Medulla spinalis med omgivende væv Flashcards
Redegør for medulla spinalis (rygmarven) anatomi
Cylindrisk streng af nervevæv. Ligger i hvirvelkanalen i columna. Fra medulla spinalis udgår nerverødder, der løber sammen med de 31 spinalnervepar. Er inddelt i rygmarvssegmenter (cervicale, thoracale, lumbale og saccrale). Er badet i cerebrospinalvæske og indpakket i rygmarvshinder. 45 cm hos voksne. Ikke ensartet i diameteren
Beskriv medulla spinalis’ funktion samt alfa- og gammamotorneuroner
Funktion: en del af CNS er vigtig i forhold til overordnet funktion. Fungerer som hovedkommunikation mellem hjernen og PNS. Producerer respons gennem refleksmekanismer
Gammamotorneuroner: motoriske neuroner med lille axon-diameter. Sørger for at holde muskeltenen tilpas udstrækt, så den kan registrere musklens grad af kontraktion. Alfa: motoriske neuroner med stor axon-diameter. Spiller vigtig rolle i strækrefleksen
Redegør kort for hjernehinders anatomi og funktion
Medulla spinalis er omgivet af tre hinder:
Dura mater: den yderste og tykkeste hinde. Støtter hjernen. Arachonidea mate: mellemste hinde, tynd og edderkoppespind-agtig. Indeholder serøs væske.
Pia mater: Den inderste hinde. Tæt forbundet til hjernens overflade. Mellem pia mater og dette lag findes cerebrospinalvæske og blodkar
Redegør for ventral- og dorsalrødder, spinalganglier og spinalnerve
Rødder: Sensoriske nervefibre passerer ind i rygmarven via dorsalrødderne. Motoriske nervefibre forlader rygmarven via de ventrale rødder
Spinalnerverne: 31 nervepar. Består af axoner, Schwannske celler og tre bindevævshinder. Når de forlader columna, deler de sig i de sig i en forreste og bagerste gren, som forsyner hud og muskler i nakken og på ryggen. Ventrale forsyner resten af kroppen.
Spinalganglier: Hver dorsale spinalnerverod indeholder en spinalganglie -> ansamlinger af sensoriske nervecellers cellelegemer
Beskriv et tværsnit af medulla spinalis
Midterste grå substans udenpå: hvid substans
Hvid substans indeholder myeliniserede axoner, der løber parallelt med rygmarven. Er inddelt i tre søjler, descenderende, ascenderende, nerve tractus
Grå substans: nervecellelegemer, dendritter, myeliniserende axoner.
To sulcus: midt i er der to dybe furer, der næsten deler rygmarven i to halvdele, fissurer.
Central kanal: Midt i den sommerfugleformede grå substans ligger den centrale kanal.
Redegør for de fysiologiske forhold ved frivillig muskelbevægelse
Indledes som regel i præmotorisk cortex i frontallappen. Aktionspotentialer sende til motorisk cortex i frontallappen, hvor en øvre motorneuron aktiveres. Axonet descenderer gennem motoriske nerve tractus’er i medulla spinalis. I den grå substans danner den øvre motorneuron synapse med en interneuron, som danner synapse med den nedre motorneuron -> forlader CNS via de ventrale rødder og løber igennem perifere nerver til den muskel, der skal bevæges.
Definer en refleks
Aktiviteten i legemets muskler og kirtler reguleres automatisk og ubevidst. Definition: et automatisk respons på en stimulus, der udløses via en refleksbue
Refleksbue: Sansereceptor, sensorisk neuron, evt. interneuron, motorisk neuron, et effektorgan.
Somatiske reflekser: holde kroppen væk fra farlige stimuli, autonome reflekser: opretholder konstant blodtryk. Simple: en eller ingen interneuron. Komplekse: mange interneuroner
Redegør for strækrefleks og flexorrefleks
Funktion: bevirker at en muskel, der bliver strukket, per refleks vil kontrahere. Holde sig oprejst
Forløb: 1) Muskeltenen observerer stræk, 2) sensoriske nerveceller sender aktionspotentialer til medulla spinalis, 3) her dannes der synapse med alphaneuroner, 4) alphamotorneuroner sender aktionspotentialer til musklen, 5) musklen kontraherer, så legemsdelen fjernes fra smertefuld stimulus.
Reciprok innervation: bevirker at den modsatrettede extensor-muskel slapper af, så den ikke modvirker flexorrefleksen. Krydsextensions-refleksen: hvis man pga refleks flytter det ene ben, strækker man pr. refleks det andet -> undgår fald
