Otorhinolaryngologi Flashcards
Hvad betyder hhv. lydledning og knogleledning?
1) Lydledning: lyden når det indre øre via den normale vej gennem øregang og mellemøre.
2) Knogleledning : stemmegaflen anbringes på proc. mastoideus og lyden når det indre øre gennem kraniets knogler. Dvs. ørets lydledende apparat bypasses.
Hvordan udføres og tolkes Rinnes prøve?
1) Der slås an med en stemmegaffel på proc masteoideus. Stemmegaflen flyttes herefter til ud for øregange.
2) Hvis stemmegaflen høres kraftigst på proc. mastoideus => konduktivt høretab. Rinnes prøve negativ.
3) Hvis høres kraftigst ud for øregangen => sensorineuralt høre tab; Rinnes prøve positiv.
Hvordan udføres og tolkes Webers prøve?
1) Foden af en anslået stemmegaffel anbringes på issen/midt i panden og pt skal angive om tonen lateraliseres til et af ører eller høres midt i hovedet
2) Ensidig sensorineural lidelse => tonen høres i raske øre
3) Ensidig konduktiv hørenedsættelse => lateralises til dårlige øre
Hvordan vil en sensorineural hørenedsættelse komme til udtryk i en audometri?
Luftledning og knogleledning er stort set identiske, begge er over 20 db som tegn på nedsat hørelse.
Hvordan vil en konduktiv hørenedsættelse komme til udtryk i en audometri?
Ved konduktiv hørenedsættelse er luftledning nedsat, mens knogleledning er normal.
Hvad er air-bone gap?
Forskel mellem lyd- og knogleledningstærskler ved det konduktive høretab. Et udtryk for høretabts størrelse.
Hvad er skelneevne og hvordan ser den påvirket ved hhv konduktiv og sensorineuralt høretab? (Discriminationscore)
Procent af en række taleord der forståes ved en taleaudiometri.
Bevaret ved konduktivt høretab, lav ved sensorineural - især de retrocochleære.
Angiv årsager til konduktiv hørenedsættelse
1) Membrana tympani perforation
2) Akut otitis media
3) Sekretorisk otitis media
4) Kronisk otitis media
5) Kolesteatom
6) Otosklerose
Angiv årsager til sensorineuralt høretab
1) Presbyacusis (aldersbetinget høretab)
2) Støjskade
3) Arveligt høretab: non-syndromisk eller syndromisk
4) Traumatisk betinget
5) Infektiøst betinget
6) Vestibularis Schwannom
7) Sudden deafness
8) Morbus Meniere
Hvad karakteriserer et konduktivt høretab (objektivt) ?
1) Luftledningstærskler forhøjet (nedsat luftledning)
2) Air-bone gap
3) Intakt skelneevne
4) Rinne negativ
5) Weber mod syge øre
Hvad karakteriserer et sensorineuralt høretab (objektivt)?
1) Benledningstærskel og luftledningstærskel forhøjet (nedsat luft- og knogleledning)
2) Nedsat skelneevne
3) Rinne positiv
4) Weber mod bedste øre
Hvad er sudden deafness?
Fællesbetegnelse for en række tilstande med akut indsættende sensorineuralt høretab
Hvilke årsager kan der være til sudden deafness?
1) Viral; herpes, parotitis
2) Vaskulær (hypoxi): trombose, emboli, vasospasme elelr hyperviskositet i a. labyrinthi
3) Immunmedieret: sarkoidose, Cogans syndrom.
4) Membranruptur
Hvad er symptomerne ved sudden deafness?
1) Høretab
2) Tinitus
3) Rotatorisk vertigo
Hvilke vigtig differentialdiagnose skal udelukkes ved sudden deafness?
Vestibulært schwannom
Hvordan behandles idiopatisk sudden deafness?
Prednisolon 25 mg x 2 i 10 dage
Angiv årsager til trommehinderuptur
1) Store trykændringer i forbindelse med kraftige slag
2) Eksplosioner
3) Penetrerende traume med fremmedlegeme
4) Barotraumer
5) Kraniebrud
Angiv symptomer ved trommehinderuptur
1) Blødning fra øregangen
2) Lokale smerter og okklusionsfornemmelse
3) Mindre hørenedsættelse og tinitus
Hvordan stilles diagnosen trommehinderuptur?
Otomikroskopi med central defekt og små koagler på trommehinden
Hvordan behandles trommehinderuptur?
1) Behandling er ofte ikke nødvendigt.
2) Hvis persisterer > 3 måneder : myringoplastik.
Hvad skal man være særlig opmærksom på ved trommehinderuptur?
Om der er et ledsagende traume, herunder især kraniefraktur
Hvad er et barotraume?
Pludseligt opstået undertryk i mellemøret fx ved flyvning og dykning
Hvad er symptomerne ved et barotraume?
1) Smerter og okklusionsfornemmelser
2) Hurtigt indsættende nedsat hørelse
3) Trommehinderuptur kan forekomme
4) Ruptur af runde vindues membran kan ses => perilymfatisk fistel => akut indsættende vestibulær svimmelhed
Hvilke undersøgelser er relevante ved barotraume?
1) Otoikroskopi: blodigt, serøst transsufat i mellemøre og retraktion af trommehinden
2) Audiometri: konduktivt høretab
3) Tympanometri: flad kurve
Hvordan behandles et barotraume?
1) Valsalvas manøvre.
2) Ved manglende bedring => paracentese (skæres hul i trommehinden)
Angiv årsager til perilymfatisk fistel
1) Hovedtraume
2) Barotraume
=> ruptur svarende til ovale eller runde vidues membran
Angiv symptomer ved em perilymfatisk fistel
1) Svimmelhed
2) Balanceusikkerhed
3) Sensorineuralt høretab og tinnitus
Hvilke undersøgelser er relevante ved en perilymfatisk fistel
1) Rhombers test
2) Audiometri
3) Vestibulære undersøgelser
Hvad er den vigtigste differentialdiagnose til perilymfatisk fistel?
Benign paroksysmal positionel vertigo (BPPV)
Hvordan behandles perilymfatiske fistler?
1) Konservativt med sengeleje og eleveret hoved
2) Kirurgisk dækning af fistel med fascie.
Angiv årsager til commotio labyrinthi
Labyrintbeskadigelse pga hovedtraume
Angiv symptomer ved commotio labyrinthi
1) Svimmelhed
2) Nystagmus i visse positioner
3) Sensorineuralt høretab
Hvilke undersøgelser er relevante ved commotio labyrinthi?
1) Otoskopi inkl. otoneurologisk undersøgelse
2) Audiometri
3) Vestibulære undersøgelser
4) CT (obs fraktur i os temporale)
Hvordan behandles commotio labyrinthi?
Rehabilitering vha. fysioterapi med balance- og gangøvelser
Angiv de to hyppigste årsager til otitis externa
1) Eksem
2) Infektion
Relation til badning
Angiv symptomer ved otitis externa
1) Få eller ingen
2) Ørekløe eller smerter
3) Ekssudation og ophobning af debritus
Hvad er differentialdiagnoserne til otitis externe necroticans?
1) Karcinom
2) Kolesteaton
Hvordan behandles otitis externa?
1) Ikke-infektiøs: oprensning og steroidholdige øredråber
2) Purulent ekssudat : ciprofloxacin
Hvad er ætiologien/patogenesen bag akut otitis media?
Øvre luftvejsinfektion => baktererier fra rhinopharynx => okklusion af tuba => inflammation/infektion i mellemøret
Hvilke mikrobiologiske agens ses ved AOM?
1) Børn <2 år : pneumokokker
2) Børn >2 år: H. influenzae
3) Voksne: kan være begge, men sjældent.
Hvilke symptomer ses ved AOM?
1) 3-5 døgns cararrhalia (forkølelse) med nasalstenose og nasalsekretion, evt subfebril
2) Akut udvikling af øresmerter : barn græder, utrøsteligt
3) Højfebrilia (>39 grader) og påvirket AT
4) Hørenedsættelse
Hvad er indikationen for behandling af AOM?
1) Toksiske symptomer (højfebrilia og påvirket AT)
2) Protrahere forløb >3-5 dage.
3) Komorbiditet
Hvad er behandlingen af AOM?
Paracetamol og amoxicillin
Hvad er sekretorisk otitis media?
Tilstand med ophobning af mucinholdigt sekret bag intakt trommehinde
Hvilke to patologiske tilstande danner bagrund for SOM og hos hvilke aldersgrupper ses disse?
1) AOM: børn 2-3 år
2) Tuba auditiva dysfunktion: børn 5 år.
Angiv årsager til tuba auditiva dysfunktion
1) Ascenderende virale/bakterielle infektioner fra pharynx
2) Funktionel umodenhed i muskulatur omkring tuba
3) Mekanisk aflukning af tibaostiet pga adenoide vegetationer eller ødematøa rhinosinuitis og øvre luftvejsallergi.
4) Ansigtsanomalier og syndromer (fx ganespalte og Downs)
Hvad er patologien bag tuba auditiva dysfunktion?
Tubadysfunktion => absorption af luft fra mellemøre til slimhinde => undertryk i mellemøre => trykbetynget transsudat af væske fra slimhinde ud i mellemørehulen. Slimhinde => transformeres i sekretorisk retning = produktion af mucinholdig sekret
Angiv årsager til at voksne kan udvikle SOM
1) I tilslutning til øvre luftvejsinfektion
2) Barotraume
3) Ved tillukning af tubaostiet pga rhinopharynxcacer
Hvad er symptomerne ved SOM?
1) Ingen
2) Hørenesættelse (konduktivt)
3) Forsinket sprogudvikling (pga hørenedsættelse)
4) Svimmelhed/tinitus
5) Trivselsproblemer
Hvilke undersøgelser er relevante ved mistanke om SOM?
1) Otomikroskopi
2) Pneumatisk otosokopi
3) Audiometri
4) Tympanometri
Hvordan behandles SOM?
1) Observation
2) Valsalva-lignende manøvrer og Otovent (ballon)
3) Nasal saltvandsspray og detumescerende næsedråber
4) Udrede evt luftvejsallergi, miljøsanering
Hvornår overvejes kirurgi ved SOM?
1) Manifet hørenedsættelse
2) Sprogvanskeligheder
Hvad er de kirurgiske behandlingsmulighed ved SOM?
Større børn: paracentese
Mindre børn: tubulation
Hvad er kronisk otitis media og hvilke to former findes?
Permanente irreversible forandringer i trommehinde og/eller mellemøre
1) Aktiv form: flåd fra mellemøre => suppurerende COM
2) Inaktiv form : ingen flåd, men fortsat permanent skade => sequale otidis
Angiv årsagerne til COM
1) Permanent trommehindeperforation
- Sekundær til AOM
- Tubulation
2) Længerevarende inflammation
3) Sociale forhold (bolig, ernæring,søskende)
4) Tubadysfunktion
Hvad er symptomerne ved COM?
Suppurerende COM
1) Flåd fra mellemøre
2) Okklusionsfornemmelser
3) Smerter
4) Balanceproblemer og tinnitus
5) Ofte ensidig (modsat AOM og SOM)
Sequelae otitidis
1) Ingen
2) Evt hørenedsættelser
Hvilke diagnostiske undersøgelse er relevante ved COM?
1) Otomikroskopi
2) Podning
3) Audiometri
Angiv to differentialdiagnoser til COM
1) Kolesteatom
2) Otesklerose (sequelae otitidis)
Hvordan behandles COM?
1) Trommehindeperforation : lukning med myringoplastik
2) Suppurerende COM : oprensning og drypning med steroid og AB holdige øjendråber
3) Tubadysfunktion: nasalt steroid, saltvand adenotomi og allergiudredning
4) Sociale forhold : sanering/optimering
Angiv hhv. intratemporal og intrakranielle komplikationer til AOM, COM og kolesteatom
Intratemporale
1) Akut mastoiditis
2) Akut facialisparese
3) Labyrinthitis
Intrakranielle
1) Akut bakteriel menigitis
2) Intrakranielle abscesser
Hvad er et kolesteatom og hvad kommer det af?
Flerlaget pladeepitel i mellemøret.
1) Kongenit (udviklingsanomali)
2) Erhvervet/akkvisit (forstyrrelse i epitels migration)
Hvad er symptomerne ved kolesteatom?
1) Flåd fra mellemøre (otorrhoea)
2) Konduktiv hørenedsættelse
3) Smerter
Hvilke undersøgelser er relevante ved kolesteatom?
1) Otomikroskopi
2) Audiometri
3) CT/MR
Hvilken differentialdiagnose er relevat ved kolesteatom?
Suppurerende COM
Hvad er behandlingen ved kolesteatom?
KIRURGISK
Angiv komplikationer til kolesteatom
1) Akut mastoiditis
2) Facialisparese
3) Døvhed
4) Meningitis
5) Epidural absces
6) Intracerebral absces
7) Sinus tromboflebitis.
Angiv årsager til perifer facialisparese.
1) Idiopatisk (Bells parese), 75%. Formentlig HSV
2) VZV
3) Borrelia
4) Neoplasi (fx spytkirteltumor)
5) Traumer
6) Otitter
7) Kolesteatom
8) Inflammatoriske lidelser fx Wegeners
Angiv syptomerne ved facialisparese
1) Smerter i øregang => progredierende lammelse af hele ene ansigtshalvdel
2) Påvirket smagssans
3) Hyperacusticus
Hvad er Ramsay Hunts syndrom karakteriseret ved?
VZV-infektion som optræder sammen med herpetiformt grupperede vesikler på øret (zoster oticus) eller i mundhulen.
Angiv de tre stadier af borrelia-infektion
1) Hurtigt voksende erythem med centralt opladning. Opstår efter 3-30 dage. Varer 4 uger.
2) Smerter i bevægeapparat og perifer facialisparse. Opstår efter 1-20 uger.
3) Kontinuerlig sygdomsaktivitet og inflammation i CSF. Kronisk, sjældent.
Hvilke undersøgelser er relevante ved perifer facilisparese?
1) Otomikroskopi
2) Palpation af gl. parotis
3 Otoneurologisk undersøgelse
4) Audiometri og stapediusrefleks
5) Infektionstal og antistoftitre for borrelia, HSV og VZV
6) Mistanke om neurroborreliose : lumbalpunktur
Hvad er indikationerne for CT hos en pt med perifer facialisperese
1) Påvirket AT
2) Traume
3) Mistanke om infektion eller kolesteatom i mellemøret
4) Bilateral facialisparese
5) Andre neurologiske udfald
Angiv behandling af bells parese
Steroidbehandling (50 mg i 10 dage) inden for 72 timer efter symptomdeut.
Angiv behandling af Ramsay Hunts syndrom
Valaciclovir (1g x 3 dgl i 7 dage)
Angiv sequela til perifer facialisparese
1) Synkinesier
2) Krokodilletårer
3) Freys syndrom
Angiv årsager til labyrinthitis
1) Komplikation til AOM, COM og kolesteatom
2) Komplikation til høreforbedrende kirurgi
3) Penetrerende traumaer via trommehinden
Angiv symptomer ved de to former for labyrinthitis?
Suppurative
1) Vestibulær svimmelhed, kvalme og opkast
2) Nystagmus mod raske side
3) Sensorineuralt høretab
Serøs
1) Svimmelhed
2) Højfrekvent sensorineuralt høretab
Hvordan behandles labyrinthitis?
1) Ifb med AOM : tubulation af trommehinde og AB IV
2) Ifb med suppurerende COM og kolesteatom: IV AB + mastodektomi og fjernelse af kolesteatom.
3) Ved destruktion af laterale buegang => område dækkes med knoglepaté fra pt selv. Suppleres med med systemisk steroid.
Hvad er symptomerne ved vestibulær neurit?
1) Pludselig indsættende rotatorisk svimmelhed
2) Faldtendens mod syge side
3) Nystagmus
4) Kvalme og opkast
Hvilke differentialdiagnoser er relevenate ved vestibulær neurit, såfrem der også er påvirkning af flere kranienerver?
1) Encefalitis
2) Meningitis
3) Rumopfyldende processer
Hvordan behandles vestibulær neurit?
1) Initielt: antiemetika og antihistaminer
2) Steroidbehandling
3) Vestibulær rehabilitering
Hvilken tilstand kan patienter med vestibulær neurit risikerer at udvikle?
BPPV
Hvad er symptomerne ved et vestibularis schwannom?
1) Ensidigt langsomt progredierende sensorneuralt høretab
2) Ensidig tinitus
3) Nautisk svimmelhed
Hvordan behandles et vestibularis schwannom?
1) <15 mm: wait and scan
2) > 15 mm => OP
3) <25 mm + minimal risiko for malign transformation og senfølger=> stråling
Hvad karakteriserer Wegeners granulomatose?
1) Idiopatisk systemisk vaskulit
2) Nekrotiserende granulomer i luftvejene
3) Fokal eller prolifererende glomerulonefrit
Hvad er symptomerne ved Wegeners granulomatose fra mellemøret?
1) Okklusionsfornemmelser
2) Konduktivt høretab (granulerende otitis media)
3) Evt øreflåd
Hvordan stilles diagnosen Wegeners granulomatose?
1) Biopsi af afficerede væv
2) Serologisk vha ANCA
Hvilke differentialdiagnoser er vigtige ved Wegeners granulomatose og hvordan kan disse skelnes herfra?
1) Otitis media: behandlingsrespons
2) Malign sygdom: biopsi
Hvordan behandles Wegeners granulomatose systemisk og lokalt?
1) Systemisk: steroid og immunsuppresion
2) Lokalt: mastoidektomi og tubulation af mellemøre
Hvordan defineres Morbus Meniere?
1) Recidiverende akutte svimmelhedsanfald
2) Ledsaget af tinnitus og hørenedsættelse
Angiv symptomerne ved Mb. Meniere?
1) Triade: svimmelhed, ensidig tinitus og ensidig hørenedsætelse
2) Kvalme og opkas
3) Anfald varer typisk 4-12 timer
Hvilke diagnostiske undersøgelser er relevante ved Mb Meniere?
1) Audiometri
2) Kalorisk prøve
Hvad er behandlingen af Mb Meniere?
1) Under anfald: sengeleje, antihistamin og evt antiemetika
2) Manglende effekt: trommehindetubulation + trykpulserende apparat
3) Behandlingsresistent : genta,micin intratympanalt. evt steroid
Definér benign paroxysmal positionel vertigo (BPPV)
1) Godartet tilstand
2) med anfaldsvise stillingudløste svimmelhedstilstand af kortere varighed (<30 sek til 1 min)
3) udløst af løstliggende debris (ørevoks) i posteriore bueggang
Hvad er symptomerne ved BPPV?
1) Gyratorisk svimmelhed ved stillingsændringer af hovedet
2) Kommer sekunder efter bevægelsen og forsvnder efter 1 min
3) Trætbare
4) Kvalme og opkast
Hvordan stilles diagnosen BPPV?
1) Dix-Hallpikes prøve
2) Impulstesten
3) Kalorisk prøve
4) Audiometri
5) Otoneurologisk undersøgelse
6) Epley Omniax stol
Hvad er princippet i Dix-Hallpikes prøve?
Pt udsættes for pludselig stillingsændring i posteriore buegangsplan. Nystagmus vil ses mod den syge side efter 5-10 sek og ophører inden for 20-60 sek.
Hvad er princippet i impulstesten?
Korte, hurtige hovedbevægelser mod den syge buegang medfører forsinket catch-up sakkade (kompensatorisk modsatrettet øjenbevægelse)
Hvordan behandles BPPV?
1) Epleys manøvre : manipulation af pts hoved, hvorved otocinamaterialet manupuleres ud af buegangen.
2) Antihistaminer sjældent i svære tilfælde
3) Yderst sjældent kirurgisk destruktion af buegangene
Hvordan er prognosen ved BPPV?
Behandling 100% effektiv, recidivfrekvens på 50% inden for første 3 måneder.
Hvad er presbyacusis?
1) Langsomt fremskridende sensorineuralt høretab.
2) Subjektive symptomer efter 60-års alderen
Hvad er symptomerne ved presbyacusis?
1) Bilateral hørenedsættelse
2) Især i større selskaber og meget baggrudsstøj
3) Efterhånden => diskriminationstab
Hvordan behandles presbyacusis?
1) Høreterapi
2) Lydforstærkende udstyr i hjem
Hvordan kan rhinosinuitter inddeles på baggrund af varigheden af symptomer?
1) Akut rhinosinuitis : <3 måneder
2) Kronisk rhinosinuitis > 3 mdr.
Hvad er patologien bag akut rhinosinuitis?
Viral infektion => reduktion af normale ciliefunktion i næse- og bihuleslimhinde => kan føre til sekundær bakteriel infektion.
Hvilke mikroorganismer er involveret i hhv. viral og bakteriel rhinosinuitis?
1) Viral infektion: rhinovirus og influenzavirus
2) Bakteriel infektion: H. influenza, streptokokkus pneumoniae, s. aureus og moraxella catarrhalis
Hvad er symptomerne ved en akut viral rhinosinuitis og hvordan er tidsperspektivet?
1) Irritation og brænden i svælget
2) Nasalstenose, næseflåd og nysen
3) Tryksmerter over kæben og hovedpine
4) Nedsat lugtesans
5) Febrilia
Opstår pludseligt fra timer-dage efter smitte og varer 8-10 dage i alt.
Hvornår skal man mistænke udvikling af bakterie lrhinosinuitist?
Ved symptomforværring eller uændrede symptomer efter 10 dag
Hvad er symptomerne ved en akut bakteriel rhinosinuitis og hvordan er tidsperspektivet?
1) Symptomer med tryk og tandsmerter tiltager
2) Forværring ved forverbøjning
3) Smerter i panderegion
4) Svære tilfælde : AT medtaget og høj feber
5) Unilaterale symptomer
Varighed < 12 uger; normalt med behandling : 8-14 dage.
Hvilke diagnostiske undersøgelse er relevante ved akut bakteriel rhinosinuitis?
1) Objektive fund
2) Rigid rhinoskopi
3) Mistanke om komplikationer => CT
Angiv differentialdiagnoser ved akut rhinosinuitis.
1) Temporomandibulær dysfunktion
2) Tensionshovedpine
3) Migræne
4) Trigeminusneuralgi
5) Tandinfektion i overkæben
6) Malign sygdom
Hvordan behandles akut rhinosinuitis)
Viral:
1) Ingen
2) Analgetika ved behov.
3) Lokal steroidspray hvis >5 dage
Bakteriel
1) Smalspektret AB
2) Evt lokal steroid
3) Evt kæbehulepunktr eller -dræn
Recidiverende:
1) FESS
2) Endoskopisk vejleds ballondilatation
3) Intensv AB
Hvilke komplikationer ses ved akut rhinosinuitis og hvordan præsenterer de sig?
Oftalmologiske
1) Kollateral ødem af periorbita
2) Præseptal cellulitis (infoammation i øjenlåg og conjunctiva)
3) Subperiostal absces (displaceret bulbus, dobbeltsyn, nedsat bevægelighed af øje)
4) Postseptal cellulitis (nedsat bevægelighed, øjensmerter, feber og påvirket AT)
5) Orbital absces (synstruet)
6) Menigitis
7) Abscesser (epi-, subduralt og intracerebralt. Hp, kvalme og opkast )
8) Sinus kavernosustrombose (orbitaødem, chemosis, ødem, springende temp, dårlig AT og abducensparese)
9) Osteomyelitis i sinus frotnale eller maxillaris (rødme, hævelse kindben og øjenomgivelser)
Hvordan inddeles kronisk rhinosinuitis?
Med og uden polypper
Hvad består samster triade af og hvordan er prognosen for disse pt ift. symptomgrad og recidiv af polupper?
1) Astma
2) Næsepolypper
3) ASA intolerance
Dårlig prognose
Hvad er symptomerne ved kronisk rhinosinuitis med polypper?
1) Nasalstenose, nasalsekretion (purulent)
2) Svigtende lugtesans
3) Tryksmerter i midtansigt og overkæber
Hvilke diagnostiske undersøgelser er relevante ved kronisk rhinosinuitis med polypper?
1) Rhinoskopi og biopsi
2) CT
3) MR obs neoplasi
Hvilke differentialdiagnoser er relevante ved kronisk rhinosinuitis med polypper?
1) Koanal polyp udgående fra kæbehulen
2) Invert papillom
3) Intransal encefalocele
4) Malign tumor
Hvordan behandles kronisk rhinosinuitis med polypper?
1) Medicinsk: steroidspray, evt systemisk
2) Kirurgisk polypektomi + steroid.
3) Ved recidiv : FESS + steroid
Angiv årsager til kronisk rhinosinuitis uden polypper?
1) Infektiøse (fortsættese af akut, tandfokus)
2) Non-infektiøs (allergisk, non-allergisk, kolinerg)
3) Homonel (graviditet, hypothyroise)
4) Medikamentel (næsedråber, ACE-hæmmer, betablokker)
5) Atrofisk (iatrogen epitelskade, klebsiella ozoena)
Hvad er symptomerne ved kronisk rhinosinuitis uden polypper?
1) Nasalstenose og/eller sekretion
2) Smerter og tryk over midtansigt og kæbehule
3) Nedsat eller ophævet lugtesans
Hvilke diagnostiske undersøgelse er relevante ved kronisk rhinosinuitis uden polypper?
1) Endoskopi
2) CT
3) Allergiudredning: prik-test eller RAST
Angiv differentialdiagnoser til kronisk rhinosinuitis uden polypper?
1) Malignitet (lymfom)
2) Immunmedieret (Wegeners Granulomatose, Sarkoidose, Sjögrens syndrom, immunologisk dysfunktion, ciliær dysfunktion-sygdomme og CF)
3) Næsepolypper/ adenoide vegetationer
4) Allergisk rhinosinuitis
5) Hypothyroiose
Hvordan behandles kronisk rhinosinuitis uden polypper?
1) Lette tilfælde : saltvandskyling, lokalt steroid, evt makrolidantibiotika/ antileukotrien
2) Opblussen af symptomer : korttids AB
3) Manglende effekt => FESS
Hvad er Morbus Osler?
Automal arvelig tilstand, som giver anledning til strukturelle forandringer i blodkarrene.
Hvad er symptomerne ved Morbus Osler?
1) Epistaxis
2) Blødning fra mavetarmkanalen
3) Karanomalier i indre organer
4) Arteriovenøse malformationer i lunge og hjerne
5) Øget risiko for tromber/abscesser
Hvad er behandlingen af Morbus Osler?
Symptombehandling
1) Paknik af næsen
2) Laserbehandling,
3) Septodermaplastik, ligatur af arterie
4) Embolisering med coils af hæmorrhagiske telengiaktesier
Hvad er årsagen til septumhæmatom?
Traume/kirurgi => kar i septumslimhinde læderes
Hvis slimhinde forbliver intkat - blødning resultere i septumhæmatom
Angiv symptomer ved septumhæmatom?
1) Septum kraftig breddeøget => uni- eller bilateral nasalstenose
2) Smerter, specelt ved absces
3) Samtidig tegn på fraktur af ossa nasalia
Hvilke diagnostiske undersøgelser er relevante ved septumhæmatom?
1) Anterior rhinoskopi
2) Septum palperes med vatping
- Hæmatom: blød og svampet
- Absces : mere fast
Hvad er behandlingen af septumhæmatom?
1) Akut incision og udtømmelse
2) Komprimerende sutur og AB profylakse
3) Svær tilfælde: dræn
Hvad er behandlingen af septumabsces?
Podning og anlæggelse af dræn i kaviteten
Hvad er patogenesen bag udvikling af septumabsces og hvilke konsekvenser har dette?
Septumhæmatom som ikke udtømmes => inficeres => septumabsces.
Absces => nekrose af septumbrusk => med tiden deformere ydre næse => boksernæse + septumperforation
Hvad er årsagerne til septumdeviation?
1) Medfødt
2) Traume
Hvad er symptomerne ved septumdeviation?
1) Nasalstenose
2) Snorken
3) Kronisk faryngit
4) Irritation, skorpedannelse og epistaxis
5) Hovedpine
Forværres af, at concha på den “gode” side hypertrofierer => ekstra meget pladsmangel. Derfor udføres conchotomi sammen med septumkirurgi.
Kan sekundært føre til kronisk rginosinuitis
Hvilke objektive undersøgelse er relevante ved septumdeviation?
1) Lyttetest
2) Inspektion af næse
3) Anterior rhinoskopi
4) Nasal endoskopi
Hvordan behandles septumdeviation?
Kirurgisk
Angiv årsager til saddeldannelse af næsen
1) Traumer
2) Septumhæmatom/absces
3) Forfejlet kirurgi
4) Wegeners Granulomatose
Angiv lokale og universelle årsager til epistaxis.
1) Lokale forhold i næsen
- Traume
- Infektion/tørhed/skorper
- Papillom/hæmangiom/maligne tumorer
- Septumperforation
2) Universel sygdom
- AK-behandling, NSAID, andre
- Koagulationsforstyrrelser
- Morbus Osler
- Hypertension
- Maligne tilstande fx leukemi
- Kemoterapi
Hvilke diagnostiske undersøgelse er relevante ved epistaxis?
1) Anterior rhinoskopi
2) Detumescering
3) Nasal endoskopi
4) Kontrol af blødningsparametre
5) CR
Hvilke behandlingsmuligheder findes ved epistaxis?
1) Kompression
2) Detumescering
3) Tamponadebehandling
4) Elkogulation eller endoskopisk klipsning, ligering af a. sphenopalarina
5) Tranexamsyre
Definér hhv. apnø og hypopnø
1) Apnø = ophør af vejrtrækningen i mindst 10 sek, efterfulgt af fald i iltmætning på mindst 3%
2) Hypopnø = reduktion på 50% i vejrtrækningen i mindst 10 sek. Efterfulgt af fald i iltmægning på mindst 3%
Angiv årsager til søvnapnø
1) Søvn, sedetiva, alkohol, hypothyreose, og muskelsygdom
2) Formindsket volumen i luftvejen forårsaget af næsen: septumdeviation, rhinosinuitis, polypper, næsetumorer, conchahypertrofi, adenoid hypertrofi
3) Formindsket volumen i luftvejen forårsaget af svælget : ganebuehypertrofi, tonsilhypertrofi (OFTE), makroglossi, retrognati, mikrognati, fedme
Hvilke symptomer ses ved søvnapnø?
Søvnrelaterede
1) Snorken
2) Motorisk uro
3) Natligsvedudbrud
4) Insomni
5) Heartburn og refluks
6) Nykturi
Symptomer i vågen tilstand
1) Træthed/somnolens
2) Ufrivillige søvnattacker
3) Koncentrationsbesvær
4) Personlighedsforandringer : irritabilitet, depression, angst.
Hvilke komplikationer ses til søvnapnø
1) Kardielt og kredsløb: kardielt infakrt, hypertension, hjertehypertrofi, pulmonal hypertension, kardiovaskulær overdødelighed
2) Cerebralt og psykiatrisk: cerebralt infarkt, , kognitive forstyrrelser, depression, abnormt EEG.
3) Metabolisk: DM2
4) Andet: nedsat immmunforsvar, søvnforstyrrelser, hypersomni, trafik- og arbejdsulykker
Hvad er polysomnografi?
En undersøgelse af respirationen under søvn.