Regulering af Det Arterielle BT

Question 1

Hvordan regulerer nervesystemet kredsløbet og hjertet?

Answer 1

Via det kardiovaskulære center i medulla oblingata. Kardielle venter regulerer pumpeaktiviteten, via sympatisk og parasympatisk aktivitet, og det vasomotoriske center regulerer graden af karkonstriktion gennem sympatisk motoraktivitet til den glatte muskulatur.

Question 2

Hvilke sanseceller registrerer ændringer i BT?

Answer 2

Trykfølsomme sanseceller kaldet betareceptorer. Placeret i de store arterielle kar.

Question 3

Hvad bestemmer det arterielle BT?

Answer 3

Arterielt BT = minutvolumen X totale perifere modstand

Question 4

Hvor sender baroreceptorer information til?

Answer 4

Til det kardiovaskulære center, hvor et fald i BT vil udløse karkonstriktion, øget puls og større kontraktilitet i hjertet.

Question 5

Hvad sker der ved særligt stor fald i det arterielle BT?

Answer 5

Sympatisk aktivitet vil via det vasomotoriske center udløse øget sympatisk aktivitet og dermed kontraktion af den glatte muskulatur i venerne, som vil presse blod tilbage til hjertet, der derved fyldes bedre. Det giver større slagvolumen (Frank-Starling) og dermed større minutvolumen. En del af blodet i det venøse blodreservoir løber altså ind i de arterielle kar og får BT til at stige.

Question 6

Hvilke centre i hjernen påvirker det kardiovaskulære center?

Answer 6

Hypothalamus. Dorsale del > fald i PF via øget para- og nedsat parasympatisk aktivitet. Anteriore del > fight og flugt respons med tachycardia, karkonstriktion i nyrer og hypertension og kardilatation i skeletmuskler. Input fra hypothalamus er under indflydelse fra det limniske system, cortex.
Cerebellum medfører karkonstriktion i splanchnicus og nyrer, hvilket sikrer, at det ekstra minutvolumen tilføres musklerne og ikke de indre organer.