Reeksamen 2020 Flashcards
Transport af glukose ind i såkaldte betaceller i pankreas (bugspytkirtlen) udløser frisætning af hormonet insulin, der er involveret i reguleringen af koncentrationen af glukose (sukkerstof) i blodet.
Omsætning af glukose fra blodet i betacellerne giver anledning til syntese af ATP, som hæmmer åbningen af en ATP-følsom K+-kanal i betacellerne. Hæmningen af K+-kanalerne vil, gennem nogle trin, inducere åbning af såkaldte spændingsafhængige Ca2+-kanaler i plasmamembranen. Koncentrationen af Ca2+ stiger derved i cytosolen, hvilket inducerer frisætning af insulin via exocytose.
A (25%) Redegør kort for, hvilken vej K+ vil bevæge sig gennem den ATP-følsomme kanal, ud eller ind ad cellen.
K+ vil bevæge sig ud ad cellen, da der er en gradient over membranen, hvor koncentrationen af K+ altid er størst inde i cellen.
Patienter der lider af type 2 diabetes behandles ofte med såkaldte GLP-1-analoger. Disse påvirker en receptor i betacellens membran, der giver anledning til syntese af second messengeren cAMP.
B (25%) Angiv hvilken receptor-type der sandsynligvis er tale om samt beskriv kort de trin, der indgår fra receptoren er blevet aktiveret til cAMP er dannet.
Der må være tale om en G protein-koblet receptor, der kobler til Gs. Efter aktivering af receptoren, vil Gs løsrives fra receptoren og binde til enzymet adenylyl cyclase (AC) i plasmamembranen. AC’en vil nu blive aktiveret og syntetisere cAMP fra ATP.
C (25%) Redegør kort for, hvilken betydning det ville have for transporten af glukose, hvis betacellerne havde et Na+-koblet, symport glukosetransportsystem.
Hvis transporten af glukose var koblet symport til Na+, ville transportsystemet kunne udnytte Na+-gradienten til at ”pumpe” glukose ind i betacellen og opretholde en koncentrationsgradient, hvor der var mere glukose inde i betacellen end udenfor (i blodbanen).
En specialestuderende ønsker at undersøge frisætning af insulin fra dyrkede betaceller. Først vil hun gerne finde ud af, hvilken type af glukosetransportør (GLUT), der er aktiv i betacellerne. Hun tester derfor tre stoffer der non-kompetitivt hæmmer henholdsvis GLUT type 1, 2 og 3. Data fra forsøget finder du nedenfor.
Både GLUT-1 og GLUT-2 hæmmerne påvirker Vmax (app) i negativ retning, mens GLUT-3 hæmmeren ingen effekt har. Det tyder derfor på, at GLUT-1 og GLUT-2-medieret transport er aktive i betacellerne og dermed dominerer transporten. [At svare at GLUT-2 dominerer er også ok, da GLUT-2 hæmmeren påvirker Vmax (app) mest. Det vil dog afhænge af hæmmernes evne til at hæmme
