Rendall 2006: Defensive Realism and the Concert of Europe.

Question 1

Hvad er Rendalls ærinde?

Answer 1

1. Mearsheimer tager fejl i sin påstand om at stater, grundet strukturens incitament, er villige til at løbe stor risici for at blive hegemoner.
2. Neorealismen kan ikke forklare alt ud fra systemiske variable.

Question 2

Hvilken kritik rejser Rendall af Mearsheimers metode?

Answer 2

Mearsheimers cases er kun revisionistiske stater, hvorfor hans konklusioner er biased. Han burde inddrage revisionistiske + status-quo stater med potentielle militære kapabiliteter.

Question 3

Hvordan modargumenterer Rendall Mearsheimer og den offensive realisme?

Answer 3

Analyse af fire kriser i 1814-1848 viser, at stormagter godt kan udvise beherskelse og lade chancer for hegemoni passere. Statslederne forfulgte IKKE en ambition om at etablere sig som hegemon, selvom muligheden var tilstede, men derimod favoriserede magtbalance og status quo. Defensiv realisme giver derfor en bedre forklaring, i det den neorealistiske grundlæggende antagelser forsat er intakt: Staterne forsøgte at overleve (her ved at undgå en militær katastrofe).

Question 4

Hvilke cases undersøger Rendall, og hvilket analyseniveau benytter han?

Answer 4

Rendall benytter sig af fire cases for at bevise at magtbalancen faktisk forhindrede en række krige i perioden 1814-1848 (Den Europæiske Koncert). Deres reaktion på anarkiet forklarer Rendall på unit-level – altså på statsleder og regimeniveauet.

Question 5

Hvordan forklarer Rendall Polen/Sachsen krisen i 1815?

Answer 5

Kontekst: Rusland og Preussen forsøger at tilegne sig hhv. Polen og Sachsen ved Wienerkongressen i 1814/1815. England, Frankrig og Østrig er bekymrede for Preussens voksende magt og danner en defensiv alliance i 1815 mod Preussen og Rusland. Rusland opnår sin umiddelbare ambition om at sikre sig Polen, men Preussen må tage sig til takke med halvdelen af Sachsen.
Offensiv realisme: Ifølge Mearsheimers offensive realisme (udlagt af Rendall) burde Rusland forsøge at sikre sig regionalt hegemoni over Europa. Rusland var exceptionelt stærk i denne periode og kunne principielt godt have vundet den krig, der var tæt på at bryde ud.
Defensiv realisme: Rendall forklarer Ruslands kompromissøgende udenrigspolitik med defensiv realisme på strukturniveau og enhedsniveau:
a. struktur: Rusland ekspanderer ikke, fordi en udvidelse af Ruslands territorium ville stille Rusland mere sårbart → balanceringsfrygt.
b. unit: Samtidig hæfter Rendall sig også ved, at de involverede Russiske tsarer havde moralske værdier, der talte imod aggressiv ekspansion.

Question 6

Bonus: Hvad er Wienerkongressen?

Answer 6

Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene. Retningslinjer for Wienerkongressen var at genoprette ligevægten fra før den franske revolution og at skabe garantier mod fremtidige franske erobringer.

Question 7

Hvad er Rendall for en realist?

Answer 7

Statsmændenes ønske om fred og perception af magtbalancen spillede en afgørende rolle for Ruslands defensive udenrigspolitik → betinget realisme = neoklassisk realisme.

Han mener vist, at Waltz også er betinget realist, hvilket han nok ikke vil være enig i.