Pengeinstitutter

Question 1

Hvordan inddeler Finanstilsynet pengeinstitutterne i grupperne 1 - 4?

Answer 1

Ud fra størrelsen på deres arbejdende kapital - summen af udlån, obligationer, kapitalindskud og egenkapital

Question 2

Befinder de store bankerne sig i gruppe 1 eller gruppe 4?

Answer 2

Gruppe 1 befinder bankerne med arbejdende kapital på mere end 65 mia. kr.

Question 3

Hvad lever bankerne af?

Answer 3

Modtager penge som indlån og låner disse ud som udlån. Derudover, hvis bankerne betaler mindre i rente til indlånene end de får af renteindtægter ved udlånene.

Question 4

Hvad er interbankmarked?

Answer 4

Når man låner ved andre banker

Question 5

Hvad vil det sige at bankerne har indlånsoverskud?

Answer 5

Hvis kunder har placeret flere penge i banken end banken har udlånt.

Question 6

Hvad vil det sige at bankerne har indlånsunderskud?

Answer 6

Hvis banken har udlånt flere penge end bankens kunder har placeret i banken

Question 7

Hvilke rådgivningsopgaver har bankerne?

Answer 7

Rådgivning om finansiering om boligkøb, pensionsrådgivning, investeringsrådgivning, værdipapirhandel mm.

Question 8

Hvad er rentemarginalen

Answer 8

Forskellen på renten der er ved indlån og udlån.

Forskellen mellem den rente, som bankerne låner penge ud til og den rente, som bankerne tager indlån ind til.

Question 9

Hvad er rentemarginalen i gennemsnit i dag?

Answer 9

4% for virksomheder

5% for private husholdninger

Question 10

Hvad er kreditrisiko

Answer 10

Evnen til at prissætte en risiko som banken påtager sig når man udsteder lån og kreditter

Question 11

Hvad er renterisiko?

Answer 11

Hvordan obligationer og andre renterelaterede forretninger ændrer værdi, når markedsrenten ændre.
Illustreres via rentevippen. Når markedsrenten stiger, så falder kursen på obligationer - og omvendt.

Question 12

Hvordan er rentefølsomheden på en kort obligation i forhold til en lang obligation?

Answer 12

Jo længere levetid obligationen har, desto større er renterisikoen.

Det er ligesom vippen i svømmehallen. Jo længere vippen er, desto mere fleksibel er vippen - altså obligationen.

Question 13

Hvad er valutarisiko?

Answer 13

Når institutter har tilgodehavende i en valuta - og forpligtelserne i anden valuta.
Eksempelvis et lån i en udenlandsk valuta som veksles til danske kroner - så kan værdi ændres fra indgåelsestidspunktet til tilbagebetalingstidspunktet.

Question 14

Hvordan vil man opleve en finansiel gevinst gennem valutarisiko?

Answer 14

Hvis det er billigere at indfri lånet i en udenlandsk bank med danske kroner (når kronen styrkes) - har er der tjent på at lave lån i en anden valuta.

Question 15

Hvem er operationel risiko?

Answer 15

Faren for at tabe penge grundet systemmæssige eller menneskelige fejl