Rynning 2011: Realism and the Common Security and Defence Policy.

Question 1

Hvordan adskiller Rynnings opfattelse af EU sig fra Manners?

Answer 1

Manner ser EU som en normativ magt. Rynning ser EU som en magtpolitisk aktør → en klassisk realistisk vinkel.

Question 2

Hvad er Rynnings formål med teksten?

Answer 2

1. Rynnings empiriske formål er at forklare, hvorfor EU med FUSP’en spiller fallit. ”FUSP” står for ”fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik”.
2. Rynnings teoretiske formål er at genaktualisere klassisk realisme. Hans ideal er traditionalistisk, dvs. kontekstuel og historisk specifik. Hans policyanbefaling har fokus på statsmanden og det muliges kunst. Forklarer ud fra magtpolitik og statscentrisme.
   → Frem for at gennemføre en traditionalistisk analyse af Lissabon traktaten og europæisk udenrigspolitisk samarbejde ’henviser’ Rynning mere til tidligere analyser– Kissinger, Hoffmann ect – og fremhæver deres særlige klassiske realistiske bidrag og påpeger nogle tendenser. Det synes således op til os at gennemfører den egentlig analyse – det bliver en anden gang.

Question 3

Hvad er problemet med en strukturel (både defensiv og offensiv) forklaring på FUSP’en?

Answer 3

Defensiv: FUSP’en er optakt til hard/soft balancing mod USA.

Offensiv: FUSP’en er modtræk til tysk fremtidig hegemoni.

–> Problemet med strukturel realisme: Man kan ikke teste dem empirisk.

Question 4

Hvorfor står det europæiske udenrigspolitiske arbejde svagt ifølge Rynning (forklaret ud fra klassisk realisme)?

Answer 4

Fordi de europæiske stater er substantielt forskellige, og deres udenrigspolitiske interesser er forskellige, hvilket hæmmer en fælles udenrigspolitik. En fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik tages som gidsel af nationale interesser. Nationalstaterne har mistet deres historiske ballast, og samtidig er de fælles europæiske institutioner for svage til at tage over → FUSP’en bliver et udtryk for institutionalisering af de europæiske staters svage position.
Samtidig glider Europa og USA fra hinanden: Europa praktiserer pluralisme, mens USA praktiserer unipolaritet. USA må rejustere forventninger til sine europæiske allierede → FUSP’en er en reaktion på internationale magttendenser.

Question 5

Hvad er Rynnings policyanbefaling?

Answer 5

EU-ledere er blændet af EU-institutionernes liberale utopiske idealer.  Med svage ledere og en stærk ideologi frygter klassiske realister en hovedløs politik. Det er nødvendigt med en skarp adskillelse af de politiske sfærer: Rompuy (formand for Det Europæiske Råd)
og Ashton (EU's høje repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik) må handle efter ”statsmandskunst”. Statsmandskunst kan måske gøre EU til en udenrigspolitisk aktør → politiske kompromisser kræver statsmandskunst – med velovervejede, forsigtige og informerede udenrigspolitiske beslutninger kan balancen i kompromisset opretholdes. Kan Ashton skabe enighed?

Question 6

Hvad kan vi bruge indsigten fra klassisk realisme til?

Answer 6

1. At problematisere den måske lidt naive opfattelse af EU’s udenrigspolitiske formåen med et fokus på magtpolitik, statscentrisme og de historiske erfaringer
2. At afhjælpe nogle af EU’s udenrigspolitiske udfordringer ved at fremhæve statsmændenes rolle og det vigtige i ikke at blive ideologisk forblændet.
3. EU vil næppe kunne få en stærk fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik grundet de divergerende nationale interesser.

Question 7

Hvilke konstruktivistiske bidrag trækker Rynning på? Hvad er den teoretiske fællesmængde og hvor skilles deres veje?

Answer 7

Konstruktivismen vægter ideer, hvilket klassisk realisme også gør. De deler ydermere en forståelse af at en statsmand altid handler i et kulturelt og historiske betinget rum. Det virker dog som om, at fællesmængden stopper ved det transformative element i begrebet om ideer, identitet og interesser, som ligger i konstruktivismen.