Ortopædi Flashcards

1
Q

Korsbåndsruptur hos hund

Årsagsforhold, diagnose, kliniske tegn

A

Forekomst:
Cranial korsbåndsruptur er meget mere hyppig end caudal
Oftere i store racer

Årsagsforhold:
• Akut ruptur (ses ikke så meget mere)
• Kronisk forværring (arveligt (?), anatomisk konformation af leddet, kronisk overbelastning)

Diagnose/kliniske tegn:
Klinisk undersøgelse
• Anamnese
• Signalement (oftest store hunde)
• Bevægelse, sidde, stå (sidder med knæet ud til siden, ofte meget halt)
• Skuffebevægelse (ses ikke altid, lidt skuffebevægelse er normalt i unge hunde)

Røntgen (ledkapslen er hævet), rule out andre grunde til halthed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Korsbåndsruptur hos hund

Behandling, prognose

A

Behandling:
Konservativ behandling (hvile, vægttab osv, ingen kirurgi)
Kirurgi
• Fjerne ødelagte dele af miniske
• Stabilisere leddet. 3 metoder. Lateral sutur, TPLO (tibial plateau levelling osteotomy), TTA (tibial tuberosity advancement). Se detaljer på andet kort

Vægttab
Behandle evt atritis
Fysioterapi

Behandlingstype afhænger af hvilken type hund (yngre/ældre, stor/lille)
Ældre/små hunde kan måske nøjes med konservativ terapi eller lateral sutur

Prognose:
God efter kirurgi. Næsten alle får dog artritis i leddet som fører til nedsat aktivitet, ledstivhed osv på lang sigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Korsbåndsruptur hos hund

Kirurgiske metoder

A

Lateral sutur:
Man erstatter det ødelagte korsbånd med en sutur, så korsbåndets funktion kompenseres

TPLO (tibial plateau levelling osteotomy):
Toppen af tibia flyttes caudalt => ledfladen ændres => femur glider ikke ned ad tibia som før

TTA (tibial tuberosity advancement):
Patellaligament flyttes fremad ved at skære et stykke af tibia og fasthæfte det med plader og skruer => patellaligamentets træk udlignes og femur glider ikke

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Patellaluksation

Forekomst, årsager, diagnose.

A

Forekomst:
Medial luksation er meget mere hyppig end lateral
Ses oftere i små racer, og oftere i ældre hunde

Årsag: Linien fra m. quadriceps gennem patella til insertio for patellaligamenter er ofte ikke lige, men trækkes lidt lateralt af patella. Patella kan derfor have tendens til at luksere medialt pga trækket.

Diagnose/kliniske tegn:
”Skipping gate” (når den løber holder den benet løftet et par skridt)
Man kan mærke at patella er lukseret, eller man kan luksere den ved palpation
Inddeles i grader (0 - ¾ afhængig af hvilket system der bruges) efter om man kan luksere patella ved palpation og om man kan få den tilbage på plads

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Patellaluksation

Behandling og prognose

A

Behandling:
Konservativ terapi eller kirurgi
Flere kirurgiske metoder (se andet kort). Der anvendes evt en kombination af flere metoder.
Man vurderer om linien gennem patella er lige eller ej, da det har betydning for metodevalg
Konservativ vælges hvis luksationen er asymptomatisk eller patienten er gammel
Hos unge dyr bruges helst metoder der ikke involverer knogler, da væksten ellers kan forstyrres.

Prognose:
Op mod 50% af patienter vil stadig have luxation efter operation, dog af meget reduceret grad. Halthed midskes ofte meget eller fuldstændig.
De fleste får dog stadig artritis pga forkert slid i leddet uanset operationstype.
Luxation af sværeste grad har ringe prognose, de er svære at operere pga forandringer i led og funktionen af leddet er måske ikke bedre end før operationen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Patellaluksation
Kirurgiske muligheder
Hvilke metoder og hvad er deres mål/effekt?

A

De tre øverste bruges oftest

Troclearfuren gøres dybere.
Enten fordybes furen ved at skære lidt væv væk nede i furen, eller man sætter et stykke ekstra knogle på toppen af furen (= trochleoplastry).

Release and imbrication.
Vævet medialt for patella (ledkapsel og fascier) skæres lidt op for at løsne trækket = release.
Lateralt for patella skæres lidt væv væk og der sutureres, eller man overlapper fascierne og suturerer for at stramme = imbrication

Tibia tuberosity transposition.
Flytter insertio af patellaligamentet på tibia lateralt, så det mediale træk mindskes. Dur ikke hvis linien gennem patella er lige i forvejen.

Rectus femoris transfer.
Origo for m. rectus femoris (en del af quadriceps femoris) flyttes lateralt, så linien gennem patella bliver mere lige. Dur ikke hvis linien er lige i forvejen.

Femur osteotomi.
Femur skæres over distalt og den proximale roteres en smule, medvirker også til at linien bliver mere lige. Dur ikke hvis den er lige i forvejen. Primært på store hunde.

Anti-rotation suture.
Forhindrer tibia i at rotere, og vil derfor medvirke til at linien gennem patella bliver mere lige.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke led er klinisk mest relevante og hvilken type led er det?

A

Membri thoracici
• Art. Humeri – kugle led
• Art. Cubiti – hængsel led

Membri pelvivi
• Art. Sacroiliaca – ?
• Art. Coxae – kugle led
• Art. Genus - ?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke knogler og vigtige knoglestrukturer består articulatio humeri af?

A

Scapula
• Spina scapula – kam på scapula
• Cavitas glenoidalis – ledhulen hvor caput humeri er placeret
• Tuberculum supraglenoidale – cranialt udspring hvor biceps fæstner

Humerus
• Caput humeri – hoved af humerus
• Collum humeri – nakken af humerus, lige under caput
• Tuberculum majus – craniolateralt for caput humeri
• Tuberculum minus – craniomedialt for caput humeri
• Sulcus intertubercularis – kløft mellem de to tuberkler hvor biceps senen løber
• Tuberositas deltoidea – lateral på skaftet af humerus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke vigtige ligamenter og ledudposninger består articulatio humeri af?

A
  • Labrum glenoidale – ledlæbe der sidder i forlængelse af cavitas glenoidale
  • Lig. glenohumerale lateralis og medialis – lateralt og medialt ligament der er med til at stabiliserer leddet og begrænse bevægelse

• På carnivorer er der to craniale og en caudolateral udposninger på ledkapslen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke vigtige muskler består articulatio humeri af?

A

Skulder

Lateral
• m. supraspinatus – extendere og stabiliserer leddet. Liggende på scapula craniodorsalt for spina
• m. infraspinatus – liggende på scapula caudoventral for spina, fungerer som collateralt liggament til skulderleddet.
• m. deltoideus – liggende tværs over skulderledet og forbinder scapula med humeri (tuberositas deltoidea). Flexerer leedet og hjælper med abduktion og rotation.

Medial
• m. teres major – flexor. Forbinder caudale rand af scapula med humerus
• m. subscapularis – extensor. Liggende under scapula, fungere
• m. coracobrachialis – forbinder scapula med tuberculom major og medialt skaft af humerus. Den laver adduktion og udad rotation af skulderleddet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke knogler og vigtige knoglestrukturer består articulatio cubiti af?

A

Humerus
• condylus humeri – cranialt, danner ledflade med ulna og radius
• epicondylus laterale og mediale – caudalt, fæsne for distale muskler
• fossa olecranon - kløft mellem epicondyllerne hvor kontakten med olecranon er
• fossa radialis – cranial, lige over condylen
• foramen suprathrocleare – hos hund, hul mellem de to fossa’er
• foramen supracondylare – hos kat, hul i epicondylus mediale

Radius (”den store”)
• caput radii – fladen (fovea capitis radii) mod condylus humeri

Ulna (”den lille”)
• olecranon – ”albue spidsen”, som støder op mod fossa olecranon
• processus anconeus, udspring der passer ind i foramen supratrocleare

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke vigtige ligamenter og ledudposninger består articulatio cubiti af?

A
  • Lig. collaterale cubiti laterale – mellem laterale epicondyl og radius/ulna
  • Lig. collaterale cubiti mediale – mellem mediale epicondyl og radius /ulna
  • Lig. olecranon - fæstner mellem den mediale epikondyl og processus anconeus, forstærker ledkapslen i flexion

• Tre ledudposninger. Caudalt proximalt for fossa olecranon, (caudodorsal udposning), cranieal er der en medialt under m. biceps og en lateralt under m. extensor digitalis communis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke vigtige bursaer består articulatio cubiti af?

A

• Bursa subtendinea triciptitis brachii – mellem senen fra triceps og olecranon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke vigtige muskler består articulatio cubiti af?

A
  • m. brachialis – flexor. Løber fra caudal flade proximalt på humerus til medialt på radius og ulna.
  • m. biceps brachii – flexor af albue, extensor af skulder. Løber fra scapula gennem Sulcus intertubercularis til radius (stærkeste del) og ulna
  • m. triceps brachii - extensor af albue og skulder. Løber fra caudale scapula over humerus til olecranon
  • m. anconeus – extensor. Løber fra distal humerus til lateralt på olecranon
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke knogler og vigtige knoglestrukturer består articulatio sacroiliaca af?

A

Pelvis
• Ilium
- ala ossis ilii – vinger på ilium
- tuber coxae – dorsolaterale (hjørne) palperbare struktur på ilium
- crista iliaca - dorsale palperbare rand på ilium forbinder typer sacrale og tuber coxae
• Iscium
- tuber ischiadicum - dorsocaudale palperbare struktur på iscium
• Pupis

Sacrum
- tuber sacrale - dorsale palperbare struktur på sacrum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke vigtige ligamenter og ledudposninger består articulatio sacroiliaca af?

A
  • Lig. sacroiliaca interossea – binder mellem sacrum og ilium
  • Lig. sacroiliaca dorsalia – delt ligament. Mellem tuber sacrum og proximal ilium.
  • Lig. sacrotuberale – mellem sacrum og tuber ischiadicum
17
Q

Hvilke knogler og vigtige knoglestrukturer består articulatio coxae af?

A
  • acetabulum - det sted hvor hvor de tre pelvis knogler mødes sammen med den lille knogle acetabulum. Skålen hvor femur har fæstne.
  • Facies lunata – halvmåneformet kam på acetabulum
  • Fossa acetabuli – den centrale dybde i acetabulum
  • Insisura acetabuli – åbningen i fasies lunata hvor femur passer i

Femur
• caput ossis femoris – hoved som passer ind i acetabulum
• fovea capitis – lille udhuling hvor ligament mellem caput femoris og acetabulum fæstner
• trochanter major – udspring hvor store muskler fæstner (fx gluteus)

18
Q

Hvilke vigtige ligamenter består articulatio coxae af?

A
  • Labrum acetabulare – bruskstykke der sidder i forlængelse af acetabulum
  • Lig. capitis ossis femoris – ligament mellem mellem caput femoris og acetabulum
  • Lig. transversum acetabuli – går tværs over insisura acetabuli og holder det andet ligament og femur på plads
19
Q

Hvilke vigtige muskler består articulatio coxae af?

A

Balde muskulatur
• m. gluteus – tre forskellige. Udspringer fra lumbare vertebra og pelvis og fæstner på trochanter major. For benet bagud og extendere hoften
• m. tensor facsia latae - udspringer fra tuber coxae og fæstner på fascia latae. For benet fremad

Caudale lårmuskler
• m. biceps femoris – udspringer fra sacrum og pelvis og fæstner på patella. Flexerer knæet.
• m. abductor cruris caudalis – fra hofte til cruris. Trækker benet opad.
• m. semitendinosus – fra vertebra og pelvis til tibia. Flexerer knæ og extendere hofte.
• m. semimembranosus – fra vertebra og pelvis til mediale condyl på femur og tibia. Extendere hofte og adderer benet.

Craniale lårmuskler
• m. quadratus femoris – fra ilium og femur til patella. Flexerer hofteled og extendere knæled.

Mediale lårmuskler
• m. sartorius – fra tuber coxae til underben. Addere og får benet fremad
• m. gracialis, m. pectineus og m. adductor – addere alle tre benet

20
Q

Hvilke knogler og vigtige knoglestrukturer består articulatio genus af?

A

Femur
• condylus lateralis og medialis - danner artikulationsflade med tibia
• trochlea ossis femoris – to kamme separeret af en kløft der artikulerer med patella

Tibia
• facies articularis – ledfladen mod femur
• condylus mediale og laterale – lateral condyl fæstner til fibula
• tuberositas tibiae – udspring til muskelfæstne

Patella
• facies articularis – fladen mod femur

Fibula
• caput fibulae – hoved på fibula
• malleolus lateralis – distale del af fibula

21
Q

Hvilke vigtige ligamenter og ledudposninger består articulatio genus af?

A

• Menisci laterale og mediale – laterale og mediale menisker

Intra-articulære ligamenter
• Lig. cruciata caudale - fra condylus femoris medial caudodistalt til tibia
• Lig. cruciata craniale – fra condylus femoris lateral craniodistalt til tibia

Extra-artikulære ligamenter
• Lig. collaterale laterale og mediale– fra femur til tibia/fibula der forløber lateralt og medialt
• Lig. femoropatellare lateralis og medialis – fra patella til femur
• Lig. patellae – fra m. quadriceps femoris over patella til tibia

Udposninger
• ved femoropatellar leddet
• ved femorotibial leddet lateralt og medialt

22
Q

Hvilke vigtige bursaer består articulatio genus af?

A

• Bursa infrapatellaris distalis – beskytter lig. patellae intermedium mod tuberositas tibiae

23
Q

Hvilke vigtige muskler består articulatio genus af?

A

Caudale lårmuskler
• m. biceps femoris – udspringer fra sacrum og pelvis og fæstner på patella. Flexerer knæet.
• m. abductor cruris caudalis – fra hofte til cruris. Trækker benet opad.
• m. semitendinosus – fra vertebra og pelvis til tibia. Flexerer knæ og extendere hofte.
• m. semimembranosus – fra vertebra og pelvis til mediale condyl på femur og tibia. Extendere hofte og adderer benet.

Craniale lårmuskler
• m. quadratus femoris – fra ilium og femur til patella. Flexerer hofteled og extendere knæled.

Underbensmuskulatur
Flexorer
• m. tibialis cranialis
• m. fibularis, longus, brevis og tertius

Extensere
• m. gastrocnemius
• m. soleus

24
Q

Hvilke led og strukturer har væsentlig veterinærmedicinsk betydning hos hund og kat?

A

Knæled
• korsbåndsruptur
• Patellaluksationer

Albueled
• Albue dysplasi

Hofteled
• Hofleledsdysplasi

25
Q

Hvad er årsagen til og hvor stor er forekomsten af hofteledsdysplasi?

A

Det bliver inddelt i to grupper. Luxation som er en fuldstændig separation mellem caput femoris og acetabulum og subluxation som er en partiel separation.

Det forekommer typisk hos store racer, enten hos helt unge hunde med hofte slaphed eller hos voksne hunde med osteoartritis. Hofteledsdysplasi er meget sjælden hos kat.

26
Q

Hvad er patofysiologien bag hofteledsdysplasi?

A

Årsagerne bag hofteledsdysplasi er både afhængig af nedarvning (vigtigst) og miljø. Ved for hurtig vægtstigning og vækst (gennem for stort foderindtag) kan der ske en fejludvikling af støttende soft tissue som kan udvikle sig til hofteledsdysplasi.

Hip laxity (hofteslaphed – hos unge dyr) er et tidligt klinisk tegn som kan fører til led forandringer. Det stammer typisk fra en synovitis hvor der ses en forøget mængde synovial væske. Dette ødelægger sugekop-effekten imellem ledfladerne og ledstabiliteten. Dette er medvirkende til hofteslaphed og senere subluxation.

Subluxationen strækker den fibrøse ledkapsel hvilket giver smerte og halthed. Subluxationen fører til et forkert slid hvor caput femoris vil bevæge sig ind og ud af acetabulum. Dette kan fører til frakturer af acetabulum.

Fysiologisk vil der ske en fortykning af knoglerne og ledkapslen for at modvirke subluxationen (hofteslaphed). Dette modvirker den smerte der ellers er tilstede, men artikulationsfladen er stadig reduceret hvilket fører til et præmatur slid af ledbrusken som også fører til smerte.

Hos det ældre dyr ses smerte pga. osteoartritis.

27
Q

Hvordan identificeres (klinisk billede) hofteledsdysplasi?

A

Hos unge hunde ses det at de tit har svært ved at rejse sig efter hvile, motionsintolerance, intermitterende eller konstant halthed. Ses typisk ved 5-10 mdr gamle hvalpe.
Klinisk ses der smerteytring ved manipulation og nedsat udvikling af pelvis muskulatur.

Hos voksne dyr er et af de vigtigste tegn også motionsintolerance. Derudover kan der ses progressiv DJD (degenerative joint disease) pga. af besvær med at rejse sig, halthed efter motion, atrofi af pelvis muskulatur, evt. vraltende gang pga. abnormal bevægelse af bagben. Typisk kommer disse i klinikken efter en pludselig forværring efter forøget aktivitet eller skade. Klinisk ses der smerteytring ved manipulation, og nedsat bevægelighed. Ofte vil de kliniske tegn ikke korrelerer med røntgenbillederne. Dyr med moderate og svær dysplasi kan være asymptomatiske.

28
Q

Hvilken diagnostisk udredning skal der laves ved hofteledsdysplasi?

A

Primært røntgen bruges, hvor de ligger ventrodorsalt med bagbenene extenderet. Hvis der ikke ses en forandring på røntgen kan man lave arthroskopi.

Kliniske tegn og røntgen billeder korrelerer ikke altid. Nogle hunde med moderat eller svær dysplasi er asymptomatiske.

29
Q

Hvilken terapi skal der gives ved hofteledsdysplasi?

A

Afhænger af det kliniske billede, de diagnostiske udredninger, alder og ubehag.

Selvom det kirurgiske tilgang har en god prognose er det et stor invasivt indgreb og ¾ vil få en acceptabel funktion igen (især hos de unge individer) ved medicinsk behandling.

Medicinsk behandling:
Initialt:
• Smertestillinde og så skal de forholde sig i ro (her vil den kroppen selv modvirke dysplasien via fortykkelse af knogle og ledkapsel)

Derefter:
• Langsom vil man herefter begynde at hjælpe leddet i gang via forskellige terapeutiske øvelser.

På sigt:
• Vægtkontrol
• Kost tilskud (omega 3 og glucosamid)
• Høj aktivitets handlinger må kun ske i kort tid

Kirurgisk

Juvenile pubic symphysiodesis (JPS): Laves på hvalpe der er under 20 uger gamle med subluxation. Her laves et indgreb således at væksten af pelvis ændres og hvalpen vil vokse til bedre kontakt mellem ledfladerne.

Pelvis osteotomi: Denne procedurer egner sig typisk til brugshunde. Her vil du gå ind kirurgisk og flytte acetabulum således at man får en tæt kontakt mellem ledfladerne. Dette kan man gøre hvis der ikke er sket nogle store forandringer af knogle og led strukturer.

Total hip replacement (THR): Laves så sent i dyrets alder som mulig (da det ikke holder uendeligt). Kræver meget erfaren kirurg. Her går man ind og skifter caput femoris og acetabulum ud med et kunstigt led.

Caput femoris excision (FHO – femoral head and neck ostectomy): Her fjerner man caput femoris og laver derved et falskt fibrøst led der understøttes af muskulaturen. Hos unge dyr skal man være sikker på sin diagnose, og at det ikke kan heles af sig selv over tid. Kan bruges hos både store og små racer, dog bedst resultat ved små racer.

30
Q

Hvad er prognosen for hofteledsdysplasi?

A

Er afhængig af hvor længe hunden har gået med det, i hvor svær en grad den har det og hvor store forandringer der er inden man laver kirurgisk indgreb.

31
Q

Hvad er hofte luxation og hvad er årsagen?

A

Hofte luxation (coxofemoral luxation): Her hopper caput femoralis helt ud af acetabulum.

  • Kan deles op i craniodorsalt (hyppigst) og ventrocaudalt
  • Ses tit i forbindelse med påkørsler og sekundært til hofteledsdysplasi (dårlig prognose)
  • Der ses altid en komplet ruptur af lig. capitis ossis femoris (lig mellem caput femoris og bunden af) acetabulum
  • Der kan ses en ruptur af ledkapslen
  • Disse skal altid behandles med det samme for at undgå yderligere skade på omliggende væv
32
Q

Hvordan ses hofte luxation ved klinisk undersøgelse?

A

Hunden præsenteres med unilateral ikke vægtbærende halthed

Kigger på 3 punkter: tuber ischii, crista iliaca og trochanter major på femur.
Disse 3 punkter vil under normale omstændigheder danne en tænkt trekant.
Ved craniodorsal luxation vil man se at trochanter major vil ligge på linje (craniodorsalt) med de to andre punkter. Dette ses via røntgen.

33
Q

Hvordan behandler man hofte luxation og hvad er prognosen?

A

Medicinsk: Man kan manipulerer caput femoris tilbage på plads (lukket reduktion). Kræver anæstesi. Prognose ca. 50%.

Kirurgisk: Åben reduktion. Laves hvis man har mistanke om ledkapsel ruptur eller en fraktur. Her undersøges også hvor beskadiget det omliggende væv er og om man hellere burde lave en THR (total hip replacement) eller FHO (femoral head and neck osteomy/caput femoris excision). Prognose 85-90% uanset teknikken.