaskulære lag: årehinden mange blodkar og iris og ciliarlegemet
3) Inderste: retina, pigmenteret og sensorisk. den gule plet, fovea centralis, den optiske disk (den blinde plet)
Linsen: glasklar og elastisk. Øjets kamre: anterior og posterior: indeholder kammervæske, vitrøse: indeholder glaslegemet. Accesoriske er øjenbryn, øjenlåg, bindehinde
Beskriv anatomiske strukturer af væsentlig betydning for ørets funktion
Det ydre øre samler lyd, som påvirker trommehinden. I mellemøret er der tre små knogler, som leder luftsving-ninger til svingninger i væsken i det indre øre, to stabiliserende muskler. I det indre øre: ovale vindue, runde vindue, scala vestilui, scala media og scala tympani, tectorial membran, basilar membran, hårceller, nervefibre
Redegøre kort for forløbet af (1) pyramidebaner (tractus corticospinalis), (2) bagstrengs-lemniscus-medialis-systemet, (3) tractus spino-thalamicus lateralis og (4) tractus spino-thalamicus anterior; herunder specielt hvilken form for signaler der løber heri, at der er tale om hvid substans og hvor fibre evt. krydser:
Pyramidebaner: efferent nervebane: propagerer aktionspotentialer fra CNS til PNS. Bevidst motorkotrol af bevægelser under hovedniveau. 1) Nervecellelegeme i motorisk cortex -> den forlængede marv. 2) Cross-over 3) Interneuron: danner øvre motorneuroner synapse med interneuroner. 4) Axonerne fra de nedre motorneuroner går til distale lemmer og innerverer skelet-muskler
Bagstrengs-lemniscus-medialis systemet: afferent nervebane propagerer aktionspotentialer til CNS. Muskel og skelet, to punkts-diskrimination. tryk og vibrationer. Forløb med 3 neuroner.
Tactus-spino-thalamicus anterolateralis: Sensorisk nervebane. Propagerer aktionspotentialer til CNS. Smerte, temperatur, let berøring, kløe, kilden. Forløb med 3 neuroner
Redegør for følesansen
Omfatter tryk og berøringssans, temperatursansen, muskel- og skeletsansen og smertesansen.
Tryk og berøringssans: Taktile sanseceller, der opfatter forskellige former for tryk og berøring. Tætheden af cellerne er forskellige på dele af kroppen.
Temperatursans: Den bevidste oplevelse af temperatur er knyttet til tre typer af sensoriske nervefibre med frie nerveender, der sidder lige under huden; kuldefibre, varmefibre, smertefibre
Muskel- og skeletsans: giver information til hjernen om legemdelens stilling og bevægelse. I senerne er der strækfølsomme nerveender, Golgi tendon organs. Sidder tæt på senens tilhæftning til musklen. Giver nervesystemet information om, hvor stor kraft musklen udvikler. Muskelspoler: giver information om musklers længde og længdeforandringshastighed. Andre giver information om leddenes position
Beskriv smertetilstande og deres behandling
Smertefremkaldende stimuli er stimuli, der ødelægger eller truer med at ødelægge kroppens væv. Så kroppen kan reagere ud fra det
Eksempler: Akut/kronisk smerte: direkte knyttet til reel vævsskade, kroniske smerter har ofte ingen sammenhæng med vævsskade og smerteoplevelsen.
Overført smerte: En oplevelse af smerte i en anden del af kroppen, end hvor smertestimulus forekommer. Typisk oplevelse af smerte i huden eller andre overfladiske strukturer, når der er skade eller inflammation i indre organer. Aktionspotentialer kommer både fra hud og det indre = hjernen kan ikke skelne.
Fantomsmerter: smerter lokaliseret i legemsdel, der er fjernet
Ischiasmerter: smerter i underekstremiteterne på grund af tryk på bagerste rod af en rygmarvsnerve på grund af en udposning af bruskskiven mellem hvirvlerne
Behandling: Medikamenter der hæmmer aktivering af smertereceptorer, medikamenter der blokerer impulsledningen i smertefibrene, medikamenter, der blokerer signaloverførslen i smertefibre i CNS, stimulering af eget smertekontrollerende system
