1. Respiration Flashcards

1
Q

Øvre respirationsveje - transportafsnit

  1. Benævn og beskriv kort de øvre respirationsveje.
A
  • Næsehule: Rummet i næsen hvorigennem luften ledes til næsesvælget.
  • Mundhule: Rummet mellem mundåbningen og indgangen til svælget.
  • Svælg: Hulrum der forbinder næse- og mundhule med strube og luftrør.
  • Larynx: Forbinder svælget med luftrøret. Stemmelæberne kan åbne og lukke for luftpassagen.
  • Luftrøret: Forbindelsen mellem larynx og hovedbronkierne.
  • Bronkier (luftrørsgren): Forgrenet rørsystem som leder den indåndede luft ud til hele lungen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nedre respirationsveje - respiratoriskafsnit

  1. Benævn og beskriv kort de nedre respirationsveje.
A
  • Bronkioler: Meget små bronkiegrene kaldes bronkioler.
  • Alveoler: Hver lunge indeholder over 300 mio. alveoli omgivet af kapillærer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Bronkietræet

  1. Beskriv kort bronkietræets opdeling.
A
  • Bronkietræet:
    • Hovedbronkie: forsyner højre og venstre lunge.
    • Lapbronkier: højre lapbronkier (3) og venstre lapbronkier (2).
    • Sekmentbronkier.
    • Mindre bronkioler.
    • Terminalbronkioler.
    • Respitorisk bronkioler.
    • Alveoler.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hulrum

  1. Benævn de markedere strukturer.
A
  • A: Sinus frontale.
  • B: Sinus spinoidale.
  • C: Kraniehulen.
  • D: Nasopharynx.
  • E: Oropharynx.
  • F: Cavitas oris.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Inspiration og exhalation

  1. Beskriv kort inspiration og exhalation.
A
  • Inspiration: Brystkassens volumen øget - trykket i lunger falder, luft strømmer ind indtil trykket udlignes.
  • Exhalation: Brystkassens volumen falder - trykket i lunger stiger, luft strømmer ud indtil trykket udlignes.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Boyle’s gaslov

  1. Beskriv kort Boyles gaslov.
  2. Beskriv kort forholdet mellem tryk og atmosfærisk tryk.
A
  1. PV=K
    • P = tryk.
    • V = volumen.
    • k = konstant.
  2. Tryk større end atmosfærisk tryk er positive, mens tryk mindre end atmosfærisk er negative.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Mediastinum

  1. Beskriv kort mediastinum.
A
  • Bindevævsrummet mellem de to lunger.
  • Indeholder hjertet, de store blodkar, spiserøret, luftrøret, hjertenerverne.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Lungerne

  1. Benævn højre lunges lapper.
  2. Benævn højre lunges markerede strukturer.
  3. Beskriv kort lungesækken.
A
  1. Højre lunges lapper:
    • A: lobus superior.
    • B: lobus media.
    • C: lobus inferior.
  2. Benævn de markerede strukturer på højre lunge:
    • A: apex pulmonis
    • B: fissura horisontalis
    • C: fissura obliqua
  3. Lungesækken (pleura): Den lukkede sæk, som på hver side indeholder lungen, og hvori lungen under åndedræts-bevægelserne udvider og trækker sig sammen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvirvelsøjlen (columna vertebralis)

  1. Hvordan inddeles columna vertebralis?
  2. Navngiv de viste hvirvler, både dansk og latinsk navn.
A
  1. Inddeles i:
    • Halsdel. (7)
    • Brystdel. (12)
    • Lændedel. (5)
    • Bækkendel. (5)
  2. Navngiv de viste hvirvler, både dansk og latinsk navn.
    • A: atlas, ringhvirvlen
    • B: axis, taphvirvlen
    • C: vertebra lumbalis, lændehvirvel
    • D: vertebra thoracalis, brysthvirvel
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Thoracalhvirvel

  1. Benævn de markerede knoglestrukturer.
A
  • A: corpus vertebrae
  • B: pediculus (radix) arcus vertebrae
  • C: lamina arcus vertebrae
  • D: processus spinosus
  • E: processus transversus
  • F: processus articularis
  • G: foramen vertebrae
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvirvelsøjlens krumninger

  1. Benævn de markerede krumninger.
A
  • A: Halsordose.
  • B: Brystkyphose.
  • C: Lændelodose.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvirvelsøjlens led

  1. Hvordan inddeles leddene mellem hvirvellegemerne?
  2. Benævn de markerede strukturer.
A
  1. Leddene mellem hvirvellegemerne inddeles i:
    • Disci intervetebrales og ligamentum longitudinale anterius og posterius.
    • Har betydning for hvirvelsøjlens bevægelighed (uægte led).
    • Strækker sig over hele hvirvelsøjlen og binder hvirvlerne sammen.
  2. Benævn de markede strukturer.
    • A: Ligamentum longitudinale anterius.
    • B: Disci intervetebrales.
    • C: Ligamentum flavum.
    • D: Ligamentum interspinale.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Sternum

  1. Benævn de markerede dele.
A
  • A: Manubrium sterni.
  • B: Corpus sterni.
  • C: Processus xiphoideus.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Ribbenere (costae)

  1. Hvad udgør et ribben?
  2. Benævn de markerede dele af et ribben.
A
  1. Hvad udgør et ribben?
    • 12 par ribben. 7 første færstnede til brystbenet (ægte ribben), og 5 nederste (falske ribben).
    • Hvert ribben udgøres af en ribbensknogle og dens brusk (cartilago costalis), som bidrager til brystkassens elasticiset.
    • Ribbensled: Ribbenene artikulerer med hvirvelsøjlen.
  2. Benævn de markerede dele af et ribben.
    • A: caput costae
    • B: collum costae
    • C: angulus costae
    • D: corpus costae
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Brystkassens bevægelser

  1. Beskriv kort inspirationsbevægelsen.
  2. Beskriv kort expirationsbevægelsen.
  3. Beskriv kort pump-handle og bucket-handle.
A
  1. Inspirationsbevægelse: ribbenene og sternum hæves.
  2. Expirationsbevægelse: ribbenene og sternum sænkes.
  3. Ribbenene bevæger sig omkring to akser:
    • A: Pump-handle: Ribbenet svinger opad og udad hvorved brystkassens diameter øges ved inspiration.
    • B: Bucket-handle: Ribbenets lavest liggende dele løftes op i niveau med ribbenenes forreste og bageste ende. Herved øges volumen og diameter da diaphragma trækkes ned ved inspiration.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Pelvis (Bækkenet)

  1. Navngiv og klassificér de markerede led.
A
  • A: Articulatio sacroiliaca - ægte led, enkelt led og glide led.
  • B: Symphysis pubica - uægte led.
17
Q

Skulderbæltet

  1. Navngiv de knogler skulderbæltet består af.
A
  • Udgøres af:
    • Scapula (skulderbladet).
    • Clavicula (kravebenet).
18
Q

Diaphragma

  1. Beskriv diaphragma samt dens virkning.
  2. Billede 1: Benævn de markerede strukturer og muskeldele.
  3. Billede 2: Benævn de markerede åbninger og angiv de strukturer der passere de enkelte åbninger.
  4. Nævn de tre diaphragmas muskulær dele og beskriv.
A
  1. Diaphragma:
    • Tynd, kuppelformet, danner skillevæggen mellem brysthulen og bughulen.
    • Perifere del kødet, centrale del senet.
    • Virkning: Trækkes ned for at øge volumen ved inspiration.
    • Inneveres: n. phrenicus. (sekmenter c3,c4,c5).
  2. De markerede strukturer og muskeldele:
    • A: centrum tendineum.
    • B: pars costalis.
    • C: pars lumbalis.
  3. De markerede åbninger:
    • A: foramen v. cavae - v. cava inferior.
    • B: hiatus oesophageus - oesophagus.
    • C: hiatus aorticus - aorta.
    • pars sternalis: udspringer fra bagsiden af processus xiphoideus.
    • pars costalis: udspringer i brede bånd fra de 6 nederste ribbensbruske
    • pars lumbalis (vertebral): den dorsale del, som udspringer med et højre og et venstre crus fra de øverste 3-4 (højre) og 2-3 (venstre) lændehvirvlers corpora (corpus)
19
Q

Halsmuskler

  1. Anfør for den markerede muskel navn, udspring, virkning.
  2. Benævn skalenergruppens 3 muskler.
A
  1. Markerede muskel navn, udspring, virkning.
    • Navn: M. sternocleidomastoideus.
    • Udspring: Clavicula og sternum.
    • Virkning: Ved fiksation af hovedet - løft af sternum og clavicula. Accessorisk inspirationsmuskel.
  2. Skalenergruppen: Tre muskler på hver side af halsen.
    • m. scalenus anterior.
    • m. scalenus medius.
    • m. scalenus posterior.
20
Q

M. intercostalis externi og interni

  1. Hvornår bruges m. intercostalis externi og interni?
  2. Beskriv kort m. intercostalis externi.
  3. Beskirv kort m. intercostalis interni.
A
  1. Forceret ekspiration og inspiration.
  2. M. intercostalis interni inddeles i en bruskede og knoglede del.
    • Den bruskede del står for inspiration.
    • Den knoglede del står for ekspiration.
  3. M. intercostalis externi er en inspirationsmuskel.
21
Q

Overkroppens muskler - Ryggen

  1. Anfør navn og virkning af de markerde muskler.
A
  • A. Anfør for den markerede muskel:
    • Navn: M. latissimus dorsi.
    • Virkning: Extension, adduktion og indadrotation af humerus.
    • Accessorisk eksspirationsmuskel.
  • B. Anfør for den markerede muskel:
    • Navn: M. trapezius.
    • Virkning: Løfter, sænker og roterer scapula.
22
Q

Overkroppens muskler - Ryggen

  1. Benævn de markerede muskler.
A
  • A: m. rhomboideus.
  • B: m. serratus posterior inferior.
  • C: m. intercostalis externus.
23
Q

Overkroppens muskler - Brystet

  1. Benævn de markerede muskler.
  2. Anfør A og B’s virkning på respirationen.
A
  1. De markerede muskler:
    • A. m. pectoralis major
    • B. m. pectoralis minor
    • C. m. serratus anterior
  2. A og B’s virkning på respirationen:
    • M. pectoralis major og minor kan hæve ribbenene, hvis skulderbæltet er fikseret.
    • Accessoriske inspirationsmuskler.
24
Q

Bryst- og bugmuskler

  1. Navngiv de markerede muskler og angiv deres virkning på åndedrættet.
A
  1. Navngiv de markerede muskler og angiv deres virkning på åndedrættet.
    • A: m. pectoralis major - accessorisk inspirationsmuskel
    • B: m. serratus anterior - ingen betydning for respirationen
    • C: m. obliquus externus abdominus - accessorisk eksspirationsmuskel
25
Q

Anterolaterale og bageste bugvæg

  1. Navngiv de markerede muskler.
A
  1. Navngiv de markerede muskler.
    • A: m. obliquus externus abdominis.
    • B: m. psoas major.
    • C: m. quadratus lumborum.
26
Q

Spirogram

  1. Beskriv kort tidalvolumen.
  2. Beskriv kort inspiratorisk reservevolumen.
  3. Beskriv kort ekspiratorisk reservevolumen.
  4. Beskriv kort residual volumen.
A
  • TV (Tidalvolumen): mængde luft der indåndes og udåndes under en respirationscyklus.
  • IRV (Inspiratorisk reservevolumen): mængde luft man ekstra kan inhalere efter normal respiration.
  • ERV (Ekspiratorisk reservevolumen): mængde luft man ekstra kan exhalere efter normal ekspiration.
  • RV (Residual volumen): mængde luft som er tilbage efter maksimal ekspiration.
27
Q

Respirationsfysiologi

  1. På udleverede figur angiv:
    • Tidalvolumen (TV).
    • Inspiratorisk reservevolumen (IRV).
    • Ekspiratorisk reservevolumen (ERV).
    • Residualvolumen (RV).
    • Inspiratorisk kapacitet (IC).
    • Vitalkapacitet (VC).
    • Funktionelle residualkapacitet (FRC).
    • Totale lungekapacitet (TLC).
A
  1. Respirationsfysiologi figur:
28
Q

Respirationsfysiologi

  1. Beskriv kort minutvolumen med eksempel.
  2. Beskriv kort dead space.
  3. Beskriv kort dead air.
  4. Beskriv kort compliance.
A
  1. Minutvolumen = respirationsfrekvens * tidalvolumen.
    • Opgave eksempel: Udregn minut volumen ved alveolære.
      • TV: 700
      • Respirationsfrekvensen: 16
      • Dead space: 150
      • Når det er den alveolære så skal dead space trækkes fra.
      • Dvs. 16*550 = 8800
  2. Dead Space: Betegnelsen for det luftrum, hvor gasudveksling ikke finder sted.
  3. Dead air: Den luft som inhaleres men som ikke tager del i gasudvekslingen. Typisk ca. 150 ml.
  4. Compliance: Lunger og brystkassens eftergivelighed. Altså den ændring i volumen, der kan opnås ved en ændring i trykket.
29
Q

Respirationsfysiologi

  1. Redegør for muskelvirksomheden ved rolig og forceret åndedræt (både inspiration og ekspiration).
A
  • Inspiration:
    • Normal inspiration: diaphragma virker næsten alene, centrum tendineum trækkes ned som et stempel.
    • Forceret inspiration: m. intercostalis hæver ribbenene. Accessoriske inspirationsmuskler træder i funktion; m. sternocleidomastoideus hæver brystkassen. Pectorales kan også bruges som ribbenshævere.
  • Ekspiration:
    • Normal ekspiration: passiv, brystkassen vender tilbage til sin udgangsstilling. Elastiske kræfter (energi) samt tyngdekraften tvinger brystkassen tilbage til ligevægtsstilling.
    • Forceret ekspiration: ribbene sænkes af m. obliqui externi og interni, m. transversus abdominis presser bugorganer og den afslappede diaphragma opad.