Respirationssystemet og pleura Flashcards

1
Q

Hvad kan forårsage rhinitis og tracheitis hos kvæg?

A

Infektion med bovint herpes virus type 1 giver sygdommen infektiøs bovin rhinotracheitis, som er anmeldepligtig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad kan forårsage atrofisk rhinitis, hvor man bl.a. kan se en skæv tryne, overløb af tårevæske, atrofi af conchae, deviation af nasale septum over mod den mindst afficerede side samt mucopurulent rhinitis?

A

Toxinproducerende pasteurella multocida og bordetella bronchiseptika.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad forårsager kværke?

A

Streptococcus equi subsp equii.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan ser rhinitis ud?

A

Næsehulen er afficeret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan ser sinusitis ud?

A

Sinus afficeret, kan være i større eller mindre grad, så det kan komme til at ligne en stor pusholdig abces.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad ses v en verminøs bronchitis?

A

Afficerede bronkier, hvor der kan findes talrige orm- dictyocaulus viviparus (kvæg).
Forud for etablering af adulte orm i bronkierne er gået larvemigration gennem lungerne, hvortil larverne er nået som emboli.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvor meget kasseres v verminøs bronchitis og tilsluttede læsioner?

A

Ubetinget godkendelse efter lokal kassation af lungerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan kan man kende/mærke forskel på slagteblødninger og emboliske pneumonier og parasitære ar/fibroplasier?

A

Slagteblødninger palperes som værende uforandrede, mens der ved emboli altid mærkes et fast centrum (nekrose eller inflammation), det samme i parasitære ar (fibroplasier) med sekundær perifær blødning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan ser kronisk lungestase ud? Og hvad kan det skyldes?

A

Lungeødem, blødninger og hydrothorax. Mørkerød-rødbrun farvede lunger.
Kan skyldes subaortal-stenose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan ser infarkter i lungerne ud, og hvad skyldes de?

A

I det akutte stadium er de røde, ofte lobulært afgrænsede læsioner med præference for diaphragmalapperne.
Skyldes oftest generaliserede infektioner, pyæmi, og er forårsaget af thrombose i aa pulmonales.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad kan give mineralisering i lungerne?

A

Paratuberkulose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan opstår bronchopneumonier/er de spredt?

A

Aerogent opstået.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Bronchopneumonier kan give læsioner, der respekterer to forskellige strukturer, hvilke?

A

Lobulære - respekterer den lobulære opdeling. Ofte mucopurulente, lokalt ekstensivt udbredte, oftest i de kranioventrale lungeafsnit.
Lobære - mere aggressiv infektion - lokal ekstensiv udbredelse af hele lapper (lobulært). Der kan ses hæmorrhagi, nekrose eller putrifikation (nedbrydning af væv).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke mikroorganismer forårsager oftest bronchopneumonier?

A

Bakterier, herunder mycoplasmer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan ser læsionerne i forbindelse med bronchopneumoni ofte ud?

A

Kløverbladstegning - op til 1mm/diameter store grålige, cirkulære/stjerneagtige læsioner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan er interstitielle pneumonier spredt over lungen?

A

Diffust.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Der ses sjældent ekssudation i forbindelse med interstitielle pneumonier, slet ikke i voldsom grad. Hvad karakteriserer så de interstitielle pneumonier?

A

Hyperplasi af alveolære type 2 pneumocytter, septal og interstitiel infiltration og fibrose (kronisk stadium).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad forårsager interstitiel pneumoni?

A

Virus (PMWS, PRRS), antigen-antistof-komplekser, toksiske gasser, endotoksiner, septikæmier o.a.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad bemærkes v palpation af lunger m interstitiel pneumoni?

A

Forøget tekstur, ofte er lungerne også lidt større end normalt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Er interstitielle pneumonier uni- eller bilaterale?

A

Bilaterale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad forstås ved fokale pneumonier?

A

En til flere små, separate læsioner. Altså fra unifokal til dissemineret spredt.

22
Q

Hvad er patogenesen v en dissemineret fokal pneumoni?

A

Embolisk, altså en fokal, embolisk pneumoni.

23
Q

Ved palpering af de hæmorrhagiske læsioner i en “nyopstået” fokal pneumoni, hvad mærkes da?

A

Et fast centrum, skyldes celleinfiltration eller nekrose, og kan ofte ses som en hvid/grålig prik.

24
Q

Hvis vi har en fokal pneumoni, der er dissemineret i udbredelsen og med a)nekrose eller b) pus i de fokale læsioner, hvad kaldes det så?

A

A) Fokal, embolisk, nekrotiserende pneumoni

B) fokal, embolisk, apostematøs pneumoni.

25
Q

Hvad kan der være tale om, hvis man initialt mener at have fundet en fokal pneumoni, men det bemærkes, at læsionerne overvejende har en kranioventral lokalisation?

A

Det kan være en primær bronchopneumoni (hvor det lobulære udseende er mindre iøjnefaldende).

26
Q

Under hvilken hovedgruppe placeres granulomatøse og pyogranulomatøse pneumonier?

A

Fokale pneumonier, uanset at flere er dem er bronchopneumonier og dermed aerogene.

27
Q

Hvad er agens ofte v kroniske bronchopneumonier hos hhv kvæg og svin?

A

Hos kvæg er det ofte viral infektion (bovin respiratorisk syncytial virus) efterfulgt af sekundær bakteriel infektion (pasteurella multocida, arcanobacterium pyogenes, Histophilus somni),
Mens det hos svin oftest er mycoplasma hyopneumoniae med sekundær infektion med P. multocida, streptococcus eller Staph aureus.

28
Q

Hvilket ekssudat ses ofte v kronisk bronchopneumoni?

A

Mukøst (kataralsk), mucopurulent eller purulent ekssudat, der kan presses ud af snitfladen.

29
Q

Hvilke forandringer afslører, at en kronisk bronchopneumoni er kronisk?

A
Rødbrun/grålig farve,
Atelektase,
Fibrosering,
Kroniske abcesser, 
Bronkieektasi (kvæg),
Forandret lungevæv under niveau i forhold til uafficerede.
30
Q

Hvad er agens v svinets ondartede lungesyge (fibrinonekrotiserende bronkopneumoni)

A

Actinobacillus pleuropneumoniae.

31
Q

Hvordan er ondartet lungesyge hos svin oftest udbredt i lungen?

A

Ofte lobært, diaphragmalapperne. Kan dog også være fokal, evt dissemineret.

32
Q

Hvad er karakteristisk i forbindelse med ondartet lungesyge hos svin?

A

Affektion af pleura beliggende umiddelbart over lungelæsionerne.

33
Q

Hvilke forandringer ses v ondartet lungesyge hos svin?

A

Akut ses ødematøse og hæmorrhagiske læsioner, der er faste og hævede. Nekrose og fibrinekssudation/fibrinonekrotiserende snitflade - rød og let tør.
Senere i den akutte fase vil snitfladen være blevet helt tør og mere bleg og endnu senere i forløbet ses indkapsling af det nekrotiserende væv.
(Perakut ses kun de ødematøse og hæmorrhagiske læsioner.)

34
Q

Hvor meget kasseres v ondartet lungesyge hos svin?

A

Perakut- total kassation.
Akut, mere end 25% af lunger afficeret - total kassation.
Komplikationer - total kassation.
Godkendelse m lokal kassation af lunger og pleura - øvrige tilfælde.

35
Q

Hvad er akutte og subakutte pneumonier karakteriseret ved?

A

Rød/rødbrun farve (hæmorrhagi, hyperæmi)
Forandret lungevæv er ofte hævet,
Hyperplasi i regionale lymfeknuder,
INGEN fibrose.

36
Q

Hvor meget kasseres v akut/Subakut pneumoni?

A

Afhænger af affektionsgraden; under 25%: lokal kassation,
Over 25% : total kassation.
Komplikationer: total kassation.

37
Q

Hvordan er genskinnet fra en overflade dækket af fibrin?

A

Mat.

38
Q

Farveændring fra rødlig (akut) til brun/grå (subakut) skyldes hvad?

A

Infiltration, neutrofile.

39
Q

Hos hvilke dyr kan man se traumatisk pleuritis og pneumoni, og hvordan vil den manifestere sig?

A

Hos kvæg; spist søm f.eks.
Ofte nekrotiserende.
Ses oftest i kronisk form.

40
Q

Hvordan vil man mene, fokale pneumonier er opstået, hvis de ikke er disseminerede?

A

Aerogent.

41
Q

Hvordan vil man mene, disseminerede pneumonier er opstået?

A

Embolisk.

42
Q

Hvad er pyæmi?

A

Pyogene bakterier i blodet, der f.eks. kan give nekroser og abcesser i lungerne.

43
Q

Hvad er baggrunden for fokal embolisk verminøs pneumoni hos kvæg?

A

Migrerende Dictyocaulus viviparus - larver, som embolisk er ført til lungerne, hvor deres migration igennem giver den fokale emboliske verminøse pneumoni. Efter migrationen etablerer de sig som adulte i bronkierne.

44
Q

Hvad ses v fokal embolisk verminøs pneumoni?

A

Få mm store, mørkerøde, grønlige læsioner ofte lejret i relation til pleura. Der kan også ses mineralisering.

45
Q

Hvad forårsager verminøs bronchiolitis og bronchitis hos svin?

A

Metastrongylus spp. Der ses udover bronchitis også grålige fokale læsioner i diaphragmalapperne.

46
Q

Hvilken parasit giver disseminerede læsioner i lungerne v dens migration hos svin, og hvordan ser læsionerne ud?

A

Ascaris suum. Akutte: hyperæmiske/hæmorrhagiske, palperbare (inflammation) læsioner, samt to følgetilstande: lymfadenopati (disseminerede, grålige, dugdråbelignende, halvtransparente lymfocytaggregationer), og parasitære ar (fibroplasier).

47
Q

Hvordan kan man skelne slagteblødninger fra patogene læsioner?

A

Slagteblødningerne er palpatorisk upåfaldende; ikke hårde centralt.

48
Q

Hvad er den hyppigste årsag til pleuritis?

A

Bakterieinfektioner, oftest sekundært til pneumoni.

49
Q

Hvad vil man altid også se ved traumatisk pneumoni?

A

Pleuritis.

50
Q

Hvad ses v kronisk pleuritis?

A

Fibrosering,
Kroniske abcesser,
Evt adhærencedannelse.

51
Q

Hvad ses hyppigst i lungerne- primære tumorer eller metastaser?

A

Metastaser - en række lige store neoplasmer.

52
Q

Ved fund af metastaser i lungerne, hvor meget kasseres så?

A

Totalkassation- begrundet mistanke om malignitet.