Pædiatri Flashcards
Nævn vigtige milepæle i barnets udvikling i de første leveår.
6 uger:
- Følge ansigter (syn)
- Helhåndsgreb (finmotorik)
2-3 måneder:
- Pludre (sprog)
5 måneder:
- Dreje hovedet efter lyde (hørelse)
6 måneder:
- Sidde kortvarigt uden støtte (grovmotorik)
- Smile (følelser/social)
- Putte mad i munden
9 måneder:
- Sige mama/dada (sprog)
12 måneder:
- Gå alene (grovmotorik)
- Samle små ting op (finmotorik og syn)
- Sige ord (sprog)
- Drikke fra en kop
2 år:
- Sige sætninger (sprog)
- Hjælpe med på-/afklædningFor hver grads temperaturstigning, hvor meget stiger pulsen og respirationsfrekvensen med?
P: 10 slag/min.
RF: 4 vejrtrækninger/min.
____ er et af de tidligste tegn på inkompenseret hjerteinsufficiens.
Takypnø.
Hvis pulsen i a.femoralis er svag/ikke kan palperes hos et barn, hvad kan årsagen være?
Corarctatio aorta.
I midtklavikulærlinjen, hvor mange cm kan leveren max palperes fra curvaturen?
2 cm (1 fingerbredde), hvis normal.
Kan milten palperes hos børn?
Nej, ikke under normale forhold. Kun hvis den er forstørret og her vil den ofte være dobbelt så stor som normalt.
I den akutte neurologiske vurdering af et akut medtaget barn, hvornår skal fontanellerne palperes og suturerne vurderes?
Ved børn under 1.5 år, når barnet er i ro og i oprejst stilling.
I siddende stilling er fontanellerne let indsunket og pulserende.
I liggende stilling er de udfyldte, pulserende og komprimerbare.
Beskriv 180-graders undersøgelsen.
Neurologisk undersøgelse til børn fra 1-8 måneder, hvor spontanmotorik, tonus og kraft vurderes i forskellige positioner.
Ved hvilken alder kan man formelt teste muskelkraft?
4 års alderen.
I hvilken aldersgruppe er Babinskis tåfænomen fysiologisk?
Børn under 1 år.
Hvornår bliver fodklonus hos et spædbarn patologisk?
Hvis det persisterer mere end et par måneder efter fødslen (hyperrefleksi).
Ved abnormt højt blodtryk hos børn, hvordan sikre du dig, at målingen er korrekt?
Gentager målingen mindst 3 gange på forskellige tidspunkter (når barnet er afslappet),
eller døgnBTmåling (børn > 4-5 år).
Hvad er de 4 overordnede udviklingsområder hos småbørn?
- Grovmotorik.
- Sprog og hørelse.
- Finmotorik og syn.
- Social og følelsesmæssig udvikling.
Hvilket begreb er det bedste mål for normal udvikling hos børn, medianalder eller grænsealder?
Grænsealder, da den angiver den alder, hvor de fleste normale børn har tilegnet sig den pågældende færdighed. Medianalder angiver den alder, hvor halvdelen af alle børn har tilegnet sig færdigheden.
- Man skal reagerer tidligere end grænsealderen, hvis
den objektive undersøgelse tidligere i forløbet giver
mistanke om forsinket udvikling.
- Man laver en seperat vurdering af de 4 udv.trin:
* Generel forsinkelse vs specifik forsinkelse
Hos børn født for tidligt er det vigtigt at vudere udviklingen fra terminsdatoen og derved lave en ______ for præmaturitet.
Alderskorrektion.
- Når det præmature barn bliver 2 år, korrigeres der ikke længere for præmaturitet.
Nævn de forskellige udviklingsmilepæle.
(medianalder-grænsealder)
Grovmotorik:
- 6-12 uger: 45-grader hovedløft og drejning - 6-9 mdr.: sidde uden støtte - 8-12 mdr.: kravle - 12-18 mdr.: gå
Finmotorik og syn:
- 6-12 uger: følge genstande med hoveddrejning
- 6 mdr.: helhåndsgreb, flytte genstande i hænder,
række ud efter ting
- 8-12 mdr.: pincetgreb
- 16-18 mdr.: tegne streger på papir
Sprog og hørelse:
- 2-4 mdr: grine, lyde
- 5-7 mdr.: dreje hovedet mod lyde
- 9-12: pludren med flere stavelser (dada, mama)
- 12-24 mdr.: et par andre ord
- 2 år: flere ord, danne simple sætninger,
kender 2 kropsdele (fx næse, øre)
- 2.5-3 år: taler i sætninger af 3-4 ord
Social og følelsesmæssig:
- 6-8 uger: smile ved tiltale
- 6-8 mdr.: putte mad i munden
- 10-14 mdr.: vinke, tage og give ting
- 12-18 mdr.: drikke af kop holdt med begge hænder,
spise selv, symbolleg
- 2-3.5 år: potte, interaktiv leg
Hvornår i barnets liv skal det have DiTeKiPolHib+Pn og MFR vaccinationer?
3+5+12 mdr og 5 år.
15 mdr. og 4 år.
- MFR er kontraindiceret til immunsupprimerede børn
og børn som er allergiske overfor neomycin/kanamycin. - Børn med æggeallergi skal vaccineres under
lægesupervision: virus dyrkes i kyllingefostre-
fibroblaster.
Hvor foretages forebyggende børneundersøgelser henne?
Primærsektoren (vaccinationer, sundhedsfremme og screening).
Hvad er den mest anvendte metode til tidlig diagnostik af hørenedsættelse hos neonatale børn?
TEOAE (transient-evoked oto-acoustic emission):
- Probe i øregangen stimulerer hårcellerne, som så
genererer en lydbølge, som probens mikrofon
opfanger.
Hvornår kan man bruge audiomentri (som man anvender hos voksne) til børn?
Ved 4-5-års alderen.
- Inden da kan lege-audiometri (fra 2.5 år og op)
anvendes.
I hvilken alder opnår børn samme synsstyrke som voksne (6/6)?
3-års alderen.
Hvornår undersøges barnets synsstyrke for første gang?
Til 3-års-undersøgelsen. Kan udskydes til 4-års-undersøgelsen, hvis barnet ikke samarbejder.
- Obs.: tidligere test hos specialist, hvis barnet
viser tegn til nedsat syn inden dette.
Hvor længe skal man tage folinsyretilskud og hvorfor?
Kvinder, som planlægger at blive gravide og så frem til 12 uge af graviditeten: reducerer risikoen for neuralrørsdefekter.
Ved at undgå upasteuriserede mejeriprodukter kan man undgå 2 patogener, hvilke?
Listeria monocytogenes.
Toxoplasmose.
- De skal også undgå kød, som ikke er gennemstegt.
Fra hvilken uge anbefales jerntilskud til gravide?
- uge.
Hvilke prænatale undersøgelsesmetoder findes der?
- Maternel blodprøve: HIV, hepatitis, rubella, syfilis,
frit føtalt DNA (kromosomfejl) - Føtal blodprøve: anæmi, infektion, blodtransfusion
- UL-skanning: anencephali, spina bifida, m.fl.
- Chorionvillus/moderkage-biopsi
- Amniocentese (fostervandsprøve)
Hvad giver man til rhesus-negative mødre for at mindske rhesus-immunisering hos deres rhesus-positive fostre?
Anti-D.
For at mindske morbiditet og mortalitet hos for tidligt fødte børn (< 34. gestationsuge), hvilken behandling igangsætter man hos moderes?
Glukokortikoidbehandling: modner fostrets lunger, reducerer risiko for RDS ved at producere mere surfaktant.
- Behandling skal afsluttes senest 24t før fødsel.
Nævn nogle problemer ved flerfoldsfødsler (tvillinger).
- For tidlig fødsel: tvillinger 3 uger før termin,
trillinger 6 uger før. - Intrauterin væksthæmning: vurderes ved UL+Doppler.
- Kongenitte misdannelser: dobbelt så hyppige her.
- Fødselskomplikationer: underkropsfødsel af TvillingB
ved vaginal fødsel. - Udgør 20% af børn med meget lav fødselsvægt
(<1500g) - Øget pres på forældre.
Gravide diabetikere har øget risiko for føtale problemer, hvilke?
- Præeklampsi.
- Polyhydramnios.
- Spontan abort.
- Makrosomi (stort foster) og væksthæmning.
- Asfyxi og fødselstraumer (grundet makrosomi)
- Uforklaret fosterdød sent i graviditeten.
* Ketoacidose: stor risiko for fosterdød. - Tæt BS-kontrol omkring befrugtning+fødsel kan
reduceret føtal og neonatal dødelighed.
Hvilke problemer kan der opstå i neonatalperioden hos børn af diabetikere?
- Hypoglykæmi: hyppigst debut i 1.levedøgn
* Kan forebygges med mad 1/2t efter fødsel. - Respiratory Distress Syndrom: selv hvis barnet er
født til tiden. - Hypertrofisk cardiomyopati: septumhypertrofi, aftager
ofte i løbet af de første uger. Kan føre til hjerteinsuf. - Polycytæmi: Hgb > 14.5 mmol/L, højrødt barn.
* Øget risiko for behandl.krævende ikterus.
Har en læge underretningspligt til de socifale myndigheder ved mistanke om, at en gravid indtager rusmidler.
Ja.
Hvilke fosterbivirkninger er der til indgifte af forskellige medikamenter under fødslen?
- Opioider: respirationshæmning.
- Epidural: febrilia hos mor (kan ikke skelnes fra inf.)
- Sedative fx diazepam: sedation, hypotermi og
hypotension. - Oxytocin: hypoxi og bilirubin-stigning.
- Iv væske: hyponatriæmi hvis hypoton saltvand.
Beskriv nogle kongenitte infektioner hos spædbørn.
TORCH-infektioner efter primærinf. hos mor under graviditeten.
- Toxoplasmose:
∙ Sker efter akut indtagelse af råt/delvist stegt kød
eller kontakt med kattelort.
∙ 40% af fostre bliver smittet, alvorligst hvis det sker
i 1.trimester. De fleste nyfødte har ingen symp., kun
10% har kliniske manifestationer.
∙ Kompl.: retinopati, cerebrale forkalk., hydrocefalus,
neurologiske sequelae, hørenedsættelse.
∙ Behandl.: ved symptomer (pyrimethamin,
sulfadiazin og folinsyre i 1 år) - Other/syfilis:
∙ Symp.: udslæt hænder/fodsål, persisterende rhinitis,
knoglelæsioner.
∙ Screening blandt gravide siden 2010.
∙ Prog.: god hvis mor ender behandling mindst
1 måned inden fødsel - barnet skal ikke behandles
herved. - Rubella:
∙ Ingen tilfælde hos gravide siden 1997.
* Diag.: PCR urin, blod, CSF, placenta.
∙ Kompl.: katarakt, medfødt hjertefejl, døvhed.
* Risiko lille ved smitte efter 18.uge.
∙ Behandl.: hvis gravid ikke er immun (vaccine 3 mdr
før befrugtning ifm. graviditetsrådgivning) - CMV:
∙ HYPPIGSTE kongenitte inf. i DK, ca. 300/år.
∙ 50% af gravide er modtagelige, 1% af disse får
primær inf. = 40% af disse børn bliver inficeret.
* Diag.: PCR urin, blod, CSF, placenta.
∙ 90% af børn udvikler sig normalt
∙ Kompl: hepatosplenomegali, CNS-skader (døvhed,
synsnedsæt., indlæringsvansk., cerebral parese)
* Størst i 1.trimester.
∙ Behandl.: ved symptomer fx nedsat hørelse
(ganciclovir) - HSV:
∙ Sjælden. Hyppigere hos for tidligt fødte.
Inf. hos mor er ofte asymp.
∙ Smitte:
* Primær: via fødselskanal, 40% risiko for smitte.
* Sekundær: reaktivering, 3% risiko for smitte.
* Diag.: PCR øjne/vesikler/svælg/spinal.
∙ Behandl.: aciclovir (mort. høj hvis systemisk syg.)
* Planlagt kejsersnit: hvis mor har herpesudbrud
eller primærinf. på fødselstidspunkt.
* Vaginal fødsel: hvis mor har gentagende
herpesudbrud i anamnesen. - Parvo B19:
∙ Lussingesyge
∙ 30% af kvinder har ikke antistoffer imod det.
25% af serokonverterede overfører til fosteret.
∙ Ved eksponering: screen hver 2. uge x 2 for
sero-konvertering.
Opfølgning hver 2.uge i 12 uger ift. risici.
∙ Kompl.: abort, hydrops føtalis, trombocytopeni,
anæmi —- især i 2.trimester.
∙ Behandling: opfølgning, evt. tidlig forløsning,
transfusion. - VZV:
∙ Risiko for fosterskade er høj 1) hvis mor smittes
inden uge 20 eller 2) mellem 7 dage før - 4 dage
efter fødsel (ikke nok antistoffer her) - 30% mort.
∙ Kompl.: dybe hudar, intrauterin vækstretard.,
øjen- og CNS-skader, misdannelse af fingre/tæer.
∙ Behandl.:
* Mor: VZ-immunglobulin og aciclovir.
* Nyfødte (mor smittet i risikoperiode):
profyl. Ig og aciclovir.
Beskriv juvenil idiopatisk arthritis.
Det er en eksklusionsdiagnose.
- Debut: før 16-års alderen.
- Varighed af artritis > 6 uger, andre årsager er udelukket.
- 2:1 (piger-drenge)
- Symp.:
∙ Ledhævelse
∙ Om morgenen eller efter hvile ses smerter og
bevægeindskrænkning/halten.
∙ Springende feber > 2 uger +
andre systemiske symp. (sys. art)
∙ Få uveitis-symptomer i starten.
∙ Vækstforstyrrelser:
* Poly.+psoriasis:
kæbeforstyrrrelser.
* Knæartritis: osteoporose og
benlængeforskel.
- Inddeling (afhængig af antal led involverede de første
6 måneder):
∙ Oligoartikulær (50%):
Max 4 led afficeret de første 6 mdr.
Store led (knæ).
Asymmetrisk.
+ANA (op til 70%), uveitis ant. (20%)
80% remission.
∙ Polyartikulær:
50% remission.
-RF (20%): børn < 8 år, symmetrisk, uveitis
+RF (3%): børn > 8 år, +IgM-rheuma, -remission.
∙ Systemisk (10%):
Oligo- eller polyartritis.
Børn < 10 år, asymmetrisk, feber > 2 uger.
∙ Juvenil psoriasis artritis:
Psoriasis (dactylitis, negleforand.)
Artritis: asym. oligo i distale led.
Kompl.: svær uveitis (katarakt, glaukom, nedsat
syn, blindhed) og kæbeforand.
- Para.:
∙ Blp.: SR (øget), hæma (systemisk form), +ANA,
+HLA-B27, nyre- og leverfkt. før behandling,
CRP (sys.), ferritin (øget. Skelner mellem sys.inflam.
og sys.inf).
* Ingen prøver er diagnosespecifikke for JIA.
- Behandl.:
∙ Initielt: NSAID, fys., intraartikulære ledinjektioner.
* Manglende effekt = behandl. afhænger af subt.
∙ Systemisk: anti-IL1+6, glukokortikoider systemisk.
∙ Poly.+oligo.: metrotrexat (drug of choice, 60% effic.)
* Bivirk.: kvalme og leverpåvirkning.
* Manglende effekt = biologisk behandl.
∙ Ophthalmoskopi hos øjenlæge for at se tidl.
inflammatoriske forandringer.
Ved akut indsættende mono-artritis, hvilke 2 sygdomme skal så mistænkes?
Septisk artritis.
osteomyelitis.
Beskriv schönlein-henochs purpura.
Hyppig småkarsvaksulitis hos børn, IgA- og IgG-medieret.
- Debut: børn 3-10 år.
- Forekomst: vinteren efter ØL-inf.
- Disp.: evt. genetisk.
- Triade: purpura, mavesmerter, artritis
- Symp.:
∙ Febrilia, ødem i ansigt/scrotum, hænder, fødder.
∙ Hud: palpabel purpura på numse og underben.
∙ Led: smerter og hævelse af ankler.
∙ Abdominal: hæmatemese, melæna.
∙ Renal: hæmaturi, nefrotisk synd., akut nyreinsuf.
(i 50% af tilfældene).
- Histologisk: ligner IgA-glom-nefritis.
- Para.:
∙ Blp.: SR + CRP + leukocytter øger
- Behandl.:
∙ Artritis + udslæt + abd.smerter: selvlimiterende.
∙ Svære abdominalsmerter: prednisolon.
∙ Ledsmerter: NSAID
- Kompl.:
∙ Nefrotisk syndrom (1-3%).
- Opfølg.:
∙ I 1 år for at fange de 5-10% som har persisterende
nyrepåvirkning efterfølgende.
Beskriv kawasakis.
Hyppig små-mellemkarsvaksulitis hos børn, infektiøs-betinget immunologisk reaktion.
- Debut: børn 6mdr - 5år.
- Gruppe: japaner, afro-kariber.
- Disp.: evt. genetik.
- 1/3 får koronar-involvering (obs aneurismer + pludselig
død).
- Symp.:
∙ Feber > 5 dage
∙ Øjne: conjunktival injektion
∙ Slimhinder: jordbærtunge, sprukne læber
∙ Hånd/fødder: erythem, afskalning
∙ Trunkus: udslæt
∙ Lymfe: cervikal lymfadenit, asymmetrisk
- Para.:
∙ Blp.: CRP og trombocytter øget.
- Behandl.:
∙ Præventivt mod aneurismer: Ig-iv. max 10d efter
symptomdebut.
∙ Tromboserisiko: ASA indtil blp. er normale,
dernæst gives det i anti-inflam. dosis.
∙ Persisterende/recidiv feber trods Ig: ny Ig-behandl.
+ glukokortikoder og evt. TNF-I.
Beskriv encephalitis hos børn.
Symptomerne kommer langsommere end ved meningitis.
- Årsag:
∙ Virus:
* Akut: entero, respiratorisk, varicella, HHV6
* Kronisk: mobili, HIV
∙ Immunologisk:
* ADEM
∙ Bakterier:
* Mycoplasma pneumonia
* Borrelia
* Bartonella
- Akut viral encephalitis:
∙ Symp.:
- Abnormt EEG
- BV-påvirk., feber!, hovedpine, person.ændr.
- CSF: mono. pelocytose og øget protein,
HSV-påvist ved PCR
- MR/CT-forandringer (HSV: temporalt)
∙ Behandl.: AB-meningitisdosis + aciclovir 3 uger. - Akut diss. encephalomyelitis (ADEM):
∙ Post-inf. encephalitis (ofte viral, fx post ØL-inf.).
God prognose.
∙ Symp.:
- Feber, hovedpine
- NRS, fokalneuro.udfald
- Kramper, sløvhed
- MR: demyeliniseringslæsioner
∙ Behandl.: glukokort. Ig og plasma ved -effekt.
Ved langvarig feber hos børn, som ikke responderer på AB, hvilken sygdom skal du tænke på?
Kawasakis.
Ved pludselig opstået parese i ekstremiteter og/eller ataksi, hvilken diagnose skal du overveje?
ADEM.
Beskriv meningitis hos børn.
Det er en hyperakut livstruende infektion med et forløb mellem 12-24 t, behandlingen afhænger af, hvor tidligt man igangsætter den.
- Årsag:
∙ Bakterier
∙ Virus: entero- og parecho-virus
* Mildere forløb end bakteriel og sjældent
sequelae (CSF PCR+).
∙ Sjældne: borrelia, myco.pneu., svamp, immundef.
* Atypisk forlæb,, manglende AB-respons
* Recidiv bakteriel: immundefekt
* Meningitis trods vaccine: immundefekt - Bakterier:
∙ Antal > 70 tilfælde om året, faldet siden
pneumokok-vaccinen i 2007 + spontant fald i
meningokokmeningitis.
∙ Patogen: n. meningitidis, strep.pneu., (tidl. H.influ.)
- Børn < 3 mdr: B-streptokokker, E.coli, klebsiella.
∙ Mortalitet < 10% af børnene.
∙ Neurologiske sequelae < 20% af børnene.
∙ Symp.:
- Højfebrilia
- Opkast, hovedpine, lysskyhed, BV-påvirk.
- Petekkier+purpura (meningokokker+DIC
grundet sepsis)
- Tegn på meningeal inflammation:
* Spændte fontaneller (børn < 12 mdr)
* NRS (sent tegn)
* Opisotonus (nakke-ryg ekstension)
* Kramper
* Sepsis (taky., forlænget kapillærrespons,
hypotension)
- Fokalneuro.udfald (tænk TB eller cryptokok)
∙ Para.:
- Brudzinskis+Kernigs tegn
- LP: D+R, polyleuko+protein-Glu
- Podning: svælg og urin
- Otoskopi
- Blp.: venyler, CRP, BS, koag.,
∙ Petekkier/palpabelt purpura diff.diag.:
- Kawasakis, SLE, ALL
∙ Kompl. (et par):
- Hørenedsættelse
- Lokalt infarkt eller vaskulitis
∙ Behandl.:
- Dexamethason før AB (børn > 3 mdr), hjælper
mod høretab.
- iv. AB hyperakut og indlægges med
lægeledsagelse.
* Børn > 1 mdr : cefriaxon+ampicillin.
Behandling ændres efter resistenssvar,
ofte til penicillin (mod kokkerne).
- Familie: ved meningokokmeningitis skal disse
profyl. behandles me ciprofloxacin/rifampicin
grundet risiko for nasal kolonisering.
- Anmeldelsespligtig til embedslægen:
meningokokmneingitis.
Beskriv primære immundefekter hos børn.
Primære defekter er sjældne. De er medfødte.
∙ Sekundære defekter er hyppigere og skyldes
malign sygdom, immunsupprisiva, nefrotisk
syndrom, splenektomi, infektioner, HIV,
underernæring.
IgG fra mor over placenta stiger støt i 3.trim.
- Genetik: X-bundet eller auto.recessiv.
- Inf.risiko stiger, når barnet skal i dagsinstitution:
stor smitterisiko + ikke-færdigudv. immunforsvar. - Advarelsestegn:
> 8 øreinf. på 1 år
+2 sinuitis på 1 år
+2 pneumonier på 1 år
+2 svære inf. (fx meningitis, sepsis)
> 2 mdrs. AB-behandling
∙ Atypisk bakt.inf.
∙ Mistrivsel (fx vægttab, -milepæle)
∙ Familieanamnese med Premature Infancy Death
eller konsangvinitet. - Screening:
∙ Familieanamnese
∙ Blp.: serum-IgG+IgA+IgM, Hb, leuko, diff.
∙ Barnets generelle helbred - Typer af defekter:
∙ T-celle:
* Virus- og svampeinf.
* Undersøg for HIV
* Symp. 1mdr-1år efter fødsel.
- Svære inf., oral candidasis, diaré tidligt i
forløbet
∙ B-celle:
* Bakterie- og svampeinf.
* Kliniske symp. efter 6 mdr (-maternelt IgG her)
- Recidiv sinuitis, pneumoni, ukarak. bronkitis,
UVI, diaré - ens for alle undergrupper.
* Varighed: kan være forbigående, normalisering
efter 5-6 år.
* Årsag:
- CVID:
* Børn > 5 år, nedsat antistofprod.
* Begge køn
* Risiko for autoimmun.+maligne sygdom.
- X-linked agammaglob./Brutons
* Børn < 5 år, B-celle defekt.
* Bakt.inf. ØL, når mors IgG forsvinder.
* Drenge
* BTK-mutation
- Transient hypogammaglob.
* Normalt B+T-celleantal, lavt IgG
- (IgA-mangel):
* Hyppigste, men mild og vi har ingen
behandling. - Udredning:
∙ Infektionsdagbog
∙ Blp.: obs neutro- og lymfopeni, Ig-serum, rtg-T - Behandl.:
∙ CVID + Brutons: IgG livslangt.
∙ Brutons må IKKE få levende vacciner fx mæslinge.
∙ Hypogamma.: IgG-behandl i et par år.
∙ AB-profyl.
Hvilke årsager kan der være til recidiverende bakterielle luftvejsinfektioner?
- Immundefekter
- Cystisk fibrose
- Primær ciliær dyskinesi
- Andre kroniske lungesygdomme
Beskriv, hvordan man håndtere en HIV-smittet gravid kvinde.
- Hvis infektionen overføres til barnet, så kan det få en
sekundær immundefekt. - Hun skal behandles med retrovir+epivir under
graviditeten og så til 4u efter fødslen.
Via profylaksen prøver man at undgå vertikal transmis. - PCR: hvis +HIV-DNA = inficeret.
Antistoffer fra mor kan blive i barnet i op til 1 år.
-HIV-DNA x 2 tests = ikke inficeret. - Antiviral SKAL opstartes ved børn med symptomer,
uanset alder!
∙ 20% af HIV-børn: svære symp., få overlever 4 år.
∙ 80% af HIV-børn: mildt forløb.
Beskriv UVI’er hos børn.
UVI = symp. + 1-2 positiv urindyrkning med samme bakterie.
∙ Det er den 2.hyppigste inf. hos børn.
∙ Hyppigere piger.
- Patogen: E.coli via urinrør, hæmatogen ved nyfødte.
- UVI hos børn < 1 år = tænk medfødt urinvejsanomali.
- Symp.:
∙ Pyelonefritis: feber, flankesmerter
∙ Cystitis: dysuri, pollakisuri, inkontinens, subfebrilia
∙ Konstant dryppen eller inkontinens (tænk
dobbeltanlæg, ofte er den øvre stor).
∙ Uklare symp. hos små børn = default pyelonefritis.
∙ 1-2 årige: man kan bedre skelne cystitis og pyelo.,
hvorfor disse oftere har cystitis-symp. end yngre.
∙ Drenge får UVI < 1 års alderen. - Risikofaktorer:
∙ Manglende blæretømning –> residualurin –>
øget risiko for UVI.
∙ Reflux. - Para.:
∙ Børn < 2 år: uspecifikke symp, hvorfor urin altid skal
undersøges.
∙ U-stix med D+R: midtstråle efter afvaskning,
suprapubisk blærepunktur hos børn < 1 år
(dog ikke piger > 5 år som er obs cystitis)
* Leukocytose og nitrit+
* Ved -nitrit vær obs på om barnet tisser meget.
* Pose-urin: kan kun afkræfte diagnosen UVI.
∙ UL: KUN til påvisning af kongenitte abnormaliteter.
Nyrer-urinveje-residualurin skal foretages på
1.gangs UVI-pt.er eller recidiv. UVI + forstoppelse–>
renografi ved abnorme fund.
* Obs: de laver til tider denne, når blæren er
tom, så man kan ikke se reflux (i 25% af
tilfældene med reflux sker dette).
∙ DMSA-skintigrafi: ved tvivl om diagnosen (kan
vise opladningsdefekter i nyrer, hvis pyelonefritis
eller kongenit reflux med nyreskade).
* 60:40 fordeling er ujævn. - Kompl.:
∙ Pyelonefritis: HT, nyreinsuf. (hvis bilat. UVI),
nefropati (14%), ar (10-15%), graviditetskompl. - Behandl.:
∙ Henvisning til Pæd:
- Børn < 1.5 år
- Børn med UVI og febrilia
∙ Børn med UVI og febrilia får AB peroral i 10 dage.
∙ Børn < 1.5 år eller svære AT-ned. får iv.AB indtil de
har været feberfrie i et par døgn –> 10 dage med
peroral AB.
∙ Asymp. bakteriuri: behandles kun ved samtidig
inkontinens eller natlige vandladninger.
∙ Recidiv hos drengebørn: overvej omskæring.
∙ Reflux: profyl. AB (men de får stadig inf.)….
∙ Rediciv UVI ved børn med vesikouretheralt reflux
trods AB eller ved faldende nyrefkt.:
kirurgisk reimplantation eller materiale i ostiet.
∙ Alle: regelmæssig og hyppig (hver 3t) vandladning. - Opfølgning (for at fange kompl.):
∙ Ved bilat. skade: nyrevækst, funktion og BT
følges årligt (obs kronisk nyreinsuf.)
∙ Febril UVI eller børn < 6mdr: UL, DMSA-skint. eller
MAG-3-renografi efter 6-9 mdr.
–> normal = ingen yderligere opfølgning
Beskriv nogle infektioner hos nyfødte børn, som overføres via fødslen.
- Se TORCH-kortet.
- Gruppe B Streptokokker (GBS):
∙ 30% af fødedygtige kvinder har det, risiko for barn
får chorioamnionitis => præterm vandafgang og
fødsel, sepsis eller meningitis.
∙ 50/50 om barnet får det, hvis mor er bærer - 1% af
disse udv. sygdom.
∙ Øget risiko hos børn < 1500g) - E.coli.
- Conjunktivitis.
- Navleinfektion (omfalitis):
∙ Associeret med immundefekt.
∙ Obs urachus-fistel (navle-blære). - Disp.:
∙ Tidl. barn med infektion efter fødsel
∙ UVI under graviditet med B-streptokokker
∙ Præterm fødsel (gestationsalder < 37 uger)
∙ Febrilia (+38) under fødsel
∙ Vandafgang > 18t
∙ Chorioamnionitis
∙ Primært udbrud af genitalherpes under fødsel - Symp.:
∙ Early onset: symp. inden for første levedøgn.
∙ Late onset: symp. efter 5-7d efter fødsel, skyldes
ekstern smittekilde (debut ofte mdr. efter fødsel).
- Staph. epidermidis!, staph. aureus
∙ B-strep.: pneumoni og sepsis, sjældent meningitis.
∙ Febrilia
∙ Besværet vejrtrækning - Para.:
∙ CSF dyrkning og mikroskopi, hvis neuro.symp.
- Neonatal meningitis: 20-50% mort., 1/3 seq. - Behandl.:
∙ Intrapartum AB (ampicillin/penicillin og genta.) på
bare mistanken om inf. (dækker listeria, GBS, +gram)
* Seponer når -CRP-stigning i 2 døgn.
∙ Hvis moderen er inficeret: giv penicillin før fødsel.
Hos nyfødte med mekonium i fostervandet, som er under 34.gestationsuge, hvad skal mistænkes?
Listeria-inf. hos mor grundet råt kød/upasteuriserede mælkeprodukter.
Beskriv ikterus hos børn.
Spreder sig fra ansigtet og så ned mod fødderne.
Optræder, når P-bilirubin > 80 mmol/L.
- Fysiologisk: ca. 50% af alle nyfødte i 1.leveuge,
forbigående tilstand. - Patologisk: udvikles inden for 24t efter fødslen!
høj ukonjugeret bilirubin (neurotoxisk,
ophobes i basalganglier+hjernestamme = kernikterus)
eller konjugeret bilirubin.
∙ Kernikterus var tidl. en hyppig kompl. til
rhesus-immunisering, da anti-D ikke blev givet profyl.
∙ For tidligt fødte har øget risiko for udv. af Kernikterus
grundet lav p-albumin. - Alder ved debut og årsager:
∙ 1. levedøgn:
- Rhesus-immun., kongenit inf., hæmolytisk anæ.,
G6PD-mangel
∙ 2-14. levedøgn:
- Fysiologisk
- Modermælksinduceret, UVI, gestations-DM,
ABO-immunisering
∙ Efter 14. levedøgn:
- Ukonjug.; modermælksinduceret, UVI,
pylerusstenose, hæmolytisk anæmi.
- Konjug.: galdevejsatresi/obstruktion - Symp.:
∙ Gulfarvede hud og sclera.
∙ Hepatosplenomegali, petekkier (kongenit inf.)
∙ Kraniehæmatom
∙ Feber
∙ Opkast, hypoGlc (stofskiftesygdom, fx galactosæmi)
∙ Hørenedsæt. og cerebral parese (ukonjug.bili.) - Para.:
∙ Blp.: s-bilirubin
∙ Coombs test: ABO-immunisering - Behandl.:
∙ Lysbehandling: omdanner ukonj.bilirubin.
∙ Ig: ved rhesus- eller ABO-immunisering, hvis
bilirubin stiger trods lysbehandl.
∙ Udskiftningstransfusion:
- Manglende effekt af ovenstående.
- Akut bilirubin-induceret encephalopati.
Ikterus i 1. levedøgn tyder på ______ og skal udredes akut pga. risiko for _____.
Hæmolyse.
Kerniketerus.
Ved behandlingskrævende ikterus, hvor mor er blodtype 0, hvad skal du så mistænke?
ABO-immunisering.
I hvilke tilfælde skal man altid måle bilirubin i 2.-3. levedøgn?
- GA 35-37 uger
- FV < 2500 g
- Mørk hud
- Store blodansamlinger
- Mødre med DM
- Nyfødte, som har søskende der har været
lysbehandlet
Ved forlænget ikterus (dvs. efter 2. leveuge), hvad skal så udelukkes?
At det skyldes konjugeret hyperbilirubinæmi
galdevejsobstruktion, atresi, neonatal hepatitis
Beskriv sudden infant death syndrome (SIDS).
Generelt: risikoen for dødsfald er 4x større for børn < 1 mdr sammenlignet med børn > 1 år.
- Pludselig dødt barn mellem 1mdr - 1 års alderen uden
kendt årsag (trods obduktion).
* Ofte i 2-4 mdr alderen.
* Lidt øget risiko for søskende. - Incidens faldet siden man i 1997 anbefalede, at børn
skulle:
∙ Sove på ryggen!
∙ Ikke skulle have det varmt, når de sov.
∙ Sove i samme rum som forældre (første 3 mdr).
∙ Undgå at sove imellem forældre.
Hvad er en normal fødselsvægt i kg?
Mellem 2.500-4.500 g
- Lav < 2.500g - Meget lav < 1.500g - Ekstremt lav < 1.000g
Beskriv hvilke rutineundersøgelser af nyfødte børn man laver.
- Fødselsvægt
- Gestationsalder
- Placering på vækstkurven
- Hovedomfang
- Fontaneller og suturer palperes
- Ansigtsanomalier, ganevurdering (obs spalte)
- Hudfarve (obs anæmi, polycytæmi, ikterus)
- Vejtrækning (obs takypnø > 60 RF)
- St.c (normalfrekvens 100-160 bpm, mislyde som
persisterer efter 1.leveuge skal have EKKO) - Leverpalp. (3.5 cm for curvaturen medioclavikulært)
- Gentalier + anus (tjek urinrørsplacering, atresi)
- a. femoralis puls (recueret ved coarctatio aorta)
- Tonus (nyfødte flekterer normalt ekstremiteterne)
- Ryg og columna (palp. og inspicer)
- Hofter (obs dysplasi)
Hvad hedder de små benigne knopper, som nyfødte kan have?
Milier (ophobning af keratin og talg i talgkirtler.
Nyfødtes fod kan manipuleres sådan, at den kan dorsalflekseret helt så den rører forsiden af underbenet (positionel talipes). Hvis barnet har en ______, så er dette ikke muligt.
Klumpfod (talipes equinovarus).
- Behandl.: lige efter fødsel! vævet er eftergivelig.
Hvis et nævus flammeus ligger i innervationsområdet for n.trigeminus, hvilke alvorlige underliggende problematikker kan der så være?
Intrakranielle vaskulære misdannelser.
Hvilke 4 objektive tegn kan der være til underliggende spina bifida hos en nyfødt?
- Dermal sinus (fordybning > 2.5 cm fra anus)
- Kraftig behåring
- Hævelse
- Nævus
Hvis begge testikler ikke kan palperes, hvad skal barnet udredes for?
Adreno-genitalt syndrom.
Forklar lidt om børns fødselsvægt ift. deres gestationsalder.
- Lav fødselsvægt:
∙ Kan være små fra naturens side
∙ Kongenit inf. eller kromosomfejl
∙ IntraUterin Growth R:estriction (IUGR):
- Nedsat placentafkt. (iltreduktion):
* Præeklampsi
* Rygning
* Flerfoldsgraviditeter
- Risiko for: hypoglykæmi, hypotermi, hypoCa,
polycytæmi, ikterus. - Høj fødselsvægt/makrosomi:
∙ Diabetiske mødre
∙ Risiko for: hypoxi, fødselstraumer, hypoglykæmi,
transitorisk takypnø, polycytæmi og ikterus.
Hvorfor får alle nyfødte vitamin-K i.m?
For at mindske blødningstendensen (især i CNS) i barnet første levemåneder og undgå alvorlige blødninger, da nyfødte har en fysiologisk vitamin-K mangel.
Hvad skal nyfødte af HBsAg-positive mødre have gjort?
Vaccineres mod HepB, så de ikke udvikler en kronisk bærertilstand og senere i livet udvikler cirrose og/eller leverkræft.
