Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

MKR smådyr > Respiration > Flashcards

Respiration Flashcards

1
Q

Kongenitale luftvejssygdomme hos hund og kat
Brachyocephalt syndrom.
Forekomst og hvilke primære og sekundære lidelser ser man?

A

Ses ofte i brachyocephale hunde og (knap så ofte) i katte med flade ansigter

Består af:
Stenotiske nares
Elongeret (og fortykket) blød gane
Hypoplastisk trachea (især engelsk bulldog)

Sekundære lidelser:
Eversion af laryngeale saccules
Laryngealt kollaps (end stage)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Kongenitale luftvejssygdomme hos hund og kat
Brachyocephalt syndrom.
Hvilke kliniske tegn ses og hvilken ond cirkel medfører det (patofysiologi)?

A

Kliniske tegn:
Luften flow i øvre luftveje forstyrres =>
Høje lyde ved vejrtrækning, stertor, forøget kraftanstrengelse ved inspiration, cyanose, syncope (besvimelsesanfald)
Forværres ved motion, ophidselse og høj temperatur.

Ond cirkel: Vejrtrækningsbesvær => ødem og inflammation i mucosa i larynx og pharynx => forværre eversion af laryngeale saccules og/eller laryngealt kollaps => glottis bliver endnu mindre => respirationen hæmmes endnu mere

Derudover ses ofte GI-symptomer som ptylisme (øget spytsekretion), regurgitation og vomitus. Skyldes sandsynligvis det forøgede intrathorakale tryk som dannes pga obstruktionen i de øvre luftveje

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Kongenitale luftvejssygdomme hos hund og kat
Brachyocephalt syndrom.
Hvordan stilles diagnosen, hvordan behandles og hvad er prognosen?

A

Man vurderer:
Racen
Udseende af externe nares (stenotiske nares er bilateralt symmetriske)
Laryngoskopi og røntgen af trachea (vurderer hvor alvorlige forandringerne er og udelukker andre årsager til obstruktion i de øvre luftveje).

Behandling:
Kirurgisk korrektion af anatomiske defekter (fx udvide nares, fjerne overskydende bløde gane og everterede laryngeale saccules)
Størst effekt af behandling hvis den foretages i 3-4 måneders alder før kliniske tegn opstår.

Medicinsk behandling med glucocorticoider og reduktion af motion og ophidselse (”cage rest”) kan nedsætte den sekundære inflammation og ødem, men fjerner ikke det oprindelig problem.

Vægttab kan være nødvendigt.

Sekundære GI-symptomer kan kræve behandling

Prognose:
Afhænger af hvor alvorlige abnormaliteterne er, og hvornår i forløbet de er blevet rettet, men prognosen er generelt god efter kirurgi.
Laryngealt kollaps giver en ringere prognose, men kan dog også rettes kirurgisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Kongenitale luftvejssygdomme hos hund og kat
Trachealkollaps.
Forekomst, patofysiologi, kliniske tegn

A

Oftest i små hunderacer (kan både være medfødt og erhvervet). Sjældent i katte, oftest sekundært til obstruktion som tumor eller traume

Lumen i trachea mindskes (afflades) pga svækkelse af bruskringene (medfødt = mangler byggesten til brusken).
Obstruktion i øvre luftveje (som fx ved brachyosephalt syndrom) kan medvirke til kollaps
Kan både være intra- og extrathorakalt.

Kliniske tegn:
Det typiske kliniske tegn er non-produktiv hoste som lyder som ”goose-honk”. Værst under ophidselse eller hvis halsbåndet strammer.
Hoste kan fremprovokeres ved palpation af trachea
Man kan måske høre stertor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Kongenitale luftvejssygdomme hos hund og kat
Trachealkollaps.
Diagnose, behandling, prognose

A

Diagnose:
Stilles på baggrund af kliniske fund og røntgen
Bronchoskopi kan også bruges, især til små hunde, som er svære at evaluere på røntgen

Behandling:
Overvægtige hunde skal tabe sig
Man skal bruge sele i stedet for halsbånd
Ophidselse skal undgås
Hostestillende medicin
Kirurgi hvis intet andet virker (udvide trachea med stent)

Prognose:
God hvis hunden reagerer på medicin
Knap så god hvis ingen reaktion på medicin, men de kan opereres og får en god prognose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Larynxparalyse

Patogenese, årsager, forekomst, kliniske tegn

A

Arythenoidbruskene abducerer ikke som de skal under inspiration (n. laryngeus recurrens) => obstruktion i øvre luftveje
Når kliniske tegn ses er begge bruske typisk afficerede

Årsager:
Mange, men fx idiopatisk (oftest), beskadigelse af nerverne (traume, inflammation, fibrose), neoplasi, sjældent congenitalt

Ses hypigst i ældre hunde af store racer, især labrador golden retriver afficeres, ses sjældent hos kat

Kliniske tegn:
Svært ved at trække vejret
Stridor
Måske ændring i stemmen (vov/maiv)
De fleste kommer ind med anamnese om akut respiratoriske problemer selvom sygdommen er kronisk og langsomt fremskridende
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Larynxparalyse

Diagnose, behandling, prognose

A

Diagnose:
Laryngoskopi (i let anæstesi observeres om arythenoidbruskene åbner under inspiration)

Behandling:
Først stabiliseres patienten, og man sikrer frie luftveje

Kirurgi: flere måder at rette problemet, fx fæstne den ene arythenoidbrusk lateralt eller partiel laryngektomi.
Mål: tilstrækkelig åbning så luften kan passere, uden at dyret får aspirationspneumoni

Prognose:
Rimelig god efter kirurgi
Har patienten aspiration, dysphagi, megaesophagus har dårligere prognose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Stridor/stertor

Hvilken lyd og hvornår ses det?

A 
Stridor: 
Pibende/hvæsende (dirty phone-call)
Obstruktiv
Inspiratorisk
Kommer fra larynx

Ses ved larynxparalyse, obstruktion i øvre luftveje (tumor)

Stertor:
Brachyocephal lyd, ”snorken”
Den bløde gane er for lang
Kommer fra pharynx

Ses ved brachyocephalt syndrom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er definitionen på dyspnø, hvordan ser man det klinisk, og hvilke sygdomme kan give dette?

A

Dyspnø er defineret som åndedrætsbesvær. Dyspnø er et specifik tegn på et nedre luftvejsproblem. Ved dyspnø vil man typisk se patienter med hurtig og overfladisk respiration, kræftanstrengelse ved inspiration og/el. eksspiration og abnormale lunge lyde ved auskultation. Dette kendes som restriktivt respirationsmønster. Derudover kan i de i svære tilfælde være cyanotiske (hypoxæmi).

Sygdomme i nedre luftveje (luftrør, bronkier og bronkioler):
•	Infektion (bakterier, svampe el. vira)
•	Hjertesvigt (lungeødem)
•	Tumor
•	Blødning
Sygdomme i pleurahulen:
•	Hjertesvigt (pleuraeffusion)
•	Pneumothorax
•	Hemothorax
•	Tumor
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er den indledende diagnostisk fremgang ved nedre lufvejsproblemer?

A
  • Respirationsrate
  • Slimhindens farve (cyanose)
  • Respirationsmønster
  • Fuld kliniske undersøgelse (generel svampeinf., tumormetastase, kardiovaskulære lidelser)
  • Auskultation af luftvejene
  • Røntgen billede af thorax i 3 plan (obs. er hunden rask nok til at ligge på ryggen?)
  • Blodprøve (infektionstal, biokemi)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke specifikke diagnostiske test er der ved nedre luftvejsproblemer?

A
  • Thorakoskopi evt. med biopsi eller prøve af ekssudat
  • Tracheal eller broncheal skyldning
  • Serologi (toxoplasmose, hundeinfluenza mm.)
  • Parasit test
  • Findes flere mindre brugte
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke typiske årsager er der til lungeødem?

A

Nedsat onkotisk tryk i plasma
• Hypoalbumæmi (lever sygdom, sult, tab over tarm, nyrelidelse)

Vaskulær overload
• Kardiogent (ventresidigt hjertesvigt)

Forøget vaskulært permabilitet 
•	Inflammation 
•	Inhalering af toxiner (røgforgiftning)
•	Traume 
•	Sepsis
•	Kan fører til ARDS (acute respiratory distress syndrome – shock lunger)

Andet
• Tromboembolisme
• Obstruktioner i øvre luftveje

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er patofysiologien bag lungeødem?

A

Patofysiologi bag lungeødem er forskellig ved de forskellige årsager. Fx ved venstresidigt er det stase tilstanden i lungerne der gør at væske til sidst bliver presset ud i lungealveoli. Hvorimod at det ved en inflammation er forøget permabilitet til området, og dermed væskeudsivning til lungealveoli.

Den patofysiologiske proces:
• Akkumuleres til at begynde med i interstitium
• Herefter alveolierne (da interstitiet er lille compartment)
• Ved profunde væske ansamlinger vil luftvejene blive fyldt
• Respirationsfunktionen vil blive ydermere påvirket pga. atelektase nedsat compliance (pga. kompression af alveoli og nedsat surfactant konc.)
• Forøget luftvejsmodstand - nedsat lumen i bronchioler
• Hypoxæmi – abnormal ventilations perfusion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan identificeres (klinisk billede) lungeødem?

A

Man ser typisk hoste, takypnø, dyspnø, ændring i respirationsmønster mm. Ved auskultation hører knitrelyde, ved mindre det er en mild eller tidligt stadie af sygdommen. Differentialdiagnose listen kan typisk nedskrives ved at lave en grundig anamnese og klinisk eksamination.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilken udredning laver man og hvad ser man på røntgen ved lungeødem?

A

Laves primært på baggrund af anamnese, klinisk undersøgelse, blodprøve og røntgen.

Ses på røntgen:
• Tidlig lungeødem – interstitiel mønster som udvikles til alveolær mønster.
• Kadielt ødem – typisk mere udtalt i hilar regionen af lungerne.
• Forøget vaskulær permabilitet – typisk mere udtalt dorsocaudal.

  • Hos katte er uklarhederne ofte spredte og uforudsigelige i deres fordeling.
  • Hjertesygdomme, venøs kongestion, pulmonal tromboemboli (PTE), pleural effusion vil typisk også kunne erkendes på røntgen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan ser de fire lungemønstre ud på røntgen?

A
  • Interstitiel – øget fibrosering af interstitierne ofte generaliseret diffus (tåget stregdannelse). ”skraldespandsdiagnose”.
  • Alveolær – øget fokal/multifokal gennemgående tågedannelse (uden streger). et klassisk tegn på alveolær lungemønster er air bronchogram (luftfyldt bronchiole (sort) som kan erkendes løbende over væskefyldte (hvide) alveoler)
  • Bronchiel – fortykket bronchievæg (doughnut tegning – skåret på tværs, jernbaner – skåret på langs)
  • Vaskulær – øget vaskulær tegning
17
Q

Hvad er den indledende terapi, hvilke farmaka bruges og hvordan behandle de enkelte sygdomme ved lungeødem?

A
  • Først og fremmest skal dyrene holdes i ro og undgå stress.
  • Iltning (hypoæmi)
  • Initial aggressiv terapi giver bedst prognose.

Farmaka:
• Bronchodilatores – mild diuretisk effekt og nedsætter bronchospasmer.
• Furosemid – diuretika, bruges i de fleste tilfælde ved lungeødem (må ikke gives til dyr med hypovolæmi)

Behandling af:
• Kardiogent ødem – typisk ses også pleural effusion, derfor thorakocentese.
• Hypoalbunæmi – Ødem: furosemid (undgå dog dehydrring og hypovolæmi). Albumin: kolloid eller plasma infusion.
• Overhydrering – stop væsketerapi, dernæst furosemid.
• Øget vaskulær permabilitet (inflammation) – svær at behandle. Giv ilt og find underliggende årsag og behandl den.
• ARSD – svær at behandle

18
Q

Hvad er prognosen for lungeødem?

A

Afhænger helt klart af hvor slemt lungeødemet er og evnen til at behandle den underliggende årsag. Aggressiv behandling tidligt i forløbet giver en bedre prognose uanset sygdom. ARDS har typisk en dårlig prognose.

19
Q

Hvad er årsagerne bag de forskellige væsketyper ved pleuraeffusioner?

A 
Klar transudat og modificeret transudat:
•	Højresidigt hjertesvigt
•	Pericardielle sygdomme
•	Hypoalbunæmi (klar transudat)
•	Neoplasi

Nonseptisk ekssudat:
• Feline infektiøs peritonitis (FIP) – typisk
• Neoplasi
• Lungetorsion

Septisk ekssudat:
• Pyothorax (idiopatisk – kat, fremmedlegeme der laver traume – hund)

Chylous effusion
• Chylothorax

Hemoragisk effusion
• Traume
• Rottegift
• Neoplasi

20
Q

Hvordan identificeres (klinisk billede) pleural effusion, og hvilke specifikke kendetegn?

A

Generelle kliniske tegn som ved dyspnø:
• Hurtig og overfladisk respiration
• Kræftanstrengelse ved inspiration og/el. eksspiration.
• Restriktive dæmpede lungelyde – mindre lungevolumen (lungerne kan ikke udvide sig).
• Der ses også takypnø og øget abdominal respiration.

Ved transudat stammende fra hjertet vil typisk også ses abnormal jungular pulse, arytmier, gallop rytme (3. og 4. hjertetone kan høres) og mislyde fra hjertet.

Nonseptisk ekssudat og feber er typisk tegn på FIP. Ved septisk exudat kan der også forekomme feber.

Ved septis ekssudat (pyothorax) ses tit feber, letargi, anorexi, vægttab. Symptomerne minde om symptomerne ved absces dannelse og kan enten være akutte (evt. septisk shock) eller kroniske.

Ved chylothorax ses tit letargi, anorexi, vægttab og motions intolerance.

Ved hemothorax kan typisk ses hypovolæmi og anæmi.

21
Q

Hvilken diagnostisk udredning skal der laves ved pleuraeffusion?

A
  • Anamnese, fuld klinisk undersøgelse, auskultation, mm.
  • Thoracocentese, altid vigtig at lave så patienten kan få sine lunger ekspanderet igen inden røntgen
  • Røntgen i 3 plan, hvis patienten er stabil må man gerne gøre dette uden thoracocentese.
  • Evt. ultralyd, god til hjerte som kan være svært at se ved væskefyldte lunger på røntgen.
  • Cytologi på væsken fra thoracocentesen – klassificering af væsken (transudat, modificeret transudat, ekssudat el. indehold af triclycerider (chylothorax)
22
Q

Hvilken terapi bør give ved pleuraeffusioner?

A

Først og fremmest er det vigtigt at tømme pleurahulen for væske (thorakocentese) så dyret kan få en bedre lungefunktion. Dernæst skal man fokusere på at finde den underliggende oversag og behandle den.

Ved pyothorax indeholder behandlingen antibiotika (IV til start), drainage af pleurahulen (plus skylning af brysthulen dagligt), og støtteterapti (fx væske). Det er vigtigt at bestemme bakterien så man sigter sin antibiotika kur efter det. Thorakotomi er nødvendighed for at fjerne det evt. fremmedlegeme der er ophavskilden til pyothoraxen. Det er generelt en lang og besværlig terapi de skal igennem.

23
Q

Hvad er prognosen for pleuraeffusioner?

A

Det kommer an på den underliggende årsag og især i hvilket stadie sygdommen er opdaget. Derudover er det vigtig med en aggressiv terapi.

Prognosen for pyothorax er nogenlunde til god, hvis de altså opdages i tide.

24
Q

Pulmonary tromboemboli

Årsagsforhold, patofysiologi, kliniske tegn

A

Årsagsforhold:
Kommer oftest pga sygdom i andre organer end lunger (fx hyperadrenocortisisme, immunmedieret hæmolytisk anæmi og mange andre)

Patofysiologi:
Der dannes en trombe et sted i kroppen, som afgiver en lille emboli . Denne kan dannes af flere årsager, fx venøs stase, turbulent blodflow, endothelskade og hyperkoagulation. Embolien kan derudover skyldes bakterier, parasitter, neoplasi eller fedt. Embolien fanges i de små kapillærer i lungerne.

Kliniske tegn:
Oftest:
Akut respiratorisk besvær
Kardiovaskulært shock og død kan forekomme

Men også:
Mildere eller mere kroniske tegn på tachypnø eller forøget respiratorisk besvær
Høj eller ”split second heart sound” kan evt høres ved auskultation (skyldes pulmonær hypertension)
Knitren eller hvæsen kan høres engang imellem

25
Q

Pulmonary tromboemboli

Diagnose, behandling, prognose

A

Diagnose:
Svær at stille med almindelig undersøgelser
Man skal altid have sygdommen i baghovedet, så man ikke overser den

Man kigger på kliniske tegn, røntgen af thorax, arteriel blod/gas analyse (hypoxi) og EKG
Typisk alvorlig dyspnø, men små eller ingen røntgentegn på respiratorisk sygdom
Der kan dog ses forskellige forandringer på røntgen, fx ødem eller områder uden blodforsyning

En sikker diagnose kan stilles med spiral (helisk) computertomografi, angiografi eller nukleær perfusionsscanning.

Behandling:
Akutte og alvorlige tilfælde behandles med shockterapi (glucocorticoider) og ilt (meget vigtigt)
Den underliggende sygdom behandles
Dyr mistænkt for hypercoagulabilitet behandles med antikoagulantica (fx heparin)

Prognose:
Afhænger af hvor alvorlige symptomerne er, og om det er muligt at behandle den underliggende sygdom
Men generelt er prognosen “guarded” (mellem “poor” og “fair”, kan blive værre eller bedre når som helst)

26
Q

Hvad er årsagerne bag chylothorax?

A

Idiopatisk – mest almindelige årsag

Kongenital
• Prædisponeret og kan udvikle sig senere i livet

Traumatisk
• Kirurgisk – fx thorakotomi
• Non-kirurgisk – fx trafik uheld

Non-traumatisk
•	Neoplasi – især mediastinal lymfom (kat)
•	Hjertelidelser
•	Dirofilaria 
•	Lunge torsion
•	Mm.
27
Q

Hvad er patofysiologien bag chylothorax?

A

Det er en samling af mælkehvid væske (chyle) i thorax, som indeholder stor mængde triglycerider og derfor farves hvid. Denne væske stammer fra ductus thoracicus som transporterer lymfevæske fra tarmene. Udover triglyceriderne indeholder væsken også lymfocytter, protein og vitaminer.

Fibrøs pleuritis og pericarditis kan ses sekundært til chylothorax. Især ses hos kat ses fibrøs pleuritis som nedsætter deres lunge ekspansion permanent.

28
Q

Hvordan identificeres (klinisk billede) chylothorax?

A

Ses hos dyr i alle aldre. Især Afghanske mynder og Shiba Inus er prædisponerede. De primære kliniske tegn er som ved dyspnø, som ses som akutte tegn ved præsentation i klinikken. Derudover ses tit letargi, anorexi, vægttab og motions intolerance som typisk har tilstede i længere tid.

29
Q

Hvilken diagnostisk udredning skal der laves ved chylothorax?

A

Stilles via thoracocentese, hvor man makroskopisk kan erkende den mælkehvide farve. Derudover laves cytologi hvor man tester for triglycerider.

Når chylothorax er bekræftet skal man finde den underliggende årsag. Dette gøres typisk via ultralydsscanning, test for lunge- og hjerteorm, mm.

30
Q

Hvilken terapi bør give ved chylothorax?

A

Først og fremmest er det vigtigt at tømme pleurahulen for væske (thorakocentese) så dyret kan få en bedre lungefunktion. Derudover er det vigtig med væske terapi med elektrolytter (denne tilstand giver tit elektrolyt ubalance). Dernæst skal man fokusere på at finde den underliggende oversag og behandle den.

I flere af de idiopatiske tilfælde vil der ske spontan helbredelse. Derfor starter man altid med medicinsk fremgang først. Denne består typisk af gentagende thoracocentese og fedtfattig diæt. Thoracocentesen laves på ejerens observationer om forøget respiration, respirationsbesvær el. nedsat aktivitet. Denne procedurer er med til at nedsætte fibrosen i pleurahulen. Denne behandling kan varer alt fra flere uger til måneder.

Ved traumatisk chylothorax sker der normal spontan helbredelse i løbet af 1-2 uger uden større behandling.

Hvis der ikke er bedring efter 2-3 mdr. med medicinsk behandling, skal man overveje kirurgisk terapi. Dette består af ligatur af ductus thoracicus og perikardectomi – kræver erfaren kirurg.

31
Q

Hvad er prognosen for chylothorax?

A

Ved en reversibel tilstand eller ved traumatisk chylothorax er prognosen god. Ved andre årsager er prognosen generelt dårligere. Dog kan en succesfuld operation gøre prognosen en del bedre.

32
Q

Pneumothorax
Definition
Hvad er tensionspneumothorax?

A

Ophobning af luft i pleurahulen pga et hul i luftvejene

Tensions pneumothorax:
Opstår hvis der dannes en envejs ”ventil” af det ødelagte væv, så luft kan komme ud i pleurahulen under inspiration, men kan ikke returnere under expiration.
Medfører øget tryk i pleurahulen og respirationsbesvær

33
Q

Traumatisk pneumothorax

Årsager, behandling

A

Meget hyppigere end spontan pneumothorax

Årsager:
• Traume
• Abdominal kirurgi (luft slipper igennem et uopdaget hul i diafragma)

Diagnose:
Anamnese (nyligt traume), klinisk undersøgelse, røntgen

Behandling:
Dyret holdes i ro, luft fjernes med thoracocentese, røntgenbilleder for at følge fremskridt

34
Q

Spontan pneumothorax

Årsager, diagnose, behandling

A

Ses meget sjældnere end traumatisk pneumothorax
Oftere i hund end kat

Årsager:
Opstår når der er en svækkelse af lungevævet omkring et luftfyldt hulrum, som går helt i stykker. 
•	Medfødte 
•	Idiopatiske 
•	Traume 
•	Kronisk luftvejssygdomme
•	Paragonimus (parasit)
•	Neoplasi, tromemboli, abcess, granulom (alle svækker lungevæggen)

Nogle dyr udvikler derefter tensionspneumothorax og får hurtigt store vejrtrækningsproblemer

Diagnose:
Thoracocentese kan stabilisere dyret (luften lukkes ud, dyret kan igen trække vejret)
Underliggende sygdom vurderes ved røntgen
Fæcesundersøgelse for Paragonimus æg
CT for at finde de svækkede områder

Behandling:
Hvis Patagonimus infektion så medicinsk behandling, ellers kirurgi

MKR smådyr (6 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions