Pædiatri Flashcards
1
Q
Milepæle – Den normale psykomotoriske udvikling:
Inddeling:
* Grovmotorik: brug af alle muskler undtagen hånd-øje koordination. Udvikling: ”oppefra og nedefter”
* Finmotorik: brug af hånd-øje koordination. Udvikling: øjne før hænder
* Socialt: handler om hvordan barnet interagerer med omgivelserne. Udvikling: gensidigt samspil med andre (primært forældrene)
* Sprog: inkluderer hørelse og sprog (impressiv/ekspressiv). Udvikling: hørelse før sprog
Denver II: vurdering af børns psykomotoriske udvikling
- Beskriv milepæle for 6 mdr., 1 år, 2 år, 3 år, 4 år og 5 år:
A
6 mdr.: kan sidde; overfører objekter fra hånd til hånd; smiler til eget spejlbilde; imiterer lyde
1 år: kan gå; giver slip på genstand på kommando; reagerer på sit navn; siger ”mama/dada”
2 år: kan kaste og sparke en bold; bygger tårn af 6 klodser; vasker og tørrer hænder; 2-3 ords sætninger
3 år: kan hoppe bredt; bygger bro af 3 klodser; tager t-shirt på; udpeger 6 legemsdele
4 år: kan hoppe godt; kopierer kryds/cirkel; tager tøj på; genkender 4 farver
5 år: kan stå på 1 ben i 5 sek.; kopierer kvadrat; tegner person med 6 dele; tæller 5 genstande
2
Q
Undersøgelse af det nyfødte barn:
A
3
Q
Asfyksi:
- Genoplivning – Demonstrere hvordan du vil tage imod / genoplive barnet på Sechers bord:
A
Fødsel – start uret
Tør (stimuler) barnet, normal temperatur, (varmelampe)
Vurder vejrtrækning og hjerteaktion:
- Ved gisp eller ingen vejrtrækning –>
- Frie luftveje (suge i næse og mund) og 5 ventilationer (inflation-breath)
Ingen thorax bevægelser:
- Revurder hovedposition, frie luftveje –>
- Gentag 5 ventilationer (inflation-breath)
Ingen hjerteaktion eller under 60/min: starte hjertemassage samtidig med ventilation (3:1)
- Start hjertemassage
- 3:1 (kompres/ventil)
Vurder hjerteaktion efter hver 30 sekunder:
- Hvis fortsat hjerteaktion < 60/min –>
- Overvej i.v. adgang og medicin og volumen: overveje intubation, volumen (isoton NaCl og/eller blod) og adrenalin – i nævnte rækkefølge):
* Adrenalin: ved manglende respons på genoplivning
* NaCl: ved dehydrering / volumenbehandling
* Blod: ved stort blodtab og shock
* Naloxone: ved mistanke om morfin
4
Q
Asfyksi:
- Apgar scores – Løbende handle på barnets kliniske tilstand og herunder redegøre for Apgar scores:
A
- Vurderes efter 1 min, 5 min, og 10 min (og 20 min ved behov)
- Moderat asfyksi: Apgar < 8 ved 1 min
- Svær asfyksi: Apgar < 4 ved 1 min
5
Q
Asfyksi:
Vurdering af navlesnorsværdier – hvilken type af acidose:
* Normal pH = 7,20- 7,38; Normal BE ved nyfødt: +3 til -3
* Asfyksi = 1 ved fødslen
* Respiratorisk acidose: pH < 7,20 + normal BE (+3 til -3). Ophobning af CO2
* Metabolisk acidose: pH < 7,20 + lav BE (< -3). Ophobning af laktat
A
1: pH < 7,0 + BE < -12 mmol/L
6
Q
Asfyksi:
Vurdering af navlesnorsværdier – hvilken type af acidose:
A
7
Q
Asfyksi:
- Behandling og Overvågning:
A
- Indlæggelse på neonatalafdeling
- CPAP eller respiratorbehandling
- Forebyggelse af hypoglykæmi med early feeding og/eller iv glucose
- Væskerestriktion pga. forbigående nyreinsufficiens
- Tæt monitorering af kredsløb, og behandling af hypotension
- CFM-monitorering obs. kramper
- Vurdering af om barnet opfylder kriterier for kølebehandling (33,5 grader i 72 timer)
8
Q
Asfyksi:
- Kølekriterier:
A
9
Q
Asfyksi:
- Kølebehandling:
A
- Hypotermi-behandling – neuroprotektion
- Nedsætter risikoen for cerebral skade / forebygger apoptose
1) Når kriterierne er opfyldte, kan nedkøling starte
2) Nedkøling til temp. 34 C i 72 timer (3 døgn) nedsætter risikoen for død eller alvorligt handikap med 25 %
3) Efter 72 timers køling varmes barnet gradvist op
10
Q
Asfyksi:
- Mulige følger af asfyksi – sequela:
A
- Cerebral parese, retarderet, spiseproblemer, epilepsi, nedsat syn, nedsat hørelse, ADHD
- 25% handicappede
- 25% dør
11
Q
Asfyksi:
- Tegn på at et barn er påvirket – Karakteristisk:
A
skriger ikke
slap
respirationsløs/insufficient
cyanose
langsom puls
12
Q
Asfyksi:
- Risikofaktorer for udvikling af asfyski::
A
13
Q
Asfyksi:
- Hyppigste årsager til asfyksi:
A
1) Hypoxi (iltmangel): forårsaget af luftvejsobstruktion, kredsløbssvigt, eller lungesygdomme
2) Hypovolæmi (lavt blodvolumen): blodtab fra traumer, indre blødninger eller dehydrering kan føre til utilstrækkelig iltning af væv
3) Elektrolytforstyrrelser: kan påvirke hjertets elektriske funktion og resultere i iltmangel; Toksiner: indånding af giftige dampe eller forgiftning kan forhindre ilttransporten i blodet; etc.
14
Q
Præmaturitet (for tidlig fødsel):
Definition:
* Fra hvilken uge er overlevelse muligt?: 1
* Præmatur: 2
* Immatur (Ekstremt præmatur): 3
* Postmatur: > 42 uger
A
1: GA ≥ 22
2: GA < 37+0 – (32-36 uger)
3: GA < 28+0
15
Q
Præmaturitet (for tidlig fødsel):
Vækstkurve:
* AGA – Appropriate for gestational age: -2 SD til +2SD
* SGA – Smal for gestational age: < -2 SD
* LGA – Large for gestational age: > +2 SD
A
16
Q
Præmaturitet (for tidlig fødsel):
- Årsager til præterm fødsel:
A
Hos mor: placenta insufficiens, bicorn uterus, genital infektion, cervixinsufficiens - evt vandafgang, præeklampsi, ”spontant”
Hos barnet: flerfoldsgraviditet, kromosom-abnormaliteter, misdannelser, IUGR
17
Q
Præmaturitet (for tidlig fødsel):
- Risiko ved præterm fødsel:
A
- Risiko for hypoglykæmi
- Risiko for infektioner – bakterier/svampe
- Risiko for gulsot
- Lunge: respiratorisk distress syndrom (RDS), bronkopulmonal dysplasi (BPD), apnø
- Hjerte: persisterende ductus arteriosus (DAP)
- CNS: hjerneblødninger – Intraventrikulær hemoragi (IVH), periventriculær leukomalaci (PVL)
- GI: nekrotiserende enterocolitis (NEC)
- Øjne: retinopati of præmaturity (ROP)
18
Q
Præmaturitet (for tidlig fødsel):
- Behandling:
A
- Ved fødsel: genoplivning og evt. respirationsstøtte
- Indlæggelse på neonatalafdeling i dage til uger for støtte til vejrtrækning, ernæring og temperaturregulering
- Forebyggelse af komplikationer med tæt opfølgning hos specialister afhængig af gestationsalder
19
Q
Præmaturitet (for tidlig fødsel):
- Ernæringsmæssige tiltag til et præmaturt barn:
A
- Forebyggelse af hypoglykæmi: early feeding og hyppig kontrol af blodsukker
- Sondeernæring med modermælk: nedsætter risikoen for nekrotiserende enterokolitis (NEC)
20
Q
Præmaturitet (for tidlig fødsel):
- Hvilke senkomplikationer kan der være af præmaturitet?:
A
- Cerebral parese
- Indlæringsvansker
- Adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelser
- Høre- og synsnædsettelse
- Lille højde
- Mv.
21
Q
“Skyldes mangel på surfaktant”
A
Respiratorisk distress syndrom (RDS)
22
Q
“Rtg. thorax: mikroatelektaser, pulmonalt emfysem (snevejr, fjernsynsskærm uden signal), diffuse infiltrater, luftbronkogram, sløret hjerteskygge”
A
Respiratorisk distress syndrom (RDS)
23
Q
“Røntgen: røntgen viser cystelignende strøg og områder med emfysem ”bikagetegning””
A
Bronkopulmonal dysplasi (BPD)
24
Q
Hjerneblødninger – Intraventrikulær hemoragi – IVH:
- Diagnose: 1
A
1: ultralyd gennem fontanellen
25
"bakteriel invasion af en iskæmisk tarmvæg"
Nekrotiserende enterocolitis (NEC)
26
Nekrotiserende enterocolitis (NEC):
- Symptomer: ventrikelaspirater, galdefarvede opkastninger, udspilet abdomen og blodige afføringer
- Behandling: **1**
* Midlertidig stop af enteral ernæring (tarmernæring)
* Indsættelse af åben sonde
* Brug af bredspektret antibiotika
* Operation ved perforation, hvor den nekrotiske tarm resekteres og der anlægges stomi
27
Retinopati of præmaturity (ROP):
Definition:
* Abnorm udvikling af retinas kar, og nyvækst af kar
* Kan resultere i blødninger, ardanelse og nethindeløsning, ultimativ blindhed
Behandling: **1**
1: laserbehandling reducerer risikoen for blindhed
28
Icterus:
- **Årsag – 1 døgn + Patogenese**:
Hovedårsag: **immunisering**:
- Rhesus-antigen-D / Rhesusimmunisering (hyppigst): mor RhD negativ, og barn RhD positiv
- ABO-immunisering: mest almindeligt, når moderen har blodtype O, og fosteret har blodtype A eller B
Andre årsager: hæmolytisk anæmi, kongenit (hepatitis)
**Patogenese**:
- Rhesusimmunisering: maternelle IgG-antistoffer overføres via placenta og kan give hæmolyse hos fosteret --> fosteret kan få blodmangel
- ABO-immunisering: opstår, når en mor har en blodtype, der er inkompatibel med fosterets blodtype
29
Icterus:
- **Årsag – 2-14 døgn + Patogenese**:
Hovedårsag: **fysiologisk ikterus**
Andre årsager: modermælkinduceret icterus, hæmolyse, infektion, kæfalhæmatom, polycytemi
**Patogenese**: fysiologisk ikterus skyldes øget nedbrydning af hæmoglobin til bilirubin, underudviklet leverfunktion, og en øget absorption af bilirubin fra tarmen. Fysiologisk ikterus forværres af dehydrering og modermælk
30
Icterus:
- **Årsag – > 14 døgn**:
Hovedårsag: **galdevejsatresi** (<-- konjugeret hyperbilirubinæmi)
Andre årsager:
- Ukonjugeret hyperbilirubinæmi: modermælkinduceret icterus, infektion, hypothyreose, metaboliske sygdomme
- Konjugeret hyperbilirubinæmi: leversygdom, hepatitis
31
Icterus:
- **Udredning – Blodprøver**:
Bilirubin; Hæmoglobin; levertal; væsketal; infektionstal
Mistanke om immunisering:
- DAT = direkte antiglobulin test (= Coombs test) ( formål: at bekræfte hæmolyse (nedbrytning af RBC) pga. immunisering)
- Mor og barn: blodtype (ABO), rhesus D (negativ/positiv)
32
Icterus:
- **Behandling**: ved neonatal icterus (< 14 dage)
- Lysbehandling
- I.v. immunglobulin (IVIG) (<-- sjældent nødvendig)
- Evt. udskiftningstransfusion (<-- sjældent nødvendig; bruges i alvorlige forløb, hvor der er en meget hastig bilirubin stigning eller ved bilirubin >100 umol over lysgrænsen)
33
Icterus:
- **Behandling**: ved prolongeret icterus (> 14 dage)
- Mål fraktioneret bilirubin (konjugeret og ukonjugeret)
- Ved galdevejsobstruktion (fx galdevejsatresi) – evt. operation (Kasai operation)
- Andre årsager kan være: infektion, stofskiftesygdom, cystisk fibrose, etc. Behandling af årsag
34
Icterus:
- **Behandling**: forklar lysbehandling
Lysbehandling – fototerapi: hvis barnet er over sin graf, skal barnet have lysbehandling:
- Fx et 4 dage gammelt barn med en fødselsvægt på 3500 g og serum bilirubin (TSB) på 400 --> skal have lysbehandling (pga. OVER grøn graf)
- Fx et 2 dage gammelt barn med en fødselsvægt på 2400 g og serum bilirubin (TSB) på 150 --> skal IKKE have lysbehandling (pga. UNDER blå graf)
Normal behandlingsvarighed 2-4 døgn
Påskynder nedbrydningen af bilirubin ved at danne foto-isomerer, som ikke passerer blod-hjerne barrieren - denne beskyttende effekt indtræder umiddelbart, når lyset sættes på
Lysgrænse for syge og immuniserede børn er 50 µmol/L lavere end på grafen
35
Icterus:
- **Forebyggelse og Behandling**:
36
**Nævn risikofaktorer for perinatal infektion** (= intrauterint (før fødsel) + ekstrauterint (ved/efter fødsel))
- Tidligere barn med invasiv infektion
- Langvarig vandafgang
- Feber under fødslen
- Præterm fødsel
- Urinvejsinfektion under graviditeten
37
Nævn eksempler på intrauterine smitte til barn (infektionen overføres til barnet mens det stadig er i livmoderen (uterus)):
38
Nævn eksempler på ekstrauterine smitte til barn (infektionen overføres til barnet ved/efter fødslen):
39
GBS-infektion (gruppe B streptokokker) hos nyfødt:
- **Symptomer**:
* **Sepsis**: temperaturinstabilitet, hypotermi, feber
* **Meningitis**: spændt fontanelle, opistotonus, **irritabilitet**, kramper – (Opistotonus: krampeanfald, der fører til, at kroppen bøjes som en bue bagover, så den hviler på nakken og hælene.)
* Andre: mm.
40
GBS-infektion (gruppe B streptokokker) hos nyfødt:
- **Udredning**:
* Blodprøver inkl. infektionstal (CRP og leukocyt og differentialtælling) --> **Bloddyrkning**
* Urinstix --> **Urindyrkning**
* (Syre-base status)
* (RU af thorax)
* (Lumbalpunktur + dyrkning af CSV)
41
GBS-infektion (gruppe B streptokokker) hos nyfødt:
- **Behandling**:
Før dyrkningssvar:
- **Sepsis**: Penicillin + Gentamicin
- **Meningit**: Ampicillin + Gentamicin + Cefotaxim
Efter dyrkningssvar: Benzylpenicillin
42
GBS-infektion (gruppe B streptokokker) hos nyfødt:
- **Hvordan kan man forebygge denne sygdom hos et nyfødt barn?**:
* Grundig anamnese på den gravide (urinvejsinfektioner og urindyrkninger i graviditet, vandafgang, feber under fødsel)
* Podning vaginalt og rektalt under fødslen
* Antibiotika til mor under fødslen
* Evt. observation af barnet på barselsgangen
* Evt. med infektionstal på barnet
43
GBS-infektion (gruppe B streptokokker) hos nyfødt:
- Prognose – neonatal meningit:
* 1/3 får senfølger
* Komplikationer: cerebral abcess, hydrocefalus, hørenedsættelse og forsinket udvikling
* Mortalitet 20-50%
44
Diagnose + Behandling:
Diagnose: HSV-infektion (Herpes simplex virus)
Behandling: i.v. Acyclovir
45
Diagnose + Behandling:
Diagnose: VZV-infektion (varicella-zoster virus) – Skjoldkopper
Behandling: imunoglobulin og Acyclovir
46
Medfødte hjertesygdomme + Mislyd:
- **Differentialdiagnoser**:
* **Fysiologisk mislyd (uskyldig mislyd)**
* **Atrioventrikulærseptum defekt (AVSD)** – næsthyppigste medfødte hjertesygdom
* **Ventrikelseptumdefekt (VSD)** – hyppigste medfødte hjertesygdom
* Steno-Fallot tetralogi (TOF)
* Ductus arterisus persistens (DAP)
* Endokarditis
* Mm.
47
Medfødte hjertesygdomme + Mislyd:
- **Klassiske symptomer**:
* Takypnø
* Svedtendens under måltider
* Vægttab
* **Hepatomegali (leverforstørrelse)**
48
Medfødte hjertesygdomme + Mislyd:
- **Udredning**:
* **Ekkokardiografi** (<-- diagnostisk)
* Rtg. thorax: vurdering af hjertets størrelse, placering og lungekartegning
* EKG
* Blodprøve: hæmoglobin, infektionstal, væsketal, syre-base status, laktat
* Evt. urinstix
49
Medfødte hjertesygdomme + Mislyd:
- **Behandling**:
* (Henvises akut til børneafdeling)
* Vanddrivende (furosemid, spironolakton)
* Optimeret ernæring ved anlæggelse af ventrikelsonde
* Kirurgisk korrektion – evt. kateter baseret intervention (ASD, VSD, PDA, AS og PS)
50
Diagnose og Behandling:
Diagnose: paroksystisk supraventrikulær takykardi (<-- hyppigst hos børn)
Behandling:
* Ispose over ansigt + mund
* Adenosin (0,1 mg/kg, stigende til 0,3 mg/kg)
* Akut ekkokardiografi før konvertering?
51
Nævn GI alarmsymptomer:
52
Diagnose:
Duodenalatresi
53
"Eksplosive opkastninger umiddelbart efter fødeindtagelse. Ses som regel indenfor de første 4 uger efter fødsel"
Pylorusstenose
54
Diagnose: **1**
- Karakteristisk: abdominalindhold i thorax, oftest i venstre side
- Symptomer og Kliniske fund:
* Akut respirationsbesvær
* Nedsat luftvejslyde, muligvis tarmlyde i thorax
* Hjertelyde på højre side ved ve. side hernie
* Indsunket abdomen
1: Diafragmahernie
55
Diagnose:
Down syndrom:
- Genetik: trisomi 21
56
Diagnose:
Turner syndrom:
- Genetik: 45, X
- Forekomst: 1/2000 nyfødte piger
57
Diagnose:
Klinefelters syndrom:
- Genetik: 47, XXY
- Forekomst: 1-2/1000 nyfødte drenge
58
Diagnose:
Fragilt X-syndrom:
- Genetik: skyldes ↑ antal abnorme trinukleotidsekvenser
- Forekomst: 1/4000 drenge (obs kan godt forekomme hos piger)
59
Nævn eksempler på medfødte sygdomme:
* Læbeganespalte
* Koanalatresi
* Neuralrørsdefekt
* Cerebral parese
* Neurofibromatose
* Klumpfod (talipes equinovarus)
60
Ernæring og trivsel hos nyfødte:
- **Det er fysiologisk at børn har vægttab efter fødslen, mens amning etableres – (de første 2 uger efter fødslen)**
- Barnet skal ses af læge hvis: **1**
- Hvis barnet er alment påvirket: tænk sepsis, dehydrering, acidose
1:
* Vægttab på 10% af fødselsvægten
* Vægttab på 7% + tegn på dehydrering (sløvhed)
61
Dårlig trivsel / Vækstforstyrrelser:
**Nævn årsager til lav vægt (vægttab)**:
Mangel på indtagelse af næring:
- Svigt af brystmælk
- Kronisk sygdom (gentagne UVI, nyresvigt, hjertesygdom, leversygdom), etc.
Manglende optagelse og abnorme tab:
- Opkastninger
- Gastrooesophageal reflux
- Fødevareallergi
- Øget energiforbrug
Andre:
- Fødevareallergi (fx komælksallergi)
- Cøliaki (<-- autoimmun sygdom. kronisk inflammatorisk sygdom i tyndtarmen udløst af reaktion på gluten)
- Cystisk fibrose (<-- genetisk sygdom)
- Inflammatorisk tarmsygdom (Crohns sygdom; Colitis ulcerosa)
- Psykosocial belastning
62
Dårlig trivsel / Vækstforstyrrelser:
**Nævn årsager til lav højde**:
* Ikke patologisk: familiær lav højde, konstitutionel sen vækst
* Kroniske sygdomme
* Malabsorption (cøliaki, IBD)
* Væksthormonmangel
* Hypothyreose
* Psykosocial belastning
* Turner syndrom (<-- hvis barnet ALTID har været lav, pga. genetisk)
* Cushing syndrom
* Intrauterin væksthæmning/præmaturitas
63
Dårlig trivsel / Vækstforstyrrelser:
**Nævn årsager til stor vægt**:
* Ikke patologisk – familiært betinget – genetisk
* Overernæring
* Fysisk inaktivitet
* Endokrin sygdom (hypothyroidisme, Cushing syndrom)
* Psykosocial belastning
64
Dårlig trivsel / Vækstforstyrrelser:
**Nævn årsager til stor højde**:
* Ikke patologisk – familiært betinget – genetisk
* Overvægt/Fedme
* Endokrin sygdom (hypothyroidisme, væksthormonoverproduktion)
* Syndromer (Marfans syndrom, Klinefelters syndrom, overvækstsyndromer)
65
Dårlig trivsel / Vækstforstyrrelser:
- **Udredning – Objektive undersøgelser**:
* Højde og Vægt
* Dysmorfe træk (syndromer)
* Abnorme proportioner (skeletdysplasi)
* Testesvolumen og pubertetsstadium (a.m. Tanner)
* Tegn til kronisk sygdom
* Tegn til endokrinologisk sygdom
66
Dårlig trivsel / Vækstforstyrrelser:
- **Udredning – Parakliniske undersøgelser**:
* Almene parametre: hæmatologi, lever- og nyretal, crp
* Stofskiftetal (TSH, T3, T4)
* Vækstfaktorer (IGF-1 og IGF-BP3) + væksthormon (Arginin/Clonidin test) stimulationstest
* Cøliaki antistoffer (transglutaminase, deamideret gliadin)
* Calcium, fosfat, basisk fosfatase, PTH, D-vitamin
* Kønshormoner (FSH, LH, østrogen/testosteron) – evt. GnRH stimulationstest
* (Karyotype) (<-- genetisk testning)
* Knoglealder (= røntgen venstre hånd)
67
Pubertet:
**Hvad kan man bruge til at vurdere pubertetsudvikling?**:
- Tanners stadieinddeling
68
Anfald (Epilepsi/PNES) - Kramper:
- Differentialdiagnoser:
* Feberkramper
* Intrakraniel infektion
* Epilepsi
* Affektandfald
* Hypoglykæmi
* Elektrolytforstyrrelser
* Hovedtraume
* Forgiftning
69
"generaliseret tonisk klonisk krampeanfald associeret med temperaturforhøjelse (ofte over 39°C)"
Feberkramper
70
Feberkramper:
- **Behandling og Opfølgning**:
* Sørg for at barnet er ABCD-stabil
* Hvis anfaldet varer længere end 3 minutter, administrer diazepam rektalt
* Barnet bør indlægges til observation i mindst 1 døgn
* Forældrene skal informeres om, at godartede feberkramper ikke medfører risiko for epilepsi eller hjerneskade. Der er en 10% risiko for gentagne anfald
71
Forhøjet intrakranielt tryk (ICP)::
- Karakteristisk: **hovedpine + kvalme om morgenen hos barn --> akut udredning**
- Ætiologi: **1**
1:
* Hydrocephalus (øget mængde CSF i hjernen)
* Infektioner: fx Meningitis, Encephalitis
* Hovedtraume
* Hjernetumorer
* Epidural hæmatom – (ætiologi: kranietraume (100%))
* Cerebralt ødem
72
Epidural hæmatom:
Ætiologi: **kranietraume/hovedtraume (100%)**
**Symptomer**:
* Symptomer man kan få af hovedtraume: **1**
* Symptomer man kan udvikle hvis man ikke bliver behandlet: **2**
* Det mønster symptomerne ville kunne udvikle sig på: **3**
- **Behandling**: **4**
1: hovedpine, kvalme, opkastning, irritabilitet, bevidsthedssløring
2: kramper, bevidstløshed, påvirket blodtryk og puls, udsættende respiration og død
3: eksponentielt forløb med stadig hurtigere forværring
4: evakuering (fjernelse) af hæmatomet således at trykket i hjernen normaliseres og blodgennemstrømningen til hjernen derved normaliseres
73
Nævn sikre lægemidler under graviditet:
* Paracetamol
* Penicilliner
* Cefalosporiner
* Glukokortikoider
* Antacida
* PPI
* Insulin
74
Nævn usikre lægemidler under graviditet:
* Retinoider
* ACE-hæmmere
* NSAID
* Antiepileptika (dog ikke lamotrigin)
* Warfarin
* Tetracykliner
* Quinoloner
* Orala antidiabetika
75
Akut abdomen:
76
Opkastninger hos børn:
- **Årsager**:
* Pylorusstenose
* Gylpen
* Gastroesofageal reflukssygdom
* Infektion
* Fødevareallergi (komælk)
* Kighoste
* Invagination
* Malrotation og volvulus
* Mb. Hirschsprung
* Metabolisk sygdom
* Forhøjet ICP
77
"en tilstand, der udvikler sig, når tilbagesvaling af maveindhold forårsager plagsomme symptomer og/eller komplikationer og kan være ledsaget af endoskopisk synlig beskadiget esophageal slimhinde (øsofagitis)"
Gastroesophageal refluks sygdom (GERD)
78
Akutte mavesmerter:
- **Årsager og Karakteristika**:
Medicinske årsager:
- UVI: feber, påvirket AT
- Pneumoni: feber, hoste, påvirket vejrtrækning, kan debutere med mavesmerter
- Gastroenteritis: opkastninger, diarré, evt. feber
- Diabetisk ketoacidose: acetonelugt, påskyndet vejrtrækning, opkastninger, dehydrering
- Hepatitis: kvalme, opkastninger, sløvhed, icterus, hepatomegali, relevant rejseanamnese med tørst, polyuri + vægttab
- Schönlein-Henochs purpura: mavesmerter kan opstå før karakteristisk hududslæt (palpabel purpura) og evt. ledsymptomer
- Obstipation: smerter ifm. afføring
Kirurgiske årsager:
- Invagination: stærke intermitterende mavesmerter, opkastninger, slim med blod per rektum
- Appendicitis: mavesmerter, der forværres ved bevægelse, evt. feber
- Volvulus/Malrotation: galdefarvede opkastninger
- Torsio testis: pludseligt indsættende, svære smerter i maven/scrotum
- Inguinalhernie: turevise smerter, lokal ømhed, frembuling
- Meckels divertikel: komplikation i form af invagination, divertikulit, eller perforation
- Nyresten: sjælden årsag, ofte pga. medfødt misdannelse af nyre og urinveje eller metabolisk syndrom
Andet:
- Hoftesmerter: septisk artrit, osteomyelit, coxitis simplex, traume
- Traume: inkl. mishandling
79
**Hvilket redskab kan man bruge, hvis et barn (eller en voksen) har afføringsproblemer?**:
Bristol stool chart
80
Obstipation:
- Behandling:
Let obstipation svinder ofte spontant. Rigeligt væske
Medicinsk behandling - enten oralt eller rektalt:
- Afføringsmidler: Movicol, Laktulose
- Evt. tillæg peristaltikfremmer: Laxoberal, Actilax, Picolon
Gode toiletvaner og fysisk aktivitet
81
Diarre:
- Behandling:
* Rehydrering med glukose- og elektrolytopløsninger
* Indtage små hyppige portioner – genoptag normal kost hurtigt, især stivelsesholdige fødevarer
* Stop ikke mælkeindtag; amning som normalt
* AB-behandling ved infektion
* God hygiejne og håndvask for at forebygge smitte
82
Kronisk diarre:
- Årsager:
* Toddlers diarre / uspecific småbørnsdiarre
* Parasitær infektion
* Postgastroenteritis-syndrom
* Obstipationsbetinget diarre
* Cøliaki
* Komælksallergi eller anden fødevareallergi (æg, fisk, peanut, hvede)
* Laktoseintolerens
* Cystisk fibrose
* Immundefekt
* Inflammatorisk tarmsygdom
* Kolestatisk leversygdom og andre sjældne malabsorptionstilstande
83
Kronisk diarre:
- **Udredning**:
* **Fæcesprøver til dyrkning**: for patogene tarmbakterier + mikroskopi for orme, æg og cyster
* Blodprøver: hæmatologi, SR, CRP, ferritin, albumin, amylase, levertal, nyretal, cøliaki-screening (IgA-vævs-transglutaminase-antistoffer og total IgA), svedtest (cystisk fibrose)
* **Fækal calprotectin** (inflammatorisk tarmsygdom)
84
Cøliaki:
- **Definition**:
* En autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem reagerer unormalt på gluten
* Tåler ikke gluten, som findes i byg, hvede, rug, (havre)
85
Cøliaki:
- **Patologi**:
* Denne reaktion skader slimhinden i tyndtarmen og forhindrer optagelsen af næringsstoffer fra maden
* Tyndtarmsslimhinden ødelægges (krypthypertrofisk villusatrofi) --> malabsorption
86
Cøliaki:
- **Symptomer**:
mavesmerter, diaré/obstipation, træthed, dårligt humør, påvirket vækst
87
Cøliaki:
- **Udredning**:
* Anamnese (sygehistorie)
* **Blodprøver for anti-transglutaminase antistoffer**
* Biopsi af tyndtarmens slimhinde for at se efter skader
88
Cøliaki:
- **Behandling og Opfølgning**:
* **Livslang glutenfri diæt**
* Behandle evt. mangeltilstande (fx jernmangel)
* Regelmæssig klinisk kontrol
* Compliance til diæt
* Kontrollere, at cøliakiantistoffer normaliseres
* Obs.: vær opmærksom på risikoen for andre autoimmune sygdomme, fx hypothyreose
89
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD):
- **Udredning**:
* Initial udredning: fæcesprøver til dyrkning; Blodprøver; Fækal calprotectin
* Videre udredning: gastroskopi + koloskopi + MR tyndtarm/abdomen
90
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD):
- **Behandling – Initial behandling (på indlæggelsesdagen)**:
- Anlæggelse af iv adgang
- Sag – M transfusion (10 – 15 ml/kg) pga. svær anæmi
- I.v. væske (NaCl eller 5 % glucose blanding/Plasmalyte) – pga. fortsat diarré/væsketab
91
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD):
Crohns sygdom:
- Lokalisation: fra mund til anus – kan findes overalt i GI-kanalen
- **Hyppigste symptom (karakteristisk)**: **1**
1: vandig diarré
92
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD):
Colitis Ulcerosa:
- Lokalisation: colon – starter fra endetarm – (”ventresidig” af tarmen)
- **Hyppigste symptom (karakteristisk)**: **1**
1: blodig diarré
93
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD):
- Crohns sygdom - **Behandling**:
- Profylaksebehandling: **Azathioprin**
- IKKE kirurgisk kurabel
1) Kortikosteroid (f.eks. **Prednisolon**)
2) Kortikosteroid + Immundæmpende midler (f.eks. Azathioprin)
3) Biologisk behandling (f.eks. anti-TNFα)
94
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD):
- Colitis Ulcerosa - **Behandling**:
- Profylaksebehandling: **Mesalasin (5-aminosalicylsyre)**
- Kirurgisk kurabel
1) 5-ASA (Mesalasin)
2) Kortikosteroid (f.eks. Prednisolon, Budenosid)
3) Kortikosteroid + Immundæmpende midler (f.eks. Azathioprin)
4) Biologisk behandling (f.eks. anti-TNFα)
95
CAKUT (congenital anomalies of kidney and urethral tract):
De vigtigste at kende til:
* Hydronefrose
* Vesicouretral refluks (VUR)
* Posterior uretralklap (PUV)
**Udredning**:
* UL af nyrerne
* Renografi: udføres for at undersøge nyrernes funktion
* Miktionscystoureterografi (MCU): undersøge nyrefunktion, urinafløb fra nyrer til blære, og mulig urin-tilbagestrømning ved vandladning
96
"udvidelse af nyrerne på grund af ophobning af urin, ofte forårsaget af en blokering eller forsnævring i urinvejene"
- Hydronefrose
97
"tilstand, hvor urin flyder tilbage fra blæren op i urinlederne og nyrerne, hvilket kan føre til nyreskader og infektioner"
- Vesicoureteral refluks (VUR)
98
"medfødt misdannelse, hvor vævsklapper i den bagerste del af urinrøret forhindrer normal urinstrøm, hvilket kan føre til urinvejsobstruktion og nyreskader"
- Posterior uretralklap (PUV)
99
Urinvejsinfektioner hos børn:
Feber afgør om det er en øvre eller nedre urinvejsinfektion (der findes undtagelser):
* Feber: **1**
* Ikke feber: **2**
**Udredning**: urinstix + blodprøve
1: Øvre UVI – Pyelonefrit
2: Nedre UVI – Cystitis
100
Urinvejsinfektioner hos børn:
- **Symptomer**:
* Dysuri (vanskelighed ved vandladning), pollakisuri (hyppig vandladning), urge, pludselig inkontinens, makroskopisk hæmaturi, (ildelugtende urin)
* Mave- eller flankesmerter, kvalme, nedsat appetit
* Feber, træthed, feberkramper
101
Urinvejsinfektioner hos børn:
- **Blodprøve – i tilfælde af febril urinvejsinfektion, hvilke blodprøver vil du forvente abnorme?**:
* CRP (høj), leukocytter (høj), neutrofilocytter (høj)
* Trombocytter (høj)
* Kreatinin (høj)
* Vækst i bloddyrkning
102
Urinvejsinfektioner hos børn:
- **Beskriv metoder til urinopsamling hos et barn med UVI**:
* **Ren midtstråleurin (Clean-Catch)**: barnet urinerer direkte i en ren beholder, men kun midtstrålen (dvs. den midterste del af urinstrømmen) opsamles, mens den første og sidste del af urinen kasseres
* **Suprapubisk blærepunktur**: en steril nål indsættes gennem huden over blæren for at opsamle urin direkte fra blæren
* **Kateterisering**: et sterilt kateter indsættes gennem urinrøret ind i blæren for at opsamle urin
103
Urinvejsinfektioner hos børn:
- **Urinstix – beskriv hvordan du fortolker resultaterne på en urinstix mhp. UVI**:
* Proteinuri + Hæmaturi = uspecifikke overfor UVI
* Positivt nitrit = mulig UVI
* Leukocyturi = sandsynlig UVI
* Leukocyturi + Positivt nitrit = meget sandsynlig UVI
104
Urinvejsinfektioner hos børn:
- **Behandling**:
* Peroral AB til: ”simpel UVI”, alder over 6 mdr. samt ingen CAKUT
* IV AB til: mistanke om urosepsis (vækst i bloddyrkning), alder under 6 mdr. samt CAKUT
105
Urinvejsinfektioner hos børn:
- **Opfølgning og Forebyggelse**:
* UL af nyrer of urinveje inkl. bestemmelse af residualurin: for alle bør med 1. gangs øvre urinvejsinfektion
* DMSA-skintigrafi efter 6 måneder: for at undersøge for ardannelse
* Tilstrækkeligt med væskeindtag
* Gode vandladningsvaner
* God hygiejne
* Behandling af evt. obstipation
106
NEFROTISK syndrom:
- Defineret ved:
* Hypoalbuminæmi (< 30 g/l)
* Proteinuri ≥ 3.5 g/døgn
* Deklive ødemer
* (Hyperlipidæmi)
107
NEFRITISK syndrom:
- Defineret ved:
* Hæmaturi
* Ødemer (orbitale/universelle)
* Hypertension
108
Dehydrering:
- **Symptomer og Kliniske fund**:
* Tør mund og tørre læber/slimhinder
* Sløvhed og irritabilitet
* Nedsat aktivitetsniveau
* Nedsat bevidsthedsniveau
* Indsunkne fontaneller hos spædbørn
* Nedsat hudturgor: når man forsigtigt klemmer barnets hud, glatter den sig langsomt ud i stedet for straks at vende tilbage til sin normale form
* Forsinket kapillærrespons: > 3 sekunder
* Hurtig puls: hjertets slagfrekvens kan være øget
* Lavt blodtryk: i alvorlige tilfælde kan blodtrykket være lavt
* Hurtig vejrtrækning: barnet kan trække vejret hurtigere end normalt
109
Dehydrering:
- **Behandling**:
**Rehydrering - isotonisk NaCl** – (IKKE anvend Ringer – indeholder laktat, som vil føre til forværring i den metaboliske acidose)
110
Anæmi hos børn:
- Årsager til anæmi:
* Nedsat erytrocyt produktion
* Øget erytrocyt destruktion
* Præmaturitets anæmi
* Blodtab (sjælden)
111
Cancer hos børn – Maligne sygdomme hos børn:
- Hvornår skal man tænke diagnosen børnecancer:
112
Leukæmi hos børn:
- Symptomer:
* **Bleghed**, feber, **blå mærker/petekkier**, infektioner, træthed, **ekstremitetssmerter/knoglesmerter**
* Lymfadenopati
* Blødningstendens, **slimhindeblødninger**
* Hepatomegali, splenomegali
113
Leukæmi hos børn:
- **Udredning**:
* Blodprøver (hæmoglobin, infektionstal, koagulationstal, etc.) + Blodudstrygning (MVC, MCHC, etc.)
* Knoglemarvsundersøgelse (<-- diagnostisk)
* (Lumbalpunktur (leukæmiceller i CSF?)
* (Cytogenetik)
114
Leukæmi hos børn:
- **Blodprøver - hvad er karakteristiske blodprøver hos et børn med leukæmi**:
Pancytopeni:
- Anæmi (↓ hæmoglobin)
- Trombocytopeni (↓ trombocytter), og/eller
- Leukopæni/Neutropeni (↓ leukocytter/neutrofilocytter)
115
Leukæmi hos børn:
- **Behandling**:
Kemoterapeutisk (cytostatisk) behandling strækkende sig over ca. 2 år
116
Forstørret lymfeknude:
- **Differentialdiagnoser**:
* **Bakteriel infektion**: streptokokker, fx tonsilitis, erysipelas, otitis media, stafylokokker, mm.
* **Viral infektion**: EBV, Cytomegalovirus, Toxoplasmose, Adenovirus, influenzavirus, mm.
* **Malignitet/Neoplasi**: lymfom, leukæmi
* **Andet**: Juvenil reumatoid artrit, Kawasakis syndrom, medicin, vacciner
117
Forstørret lymfeknude:
- **Udredning**:
Blodprøver:
- Hæmatologi, infektionstal, væsketal, levertal, SR, LDH, urat
- Specifikke antistoffer (fx EBV, CMV, toxoplasmose, ANA, anti-CCP)
Halspodning
Ultralyd af hals
Ultralyd af abdomen
Rtg. thorax
118
Diabetes mellitus hos børn:
- **Symptomer og Kliniske fund**:
* Polyuri og polydipsi
* Træthed og påvirket almentilstand
* Dehydrering med vægttab
* Svampeinfektion i skridtet
* Mavesmerter, kvalme, opkastning
* Foetor acetoni ex ore, Kussmaul respiration
* Bevidsthedspåvirkning, coma
119
Diabetes mellitus hos børn:
- **Udredning**:
* Urinstix (<-- glucose i urin)
* Blodsukker
120
Diabetes mellitus hos børn:
- Diagnose: diagnosen stilles ved et:
* Faste plasmaglucose **≥7,0 mmol/L**, eller
* Tilfældigt taget plasmaglucose ved symptomer **≥11,1 mmol/L**, eller
* Langtidsværdi (HbA1C) **≥ 48 mmol/mol**
121
Diabetes mellitus hos børn:
- **Langtidsvirkende behandling**:
Behandling på specialiserede børne- og ungeafdelinger
Diæt- og livsstilsændringer, inkl. fysisk aktivitet
Insulinbehandling efter basal-bolus-princippet: (Basalinsulin: = langsomtvirkende insulin; Bolusinsulin: = hurtigtvirkende insulin)
- Insulinpen: Novorapid (hurtigtvirkende) og Levemir (langsomtvirkende)
- Insulinpumpe: hurtigtvirkende insulin både som basal og bolus
- Bolusinsulin doseres efter måltidets kulhydrater og aktuelt blodsukker
Kontinuerlig blodsukkermåling med subkutan glukosesensor
Mål: HbA1c < 53 mmol/mol
122
Diabetes mellitus hos børn:
- **Hvilke og hvorfor er der en øget risiko for andre sygdomme hvis et barn har diabetes mellitus**:
DM type 1 er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem angriber de insulinproducerende beta-celler i bugspytkirtlen. Denne autoimmune disposition øger risikoen for andre autoimmune sygdomme, såsom:
- Autoimmun thyreoiditis (Hashimoto's sygdom)
- Cøliaki (glutenintolerans)
- Addison's sygdom (autoimmun adrenal insufficiens)
- Autoimmun gastritis og perniciøs anæmi
123
Diabetisk ketoacidose:
- **Diagnose**:
* Blodketon > 3 mmol
* Ph < 7,30
* Som hovedregel blodsukker BS > 15
124
Diabetisk ketoacidose:
- **Akut behandling**:
* Akut indlæggelse mhp. insulin og væskebehandling
* I.v. NaCl infusion, evt. bolus NaCl (10-20 ml/kg)
* Kaliumsubstitution
* Insulininfusion 0,1 IE/kg/time (opstartes først 1-2 timer senere)
* Langsom korrektion af blodsukker (forebygge cerebralt ødem)
* Når BS < 15 mmol/l suppleres iv væsken med isoton glukose
* HCO3 anvendes undtagelsesvist (vedvarende ph < 6.9)
125
Thyroideasygdom:
- **Nævn symptomer på HYPERtyroidisme og HYPOtyroidisme**:
126
- **Diagnose**: ↓ TSH, ↑ T3/T4 + POSITIV TRAb (> 0,7)
Graves sygdom
127
- **Diagnose**: ↓ TSH, ↑ T3/T4 + NEGATIV TRAb (<0,7)
Nodøs toksisk kirtel – knudesygdom
128
HYPERtyroidisme – (HØJT stofskifte) – Thyrotoksikose:
**Behandling**:
Anti-thyroid medicin (Thiamazol (Thycapzol) – (alternativt: PTU))
Radioaktiv jodbehandling
Operation
129
- **Diagnose**: ↑ TSH, ↓ T4 + POSITIV anti-TPO (>10)
Autoimmun thyroiditis (Hashimoto sygdom)
130
- **Diagnose**: ↑ TSH, ↓ T4 + NEGATIV anti-TPO (<10)
Andre årsager (”følger efter radiojodbehandling / følger efter operation på glandula thyroidea”)
131
HYPOtyroidisme – (LAVT stofskifte):
- **Behandling**:
Levothyroxin (L-thyroxin, L-T4)
132
"skyldes relativ eller fuldstændig destruktion af de hormonproducerende celler i binyrebarken"
Primær binyrebarkinsufficiens - Addisons sygdom
133
Primær binyrebarkinsufficiens - Addisons sygdom:
- Udredning:
ACTH-test (Synacthentest)
134
"hyperkaliæmi og hyponatriæmi hos en nyfødt bør give mistanke om ..."
Adrenogenitalt syndrom – Medfødt binyrebarkhyperplasi
135
**Diagnose og Behandling**:
Diagnose: Atopisk dermatitis (Børneeksem):
Behandling:
* De fleste patienter kan behandles tilfredsstillende med lokalbehandling (fugtighedscreme, binyrebarkhormon, calcineurinhæmmere)
* Patientundervisning er en vigtig del af behandlingen
* Kommer eksemet ikke i ro på lokalbehandling, skal patienten henvises til systemisk behandling
136
Fødevare-, Insekt- og Lægemiddelallergi:
- **Behandling – generelt**:
* Adrenalin ved anafylaksi
* Antihistamin og steroid ved anafylaksi og andre systemiske reaktioner
* Evt. antihistamin, NSAID og steroid ved store lokalreaktioner
137
Allergisk rhinoconjunctivitis (Høfeber):
- Behandling:
* Nasalsteroid: de fleste opnår god allergikontrol når administreret korrekt
* Antihistamin (lokal + systemisk)
* Desensibilisering: subcutan eller sublingual
138
Astma (Astma bronkiale):
- **Differentialdiagnoser**:
* Adenoide vegetationer
* Dårlig kondition
* Dysfunktion af stemmebåndene
* Hyperventilation– dysfunktionel vejrtrækning
* Alvorlig lungesygdom (Cystisk Fibrose (CF), Interstitiel Lungesygdom (ILS))
* Hjertesygdom
139
Astma (Astma bronkiale):
- **Udredning**:
* Måling af lungefunktion med spirometri og reversibilitetstest
* Evt. peakflowmåling morgen og aften i 2-3 uger
* Evt. måling af bronkial hyperreaktivitet med provokationstest (fx anstrengelse, mannitol, eller metakolin)
* Evt. NO-måling (måling af inflammation)
* Allergiudredning: prikteste og/eller evt. specifik IgE
140
Astma (Astma bronkiale):
- **Behandling og Opfølgning**:
Non-farmakologisk behandling:
- Undgå eksposition for tobaksrøg
- Evt. allergensanering – elimination af røg, irritanter, allergener
- Vægttab ved overvægt
- Fysisk træning
- Vaccination
Farmakologisk behandling:
- Fast forebyggende behandling: **inhalationssteroid (ICS) – (moa: virker antiinflammatorisk)**
- Efter behov: **korttidsvirkende B2-agonist (SABA) – (moa: virker bronkodilaterende)**
Opfølgning: klinisk kontrol og ny spirometri om 3-6 mdr.
141
"Diagnosen stilles ved svedtest eller gentest"
Cystisk fibrose
142
Inspiratorisk stridor – AKUT vejrtrækningsproblem:
- **Differentialdiagnoser**:
143
Inspiratorisk stridor – AKUT vejrtrækningsproblem:
- Behandling:
Pseudocroup (akut laryngitis, falsk strubehoste):
- Mild tilfælde: observation
- Moderat/Svær tilfælde: glukokortikoid
Epiglottis:
* Livreddende behandling med sikring af frie luftveje
* Steroid for at forhindre ødem
* Antibiotisk behandling intravenøst
Fremmedlegme: se billede
144
Børnemishandling – Alarmsymptomer:
145
Smerter i bevægeapparatet hos børn:
- **Differentialdiagnoser**:
146
"inflammatorisk tilstand i led, hud og slimhinder efter en infektion hos genetisk disponerede personer"
Artritis – inflammation i led
147
"Mistanken bør rejses ved akut opstået monoartrit med lokale tegn til infektion"
Septisk artritis
148
"inflammation i knogle forårsaget af bakterier, oftest Staphylococcus aureus (70-90 %)"
Osteomyelit
149
"systemisk immunmedieret vaskulitis, som afficerer hud, tarm, nyrer og led med et udtalt typisk klinisk billede. Symptomerne fra huden er obligat"
Henoch-Schönlein purpura
150
Henoch-Schönlein purpura:
- **Udredning**:
* Blodprøver: hæmatologi, infektionstal inkl. SR, nyretal, væsketal, koagulationsfaktorer
* Halspodning for streptokokker
* Urinstix (nyrepåvirkning)
151
Diagnose + Diagnostiske kriterier:
Henoch-Schönlein purpura
* Karakteristisk hududslæt (obligat): palpabel purpura deklivt
* 1 af følgende: artritis, mavesmerter, nyrepåvirkning, biopsi med påvisning af IgA-aflejringer (hudbiopsi, nyrebiopsi)
* Fravær af trombocytopeni eller koagulopati
* Evt. nyrepåvirkning med proteinuri
152
Henoch-Schönlein purpura:
- **Behandling**:
* Ro og evt. reduceret aktivitetsniveau
* Smertestillende behandling i form af NSAID og paracetamol
* Ved vedvarende mavesmerter kan overvejes kortikosteroid
* Ved nefrotisk syndrom kortikosteroid jvf vejledning for dette
* Ved tarmblødning kan der gives antifibrinolytika
153
"Akut febril sygdom hos børn karakteriseret ved vaskulitis af mellemstore, ekstraparenkymale arterier, fortrinsvis koronararterier"
Kawasakis sygdom
154
Diagnose + Diagnostiske kriterier:
Kawasakis sygdom
* Feber af ukendt årsag i 5 dage (obligat)
* Plus 4 ud af flg.:
1) Bilateral konjunktivitis
2) Udslæt/Eksantem på kroppen
3) Forandringer i mundhule, tunge, læber
4) Cervical lymfadenit
5) Forandringer (hævelse/afskalning) på hænder og fødder
155
Kawasakis sygdom:
- **Behandling og Opfølgning**:
* Intravenøs immunglobulin + acetylsalicylsyre (ASA)
* Evt. suppleret med steroid
* Ekkokardiografi til diagnostik og opflg. kontrol for coronaraneurisme-udvikling
156
Diagnose:
- Karakteristisk: sommerfugle-udslæt
Systemisk lupus erytematosus (SLE):
Diagnose: positiv ANA
157
Systemisk lupus erytematosus (SLE):
- Behandling:
* Plaquenil anbefales til stort set alle – behandlingen er immunhæmmende medicin og afhænger af symptomer og organpåvirkning
* Magnyl ved antifosfolipider
158
Vaccination:
- **Vaccinetyper (+ eksempler)**:
* Dræbte, inaktiverede vacciner: fx kighostevaccine
* Levende, svækkede vacciner: fx mæslingevaccine - MRF-vaccine
* mRNA vacciner: fx COVID-19 vaccine
* Komponentvacciner: fx tetanus vaccine – stivkrampevaccine
* Toksoidvacciner: fx difteri vaksine
* Virale vektorvacciner: fx COVID-19 vaccine
159
Børneundersøgelser (BU) - 5 uger:
160
Børneundersøgelser (BU) - 5 måneder:
161
Børneundersøgelser (BU) - 12 måneder (1 år):
162
Børneundersøgelser (BU) - 2 år:
163
Børneundersøgelser (BU) - 3 år:
164
Børneundersøgelser (BU) - 4 år:
165
Børneundersøgelser (BU) - 5 år:
166
Feber:
- Definition: rektal temperatur ≥ 38°C
- Bakteriel eller viral infektion:
167
Feber:
- **Udredning**:
168
Vurdering af det akut syge barn – ABCDE:
- For hvert punkt gennemføres akut stabiliserende behandling før der fortsættes (dog OBS algoritme for hhv hjertestop og anafylaksi)
**Airways**: Er der frie luftveje? Hvis nej skabes frie luftveje
**Breathing**: Er vejrtrækningen sufficient, eller er der øget respirationsarbejde?
**Circulation**: Er perfusionen sufficient?
**Disability**: Neurologisk status
**Exposure**: (Øvrige) tegn på akut farlighedstruende sygdom?
169
Vurdering af det akut syge barn – ABCDE:
**Airways**: Er der frie luftveje? Hvis nej skabes frie luftveje
**Gennemgang**:
* Frie luftveje i både næse og svælg? Ingen fremmedlegeme/sekret/stenose i øvre luftveje?
* Hørlig respiration? Eller Inspiratorisk/Ekspiratorisk stridor, hvæsen, støden, osv.
**Håndtering**:
* Skab frie luftveje
* Sugning i næse/svælg
* Kæbeløft
* Evt. adrenalin/beta-2 agonist inhalation
* Nasal airway (tungeholder)
* Narkose – og/eller ØNH-læge tilkaldes
170
Vurdering af det akut syge barn – ABCDE:
**Breathing**: Er vejrtrækningen sufficient, eller er der øget respirationsarbejde?
**Gennemgang**:
* **SAT. SAT: ≥ 95**
* **RF. RF: 12-20**
* Indtrækninger (jugulum, intercostalt, subcostalt)
* Tyder position/siddestilling på respirationsinsufficiens?
**Håndtering**:
* Ilttilskud ved SAT< 95%
* Respirationsstøtte (CPAP, ventilation)
171
Vurdering af det akut syge barn – ABCDE:
**Circulation**: Er perfusionen sufficient?
**Gennemgang**:
**BT**. Generelle retningslinjer for hypotension hos børn:
- Nyfødte (0-28 dage): SBT < 60 mmHg
- Spædbørn (1-12 måneder) + Børn (1-10 år): SBT **< 70 mmHg**
- Børn over 10 år: SBT < 90 mmHg
**Puls**. **Puls < 60**, ukontaktbar og slap --> hjertestop!
Hudfarve og –temperatur (kølig, bleg, marmoreret, cyanotisk)
Kapilærrespons (normal < 3 sek)
Obs. leverstørrelse (god måde at kontrollere for hjerteinsufficiens) og urinproduktion
**Håndtering**:
* I.v. væskebehandling – isot NaCl 10ml/kg bolus
172
Vurdering af det akut syge barn – ABCDE:
**Disability**: Neurologisk status
**Gennemgang**:
* Bevidsthedsniveau: **GCS – AVPU** (”børne GCS” – er barnet Alert, responsive to Voice, Pain eller Unresponsive)
* Irritabilitet/trøstbarhed
* Kramper, NRS, fontanelleforhold
* Pupiller/tegn på øget ICP
* BS, elektrolytter, forgiftning mm.
**Håndtering**:
* Behandling af kramper, hypoglykæmi osv.
* Overvej metabolisk lidelse (stop mad)
* AB ved meningitis, sepsis
173
Vurdering af det akut syge barn – ABCDE:
**Exposure**: (Øvrige) tegn på akut farlighedstruende sygdom?
**Gennemgang**:
* Fuldstændig undersøgelse af patient – ”fra top til tå”
* **Temp.**
**Håndtering**:
* Undersøg patienten for tegn til udløsende årsager (f.eks. udslæt, blødninger eller sår) og behandling derhen
174
Ondt i halsen hos små børn – bakteriel infektion:
- **Symptomer og Kliniske fund**:
* Feber, synkebesvær/halssmerter, tonsilsvulst og –belægninger, (angulær) adenitis
* Universelt fintplettet til konfluerende makulopapuløst udslæt med intensivering omkring bøjefurer og cirkumoral bleghed
* Jordbær/Hindbærtunge (først ”hvid”, siden ”rød”)
175
Ondt i halsen hos små børn – bakteriel infektion:
- **Udredning**:
* Blodprøver: hæmatologi (hgb, trc, L+D), infektionstal, væsketal, nyretal
* Bloddyrkning
* Svælgpodning
* Strep A - test
176
Ondt i halsen hos små børn – bakteriel infektion:
- **Behandling**:
give Penicillin – (ALDRIG give Amoxicillin, pga. at barnet kan få udslæt – allergisk reaktion)
177
Meningitis – Purulent meningitis, meningokoksygdom:
- **Symptomer og Kliniske fund**:
Karakteristisk – den klassiske triade (95 % har 2 ud af de 3 symptomer): (95 % har 2 ud af de 3 symptomer): **Feber; Nakkerygstivhed (NRS); Bevidsthedspåvirkning**
Hovedpine, kvalme, opkastninger
**Petekkier og feber giver mistanke om meningokoksygdom**
**Irritabel ved berøring**
178
Meningitis – Purulent meningitis, meningokoksygdom:
- **Udredning**:
Blodprøver:
- Hb, differentialling, infketionstal, væsketal, nyretal, levertal
- Bloddyrkning
- Blodtype og forlig
Lumbalpunktur – Cerebrospinalvæske:
- Leukocyttal > 400 mio/l og > 75 % neutrofile granulocytter
- Lav glukose (< 0,4 g/l)
- Forøjet protein (> 0,5 g/l)
- Forøjet laktat (> 3,5 mmol/l)
Dyrkning fra fokale infektioner:
- Urindyrkning
- Svælgpodning
- Podninger fra hudblødninger
179
Meningitis – Purulent meningitis, meningokoksygdom:
- **Behandling og Opfølgning**:
AKUT behandling:
- Væskebehandling: isotonisk NaCl 10 ml/kg som bolus
- Bredspektret i.v. AB-behandling: Ceftriaxon + Ampicillin – (når svar på mikroskopi/dyrkning bekræfter diagnosen meningokok meningitis snævres behandlingen evt. ind til iv Penicillin)
- Steroid – glukokortikoid: Dexamethason
- Symptomatisk og understøttende behandling: fx iltbehandling hvis lav SAT; krampeprofylakse, etc.
Barnet isoleres til fortsat behandling og observation
Opfølgning:
- Anmeldelse til STPS (Styrelsen for Patientsikkerhed) – (sygdommen er telefonisk anmeldelsespligtig)
- Profylaktisk antibiotika (Ciprofloxacin) til nærmeste familiemedlemmer og andre ”nære kontakter” (fx i dagplejen)
- Ambulant kontrol i infektionspædiatrisk ambulatorium 3-6 måneder efter udskrivelsen
180
Pneumoni:
- **Udredning**:
* Blodprøver: syre/base, infektionstal, væske/nyretal, blodsukker, bloddyrkning
* Trakealsekret til D+R og virus undersøgelse
* Røntgen thorax
* (Halspodning, urinstix)
181
Lumbalpunktur – kontraindikationer:
- Respirationsinsufficiens eller shock
- Tegn til forhøjet intrakranielt tryk (ICP)
- Koagulationsforstyrrelse eller trombocytopeni (risiko for blødning)
- Lokal infektion ved indstiksted
- Forsinkelse af antibiotisk behandling
182
Petekkier – Hudblødninger:
- **Differentialdiagnoser**:
* **Schönlein-Henochs purpura**
* Andre vaskulitter
* Idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP)
* **Meningokoksepsis**
* **Leukæmi**
* Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS)
* Traumer
* Kraftig hoste eller opkastning
* Virusinfektion
183
Petekkier – Hudblødninger:
- **Udredning**:
* Blodprøver: hæmatologi, infektionstal inkl. SR, nyretal, væsketal, koagulationsfaktorer
* Halspodning for streptokokker
* Urinstix (nyrepåvirkning)
184
Autoimmun sygdom:
- Hvis man har en autoimmun sygdom, så har man en øget risiko for udvikling af andre autoimmune sygdomme
- **Eksempler på autoimmune sygdomme**:
* Diabetes mellitus type 1
* Cøliaki
* Hypo- eller hyperthyreose (Graves' Sygdom, Hashimoto's Thyreoiditis)
* Binyrebarkinsufficiens
* Systemisk Lupus Erythematosus (SLE)
* Reumatoid Artritis (RA)
* Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) (Crohn's Sygdom, Ulcerativ Colitis)
