Pato, generelt Flashcards

1
Q

Hvilke parametre skal patologen vurdere ift lumpektomipræparater fra en med mammacancer?

A

Tumortype, tumorstørrelse, tumorgrad, afstande til resektionsrande, receptorstatus og lymfeknudestatus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Definer target-behandling.

A

Lægemiddel, der blokerer væksten og spredningen af cancer ved at blokere specifikke molekyler (eks en R) som er involveret i tumor vækst og progression.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv eksempler på molekylære/biologiske angrebspunkter ved target-behandling.

A

Receptorer (eks EGFR), molekylære intracellulære parthways (tyrosin kinase), ligand (VEGF), immun-checkpoints (PDL1, PDL, CTLA-4).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er bevacizumab og hvordan virker det?

A

Det er et antistof-target. Det hæmmer væksten af blodkar, som forsyner tumor med ilt og næring.
B binder til liganden for VEGF (vascular endothelial growth factor, produceret af tumor), så VEGF-R (på tumors blodkar) forhindres i at aktivere intracellulære kaskader, og herved hæmmes angiogenesen.

Ved aktivering af VEGF-R aktiveres transfosforylering, og derved initieres en kaskade af signalveje, der fører til øget angiogenese.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad kræves for at man kan stille diagnosen kolorektal karcinom, og hvor findes det sporadiske koloraktale karcinom oftest?

A

Gennembrud af lamina muscolaris mucosa.

Det findes oftest i colon sigmoideum og rectum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan metastaserer karcinomer?

A

Via lymfebaner, først til lokale lymfeknuder, derefter til regionale lymfeknuder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan metastaserer sarkomer?

A

Hæmatogent.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor findes primær tumor, hvis metastasen er adenocarcinom?

Kom med eksempler.

A

I organer med cylinderepithel.

Eks oesophagus (efter metaplasi), ventrikel, pancreas, colorectum, nyre, ovarie, endometrium, prostata.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor findes primær tumor, hvis metastasen er småcellet tumor?

A

Flere forskellige celler….

Malignt lymfom, neuroendokrint karcinom (SCLC), germinalecelle, sarkom.

Disse er svære at klassificere uden ImmunHistoChemisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Definer en neoplastiske celle.

A

Når cellens proliferation unddrager sig den normale vækstregulering.
En neoplasi består af neoplastiske celler og et struma, som i samspil er ansvarlige for neoplasmiens egenskaber.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Definer benigne neoplasier.

A
Vokser ekspansivt (udvidende) og når som regel kun en begrænset størrelse. 
De kaldes ofte 'polyp', 'fibrom' eller 'adenom'.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Definer maligne neoplasier.

A

Visker invasivt (infiltrerende) og destruktivt, og kan sprede sig i form af metastaser (sekundære tumorer) til andre organer.
De maligne celler i primær tumor opstået ‘in loco’ ligner (morfologisk og fænotypisk) vævet i organet.
Sekundærsumor ligner primærtumor morfologisk.
Dette er kræft.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke celler er mest sandsynlige, til at udvikle en cancer?

A

Celler, der deler sig hyppigt. Eks epitheliale celler.

Meget sjældent i mesodermalt deriverede celler: binde-, knogle-, muskel-, nervevæv (særligt neuroner) og kar.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Nævn faserne af neoplasi fra normal væv til spredning.

A
  1. Normal
  2. Hyperplasi
  3. Focal proliferation
  4. Dysplasi
  5. Mikroinvasion
  6. Metastase
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Nævn de 5 mest hyppige cancerformer for kvinder.

A
  1. Bryst
  2. Lunge
  3. Colon
  4. Modermærke
  5. Hjerne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Nævn de 5 mest hyppige cancerformer for mænd.

A
  1. Prostata
  2. Lunge
  3. Colon
  4. Blære
  5. Rectum og anus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Nævn de 5(/2) mest hyppige cancerformer for børn.

A
  1. Hjernen
  2. Leukæmi
    Udgør tilsammen over 50%
  3. Lymfe
  4. Bindevæv
  5. Nyre
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Karakteriser en benign tumor.

A

Velafgrænset, afrundet, symmetrisk, ekspansivt voksende, bevaret vævsstruktur, metastaserer ikke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Karakteriser en malign tumor.

A

Uskarpt afgrænset, uregelmæssig, infiltrativ vækst, nekrose, blødning, ulceration, evne til metastasering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Definer metastasering.

A

Et fænomen, hvor en malign tumor afgiver celler, som vis lymfe-, blodkar eller serøse hulheder når andre organer og danner sekundære tumorer. Disse er morfologisk og fænotypisk sv.t. primær tumor.

21
Q

Definer direkte invasion.

A

Neoplastiske celler vokser ind i det omkringliggende væv, resulterende i nogen grad af destruktion.

22
Q

Hvad er betydningen af prefixet:

Adeno-

A

Neoplasi udgående fra kirtelepithel.

23
Q

Hvad er betydningen af prefixet:

Planocellulært -

A

Neoplasi udgående fra pladeepithel.

24
Q

Hvad er betydningen af prefixet:

Lipo-

A

Neoplasi udgående fra fedtceller.

25
Q

Hvad er betydningen af suffixet:

-carcinoma

A

Malign epithelial.

26
Q

Hvad er betydningen af suffixet:

-sarcoma

A

Malign mesenkymal.

27
Q

Hvad er betydningen af suffixet:

-oma

A

Generelt benign, epitel eller mesenkymal (dog mange undtagelser!).

28
Q

Angiv skalaen for preformance status ifm cancerbehandling.

A

0 Fuldt aktiv som tidligere
1 Kan ikke udføre tungt fysisk arbejde, men alt andet
2 Oppegående mere end halvdelen af dagen og selvhjulpen, men ikke i stand til at udføre fysisk arbejde
3 I seng eller siddende mere end halvdelen af dagen og brug for hjælp til at klare sig
4 Bundet til seng eller stol og har brug for hjælp til alt

29
Q

Definer non-neoplastiske vækstforstyrrelse

A

Ændringer i eksisterende væv.
Ikke-nydannelse.

De er altså underlagt normale regulationsmekanismer for vækst.

30
Q

Definer cellulære adaptationsmekanismer.

A

Cellulære forandringer, forårsaget af stressende stimuli. Det medfører ændring i vævets funktionsevne. Dette medfører bedre håndtering af den stressende stimuli fremadrettet

31
Q

Er adaptionsmekanismer reversible eller irreversible?

A

De er reversible, hvis stimuli fjernes.

32
Q

Nævn eksempel på adaption.

A

Stressende stimuli på muskelceller i form af fysisk belastning. Dette medføre ødelæggelse af kontraktile enheder, hvorefter der dannes flere af disse.
Når stimuli fjernes skrumper musklen igen - atrofi.

33
Q

Definer hypertrofi.

A

Forstørrelse af væv hvor den individuelle celles volumen er større end normalt.
Typisk celler der ikke kan dele sig.

34
Q

Definer hyperplasi.

A

Forstørrelse af et organ, hvor øget mitoseniveau leder til forhøjet antal celler.
Forekommer i celler, der kan dele sig.

35
Q

Definer atrofi.

A

Den enkelte celle skrumper.
Der forekommer både fysiologisk (eks senil) og involutions (eks apoptosis af svømmehus in uteri) atrofi.
Derudover patologisk atrofi. Herunder:
- iskæmisk (arteriosklerose), - tryk- (voksende tumor), - diffus - (eks ved underernæring), - toksisk (påvirkning af brændselsprocesser), - inaktivitet (i musk ved immobilisation, efter få dage).

36
Q

Definer metaplasi.

A

Skift fra en celletype til en anden - indenfor samme kimblad.
Den enkelte celle ændrer karakter og egenskaber.

37
Q

Benævn den metaplasi, der forekommer ved reflux.

A

Pladeepitel adapterer til cylinderepithel; intestinal metaphase i oesophagus.

38
Q

Definer nekrose.

A

Celledød grundet letal skade, som cellen ikke kan tilpasse sig, altså kan processer, der er nødvendige for cellens overlevelse ikke opretholdes.

Nekrose er altid patologisk.
Medfører en immunsystems aktivering.

39
Q

Angiv typerne af nekrose.

A

Typer: Kan Linse Kessler Finde Franske Gæster

  1. Koagulationsnekrose
  2. Liquefraktionsnekrose
  3. Kaseøs nekrose
  4. Fedtnekrose
  5. Fibrinoid nekrose
  6. Gangræn
40
Q

Beskriv koagulations nekrose.

A
  1. Koagulationsnekrose: Infarkt: nekrose som følge af iskæmi o.a.
    Rødt infrakt: forekommer ved dobbelt blodforsyning.
    Hvidt infrakt: forekommer ved perfusion af en endearterie.
41
Q

Beskriv liquefraktionsnekrose.

A
  1. Liquefraktionsnekrose: flydende nekrotisk struktur → cystedannelse
    - Fx ved infrakt i hjernen og efter svampe- eller bakterieinfektioner.
42
Q

Beskriv kaseøs nekrose.

A
  1. Kaseøs nekrose: ”ostelignende”.
    Intet støttevæv, og derfor fravær af genkendelig form.
    - fx. Ofte ved TB med granulomdannelse.
43
Q

Beskriv fedtnekrose.

A
  1. Fedtnekrose:

- Fx pancreas (sterinpletter pga. pancreatit), mamma og subcutis.

44
Q

Beskriv fibrinoid nekrose.

A
  1. Fibrinoid nekrose: ses i blodkar udløst af immunologisk reaktion
    - Fx vaskulitter pga. autoimmune reaktioner i hudens kar → nekroser i kar. .
45
Q

Beskriv gangrænøs nekrose.

A
  1. Gangræn: nekrose med bakterielt betinget forrådnelse
    - Tørt: når det nekrotiske væv tørre ing (mumificering af eks fingre).
    - Vådt: massiv mængde af forrådnelsesbakterier.
    - Gasgangræn: ved udbredt vævsdistruktion. Foretaget af Clostridium
46
Q

Hvornår er en inflammation akut og kronisk?

A

Akut: minutter - få dage.
Kronisk: uger - livsvarigt.

47
Q

Hvornår dannes granulationsvæv?

A

Ved heling med fibrose.

Her kommer inflammatoriske celler, nydannelse af blodkar og og bindevæv (lyst).

48
Q

Hvordan inddeles kronisk inflammation?

A
  • Uspecifik med almindeliget udseende uden særlige kendetegn.
  • Specifik med særlige kendetegn, eks granulomatøs.