Overekstremitetens skelet Flashcards
Hvad er det latinske navn for grupperingen af “overekstremitetens knogler”?
Ossa membri superiores.
Hvad omfatter overekstremitetens knogler?
Skulderbæltet (cingulum membri superioris), som etablerer forbindelsen mellem kroppen og den frie extremitets knogler.
Hvordan beskrives skulderbæltet?
Som en bagtil åben ring omkring den øverste del af thorax.
Den ventrale del af ringen dannes af de to nøgleben, mens den dorsale del af ringen udgøres af de 2 skulderblade, der strækker sig ned til costa VII på bagfladen af thorax.
Nøglebenene når næsten sammen i midten af thorax, kun adskilte af brystbenets incisura jugularis.
Facts om skulderbladet
Det er en flad knogle
In situ: Den konkave flade på knoglebladet vendes ventralt, det spidse hjørne vendes caudalt, og hjørnet med ledskålen lateralt. Knoglen skal drejes, så den danner en 40 graders vinkel med frontalplanet.
Scapula
Skulderbladet (scapula):
Er en flad trekantet knogle, som dækker bagfladen af brystkassen ud fra costae II-VII.
Består af et trekantet skulderbladslegeme, som er en rammestruktur for muskeltilhæftninger, og tre fremsprring, spina scapulae, acromion og processus coracoideus.
Scapula har tre fortykkede kanter, en medial, en lateral og en superior, samt 3 hjørner, et superiort, et inferiort og et lateralt.
Disse strukturer hedder henholdsvis margo lateralis et medialis et superior og angulus superior et inferior et lateralis.
Margo superior har lateralt et lille hak, insicura scapulae., som ved et ligament (lig. transversus scapulae superius) omdannes til et hul.
Ved angulus lateralis ligger cavitas glenoidalis, som er skulderbladets ledskål.
Ved ledskålens øverste og nederste kant findes henholdvis tuberculum supraglenoidale og tuberculum infraglenoidale.
Skulderbladets forflade (costale flade) er rettet fremad og medialt mod ribbenene; den er konkav i alle retninger, men dybest i den øverste, lateral del. Fladen bærer tydelige muskelspor fra m. subscalpularis.
Bagfladen deles af et tværgående trekantet fremspring, spina scapulae (skulderkammen), de to uligt store dele. Den øverste, mindre del danner med den øverste flade på spina scapulae “fossa supraspinata”, den nederste, større del, danner med spinas underflade fossa infraspinata. Skulderkammen (spina scapulae) springer tydeligt frem under huden.
Acromion (skulderhøjden): Skyder sig som et fladt firkantet fremspring fremad fra spinas laterale hjørne, der ses og føles under huden som skulderens skarpe hjørne.
Acromions mediale kant bærer fortil en lille, oval ledfacet, til artikulation med nøglebenet.
Processus coracoideus er det kraftige “ravnenæblignende” fremspring, der som en føjet finger skyder sig fremad fra skulderbladets overkant.
Den er dækket af muskulatur, men kan føles i indsænkningen mellem m. deltoideus og m. pectoralis major (trigonum clavipectorale).
Denne process er originalt i fysiogenesen en selvstændig knogle, men er i mennesket inkorporeret i skulderbladet.
Scapulas kamme og hjørner.
Margo medialis: Er tynd.
Margo lateralis: Er tyk.
Margo superior: Er kort, tynd og skarp.
Angulus superior: er stumpt og tyndt.
Angulus inferior: Er spidt og tykt, og kan let bringes til at springe frem under huden.
Angulus lateralis: Er den tykkeste del af scapula, er afgrænset fra skulderbladslegemet ved collum scapulae,. Den bærer en stor pæreformet ledflade “cavitas glenoidalis”, der er skulderbladets ledskål.
Acromion
Acromion (skulderhøjden): Skyder sig som et fladt firkantet fremspring fremad fra spinas laterale hjørne, der ses og føles under huden som skulderens skarpe hjørne.
Acromions mediale kant bærer fortil en lille, oval ledfacet, til artikulation med nøglebenet.
Processus coracoideus
Processus coracoideus er det kraftige “ravnenæblignende” fremspring, der som en føjet finger skyder sig fremad fra skulderbladets overkant.
Den er dækket af muskulatur, men kan føles i indsænkningen mellem m. deltoideus og m. pectoralis major (trigonum clavipectorale).
Denne process er originalt i fysiogenesen en selvstændig knogle, men er i mennesket inkorporeret i skulderbladet.
Nøglebenet (clavicula)
Er en lang knogle.
In situ: Den glatte flade på skaftet vendes opad, den affladede ende lateralt og den konkave kant på denne fortil. Den laterale ende trækkes derefter lidt bagud i horisontalplanet, således at hele knoglen danner en vinkel på ca. 30 grader med frontalplanet.
Clavicula ligger fortil på grænsen mellem brystkassen og halsen, og er som regel tydelig på overfladen af huden.
Clavicula er S-formet krummet, således at de mediale 2/3 følger halsens krumning i en fortil konveks bue, medens den laterale 1/3 beskriver en fortil konkav bue.
En af nøglebenets vigtigeste funktioner er, at holde armen ud fra kroppen, så den frit kan svinge frem og tilbage.
Knoglens sternale ende er kolbeformet opdrevet; endefladen danner en læedfacet, som artikulerer med manubrium sterni og overfladen af costa I.
Knoglens acromiale ende er fladtrykt
