Harpaz & Shamis 2010: Normative Power Europe and the State of Israel: An Illegitimate EUtopia? Flashcards
Hvad er formålet med Harpaz og Shamis’ artikel?
En ikke-europæisk kritik af Europas normativ magt (Normative Power Europe).
Vil påvise, at NPE-scholars har en eurocentrisk forståelse af EU’s eksterne ageren:
• ’The other perspektivet’ – NPE har slet ikke undersøgt perceptionen af NPE, som ligger hos ikke-europæiske lande, i dette tilfælde Israel, som derfor overses → EU har derfor en ureflekteret opfattelse af NPE’s eksterne dimension.
• ’Declaratory’ kritikken – I NPE-teori antages et teoretisk link mellem ekstern legitimitet og effektivitet, hvilket langt fra afspejler virkeligheden → begge dele er med til at skabe et legitimitetsunderskud og en normativ dissonans, når NPE agerer i forhold til Mellemøsten.
Hvilken case analyserer Harpaz og Shamis, og hvad finder de frem til?
En tredelt analyse af den historiske, politiske og økonomiske dimension af forholdet mellem EU og Israel afslører en historisk og politisk funderet israelsk modvilje til EU’s normative universalisme
En historisk analyse af EU’s ageren i forhold til Mellemøsten viser, at EU retorisk har været stor i slaget, men at der sjældent er blevet lagt handling bag EU’s normative program.
Hvilken kritik fremsætter Harpaz og Shamis på baggrund af deres analyse?
EU skal forsætte med at forfølge sin normative agenda, men bør justere sin normative agenda ud fra perceptionen hos ’the other’ frem for at agere universalistisk, fundamentalistisk og ureflekteret.
I stedet for at opbygge en uoverstigelig mur af kantianske idealer rundt om det normative Europa, burde EU basere sin politik mere på følsomhed og reflektivitet overfor andres opfattelse af ”Normative Europe”. Harpaz & Shamis foreslår, at følsomhed og reflektivitet kan opnås ved at mindske forskellen mellem egen opfattelse af sin normative identitet og udeforståendes opfattelse. Effektiviteten af EU’s engagement i Mellemøsten afhænger af, om EU kan tage hensyn til de mange (potentielt modstridende) opfattelser af ”Normative Europa”, mest oplagt ved at nedtone retorikken generelt og øge mængden af konkret assistance specifikt.
Som det ser ud nu, underminerer EU effektiviteten af egne soft power instrumenter.
Bonus: Ekstra case om EU og Kinas dialog om menneskerettigheder.
Den 25. juni 2013 afholdt EU og Kina den 32. dialog om menneskerettigheder.EU har løbende fået kritik for ikke at presse nok på over for Kina.
1. Hvad er dialogen et udtryk for i Manners’ og/eller Rosamonds termer?
Manners
Normativ værdi: Menneskerettigheder.
Etisk kriterium: Primært det deontologiske – ligger i ordet dialog.
Rosamond
Umiddelbart synes den kosmopolitiske liberalisme at have størst forklaringskraft, men EU kritiseres jo for ikke at gøre nok for at presse Kina i dialogen. Dette kan være af hensyn til prioriteringen af markedsliberalisme som liberal idé: Denne værdi er så vigtig, at EU ud fra en utilitaristisk logik vælger at prioritere frihandel med Kina frem for at presse på for menneskerettigheder.
2Kan kinesisk modstræbenhed over for at gennemføre menneskerettighedsreformer forstås ud fra Harpaz & Shamis pointe om EU’s eksterne legitimitetsunderskud og normative dissonans?
Ja: Kina er et ikke-europæisk land med et fundamentalt anderledes idé-sæt end EU’s, og kan derfor nemt opfatte EU som arrogant og intervenerende.
Nej: Historisk og politisk har Kina været for isoleret fra Europa til at kunne skabe den modstand, som den forfatterne identificerer i Israel. Den stigende kontakt mellem EU og Kina har i første omgang været økonomisk af karakter, og her har interaktionen primært været positiv.
