Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Hoved-neuro-psykiatri > Neurokirurgi > Flashcards

Neurokirurgi Flashcards

1
Q

Hvornår og hvordan præsenterer den primær skade efter hovedtraume sig?

A
  • I traumeøjeblikket

1) Som fokal læsion (lokaliseret til et afgrænset område)/kontusion (hjernekvæstelse)
2) Som diffus axonalskade (overstrækning af neuroner og blodkar).CT-C: Manglende differentiation ml grå og hvid substans, pinpoint blødninger
3) Commotio

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvornår og hvordan kan den sekundære hjerneskade præsentere sig?

A
  • Min-dage efter traumetidspunkt

1) Hæmatomer (ICH, EDH, SDH)
2) Hjerneødem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad karakteriserer et epiduralt hæmatom?

A

1) Arteriel blødning, a. meningea media
2) Begrænset af dura
3) Linseformet (Bikonveks) på MR/CT
4) Ofte overliggende kraniebrud
5) Hurtig progression

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er symptomerne ved epidurale hæmatomer?

A

1) Bevidsthedspåvirkning/bevidstløs
2) HP og kvalme
3) Pupildifference
4) Bevidstløshed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad karakteriserer et subduralt hæmatom?

A

1) Venøs blødning, brovener
2) Begrænses af sinus
3) Halvmåneformet på MR/CT
4) Ofte led i en svær cerebral læsion
5) Fremskreden: udslættede overflade-sulci, kompromitteret lateralventrikel og begyndende forskydning af midtlinjen (øget ICP)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad karakteriserer et traumatisk SAH?

A

1) Diffus blødning
2) Kan give kommunikerende hydrocephalus
3) Fatale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad karakteriserer cerebrale kontusioner?

A

1) Blødning fra læderede kar i kontusion (=afgrænset læsion af neuron/småkar)
2) Masse-effekt
3) Ødem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad karakteriserer et hjerneødem?

A

1) Øget volumen af ekstracellulærvæske
2) Kan være lokaliseret eller diffust
3) Udvikles indenfor timer og dage
4) Opstår pga ophævet autoregulation eller direkte kapillærskade og venestase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er det cerebrale perfusionstryk og hvorfor falder dette som følge af en blødning?

A

1) MAP - ICP = CCP
CCP = kraften fra trykket i de arterier, der fører blod til hjerne

2) Ved blødning stiger ICP => CCP falder => iskæmi og hypoksi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er vigtigt i dne objektive undersøgelse af patienten med hjernetraume?

A

1) ABCDE
2) Kranie: frakturer, kontusioner
3) Øjne: øjenakser, pupilstørrelse og -reaktion, bevægelser, blødning i sklera
4) Ansigt : blødning, liquor fra ører/nlse
5) Nakke : trachea midtstillet, hævelser, venestase, puls i a. carotis, nakkesmerter, krepitationer
6) Ekstremiteter
7) GCD

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke risikofaktorer er tilstede ved lette hovedtraumer?

A

Lav risiko

1) Bevidsthedstab (eller mistanke herom)
2) Gentagne opkastninger

Moderat risiko

1) Alder >65 år
2) Trombocythæmmende behandling,

Høj risiko

1) AK-behandling/kendt koagulationsforstyrrelse
2) Kliniske tegn på kraiebrud
3) Fokale neurologiske udfald
4) Kramper efter traume,
5) shuntbehandlet hydrocephalus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan udredes/behandles lette hovedtraumer med lav risiko?

A

Serum-S100B måles.

1) Normal => udskrives.
2) Forhøjet => CT-C

S100B kan kun bruges < 6 timer siden traumet og hvis der ikke har været mindre ekstrakranielle (knogle) skader. Skal derfor scannes, hvis mistanke herom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan inddeles hovedtraumer ift GCS?

A

1) Lette: 14-15
2) Moderate: 9-13
3) Svære : 3-8

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke forhold er vigtige at holde øje med hos en pt med svær hovedtraume?

A

1) GCS
2) CT-C
3) Pupilforhold

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv årsager til pupildefekter

A

1) Ensidig dilateret pupil
- Herniering
- Direkte traume mod øje
- Defekt af N. II (hvis reagerer ved lysning af modsidige)

2) Bilateralt dilaterede pupiller
- Hypoksi
- Hypotension
- Mydriatika

3) Bilateral pupilkonstriktion
- Morfika
- Læsion i pons

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv tegn som tyder på basis cranii faktur

A

1) Ensidig påvirkning af n. VII
2) Ekkymoser over mastoidet (Battles tegn)
3) periorbitale hæmatomer (racoons eye)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke patologiske fund kan ses på CT-C efter svær hjerneskade?

A

1) Kraniefraktur
2) Ekstracerebrale hæmatomer (EDH, SDH, SAH)
3) Intracerebralt
- Kontusioner
- Ødem
- Diffus skade

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er differntialdiagnoserne til hjernetraume?

A

1) Spontan SAH
2) Udløsende medicinsk årsag
3) Kronisk subduralt hæmatom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad består den operative behandling af kranietraumepatienten i?

A

1) Fjernelse af masselæsioner
- Hæmatomer (epi- og subduralt)
- Kontusioner
2) Revision af frakturer og sår
3) Anlæggelse af intrakraniel trykmonitorering
4) Anlæggelse af intraventrikulær drænage
5) Dekompressiv kraniektomi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan erkendes en begyndende inkarceration?

A

BT siger og puls falder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er behandling af forhøjet ICP

A

1) CSF-drænage
2) Glukokortikoid
3) Hyperton Nacl
4) hyperventilation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilke følgevirkninger ses efter kranietraume?

A

1) Kronisk subduralt hæmatom
2) Hydrocephalus
3) CSF-lækage
4) Caritococavernøs fistel
5) Posttraumatisk epilepsi
6) Postkommotionelt syndrom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Beskriv forekomsten af SAH i Danmark

A

1) 600 tilfælde spontan SAH årligt
2) udgør 5% af alle cerebrale apopleksier
3) Er årsag til 25% af kardiovaskulære dødsfald

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Angiv primære årsager til spontan SAH inddelt efter hyppighed

A

1) Rumperet intrakranielt aneurisme 70%
2) Arteriovenøs malformation 4-5%
3) Perimesencephal blødning
4) Sjældne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er symptomerne ved SAH?

A

1) Kraftig hovedpine (smæld eller spark i hovedet): starter i nakken og spreder sig i løbet af sek over hele kraniet og mod panden.
2) Kvalme og opkast i løbet af kort tid
3) Nakkesmerter- og nakkestivhed inden for det første døgn
4) Bevidsthedssvækkelse, konfusion. Halvdelen : momentant bevidsthedstab
5) Krampeanfald
6) Fokale neurologiske udfald, fotofobi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er warning leak?

A

Pt oplever inden for 24 timer til 2 uger inden SAH mindre og ofte selvlimiterende tilfælde med hovedpine.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilke objektive fund ses ved SAH?

A

1) Meningealia (NRS)
2) Temp. forhøjelse (38)
3) hypertension
4) Bevidsthedssvækkelse og fokale neurologiske udfald

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er Tersons syndrom?

A

1) Blødninger i øjets glaslegeme
2) Giver synsnedsættelse
3) Remitterer ofte spontant

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvilke initelle undersøgelser foretages ved mistanke om SAH og hvad kigges der efter?

A

1) CT-C: blødning i SAH evt hjerneparenkym + vurdering af ventrikelsystemets størrelse obs hydrocephalus.
2) CT-angiografi: visualisere evt aneurisme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvilken undersøgelse kan anvendes, såfremt det ikke er muligt at lokalisere en blødning på CT-C, men der fortsat er mistanke om SAH?

A

1) Lumbalpunktur med spinalvæske undersøgelse for gulfarvning (xantokromi): skyldes bilirubinderivater fra lyserede erytrocytter
2) Tidligst 10 timer efter symptomer og helst inden for 1 uge
3) > 1 uge => CT- eller MR-angiografi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvilke skemaer kan anvendes til at vurdere sværhedsgraden ved SAH og hvad indeholder disse?

A

1) Hunt og Hess-skaler
2) WFNS-score

GCS + fokalneurologiske udfald

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvilken undersøgelse kan anvendes såfremt det ikke er muligt at visualisere et aneurisme med CT-angio, og hvordan udføres denne undersøgelse?

A

(først skal den gentages efter 10-14 dage, da årsagen kan være, at et evt aneurisme er blevet tromboseret og derfor ikke fremstillet ved primære undersøgelse. Man kan håbe på spontan revaskularisering og gentage)

1) Digital subtraktionsarteriografi (DSA).
2) Der udføres et 4-kars-rotationsangiogram med kontrastinjektion i aa. carotis interna bilateralt og aa. vertebralis bilateralt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Angiv differentialdiagnoser til SAH

A

1) Menigitis
2) Migræne
3) Spændingshovedpine
4) ICH

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvor mange % af SAH-patienter overlever de første 30 dage?

A

40-50%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvilke komplikationer ses til SAH og hvordan kan disse behandles/forebygges?

A

1) Reblødning: størst risiko inden for første døgn. 80% dør/svære skader. tranexamsyre i max 48 timer efter ictus
2) Hydrocephalus: hos 20%.
- Akut : aflastning med eksternt ventrikeldræn/lumbalt dræn
- Kronisk : ventrikuloperitoneal shunt
3) Vasospasmer: behandles med
- Calcium channel blokers (Nimodipin)
- Induceret hypertension, hypervolemi og hæmodilution (fortynding af blod)
- Endovasculær behandling
4) Hyponatriæmi : korrektion af s-na+
5) Arrytmi, DVT, pneumoni, infektion og kronisk hovedpine

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvor lang tid varer vasospasmer, hvornår er risikoen størst og hvad er det kliniske billede?

A

1) Ca 3 uger
2) Størst risiko på dag 5-10
3) Kliniske billede: fald i GCS og /eller fokalneurologiske udfald - afhængig af kargebet
- A. cerebri ant syndrom => korttidshukommelsestab, desorientering, latens, apraksi, apati, urininkontinens
- A. cerebri media syndrom => hemiparese, apraksi ig evt afasi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Angiv årsager til aneurismedannelse

A

1) Hæmodynamisk stress ( karanomali, avm, højt BT )
2) Genetisk ( polycystisk nyre sgd., Ehlers –Danlos, Marfan´s syndrom, familiær )
3) Strukturel (erhvervet læsion med degeneration af lamina elastika interna )
4) Traumatisk
5) Inflammatorisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvordan kan de intrakranielle aneurismer beskrives og hvor findes de?

A

1) Sakkulate (sækformede): arteriernes delingssted irt circulus willisii.
2) Fusiforme (tenformet udvidelse af kar): vertebrobasilarisgebet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvor kan et rumperet aneurisme sprede sig til, og hvor ofte sker dette?

A

1) 25% => ventrikelsystemet
2) <5% => subduralrum
3) 20-40% => hjerneparenkym

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Angiv faktorer af betydning for, at aneurismet brister.

A

1) Aneurismestørrelse (>10 mm)
2) Morfologi
3) Lokalisering
4) Tidl SAH fra andet aneurisme
5) Alder og komorbidtet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvilke to behandlingsprincipper findes ved SAH?

A

1) Endovaskulær behandling

2) Mikrokirurgisk klipsning af aneurismet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvordan foregår endovaskulær behandling af aneurismer, og hvilke fordele/ulemper er der ved denne behandlignsform?

A

1) Der føres et guidekateter ind via a. femoralis med platintråde (coils) ind i aneurismesækken => pakkes og aflukkes fra cirkulationen. Kan evt kombineres med stent
2) Fordele: mest skånsom, god til rumperet aneurisme, hvor åben kirurgi kompliceret pga hjerneødem
3) Ulemper: kan ikke anvendes hvis
- Bredbaset aneurisme
- Hvis der afgår arterier fra sækken
- Giganganeurismer
- Delvis tromboserede aneurismer
+ Behov for efterkontrol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvordan foregår mikrokirurgisk klipsning af aneurismer, og hvilke fordele/ulemper er der ved denne behandlignsform?

A

1) Åben kraniotomi, hvor man aflukker aneurismet med en klips
2) Fordele : lukning mere komplet, mindre reblødningsrisiko.
3) Ulemper : større morbiditet, recidivrisiko.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvordan behandles aneurismer, der ikke er egnede til coils eller klips?

A

1) Kombineret behandling
2) Evt kombineret med bypass
3) Enkelte tilfælde : ingen behandlingsmuligheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvad er reblødningsrisikoen for det rumperede aneurisme og hvornår er risikoen størst?

A

1) 20-30% inden for 30 dage
2) Størst risiko 1- dag
3) 70% af pt der rebløder dør

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvad er AVM?

A

Arteriovenøs malformation = abnorme forbindelser mellem arterier og vener som fører til shuntning af blod fra arteriesystem til venesystem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvordan inddeles de dural AV-fisteler?

A

Borden-klassifikation efter drænagekarakteristika

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvilke symptomer ses ved AVM?

A

1) Rumpperet => blødning (ICH + SAH)

2) Ikke-rumperet => epilepsi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvad er den bedste undersøgelse af AVM?

A 
Digital substraktionsangiografi (DSA)
Kan erkendes på CT og MR
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Angiv faktorer a betydning for blødning fra en cerebral AVM

A

1) Nidus’ (selve shunts) størrelse
2) Tidl. blødningsepisoder
3) Dyb venedrænage
4) Samtidig findes aneurismer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvordan behandles AVM?

A
  1. Mikrokirurgisk fjernelse
  2. Endovaskulær lukning
  3. Stereotaktisk strålebehandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Beskriv forekomsten af ICH i Danmark

A

1) Udgør 10% af alle apopleksitilfælde
2) Forekommer ca dobbelt så hyppigt som SAH
3) 1200 nye tilfælde om året.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Angiv risikofaktorer for ICH

A

1) Hypertension
2) Karmalformation
3) Medikamenter som påvirker trombose/koagulation (AK-beh, trombolytisk behandling. trombocythæmmerbehandling)
4) Narkotikabrug
5) Vaskulit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Angiv symptomer ved ICH

A

1) Fokalneurologiske udfald
- Hemiparese
- Ataksi
2) Forhøjet intrakranielt tryk
- Påvirket bevidsthed
- Hovedpine
- Kvalme og opkast

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvilke undersøgelser er relevante ved mistanke om ICH?

A

1) CT-C
- Supplér med CT-angio ved mistanke om aneurisme eller AVM
- Med kontrast ved mistanke om tumor
2) BT
3) Koagulationsstatus
- INR
- Trombocyttal
- KF

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvad er dødeligheden efter ICH?

A

40-50%

Halvdel af dødsfald sker inden for de første 2 døgn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvordan behandles ICH?

A

Konservativt

1) Akut BT-nedsættende behandling (ikke for kraftigt)
2) Pt med INR forstyrrelse
- K-vitamin
- FFP
- Progrombin-kompleks-koncentrater

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Hos hvilke pt er der indiceret kirurgisk behadling af ICH?

A

1) yngre personer med store overfladisk beliggende hæmatome ruden gennembrud til ventrikelsystem
2) Hvis antages at kan medvirke til forebygge sekundær neurologisk forværring
3) Infratentorielle hæmatomer > 3 cm i diamter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Angiv de hyppigst forekommende cerebrale primærtumorer

A

1) Gliomer (50%)
2) Meningeom (25%)
3) Hypofyseadnom (6%)
4) Andre (10%)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvor kommer metastaser til hjernen hyppigt fra og hvordan?

A

1) Lungen
2) Bryst
3) Malign melanom
4) GI-kanalen
5) Nyre
Hæmatogen spredning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvilke celler udgår gliomer fra, hvilke typer gliomer findes der og hvordan inddeles de i grader?

A

1) Neuroepitheliale celler
2) Typer
- Astrocytomer
- Oligodendromer
- Ependymomer
- Plexuschoroideus tomore
- Embryonale tumorer
3) Grad I og II => benigne. III og IV => maligne
Inddeling er histologisk baseret.
Sjældent metastasering uden for kranie og spinalkanalen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Hvad er de kliniske hovedmanifestationer ved tumor cerebri?

A

1) Massevirkning => globale symptomer
- Tumorvolumen + ødem (diffus HP især om morgenen, svimmelhed, kvalme og opkast, ændret bevidsthed)
- Hydrocefalus => forhøjet ICP
2) Fokal skade => fokale symptomer
- Neurolæsion (fx hemiparese, sprog, syn)
- Neuroendokrinlæsion
3) Epilepsi => irritative symptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hvordan vil de forskellige cerebrale primærtumorer se ud på MR?

A

1) Højgradsgliom : randopladning og central nekrose
2) Lavgradgliom : homogen uden kontratopladning
3) Meningeom : homohent udseende med relation til dura mater, kontrasopladende. Respekterer hjernen og skubber den til side, mere end vokser ind i kranieknoglen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvilke differentialdiagnoser er der til primær cerebral tumor, og hvordan kan der skelnes fra disse?

A

1) Apopleksi/TCI : pludselig debut
2) Idopatisk intrakraniel hypertension
3) Hjerneabsces : MR med diffusionssekvemser
4) Første attack ved MS : MR

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Hvordan stilles diagnosen hjernetumor?

A

Histopatologisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hvad består den medicinske behandling af hjernetumor i?

A

1) Epilepsi: steroid, antiepileptika

2) Vasogent ødem: højdosis steroid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Hvordan behandles pt i det akutte tilfælde med hjernetumorer, som er inkarcerationstruede pga ødem og massepåvirkning?

A

1) Steroid + mannitol/hypertont saltvand
2) Opmærksom på reboud-effekt som kan forværrer masseeffekt
3) Derfor opfølges med resektion af tumor/eksternt dræn for aflaste evt hydrocephalus
4) Intubation evt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Hvad består den kirurgiske behandling af hjernetumor i?

A

1) Biopsi : ved malignt udseende, dybere beliggende tumorer eller tumorer som krydser midtlinjen.
2) Resektion med kraniotomi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Hvilke komplikationer ses til operation af hjernetumor?

A

1) Neurologisk
- Motorisk/sensorisk
- Afasi/dysfasi
- Synsfeltsudfald
2) Regionale
- Sår/knogle-infektion
- Hæmatom
- Hydrocephalus
- Kramper
- Menigitis
- Absces
3) Systemisk
- Venetrombose
- Lungeemboli
- Pneumoni
- UVI
- Sepsis
- Myokardieinfarkt
- GI-blødning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Hvornår er onkologisk behandling af cerebrale tumorer relevant?

A

1) Malign tumor

2) Enkelte ikke-maligne, hvor ønsker mindske volumen af tumor i kirurgisk vanskelig lokalisation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Hvilke onkologiske behandlingsmuligheder findes der for cerebrale tumorer?

A

1) Kemoterapi (glioblastom)
2) Radioterapi
- Konventionel ekstern stråling
- Stereotaktisk stråling
- Brakyterapi (ikke i DK)
- Protonstråleterapi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Hvordan kan hypofysetumorer inddeles?

A

1) Hormonproducerende vs ikke-hormonproducerende

2) Størrelse : mikroadenomer (<10 mm) vs makroadenomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Hvad kan der være af symptomer på hypofyseadenom?

A

1) Bitemporal hemianopsi

2) Hormonforstyrrelser : Cushings, akromegali

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Hvordan behandles hypofysetumorer?

A

1) Antihormonbehandling/substitution

2) OP via transnasal adgang (åben eller endoskopisk) eller transkraniel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Hvad er pituitær apopleksi og hvordan præsenterer dette sig?

A

1) Når hypofyseadnom bløder og/eller infarcerer

2) Akut indsættende hovedpine, svmmelhed, opkast, synsforstyrrelser, feber og NRS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Hvilke overvejelser indgår i kirurgisk behandling af cerebrale metastaser

A

1) Antal metastaser
2) Tumorstørrelse (<3 cm => stereotaktisk stråling)
3) Metastaseplacering
4) Komorbiditet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Hvordan defineres og inddeles hydrocephalus?

A

1) Hjernens ventrikelsystem abnormt forstøttet pga øget volumen af CSF

2) Inddeling i
- Debutalder (infantil, juvenil, adult)
- Patofysiologisk (kommunikerende, non-kommunikarende/obstruktiv=
- Sværhedsgrad (højtryks-, normaltryks-)
- Klinisk (aktiv, arrested/balanceret)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Angiv ætiologi til hydrocephalus

A

KONGENIT

1) Genetisk
2) Intrauterin infektion
3) Malforation/andre

ERHVERVET

1) Øget CSF-produktion
- Plexus choroideus papillom
2) Øget modstand mod CSF-circulation
- Infektion (menigitis)
- Intraventrikulær hæmoragi
- Øget indhold af protein i CSF (tumor, infektion)
3) Obstruktion af CSF-passage
- Tumor
- Cyster
- Blødning
4) Nedsat resorption af CSF
- SAH
- Sinustrombose/venøs steose
- Karcinomaose i menges
- Menigitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Hvordan præsenterer hydrocephalus sig på MR?

A

1) Dilateret ventrikelsystem
2) Pericentrikulært ødem
3) NPH => hjerneatrofi , sulci forstørrede

80
Q

Hvad er symptomerne ved infantil hydrocephalus?

A

1) Voksende hovedomgang
2) Øget venetegning på kraniet
3) Solnedgangsblik
4) Sprukken pottelyd ved perkusion af kraniet
5) Senere : bevidsthedspåvirkning, irritabilitet med skrigeture, opkastning og manglende trivsel.

81
Q

Hvad er symptomerne og kliniske fund ved juvenil og adult højtrykshydrocephalus?

A

Symptomer

1) Kvalme og opkast
2) Hovedpine, værst i liggende stilling
3) Bevidsthedspåvirkning
4) Synsforstyrrelser

Fund

1) Stasepapiller
2) Abducensparese
3) Ataktisk gang (juvenile)

82
Q

Hvad er hyppige årsager til hhv juvenil og adult højtrykshydrocephalus?

A

1) Juvenil => obstruktiv hydrocephalus, fx tumor i 4. ventrikel.
2) Adult => Midaldrende: sekundært til ICH, senere kronisk (NPH).

83
Q

Hvad består NPH-triaden af?

A

1) Dårlig balance med usikker, bredsporet, tippende gang
2) Urininkontinens med urge
3) primær intellektuel reduktion og senere demens

84
Q

Angiv årsager til NPH fordelt på aldersgrupper, der rammes.

A

1) Primær, idiopatisk NPH: især ældre, snigende debut, varighed 3 mdr.
2) Sekundær, efter ICH, SAH, infektion eller hoedtraume) lidt yngre. Skal mistænkes hvis pt i efterforløb af cerebral sygdom stagnerer eller regredierer i genoptræningsfasen.

85
Q

Hvad karakteriserer arrested/inaktiv hydrocephalus?

A

1) Stort ventrikelsystem med få/ingen symptomer
2) Ofte stort hovedomfang siden barnealder. (ofte medfødt eller tidlig erhvervet akvædutstenose => stort ventrikelsystem, været uerkendt)
3) I korniske fase : balance i CSF-circulation indtrådt

86
Q

Hvilke undersøgelser er relevante i udredning af hydrocephalus?

A

1) MR: periventrikulær øde, synlige årsager til obstruktiv hydrocephalus, tegn på degenerativ hjernesygdom, CSF-flow.
2) Flebografi/vinus angiografi (obs om stenose i venøse sinusser)

Derudover

3) Infantil: hovedomfangsmåling, palpatorisk bedømmelse af ICP, UL-hjerne)
4) Juvenil/adult: måling af ICP og CSF-absorption

87
Q

Hvilke differentialdiagnoser er relevante ned hydrocephalus?

A

1) Idiopatisk intrakaraniel hypertension

2) Demenstilstande

88
Q

Hvor mange % af pt med infantil hydrocephalus bliver cerebralt normale efter behandling?

A

25%

89
Q

Hvad er prognosen for højtrykshydrocephalus ubehandlet?

A

Stigende ICP => inkarceration af hjernesamme => respirationsstop og død.

90
Q

Hvad er prognosen ved NPH under behandling?

A

1) Gangforstyrrelser bedres som det første, herefter urinvejs
2) Dementielle symptomer bedres ikke
3) Hvis senfølge, har den tilgrundliggende sygdom stor betydning for prognosen

91
Q

Hvad består kausal behandlingen af hydrocephalus i?

A

1) Ved obstruktiv => kirurgisk fjernelse af obstruktion fx tumor eller cyste
2) Membranøs obstruktion af akvædukt(4. ventrikel => endoskopisk åbning af membran

92
Q

Hvornår kan endoskopisk ventrikulostomi anvendes og hvad er komplikationerne?

A

Ved ækvaduktstenose eller obstruktion af 4. ventrikel => skabes kommunikation fra ventrikelsystem til basale cisterner.

Komplikationer (sjældne, alvorlige)

1) Blødning fra a. basialris
2) Beskadigelse af fornix => amnestisk syndrom.

93
Q

Hvilke to symptomatiske behandlinger findes af hydrocephalus?

A

1) Endoskopisk ventrikulostomi

2) Ventilbehandling

94
Q

Hvad er princippet i ventilbehandling af hydrocephalus?

A

1) Dræn med indsat ventilkammer, som har infbygget ventilfunktion
2) Intrakranielle del i ventrikelsystem
3) Distale del i abdominalhulen eller højre atrium, hvor kan absorberes

95
Q

Hvilke to principper benyttes for regulering ved ventilbehandling af hydrocephalus?

A

1) Trykregulert : ventil, der åbner når ICP overstiger fast værdi
2) Flowreguleret : ventril, der styrer mængden af CSF, de rløber gennem ventilen.

96
Q

Angiv komplikationer til ventilbehandling af hydrocephalus

A

1) Infektion
2) Tilstopning af drænsystem
3) Fejlplacering
4) Overdrænage => ventrikelsystem klapper sammen => risiko for subdural hygrom
5) Krampetilfælde

Hygrom = CSF i det subdurale rum. Kan ses ved overrivning af arachnoidea mater efter KSDH.

97
Q

Hvad er den akutte/midlertidige behandling af forhøjet ICP og hvilke komplikationer ses til dette?

A

1) Midlertidig ekstern drænage med afløb til pose i lukket, sterilt system
2) Dræn lægges i forhorn eller lumbalt
3) Komplikationer
- Infektion i drænsystem => spredning til CSF

98
Q

Hvad er den akutte/midlertidige behandling af forhøjet ICP hos spædbørn?

A

1) Gentagne fontanelle punkturer
2) Gentagne LP
4) Ommaya-reservoir = intraventrikulært katetersystem, som anvendes til aspiration af CSF

99
Q

Hvad er idopatisk intrakraniel hypertension (IIH) og hos hvem forekommer den især?

A

1) Forhøjet ICP med normal CT/MR og normal CSF-sammensætning

2) Især hos overvægtige kvinder i fertil alder

100
Q

Hvad er de vigtigste symptomer og objektive fund ved IIH?

A

1) Pulssynkron gradvist udviklet HP
2) Synsforstyrrelser, progredierende
3) Almensymptomer : kvalme, tinnitus, svimmelhed, dårlig korttidshukommelse.
4) Papiilødem og forstørret blind plet

101
Q

Hvilke undersøgelser er relevante i udredning af IIH?

A

1) Eksklusionsdiagnose
2) CT/MR for udelukke hydrocephalus
3) LP (måle tryk i CSF og udtage til analyse)
4) UL-halskar mhp stenoser
5) EKG, EKKO
6) Synsstyrke og perimetri

102
Q

Hvilke differentialdiagnoser er relevante ved IIH?

A

1) Hydrocephalus

2) Trombose i venøse sinussser

103
Q

Hvordan behandles IIH?

A

Symptomatisk

1) Vægttab
2) Medicinsk :
- acetazolamid (nedsætter CSF), evt suppleres med furosemid.
- Analgetika, betablokker eller NSAID til HP
3) kirurgisk
- OP med ventrikuloperitoneal shunt

104
Q

Hvad er indikationer for kirurgisk behandling af IIH?

A

1) Svær påvirkning af synet med behov for hurtig sænkning af ICP
2) Utilstrækkelig effekt af medicinsk behandling/ikke tålelig pga bivirkninger

105
Q

Hvordan skal IIH kontrolelres?

A

1) Ofalmolgiskse undersøgelser

2) Trykmålinvia implanteret ICP-prope eller med gentagne LP

106
Q

Hvad er definitionen på Metastatisk medullært tværsnitssyndrom (MMTS?)

A

Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende tumorer.

107
Q

Hvad er hyppige symptomer ved MMTS?

A

1) SMERTER (akut/kronisk debut, lokal, forværres om natten og ved palpation
2) Sensoriske udfald (hypæstesi)
3) Kraftnedsættelse i ekstremiteter
4) Autonome symptomer (sjældne)
- anal inkontinens og urinretention
- nedsat peristaltik og obstipatio, påvirket respiration, blodtyk og temperatu

108
Q

Angiv symptomder og fund ved hhv. primære og sekundære spinale tumorer

A

PRIMLÆRE

1) Neuropatisk/diffus smerte (ikke relateret til fysisk aktivitet, ingen hvilelindring. Udvikles over måneder-år)
2) Radikulær smert
3) Natlig smerte
4) Langsom progredierende neuroudfald (styringsbesvær, brændende dusæstesier, vandladningsforstyrrelser, efterhånden pareser)
5) Inkomplet tværsnitssyndrom
6) Radiologisk knogleerosion

SEKUNDÆRE

1) Lokale rygsmerter (anden karakter og intensitet end kendte)
2) Radikulær smerte
3) Natlig smerte
4) Pludseligt forkommende svært neurologisk udfald (dage til uger efter smerter - sensibilitetsændringer, muskelpareser og sfinterforstyrrelser)
5) Inkomplet/komplet tværsnytssyndrom
6) Patologisk frakturer (=> instabilitet af columna => akut smerteforværring uden noget egentlig traume)

109
Q

Hvad er de hyppigste solide tumorer, som metastaserer til columna?

A

1) Prostata
2) Lunge
3) Bryst
4) Nyre

110
Q

Hvor hurtigt bør CT/MR foretages til verifkation af diagnosen MMTS og hvorfor?

A

1) Inden for 24 timer efter komplet sensorisk og/eller motorisk udfald.
2) Herefter risikerer permanent skade.

111
Q

Hvor er metastaser, som fører til MMTS ofte lokaliseert?

A

1) Thorakal columna (70%)
2) Lumbal (20%)
3) Cervical columna (10%)

112
Q

Hvad er den akutte behandling af MMTS?

A

1) Akut operativ dekompression med laminektomi. Evt spondylodese, hvis risiko for instablitet.
2) Stråling efterfølgende
3) Højdosis steroid

113
Q

Hvilke andre kirurgiske behandlingsmuligheder foreligger ved MMTS?

A

1) Palliativ: dekompression med fjernelse af så meget tumorvæv som muligt suppleret med instrumentering (stabilisere columna=
2) Radikal fjernelse f afficerede ryghvirvel = korporektomi og erstatter med kunstig.

114
Q

Angiv inddeling af og hyppighed af primære intraspinale tumorer.

A

1) Ekstradurale
- 30%
- Knogletumor, schwannom, myelomatose
2) Intradurale, ekstramedullære
- 50%
- Schwannom, meningeom, Filum ependymom
3) Intradurale, intramedullære
- 20%
- Ependymom, astrocytom, hæmangioblastom

115
Q

Angiv inddeling af og hyppighed af sekundære intraspinale tumorer (metastaser)

A

1) Ekstradurale
- 25-40 gange hyppigere end primære
- Prostata, lunge, bryst
2) Intradurale, ekstramedullære
- Meget sjældne
3) Intradurale, intramedullære
- Meget sjældne

116
Q

Angiv hyppige differentialdiagnoser til intraspinale tumorer

A

1) Epidural absces
2) Tuberkuløs spondylit
3) Transversel myelitis
4) Median cervikal/thorakal diskusprolaps
5) Spinalstenose
6) Osteoporosebetinget sammenfald i rygsøjen

117
Q

Hvad er ofte det første symptom på medullært tumortryk hos pt med cancer?

A

1) RYGSMERTER

2) Skal derfor altid udredes videre

118
Q

Hvor mange % af pt med cancerdiagnoser har spinale metastaser?

A

70% (ikke nødvendigvis symptomgivende)

119
Q

Hvordan behandles intraspinale tumorer

A

PRIMÆRE

1) Primære ekstramedullære + afgrænsede intramedullære (ependymom) => fjernes komplet
2) Inflitrerende intramedullære => fjernes partielt, medullær dekompression og duraplastik.
3) Intramedullære tumpr, som ikke kan fjernes => biopsi mhp evt onkologisk behandling
4) Stråling indiceret postoperativt ved maligne spinale astrocytomer

SEKUNDÆRE
1) OP og/eller stråling

120
Q

Beskriv forekomsten af discus prolaps i DK

A

1) Lumbale 90% : fra 20-40 år
2) Cervikale 9%
3) Thorakale1%

121
Q

Beskriv patogenesen ved discus prolaps og hvad symptomerne skyldes.

A

Annulus fibrosus-bristning => nucleus pulposus forskydes ud gennem bristning bagudrettet mod spinalkanalen => kompression af nerverødderne i spinalkanalen + foramen itnervertebrale. Hvis stor nok => medullært/cauda equina tryk

Symptomer skyldes

1) Mekanisk tryk på nerverod
2) Kemisk irritation (pga nedbrydning af stoffer fra nucleus)
3) Immunologisk respons (pga fremmedlegemeraktion)
4) Vaskulær kongesion (pga hindret venøst afløb)

122
Q

Hvad er symptomer og klinisk fund ved discus prolaps overordnet?

A

1) Rygsmerter
2) Radikulære smerter med udstråling ti en spinalrods dermatom
3) Forværring : refleksudfald og kraftnedsættelse

123
Q

Hvad er radikulære smerter og hvorfor opstår de?

A

1) Symptomer opstået ved irritation af nerverødderne i deres forløb fra rygmarven til de forenes til en blandet nerve i rygsøjlens sidehuller
2) Irritation kan skyldes tryk
3) Ofte med to komponenter:
- En vedvarende, dyb, dump, borende eller gnavende smerte
- En skarp, jagende smerte på rodens tilsvarende niveau i armen, kroppen eller benet.

124
Q

Angiv karakteristika ved cervikal diskusprolaps

A

1) Udstrålende radikulære smerter til arm og hånd + smerter i nakke og skulderlåg
2) Parastæsier i arm og hånd + problemer med at holde på ting. Positiv foramenkopressionstest.
3) Evt pareser og refleksudfald
4) Stor prolaps : medullært tryk
- varme/kulde paræstesier i arme og fødder
- ukarakteristiske smerter
- Spastisk gang og hyperaktive reflekser

125
Q

Angiv karakteristika ved thorakal discusprolaps

A

1) Sjældne
2) Ukarakteristiske rygsmerter, flanke- eller lyskesmerter
3) Evt bælteformede udstrålende smerter og spasisk parese i UE

126
Q

I hvilket niveau påvises lumbal discusprolaps oftest?

A

L4 og L5

127
Q

Hvilke symptomer ses ved lumbal discusprolaps?

A

1) Lænderygsmerter med radikulær udstråling til UE (forværres ved brug af bugpresse)
2) Dysæstesi i afficerede dermatom, refleksudfald eller kraftnedsættelse
3) Stor : cauda-equina-tryk => pareser, urinretention og analinkontinens.

128
Q

Beskriv udførsel og tolkning af Laségues test

A

1) Strakt-ben-løft-test
2) Resultat angives med det gradantal, som det strakte ben passivt kan løftes til, inden der udløses radikulære smerter (lokale rygsmerter og hasesmerter tæler ikke)
3) Testen er positiv, når udløsning af de radikulære smerter sker ved elevation under 60 grader. Kan være positiv ved affektion af L5 eller S1.
4) Kyrdset Laségues prøve => radikulære smerter fremprovokeret i det kontralaterale ben.

129
Q

Hvad er hhv. sensitivitet og specificitet a Laségues test og krydset Laségues?

A

Laségues

  • Sensitivitet : 80%
  • Specificitet : 40%

Krydset

  • Sensitivitet : 25%
  • Specificitet : 90%
130
Q

Hvad er Bragards test eller buestrengsfænomenet?

A

1) Laségues prøve suppleres med aktiv frembøjning af hovedet og passiv dorsalfleksion af foden
2) Roden dermed sttrammes yderligere og radikulære smerter accentueres.

131
Q

Hvad er Cauda Equina

Syndrom?

A

Akut og komplet stenose af spinalkanalen under niveau L1 som trykker på cauda equina (L2-S4) pga stor median prolaps.

132
Q

Angiv årsager til Cauda Equina

Syndrom

A

1) Discus prolaps
2) Fractur / traume
3) Spinal metastase
4) Hæmatom
5) Epidural abcess

133
Q

Angiv symptomer ved Cauda Equina

Syndrom

A

1) Blære
- Urinretention => overløbsinkontinens
- Manglende fyldningsfornemmelse
- Residualurin
2) Analsphinter
- Ophævet analsphintertonus og volunter knibekraft og dyb analrefleks
- inkontinens for luft og/eller afføring
3) Nedsat sensibilitet
- Ridebuksområder: Lår, perineum, perianale område
4) Pareser
5) Rygsmerter og radikulære smerter
6) Erektil dysfunktion

134
Q

Hvilken undersøgelse er foretrukken ved mistanke om discus prolaps?

A

1) MR

2) Evt CT med myelografi hvis MR ikke mulig eller belyse ossøse forhold

135
Q

Hvilke differentialdiagnoser er relevante ved discus prolaps?

A

1) Spinalstenose
2) Spondylolistese
3) Muskulær smerter
4) Sygdomme i hofte eller bækken
5) Mb Becterew
6) Spinaltumorer
7) Neuropati
8) Hvirvelsammenfald
9) Facetledssyndrom

136
Q

Hvad er den initielle behandling af discus prolaps?

A

1) Konservativ : rygaflastende regime + smertestillende medicin
2) Fysioterapi og træning
3) 8 uger
4) HUSK: information om symptomer på CES

137
Q

Hvornår er der indikation for MR-scanning af pt med discus prolaps?

A

1) Såfremt pt ikke responderer på konservativ behandling

2) Progression i symptomer

138
Q

Hvad er indikationer for kirurgisk behandling af discus prolaps

A

Akut

1) Cauda equina syndrom (OP inden for 6-24 timer) med urinretention, anal inkontinens og nedsat sensibilitet.
2) Svær parese/paralyse af afficerede nerverødder => Begyndende/fuldminant rodinkarceration

Mindre akut

4) Svære smerter
5) Recidiverende radikulære symptomer : smerter, paræstesier og pareser
6) Recidivprolaps

139
Q

Hvad består den kirurgiske behandling af cervicale discusprolapser i?

A

1) Anterior adgang
2) Sumpt dissektion af halsens bløddele
3) Distraktion mellem hirvelcorpora
4) Udhulun af discusskiven med åbning af lig. longitudinale ant.
5) Indsættelse af kunststofdiskusskive => vil hele ind med dese (spondylodese)

140
Q

Hvad består den kirurgiske behandling af lumbale discusprolapser i?

A

1) Bagre adgang
2) Partiel hemilaminektomi / komplet hemilaminektomi
3) Diskektomi

141
Q

Hvad er de operative komplikationer til discusprolaps kirurgi?

A

1) Bløding og infektion
- Observeres for blødning (cervicale)
- AB peroperativt
2) Durarift => lækage af spinalvæske
3) Neurolæsion

142
Q

Hvad er en discitis og hvad kan den komme som komplikation til?

A

1) Infektion i discus
2) opstår som komplikation til pt opereret for lumbal discusprolaps, <1%
3) Svære rugsmerter og spasmer i rygmuskler, forværres ved bevægelse, udvikles efter de første uger.

143
Q

Hvad er spinalstenose?

A

En indsnævring af spinalkanalen med risiko for tryk på medulla spinalis (ved cervikal eller thorakal spinal stenose) eller nerverødderne (foraminal stenose)

144
Q

Hvorfor opstår spinalstenose?

A

1) Medfødt
2) Degenerative forandringer (bruskskiver og facetled)
3) Spondylolistese

145
Q

Hvad er symptomerne ved cervical stenose?

A 
Medullære affektion:
1) Træthedsfornemmelse i benene
2) Stivhed og spasticitet
Foraminale
3) Radikulære symptomer og neuronudfald unilateralt.
146
Q

Hvad er symptomerne ved lumbal stenose?

A

1) Smerteudløst reduceret gangdistance (neurogen claudicatio)
2) Smerte og følelsesløshed starter distalt og breder sig proksimalt
3) Generne provokeres ofte ved gang og i stående stilling
4) Smerten lindres almindeligvis, når patienten bøjer sig fremover, sætter sig eller ligger ned.

147
Q

Angiv differentialdiagnoser til lumbal stenose

A

1) Perifer vaskulær claudication
2) Lumbal kompressionsfraktur pga osteoporose eller malignitet
3) Metastatisk indvækst i spinalkanalen
4) Infektion epi- eller subduralt.

148
Q

Hvordan behandles spinalstenose?

A

1) Lette-moderate : konservativt og afventende
2) Svære : OP med bagre dekompression
- Laminektomi + medial facetektomi
- evt. udskrabning af skiver og resektion af protruderende skivekanter
- Stabiliserende OP hvis risiko for ledskred

149
Q

Hvornår er der indikation for operativ behandling af spinalstenose?

A

1) Når gangdistancen bliver uacceptabel kort
2) Ved mere kontinuerlige smerter
3) Når der en sjælden gang opstår blære- eller rektumsymptomer

150
Q

Hvad er forskellen på medial og foraminær stenose, og hvordan præsenterer de sig klinisk?

A

1) Medial = en indsnævring af spinalkanalen med tryk på medulla spinalis
- Neurogen claudicatio
- Rygsmerter
- Svaghed

2) Foraminær = en indsnævring af spinalkanalen med tryk på nerverødderne i foramen intervertebrale
- Rodsymptomer
- Unilateral

151
Q

Hvad er spondylolistese. hos hvem forekommer det og hvorfor?

A

1) Fremad- eller bagudglidning mellem columnas hvirvelvorpora
2) Hos personer >60 år, ofte med samtidig spinalstenose
3) Degenerative forandringer

152
Q

Hvad er symptomerne ved spondylolistese?

A

1) Lændesmerter

2) Stor : neurologiske symptomer

153
Q

Hvordan behandles spondylolistese?

A

1) Konservativ
2) Stabiliserende OP
- Spondylodese

154
Q

Angiv årsager til rygmarvsskade

A

TRAUMATISK

1) Trafikulykke
2) Sportsaktivitet
3) Udspring på lavt vand

IKKE-TRAUMATISK

1) Spinalstenose
2) Diskusprolaps
3) Infektion/inflammation
4) Tumor
5) Karmisdannelse
6) Trombose/blødning

155
Q

Angiv forskellig udfald ved cervical columna læsion

A

1) Subluksation af C5 ift C6
2) Kompressionsskade (medulla og nerverødder)
3) Hyperekstensionsskade => parese af arme og en
4) Fraktur af C1 eller C2

156
Q

Angiv autonome skader ved medullær tværsnitslæsion

A

1) Ophævet svedfunktion distalt for skadeniveauet
2) Mangelfuld regulation af kropstemperaturen
3) Svigtende regulation af cirkulationen med tendens til lavt blodtryk
4) Langsom puls
5) Ortostatisk hypotension
6) Autonom dysreflexi

157
Q

Hvor mange % af columnefrakturer medfører neurologisk skade?

A

10%

158
Q

Hvad er den kliniske definition af komplet tværsnitslæsion, og hvad resulterer det i?

A

1) Alle op- og nedadgående nervebaner forbi skadestedet er ødelagt
Resulterer i
2) paralyse, anæstesi og autonom dysfunktion distalt for skadestedet
3) ovenfor C3/C4 medfører respirationsstop

159
Q

Hvad er definitionen på inkomplet tværsnitslæsion?

A

1) Nogle op- eller nedadgående nervefibre er intakte

2) Delvis intakt motorisk eller sensorisk funktion nedenfor skadestedet

160
Q

Hvad er spinalt chock og spastisk parese

A

1) Spinalt chock = forbigående slappe pareser distalt for skadestedet efter en større rygmarvsskade
2) Varer fra dage op til et par måneder. Ses som regel ved traumatisk tværsnitslæsion
3) Spastisk parese => udvikler sig når spinale chock aftager
4) Giver spasticitet og hyperaktive sene reflekser, klonus og ekstensive plantarreflekser

161
Q

Hvad er Brown-Sèquard syndrom?

A

1) Skyldes halvsidig medullær skade
2) Parese og nedsat vibrations- og stillingssans distalt for skaden på samme side
3) Tab af smerte- og temperatursans på modsatte side

162
Q

Hvad er spinalis anterior syndrom?

A

1) Forreste 2/3 af medulla er skadet
2) Skyldes som regel vaskulær skade på a. spinalis anterior
3) Giver pareser og nedsat smerte- og temperatursans
4= Vibrations- og stillingssans er intakt, fordi bagstrengene ikke berøres

163
Q

Hvad er Centromedullært syndrom?

A

1) Skyldes ofte hyperekstensionsskade i nakken
2) Kan give parese i OE og evt i mindre grad også i UE
3) Normalt også sensoriske udfald + smerte og temperatur udfald

164
Q

Hvilken undersøgelse anvendes ved mistanke om ikke-traumerelateret skade af medulla?

A

MR

165
Q

Hvad er konsekvenserne af en medullær skade?

A

1) Parese, spasticitet, kontrakturer
2) Sensibilitetsudfald => risiko for tryksår
3) Respirationsbesvær => risiko for pneumoni
4) Vandladningsgener => risiko for urinvejsinfektioner og nyrepåvirkning
5) Tarmtømningsproblemer => risiko for forstoppelse
6) Påvirkning af seksualfunktion
7) Endokrine og metaboliske ændringer sekundært til blandt andet fysiske inaktivitet
8) Osteoporose med øget frakturtendens
9) Blodkar- og blodtrykspåvirkning
10) Hypotension
11) Autonom dysrefleksi
12) Dyb venetrombose
13) Temperaturregulation er skadet, og hyperhidrose er hyppig

166
Q

Hvad er behandlingsmålene ved rygmarvsskade?

A

1) Forhindre yderligere medullær skade
2) Reponere og stabilisere frakturer og luksationer
3) Forhindre komplikationer
4) Start rehabilitering fra dag 1

167
Q

Angiv patogenese for udvikling af cerebral absces

A

1) Direkte spredning fra AOM/mastoiditis, sinuitis, mundhuleinfektion
2) Hæmtogen spredning fra kardiopulmonalt fokus
3) Traume/kraniebrud
4) Immundefekt

168
Q

Hvad er symptomerne ved cerebral absces?

A

Langsomt indsættende

1) HP
2) Ændret bevidsthed
3) Fokale neurologiske udfald
4) Feber
5) Kramper
6) Kvalme og opkast
7) NRS
8) Papilødem

169
Q

Hvilke initielle diagnostiske undersøgelser er relevante ved cerebral absces?

A

1) MR ikl. kontrast med DWI og ADC sekvenser
2) Pus/væske/væv => mikroskopi, D+R.
3) Bloddyrkning + mat fra andre foci
4) Dyrkningsneatvi => PCR

170
Q

Hvilke supplerende undersøgelser er relevante ved cerebral absces?

A

1) Rgt. thorax, evt CT
2) TTE/TEE
3) Udredning for pulmonale arteriovenøse malformationer

171
Q

Hvordan behandles cerebral absces?

A

1) Minimal invasiv kirurgi (stereotaktisk / UL-vejlydt) => terapeutisk drænage med lindring af masseeffekt
2) AB : cefotaxim + metronidazol
3) Behandling af ødem => methylprednisolon

172
Q

Angiv differentialdiagnoser til cerebral absces

A

1) Tumor
2) Fokal encephalitis
3) Svampeinfektion

173
Q

Angiv differentialdiagnoser til kronisk subduralt hæmatom

A

1) Hjernetumor
2) Apoplexia cerebri
3) Begyndende demens
4) Arteritis temporalis

174
Q

Hvordan er udviklingen af et KSDH på ct?

A

1) Først hyperdens (frisk blod og koagler)
2) Efterhånden som ældre : isodens
3) Derefter hypodens(flydende uden koageldannelse)
Tager 2-4 uger

175
Q

Hvilke symptomer ses ved KSDH?

A

Gradvist over uger-mdr indsættende

1) Halvsidige symptomer
2) Diffuse cerebrale symptomer : konfusion, træthed, svækket hukommelse, faldtendens, afasi.
3) Hovedpine
4) Symptomerne er flukturerende

176
Q

Hvordan behandles et KSDH?

A

1) Symptomatiske skal behandles
2) Kirurgisk udtømning af hæmatom via borehul i LA
3) Såfremt 2) ikke er tilstrækkeligt kan der foretages kraniotomi

177
Q

Angiv komplikationer til borehulsbehandling af KSDH

A

1) Recidiv
2) Pneumocephalus
3) Krampetilfælde
4) Empyem
5) ICH, sjældent

178
Q

Angiv diff. diagnoser til NPH

A

1) Alzheimers demens
2) Parkinsons sygdom
3) Lakunære infarkter
4) Depression
5) KSDH

179
Q

Angiv MR-fund ved NPH

A

1) Ventrikulomegali

2) Periventrikulært ødem

180
Q

Hvordan behandles NPH?

A

VP-shunt

181
Q

Beskriv CT-fund ved et SAH

A

1) Blødning som hyperdense partier i de basale cisterner, fissura sylvii og evt interhemisfærisk fortil
2) Diffus blødning
3) Kan være blod i ventrikelsystemet, sjældent i hjerneparenkym

182
Q

Hvad skal den neurologisk undersøgelse for rodaffektion indeholde?

A

SMART

- Sensorisk undersøgelse
- Motorisk undersøgelse
- Autonome forandringer
- Refleksforhold 
    - Trofik
183
Q

Hvad er forskellen på, hvordan laterale og paramediane prolapser påvirker nerverødder?

A

1) Laterale prolapser påvirker roden, der afgår fra samme niveau som diskus (fx L4/L5 => L4-roden)
2) Paramediane prolapser påvirker oden, der afgår fra niveauet under (fx L4/L5 => L5-roden)

184
Q

Hvornår skal pt med discus prolaps henvises til NK afdeling?

A

1) Svær kraftnedsættelse fx dropfod
2) Sphinterpåvirkning
3) Smerter som vedvarer længere end et par måneder

185
Q

Angiv symptomer på begyndende rodinkarceration hos pt med discus prolaps

A

1) Hastigt progredierende parese (fx dropfod)

2) Aftagende smerter

186
Q

Hvordan præsenterer en fulminant rodinkarceration sig?

A

1) Paralyse

2) Ophævet smerte

187
Q

Hvornår skal man mistænke tumor cerebri?

A

1) Varighed over længere tid
2) Epileptisk anfald hos en voksen
3) Ændret adfærd
4) Morgenhovedpine

188
Q

Angiv hvornår der kan henvendes til pakkeforløbet “kræft i hjernen”

A

Mindst ét af følgende

1) CT/MT-verificeret proces i hjernen
2) Nyopstået fokalt neurologisk udfaldssymptom
3) Nyopstået epileptisk anfald hos voksen
4) Nyopstået adfærds/personlighedsændring
5) Nyopstået hovedpine/ændret hovedpinemønster progredieret over 3-4 uger

189
Q

Angiv behandling af glioblastoma multiforme

A

1) NK-indgreb: stereotaktisk viopsi eller partiel/makrototal resektion
2) Efter OP : stråling supplere med konkomitant og adjuverende kemo

190
Q

Angiv indikationer for neurokirurgisk intervention ved EDH

A

1) Alle >30 cm^2 uafhængigt af GCS
2) Lavere grænse ved lave temporale AEDH
3) GCS <9 og dilateret pupil

191
Q

Angiv normalt ICP og 5 symptomer på ICP-stigning

A

5-15 mmHg

1) Hp
2) kvalme
3) eksplosive opkastninger
4) Synspronlemer
5) fald i bevidsthedsniveau

192
Q

Hvad er Cushings respons hhv. Cushings triade ved ICP-stigning, og hvad er betydningen heraf?

A

Cushings respons

1) Sen præsentation af hjernestammedysfunktion: kompensatorisk mekaniske, hvor CCP forsøget adækvat opholdt i tilfælde a stigende ICP
2) Består
- Stigende BT
- Stigende pulstryk
- bradykardi

Cushing triade

1) Meget sen præsentation af hjernesammedysfunktion
- hypertension
- øget pulstryk
- bradykardi og unormalt resporations mønster

Ses i den terminale fase efter svær hjerneskade og indikerer truende inkarceration.

193
Q

Angiv i grove træk de kliniske kriterer for hjernedød

A

1) CT/MR med påvist strukturel læsion
2) Udelukkelsesdiagnose
3) Fravær af hjernesammereflekser

194
Q

Hvilke tre parametre bygger balanceevnen på og hvad tester Rombers test på?

A 
Balancen afhænger af
1) Proprioception
2) Vestibulær funktion
3) Syn
2 ud af de 3 sensoriske inputs nødvendige

Rhomberts prøver tester proptioceptorerne og disses pathways, IKKE cereballar funktion. Pt med cerebellar ataksi vil ofte ikke kunne holde balancen selv med åbne øjne

195
Q

Angiv årsager til sensorisk ataksi

A

1) MMTS
2) Spinalstenose
3) B12-mangel
4) Neurosyfilis
5) Sensorisk perifer neuropati

Hoved-neuro-psykiatri (4 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions