Retninger og planer i anatomien Flashcards
Hvad er de tre overordnede vinkelrette hovedretninger?
Vertikal retning, sagital retning og transversal retning. Inden for hver af disse “retninger” angives 2 modsatte retninger.
2 linjer der skærer hinanden angiver et “plan”. Derfor kan de 3 hovedretninger angives i 3 hovedplaner, der står vinkelret på hinanden.
Hvad er de 3 hovedplaner?
Medianplanet:
Er defineret af den vertikale og sagitale retning, der går på langs gennem legemets midte fra isse til fod, og deler legemet/kroppen i en højre og en venstre del.
Snitplaner parallelt med medianplanet kaldes “sagital planer”.
Frontalplanet:
Indeholder den vertikale og transversale retning. Frontalplanet går parallelt med panden og opdeler kroppen i en forreste/anterior/ventral del og en bagerste/posterior/dorsal del.
Transversalplanet: Defineret af den transversale og den sagitale retning, står vinkelret på disse to og forløber som tværsnit gennem legemet.
Højre og venstre
Dexter og sinister.
Nær overfladen eller i dybden
Superficiel og profund.
Ydre eller indre
Extern eller intern.
Hvad angives retninger ud fra?
Den anatomiske normalstilling. En legemsdel eller organ bragt i overnenstemmelse med den anatomiske normal stilling siges at være bragt “in situ”.
Anatomiske begreber for: Mod hoved, mod halebenet.
Kranial, kaudal.
Anatomiske begreber for: Fortil mod bugen, bagtil mod ryggen.
Ventral, dorsal.
Anatomiske begreber for: Ind mod midten, ud til siden.
Medial, lateral.
Hvad er: Kranial, Kaudal, Ventral, Dorsal, Medial og Lateral
Alle udtryk for?
Hoved, hals og krops retninger. Adskilles blandt andet fra lemmerne og ekstremiteters betegnelser.
Mod rod af ekstemitet og mod den frie ende.
Enden ved roden er “proximal”, ved frie ende er “distal”.
Mod håndfladen og mod håndryggen.
Håndfladen er palmar, håndryggen er dorsal (minder lidt om ventral-dorsal, men har anden betydning her).
Mod fodsålen og mod fodryggen.
Mod fosålen er plantar og mod fodryggen er dorsal.
For underarm og hånd, mod albuebenet og mod spolebenet.
Mod albuebenet er ulnar, mod spolebenet er radial. Af de to sidder ulna mest medialt og radius mest lateralt.
For underben og fod, mod skinnebenet og mod lægbenet.
Tibial er mod skinnebenet og fibular er mod lægbenet.
Her sidder tibia mest medialt og fibula mest lateralt.
Vigtige forkortelser.
Lig. for ligamentum
m. for musculus
a. for arteria
v. for vena
n. for nervus
r. for ramus
Ved flertals former fordobles forbogstavet aa. for arterier i flertal, vv. for vener i flertal. Undtagelsen er ligamentum, hvor kun g’et fordobles, altså “ligg.”.
Homologe
Begreb for at legemsdele eller organer udviklings historisk kan føres tilbage til en fælles oprindelse, hvad enten de har samme eller forskellige funktion.
Menneskets arm, hundens forlem og fuglens vinge er således homologe til trods for, at funktionen er meget forskellig.
organer med samme funktion på forskellige dyr er dog ikke altid homologe, idet de kan have helt forskellige udviklingshistorier. Fiskenes gæller og menneskets lunger er foreksempel ikke homologe, men kaldes her i stedet for analoge, da de har samme respiratoriske funktion.
Når noget beskrives i anatomien, hvilke fire dele opdeles beskrivelsen i? (del 1)
- Indledningen:
Navn (dansk og latin)
Dens art (type/klasse)
Systematiske placering og kort dens topografiske beliggenhed. - Den isolerede struktur:
Dette er den egentlige beskrivelse af strukturen, som den kunne forefindes liggende isoleret til observation foran den beskrivende. Her bruges følgende trin:
a) strukturen orienteres in situ, således at de vedtagne retningsbetegnelser kan anvendes. For parrede strukturer konstateres om det er højre eller venstre.
b) Størrelsen angives i cm, gram eller ml.
c) For organer anføres farve og konsistens.
d) Med brug af udtrykket “består af” opdeles og underopdeles strukturen, indtil man når frem til enheder, hvis form lader sig angive ved sammenligning med en simpel geometrisk figur som en kasse, en kugle, en trisse, en pyramide eller lignende. Den videre beskrivelse tager udgangspunkt i: Relevante flader, kanter og dimensioner. Eksempelvist kan en cylinderform være højde og endefladernes radius. For en flade angiver normalen den retning fladen vender.
For langstrakte struktuker som kar, nerver og muskler, anføres hvor de starter, forløber og ender. For muskler svarer det til udspring, fiberforløb og tilhæftning (insertion)
e) Den indre makroskopiske struktur beskrives som den ville kunne ses på et snit.
Når noget beskrives i anatomien, hvilke fire dele opdeles beskrivelsen i? (del 2)
- Strukturen i organismen:
Strukturen placeres i organismen og forbindes med sine kar og nerver. Den nøjagtige beliggenhed angives og relationerne (nabostrukturerne) anføres, principielt i seks retninger (superiort-inferiort, anteriort-posteriort, medialt-lateralt). - funktionen:
Angives og demonstreres. For bevægeapparatet gælder dette især for led og muskler.
Hvilke dele deles legemet oftest op i?
En stamme, kroppen eller “truncus”, der bærer hovedet, “caput”, på em hals, “collum”.
Fra kroppen udgår 2 par lemmer, membrum superius og membrum inferius, i daglig tale oftest kaldet over- og underekstremiteter.
Kroppen og halsen indeholder det axiale skelet. Til dette er tilknytter brystkassen, mens lemmerne er tilhæftede ved hjælp af et bælte, “cingulum”, for overekstremiteten bestående af nøgleben og skulderblad; for underekstremiteten af bækkenet.
Hvilke tre dele opdeles lemmerne i?
For overekstremiteten (membrum superius): overarmen, “brachium”, underarmen, “antebrachium” og hånden, “manus”.
For underekstremiteten (membrum inferius): Låret, “femur”, underbenet, “crus”, og foden, “pes”.
Hvad består bevægeapparater af?
- Knogler, der giver legemet fasthed og tjener til at fæste for musklerne. Knogler er i øvrigt et vigtigt calcium depot.
- leddene, som betinger legemets bevægelighed.
- musklerne, som ved deres sammentrækninger fremkalder bevægelserne. Hertil forekommer også de styrende og de forsynende strukturer: Nervesystemet og kredsløbet.
Histologisk består bevægeapparater af de tre støtte væv: Bindevæv, bruskvæv og knoglevæv, og det mekanisk aktive væv: den tværstribede skeletmuskulatur.
