11. Artikulationsfysiologi

Question 1

Kommunikationscyklus

1. Beskriv kort kommunikationscyklusen.

Answer 1

• Hjerne.
• Nervebaner.
• Muskler.
• Mellemgulv/lunger.
• Stemmelæber.
• Ansatsrøret (resonansrummene).
• Feed back.

Question 2

Ansatsrøret (resonansrummene)

1. Beskriv kort ansatsrøret.

Answer 2

• Resonansrummene eller ansatsrøret er betegnelsen på alle de hulrum der sidder oven for stemmelæberne og som står i forbindelse med hinanden:
  
  • lommerne mellem de ægte og falske stemmelæber.
  • mundhulen.
  • næse- og svælgrummet.
• Læberne og næsen danner afslutningen på ansatsrøret.

Question 3

Bevægelige dele af resonansrummet

1. Benævn de bevægelige dele af resonansrummet.
2. Benævn de ubevægelige dele af resonansrummet.
3. Benævn ansatsrørets funktion.
4. Hvilke faktorer kan ændres i ansatsrøret?

Answer 3

1. Bevægelige dele:
   
   • Svælget.
   • Blød gane.
   • Tunge.
   • Læber.
   • Kinder.
   • Næse.
2. Ubevægelige dele:
   
   • Hårde gane.
   • Tænder.
3. Funktion:
   
   • Dæmpning og resonans.
4. Følgende faktorer kan ændres i ansatsrøret:
   
   • Længden.
   • Lokalitet af forsnævring.
   • Grad af forsnævring.

Question 4

Artikulation ansatsrøret

1. Hvilke artikulations funktioner har ansatsrøret?

Answer 4

• Forstærker lyd, danner klange.
• Dæmper lyd.
• Omformer toner og luftstrømme til lyde og ord.
• Skaber og tydeliggør tale.

Question 5

Grundtone og overtone

1. Beskriv kort en grundtone.
2. Beskriv kort en overtone.

Answer 5

1. Grundtone: Stemmelæberne danner grundtonen. Alle grundtoner i et svingende system har overtoner.
2. Overtone: En overtone er enhver komponent af en kompleks tone som har en frekvens højere end grundfrekvensen.

Question 6

Synkeprocessen

1. Redegør for synkeprocessen.

Answer 6

• 500 gange om dagen.
• Komplekst sammenspil af mund, svælg, spiserør og hjerne.
• Dysphagi = Synkebesvær.
• Stadium 1: Voluntært - Læber sammenpresses, tunge løftes, tungebenet løftes.
• Stadium 2: Bløde gane løftes, larynx lukkes, epiglottis trækkes bagud.
• Stadium 3: øsophagus peristaltik.

Question 7

Resonans

1. Hvornår absorberes lydenergi bedst?
2. Beskriv kort resonatorer.
3. Beskriv kort resonans.

Answer 7

1. En fri vibration absorberer lydenergi bedst (forstærker) når energikilden har præcis samme frekvens som vibratorens fx ansatsrøret.
2. Resonatorer virker som et akustisk filter. De undertrykker passivt frekvenser der er forskellige fra deres egen naturlige frekvens.
3. Resonans: forstærker egenfrekvensområder og filtrerer de øvrige frekvenser fra.

Question 8

Source-filter theory

1. Hvad er Source-filter theory?
2. Benævn formlen for Source-filter theory.

Answer 8

1. Symbolsk ligning for produktion af enhver talelyd.
2. P(f) = U(f)*H(f)*R(f).

Question 9

Vokaler

1. Beskriv kort vokaler.
2. Hvad påvirkes vokaler af?
3. Benævn artikulatorer for vokaler.

Answer 9

1. Vokaler:
   
   • Taleorganerne er væsentlige åbne (modsat lukkede eller meget forsnævrede).
   • Vokaler er stemte (modsat ustemte).
   • Vokaler er orale (modsat nasale).
2. Vokaler påvirkes af: Artikulationssted, åbningsgrad, læbeform, graden af muskel tension.
3. Artikulatorer for vokaler: Tunge, kæbe, læbe, længde af resonansrør.

Question 10

Resonansrørets længde

1. Beskriv sammenhængen mellem resonansrøret og 1. formant.
2. Hvordan ændrer vi rørets længde individuelt?

Answer 10

1. Resonansrøret og frekvens:
   
   • Længden af resonansrøret omvendt proportionalt med frekvensen af 1. Formant.
   • 1. formantfrekvens: hvis længden af ansatsrøret stiger, falder 1. formantfrekvensen.
   • F=V/Lambda (lambda=4xlængde af ansatsrør).
2. Læberunding: forlænger ansatsrøret og sænker F1.