Respiration 2

Question 1

De anatomiske strukturer knyttet til respirationen (Zemlin pp 34– 54)

1. Angiv hvorledes den bevægelige del af hvirvelsøjlen inddeles, herunder hvor mange hvirvler den enkelte del består af.

2.

a. Benævn og klassificer de to nakkeled.
b. Angiv de bevægelser, der kan foretages i hvert led.

3.

a. Angiv afgrænsningen af et foramen intervertebrale.
b. Benævn den væsentligste struktur, som er beliggende (passerer igennem) foramen intervertebrale.

4. Navngiv de markerede knoglestrukturer (A,B,C,D,E,F,G) på en typisk thoracalhvirvel.
5. Navngiv og klassificer leddene mellem costae og thoracalhvirvlerne.
6. Definer mediastinum.
7. Navngiv de øvre luftveje.
8. Navngiv de nedre luftveje.
9. Definer ”dead space”.
10. Angiv hvad der forstås ved de konduktive luftveje.
11. Angiv det anatomiske og fysiologiske grundlag for at lungen klapper sammen ved pneumothorax.
12. Navngiv og klassificer hvirvelsøjlens forskellige led.

Answer 1

1. pars cervicalis (halsdel) – 7 halshvirvler
 pars thoracalis (brystdel) – 12 brysthvirvler
 pars lumbalis (lændedel) – 5 lændehvirvler

2. a. Øvre nakkeled (articulatio atlanto-occipitalis), ægte led, enkelt led, kombineret led, mekanisk et ægled
   nedre nakkeled (articulatio atlanto-axialis), ægteled, enkelt led, kombineret led, mekanisk et drejeled eller tapled
   b. i øvre nakkeled – nikke- og vuggebevægelser, man kan også
   sige ventralfleksion/ekstension og lateralfleksion
3. a. Discus intervertebralis, radix på over og underliggende hvirvelbue og facetled
   b. spinalnerven vil være ok., dannelsen af spinalnerven med fortykkelsen dannet af spinalgangliet.
4. A. Corpus vertebrae (hvirvellegenmet)
   B. radix (buerod)
   C. lamina
   D. processus spinosus (torntap)
   E. processus transversus (tværtap)
   F. processus articularis (ledtap)
   G. foramen vertebrale (hvirvelhullet)
5. Det er tilstrækkwligt at vide at man kaldet leddene de costovertebrale led; ægte led, kombinerede led (ledforbindelse mellem ribbenshoved og hvivellegemer samt mellem tuberculum costae og processus transversus), funktionelt betegnes leddene som drejeled.
6. Mediastinum er bindevævsrummet i brysthulen mellem de to lunger. Mediastinum strækker sig fra øvre thoraxåbning til diaphragma. Mediastinum indeholder hjertet, spiserør , luftrør, hvovedbronchier og aorta.
7. Øvre luftveje omfatter næsehule, mundhule og pharynx
8. Nedre luftveje omfatter larynx, trachea, hovedbronchier, lapbronchier, segmentbronchier, rami bronchiales, bronchioler og alveoler
9. det stykke af luftvejene, hvor der ikke sker luftudveksling, dvs. Fra mundhule og næsehule til alveolerne
10. de konduktive luftveje er lig dead space, da der i konduktive luftveje foregår luftpassage imodsætning til de luftveje hvor der sker luftudveksling.
11. ved pneumothorax slipper der luft ind i det interpleurale rum. Dette kan enten ske ved at pleura parietale læderes eller pleura viscerale læderes. Herved bliver der ikke længere undertryk i det interpleurale rum, men et tryk lig atmosfæretrykket. De kræfter der holder det elastiske bindevæv udspilet er ikke længere tilstede og det elastiske lungevæv trækker sig sammen.
12. man kan dele hvirvelsøjlens led op i ægte led og uægte led.
    De ægte led vil omfatte facetleddene, som funktionelt er glideled, De uægte led er symfyserne mellem hvirvellegemerne og ligamenterne mellem de enkelte hvirvler (syndesmoser). Et af ligamenterne, lig. flavum, er elastisk. Det øvre nakkeled og nedre nakkeled kan nævnes under ægte led.

Question 2

De anatomiske strukturer knyttet til respirationen (Zemlin pp 55 – 76)

1. Benævn de væsentligste accessoriske respirationsmuskler ved
   a. forceret inspiration
   b. forceret ekspiration
2. Angiv hvilken respirationsfase der forlænges når lyde skal frembringes samt hvorledes denne fase muskulært forlænges.
3. Beskriv kort bugpressens virkning.
4. Redegør for muskelvirksomheden ved rolig og forceret åndedræt (både inspiration og eksspiration).
5. Navngiv kroppens vigtigste respirationsmuskel og beskriv musklens funktion under normal (rolig) respiration.
6. Beskriv kort diaphragmas 3 udspringsdele samt musklens insertion.
7. Angiv hvilken nerve der innerverer diaphragma samt hvilke spinalnervesegmenter denne nerve ”fører”.
8. Benævn de tre vigtigste strukturer der passerer diaphragma fra brysthule til bughule.
9. Angiv navn og beliggenhed for de 3 mm. intercostales.
10. Beskriv kort indholdet i et intercostalrum.
11. Navngiv bugmusklerne i den anterolaterale bugvæg og angiv deres funktion.
12. Definer thorax- og bugvæggens ”neurovaskulære” lag.
13. Angiv hvilken rolle muskler som m. rhomboideus, m. trapezius og m. subclavius spiller under respirationen.
14. Angiv navn, lokalisation, indhold og funktionelle forhold for de tre vigtigste passagesteder i diaphragma.

Answer 2

1. a. M. sternocleidomastoideus, m. pectoralis major, m. pectoralis minor, mm. scalenii vil være de vigtigste. Hvis disse muskler skal kunne løfte brystkassen må andre muskler fiksere halscolumna og skulderbæltet.
   b. bugmusklerne og m. latissimus dorsi er de vigtigste
2. det er eksspirationsfasen, da man skal bruge den udgående luftstrøm til at sætte de elastiske stemmebånd i svingninger; eksspirationsfasen forlænges ved at holde igen med inspirationsmusklerne, som kun gradvis afslappes. Derefter kan eksspirationsfasen forlænges ved at bruge de accessoriske eksspirationsmuskler; her bruger man af det der kaldes eksspiratorisk reservevolumen.
3. Ved bugpresse skabes et øget intraabdominalt tryk, som kan bruges til bl.a. defækation og miktion. Man tager en dyb inspiration og stemmeridsen (rima glottidis) lukkes. Lungerne er fyldt med luft og diaphragmas stilling fikseres herved. Bugmusklerne kontraheres. Ved defækation og miktion afslappes lukkemusklerne.
4. normal inspiration: diaphragma virker næsten alene, de stejlt forløbende fibre trækker centrum tendineum ned som et stempel; under den sidste del af inspirationen er centrum tendineum fixpunkt og derved løftes ribbenskurvaturen opad og udad.

forceret inspiration: intercostalmuskler angives at være ribbenshævere, ellers aktive ved at stive intercostalrummet af
accessoriske eller auxillære inspirationsmuskler træder i funktion; nakke og rygmuskler fixeres, så m. sternocleidomastoideus og mm. scalenii kan hæve brystkassen.
mm. pectorales kan også bruges som ribbenshævere, hvis skulderbæltet fixeres.
normal eksspiration: passiv, brystkassen vender tilbage til sin udgangsstilling. De under inspirationen opsummerede elastiske kræfter(energi) samt tyngdekraften tvinger brystkassen tilbage til ligevægtsstilling.
forceret eksspiration: ribbenene sænkes af mm. recti og mm. obliqui externes et internes, m. transversus abdominis presser bugorganer og den afslappede diaphragma opad; m. latissimus dorsi kan også virke som accessorisk eksspirationsmuskel (hoste), når både udspring og insertion er fixpunkt.

5. normal inspiration: diaphragma virker næsten alene, de stejlt forløbende fibre trækker centrum tendineum ned som et stempel; under den sidste del af inspirationen er centrum tendineum fixpunkt og derved løftes ribbenskurvaturen opad og udad

ved rolig eksspiration afslappes diaphragma og musklen vender tilbage til udgangsstillingen

6. en lille del udspringer fra sternum (pars sternalis), en større del udspringer fra indersiden af ribbenskurvaturen (pars costalis) og en bred del

udspringer fra lændehvirvler og senebuer over m. psoas major og m. quadratus lumborum (pars lumbalis)

7. n. phrenicus, spinalsegmenterne C3 – C5
8. aorta gennem hiatus aorticus, oesophagus gennem hiatus oesophageus og
   v. cava inferior gennem foramen v. cavae
9. m. intercostalis externus, m. intercostalis internus og m. intercostalis intimi er beliggende i et intercostalrum, altså rummet mellem 2 costae.
10. intercostalmusklerne samt strukturerne i det neurovaskulære plan, nemlig v. intercostalis posterior, a. intercostalis posterior og n. intercostalis. Detneurovaskulære plan findes mellem den inderste og mellem ste intercostalmuskel.
11. m. obliquus externus abdominis, m. obliquus internus abdominis, m. transversus abdominis og m. rectus abdominis – m. obliquua externus og internus kan sammen rotere kroppen og m. rectus abdominis kan ventralflektere kroppen. M. transversus abdominis vil snøre abdomen sammen. Musklerne kan sænke ribbenene og dermed virke som accessoriske eksspirationsmuskler.
12. I thorax findes kar og nerver mellem m. intercostalis internus og intimi; i bugvæggen mellem m. transversus abdominis og m. obliquus internus abdominis
13. De nævnte muskler skal stabilisere columna cervicalis og skulderbæltet, så andre muskler der hæfter på disse områder via deres hæfte på thorax kan løfte ribbenene.
    M. trapezius kan fiksere halscolumna, m. rhomboideus kan fiksere scapula og m. subclavius kan fiksere clavicula og costa 1.
14. De tre vigtiske passagesteder er tidligere omtalt. V. cava inferior passerer igennem foramen v. cavae; venevæggen er indvævet i centrum tendineums bindevæv, herved udvides v. cava inferiors diameter under en inspiration, da centrum tendineum spændes, det øgede tryk i bughulen vil presse på vena cava inferior og dermed være med til at presse blodet tilbage til hjertet gennem den større åbning. Spiserøret passerer igennem hiatus oesophageus; muskulaturen i diaphragma danner en slynge rundt om spiserøret som virker som sphincter under inspiration. Aorta passerer igennem hiatus aorticus; de to crura er stejlt forløbende og vil ved det øgede tryk i bughulen under inspiration presses ind omkring aorta og lukke passagen uden at afklemme aorta.

Question 3

Åndedrættets fysiologi – åndedrættet ved stemmegivning (Zemlin pp 76 – 96)

1. Angiv betegnelsen for det volumen luft som indåndes (inspireres el. inhaleres) og udåndes (ekspireres el. exhaleres) under en respirationscyklus.
2. Angiv betegnelsen for det volumen luft som man ekstra kan inhalere efter en normal (rolig) inspiration.
3. Angiv betegnelsen for det volumen luft som man ekstra kan exhalere efter en normal ekspiration.
4. Angiv betegnelsen for det volumen luft som forbliver i lungerne efter en maximal udånding.
5. Angiv betegnelsen for det samlede volumen luft, som er en kombination af tidal volumen, ekspiratorisk reservevolumen og inspiratorisk reservevolumen.
6. Redegør for muskelvirksomheden ved rolig og forceret åndedræt (både inspiration og ekspiration).
7. Beskriv diaphragmas funktion under rolig og forceret respiration (både inspiration og ekspiration).
8. Angiv betegnelsen for det luftrum hvor gasudveksling ikke finder sted.
9. Beskriv kort samspillet mellem inspirations- og ekspirationsmuskler, når luftstrømmen skal styres under udåndingsfasen.
10. Angiv betegnelsen for det lufttryk der måles under de ægte stemmelæber.
11. Angiv hvorledes man fra hjernen kan variere luftudvekslingen i lungerne.
12. Beregn den alveolære ventilation per minut hvis respirationsfrekvensen er 12, tidal volumen 500 ml og dead space 150 ml.
13. En vigtig egenskab ved respirationssystemet, lunger og brystkasse, er compliance. Angiv hvad der forstås ved begrebet compliance.
14. Respirationsinsufficiens kan inddeles i enten restriktiv eller obstruktiv lungeinsufficiens. Angiv hvad der forstås ved henholdsvis restriktiv og obstruktiv lungeinsufficiens.

Answer 3

1. Angiv betegnelsen for det volumen luft som indåndes (inspireres el. inhaleres) og udåndes (ekspireres el. exhaleres) under en respirationscyklus.
   tidalvolumen
2. Angiv betegnelsen for det volumen luft som man ekstra kan inhalere efter en normal (rolig) inspiration.
   Inspiratorisk reservevolumen
3. Angiv betegnelsen for det volumen luft som man ekstra kan exhalere efter en normal ekspiration.
   Ekspiratorisk reservevolumen
4. Angiv betegnelsen for det volumen luft som forbliver i lungerne efter en maximal udånding.
   residualvolumen
5. Angiv betegnelsen for det samlede volumen luft, som er en kombination af tidal volumen, ekspiratorisk reservevolumen og inspiratorisk reservevolumen.
   vitalkapacitet
6. Redegør for muskelvirksomheden ved rolig og forceret åndedræt (både inspiration og ekspiration).

normal inspiration: diaphragma virker næsten alene, de stejlt forløbende fibre trækker centrum tendineum ned som et stempel; under den sidste del af inspirationen er centrum tendineum fixpunkt og derved løftes ribbenskurvaturen opad og udad.
forceret inspiration: intercostalmuskler angives at være ribbenshævere, ellers aktive ved at stive intercostalrummet af
accessoriske eller auxillære inspirationsmuskler træder i funktion; nakke og rygmuskler fixeres, så m. sternocleidomastoideus og mm. scalenii kan hæve brystkassen.
pectorales kan også bruges som ribbenshævere, hvis skulderbæltet fixeres.
normal eksspiration: passiv, brystkassen vender tilbage til sin udgangsstilling. De under inspirationen opsummerede elastiske kræfter(energi) samt tyngdekraften tvinger brystkassen tilbage til ligevægtsstilling.
forceret eksspiration: ribbenene sænkes af mm. recti og mm. obliqui externes et internes, m. transversus abdominis presser bugorganer og den afslappede diaphragma opad; m. latissimus dorsi kan også virke som accessorisk eksspirationsmuskel (hoste), når både udspring og insertion er fixpunkt.

7. Beskriv diaphragmas funktion under rolig og forceret respiration (både inspiration og ekspiration).

normal inspiration: diaphragma virker næsten alene, de stejlt forløbende fibre trækker centrum tendineum ned som et stempel; under den sidste del af inspirationen er centrum tendineum fixpunkt og derved løftes ribbenskurvaturen opad og udad
ved rolig eksspiration afslappes diaphragma og musklen vender tilbage til udgangsstillingen

8. Angiv betegnelsen for det luftrum hvor gasudveksling ikke finder sted. ”dead space” eller de konduktive luftveje.
9. Beskriv kort samspillet mellem inspirations- og ekspirationsmuskler, når luftstrømmen skal styres under udåndingsfasen.

Ved respiration uden stemmegivning vil inspirationsmusklerne (fx diaphragma) slappe af, når ekspirationen indledes. Ved abducerede stemmebånd vil ekspirationen under normale forhold være passiv.
Ved stemmegivning er forholdet det: inspirationsmusklerne bvarer deres tonus (spænding), når ekspirationsmusklerne kontraheres og giver kun langsomt efter for ekspirationsmusklernes pres. Ekspiraionsfasen forlænges. Ved at regulere (via receptorer og hjernens integration) spændingsforholdet mellem især diaphragma og bugmusklerne, kan luftstrømmen mod stemmelæberne afpasses og administreres både hvad angår tryk og varighed.
10. Angiv betegnelsen for det lufttryk der måles under de ægte stemmelæber.
Det subglottale tryk; et tryk der bestemmes af det indbyrdes spændingsforhold mellem diaphragma og abdominalmusklerne samt af stemmelæbernes kompressionsgrad.

11. Angiv hvorledes man fra hjernen kan variere luftudvekslingen i lungerne.
    Luftudveksling i lungerne, den alveolære ventilation) styres af respirationscentret i den forlængede rygmarv. Den alveolæe ventilation bestemmer parialtrykkene af ilt og kuldioxid i lungevenerne ( vener der fører arterielt blod fra lungerne til hjertet. Via hjernen (respirationscentret) søger organismen at fastholde bestemte værdier af partialrykkene; det er derfor naurligt at den alveolære ventilation og derved frekvensen og dybden af den totale ventilation styres af disse to partialtryk.
    Respirationscentret modtager også signaler fra strækreceptorer i lungerne.
    De viljemæssige impulser til respiration kommer fra cortex. Respirationscentret sender via rygmarven signaler til respirationsmusklerne. Ventilatonen (luftstrømningen ) i de konduktiv luftveje kan lettes ved at deres diameter forøges; dette sker ved en afslapning af de glatte muskelceller i væggen. Sympatisk stimulation har denne effekt.
12. Beregn den alveolære ventilation per minut hvis respirationsfrekvensen er 12, tidal volumen 500 ml og dead space 150 ml.
    (500 – 150)x12 = 4200 ml
13. En vigtig egenskab ved respirationssystemet, lunger og brystkasse, er compliance. Angiv hvad der forstås ved begrebet compliance.
    Lunger og brystkasses eftergivelighed; herved forstås den ændring i volumen, der kan opnås ved en ændring i trykket (= det intrapulmonale tryk)
14. Respirationsinsufficiens kan inddeles i enten restriktiv eller obstruktiv lungeinsufficiens. Angiv hvad der forstås ved henholdsvis restriktiv og obstruktiv lungeinsufficiens.
    Ved restriktiv lungeinsufficiens ses ved nedsat compliance: fx lungefibrose
    Ved obstruktiv lungeinsufficiens ses øget modstand mod luftstrømning lungene, fx asthma bronchiale.