Anæstesi Flashcards
Anæstesiinduktion af grise
Hvilket stof og hvilken dosis?
Propofol (meget kort virkning, resoirationsdepression) (Propovet)
Dosis: Til effekt ( ca. 1-3 mg/kg) IV
Start med at give halvdelen af den beregnede initialdosis langsomt IV – og dosér herefter fraktioneret – til effekt
Anæstesivedligehold
Hvilket stof og hvilke indstillinger af fordamper og iltflow?
Inhalationsanæstesi (Isofluran)
Vejledende isofluran fordamper indstilling (Justér altid til effekt!):
0-10 min: 1%
10-180 min: 2 – 2 1⁄2%
Ilt flow:
0-3 min: 2 L/min
3- 180 min: 2-3 gange iltforbrug
(Iltforbrug: ca. 6 ml/kg/min, Tidalvolumen: ca. 10 ml/kg)
Monitorering under anæstesi, hvad skal man kigge efter?
Cardiovaskulære system:
Puls: Kvalitet, rytme, styrke, frekvens
Hjerte: Styrke, rytme, frekvens (sammenhold med puls!)
Slimhindefarve (MM = mucous membranes)
Kapillærfyldningstid (CRT = capillary refill time)
Respirationssystem: Type, dybde, frekvens
Temperatur
Reflekser: Både under indsovning, under anæstesien samt under opvågning.
Synke
Palpebral
Øre
Anal
(Evt.septum nasi (tryne) refleks, (evt. cornea refleks))
Spontane bevægelser, Reaktion på stimuli (kirurgi)
Anæstesidybde: Kæbetonus, øjenposition, reflekser, puls, respiration.
Præmedicinering af grise
Hvilke stoffer og hvilken dosis?
Modificeret Zoletil-blanding (”grisemix” store husdyr)
1 hætteglas Zoletil 50 Vet. (tørstof) (Tiletamin 125 mg (anæstesi og analgesi) + Zolazepam 125 mg (muskelafslappende og antikonvulsivt)
6,25 ml Xylazin (alpha 2 agonist, analgetisk effekt, muskelafslappende, sedativt (Narcoxyl Vet.)
2,5 ml Butorphanol (opioid, analgesi) (Torbugesic Vet.)
1,25 ml Ketamin (kataleptisk anæstesi, analgesi) (Ketaminol Vet.)
Blandes i samme hætteglas og giver i alt 10 ml opløsning.
Opbevares på køl, da blandingen ellers mister sin effekt.
Dosis: 1 ml pr. 10 kg IM
Effekt på grisen: Slinger efter 1 min
Ligger ned efter 2-3 min.
Der kan suppleres med 1/3 dosis Zoletil-blanding IM ved mangelfuld effekt.
præanæstesiologisk evaluering?
Databank for Patienten
Klinisk undersøgelse
På baggrund as dette kan ASA klasisficering laves.
præanæstesiologisk evaluering - databank?
Køn, alder, race, klinisk status, diagnoser, problemliste, medicinering, paraklin.fund, procedure.
Præ-anæstesiologisk blodprofil (ældre dyr og klinisk syge)
Evaluering af:
• Anæstetika-bindingsevne (albumin binder farmaka, og det er kun det frie der har virkning)
• Ilttransport (anæstetiske farmaka indvirker på resp og kredsløb)
• Metabolisme (de fleste farmaka bliver metaboliseret i leveren)
• Ekskretion (restprodukter fra farmaka skal kunne elimineres. Urea, kreatinin.)
• Div. andre (f.eks. elektrolytforstyrrelser)
• Koagulationsprofil evt. (øget blødningstendens, bucal blødningstest (Dobermann)
præanæstesiologisk evaluering - klinisk undersøgelse?
Vægt Kondition Inspektion af slimhinder Capillary Refill Time (CRT) Auskultation af hjerte og lunger Palpation af femoral puls Temperatur, Puls og Respiration (TPR)
præanæstesiologisk evaluering - ASA klassificering?
ASA klassifikation, fysisk beskrivelse, eksempler:
1. Klinisk rask patient uden kendte lidelser
(fx elektive procedurer (OVE, OVH, kastration))
- Patienter med lokaliseret lidelse eller mild systemisk sygdom, der ikke påvirker almenbefindende (fx. behandlet diabetes mellitus, kompenseret hjertelidelse, hudtumor, lokal infektion, ukompliceret fraktur).
- Patienter med svær systemisk sygdom der påvirker almenbefindende (fx. ubehandlet diabetes mellitus, symptomgivende hjertelidelse, høj feber, moderat anæmi og dehydrering, hypoproteinæmi).
- Patienter med livstruende systemisk sygdom (fx. sepsis, organsvigt (f.eks. uræmi, hepatopati), svær dehydrering).
- Moribunde patienter der ikke forventes at leve mere end 24 timer med eller uden operation
(fx. shock, MODS, svære traumer).
E. Akutte patienter (fx. akut respirationssvigt, mavedrejning)

Hvad består anæstesi apparat af?
Gas tilførelse Trykmåler Dødsventil/overtryksventil Flowmeter Vaporizer (fordamper til iso) åndedræts system (fx. bain eller cirkel) ventilator (på nyere modeller)
Hvilke typer af anæstesi systemer findes der?
Åbent system
• Maske
Halvåbent system
• Ayer’st-rør
• Pædiatriskt-rør
• Bain system (ingen genåndning, ingen CO2 absorber, stort iltflow)
Halvlukket system
• Cirkelsystem m/åben overtryksventil (genåndning, CO2 absorber, lavere iltflow)
Lukket system (bruges næsten aldrig, meget svært) • Cirkelsystemm/lukket overtryksventil (iltflow identisk m/ patientens forbrug)
Hvad skal anæstesi udstyr kunne?
Tildele ilt og anæstesi gas
Frafører CO2 fra patienten.
Bain systemets opbygning?
Lille intern slange til inspiration (typisk rød) og stor rillet slange til ekspiration udenpå. Luften vender helt ude ved patienten, og der bliver tilført konstant flow af gas/ilt som skubber den ekspiratoriske luft væk. Der er også en respirationspose, som er det eneste flexible sted som tager hensyn til dyrets vejrtrækning. Dødsventil (skal altid være åben!!) til hvis flowet er for stort.
Cirkel systemets opbygning?
En slange til inspiration hvor der sidder en inspiratorisk ventil -> y-stykke -> patient -> y-stykke -> ekspiratorisk slange med ekspiratorisk ventil -> respirationspose og overskydsventil (dødsventil) -> absorber (fjerner CO2) -> forfra. For at mindske dead-space i y-stykket, kan ilt og gas tilførelsen flyttes om til den anden side af inspirationventilen (tvungen cirkulation).
Der er to slags: Ventiler på højkant (kube cirkel) > 5 kg og ventiler ligger (stor cirkel) > 10 kg.
Bain system - fordele og ulemper?
Fodele:
Flowet gør det meget let at regulerer og der er ingen dead-space.
Ulemper:
Meget dyrt at køre da man har et stort forbrug af både ilt og gas, som ikke bliver genbrugt.
Cirkel system - fordele og ulemper?
Fordele:
Bruger mindre ilt og gas end ved bain da det bliver genbrugt. Skal dog skrue mere op for iso’en (fortyndingsprincip).
Ulemper:
Svære at styre, da der er meget gas og ilt der skal ud af systemet først (tryk evt. på bypassventil).
Små dyr kan ikke trække inspirationsventilen.
Ayer’s T-rør opbygning? Fordel?
Fungerer på samme måde som Bain. Inspiration og ekspiration er dog opdelt i to rør der samles helt ude ved patienten. På den måde er stykket fra gassen til patienten meget kort (lille dead-space), og ydermere er slangerne mindre og blødere end bain. Det er derfor godt at bruge til meget små dyr (fx. killinger).
Brug af ventilator og værdier? Ulempe?
Ved ventilering lukkes for dødsventilen -> tryk på ventilator -> åben for dødsventil.
Brug af ventilator • ETCO2 = 35-45 mm Hg ca • ETCO2 = 32-40 mm Hg fe • TV = 10-20ml/kg • RR = 10-20/min • MV = 200ml/kg • Insp. Tryk = 10-20 cm H2O
Man påvirker kredsløbet negativt: Vi nedsætter det venøse tilbageflow til hjertet, når vi presser luften (imodsætning til fysiologien) ned i lungerne. Dette skyldes at trykket forplanter sig i thoraxhulen og venerne presses flade da de er så bløde. Dette resulterer i nedsat CO.
Hvornår er der brug for ventilatorer?
- Når ilt koncentrationen er for lav (under 90%, under 85% kritisk) for at undgå vævshypoxi og acidose.
- Hvis der opstår ventrikulære arytmier sfa. øget CO2.
- Når ilt optaget bliver for lille (ca. 60mmHg) som fører til bradykardi og myokardiel depression.
Tubus teori?
Rigtig længde for at undgå:
Meget dead-space.
Tubus er så lang at den kun er i den ene bronchiegren.
Cuff’en:
Skal pustes op så tubus blir i sin placering, undgår inspiration af slim ovs. og ekspiration af iso til omgivelser.
Må ikke pustes hårdt op, giver irritation af slimhinde.
Undgå for stor en tubus, da man risikerer n.vagus stmuli -> bradycardi og evt. hjertestop mens dyret stadig trækker vejret.
Patienten skal kobles af og der slukkes for flowmetret hvergang patienten skal vendes.
Undgå hård flexion af nakken, da det afklemmer tubus (skal bruge en anden type tubus).
Anæstesi, forhold i den aldrene patient?
- Nedsat evne til at kompenserer for ændringer blodtryk og blodvolumen
- 30% nedsat CO (cardiac output)
- Nedsat lungeeftergivenhed
- “high small-airway closing volume”?
- Nedsat oxygen niveau i artielt blod (PaO2)
Derfor skal der holdes konstant opsyn med dem.
Monitorering af puls?
Høj puls:
- lav PaO2 (ilt %)
- overfladisk anæstesi (evt. smerte)
- stof induceret (ketamin)
Lav puls:
- for dyb anæstesi
- forøget vagus tonus
- nedsat sympatikus (stof induceret)
Monitorering af respiration?
Høj RR:
- akkumulering af CO2 (høj PaCO2)
- Overfladisk anæstesi (evt. smerte)
- lav blodtryk
Lav RR:
- for dyb anæstesi
- lav PaCO2
- neuromuskulær blok
Anæstesi hund, standard præ.
- Acepromazin 0,01-0,03 mg/kg im
- Metadon 0,2-0,4 mg/kg im
- (Atropin 0,02-0,04 mg/kg im)
Denne vælges ved stabil patient der kan tåle lille blodtrykfald pga acepromazinen.
Kan også gives IV, her startes på halv dosis, derefter til effekt.
Anæstesi hund, alternativ præ.
- Metadon 0,2-0,4 mg/kg im
- (Atropin 0,02-0,04 mg/kg im)
- Diazepam 0,2mg/kg iv/ 0,4mg/kg im
Mindre sedation end standard, men ingen negativ kredsløbseffekt. Godt til syge patienter. Dårligere opvågning end standard, da diazepam (sederende) er ude af kredsløbet hurtigere end acepromazin.
Anæstesiinduktion, hund
Propofol 4mg/kg iv
• Forvent postiinduktionsapnø
• Intubering og ilttilledning
Halvdelen gives, derefter ventes lidt og der gives til effekt.
Vedligehold af anæstesi, hund
- Propofol (TIVA) (15-30mg/kg/t start med 20mg/kg/t og regulér efter behov)
- Isofluran (MAC 1,28 vol%)
- Sevofluran (MAC 2,35 vol %)
Præmedicinering 1, kat
• Acepromazin 0,05 mg/kg im
• Metadon 0,1-0,2 mg/kg im
• Evt. Ketamin 5 mg/kg im
Ketamin gives til katte der ikke er så vilde med at blive håndteret, da det giver mere sedation.
