ØNH Flashcards
1
Q
BPPV (Benign paroxystisk positions vertigo) - Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
A
Forekomst: Hyppigste årsag til vestibulær svimmelhed (½) og udgør 25% af alle årsager til svimmelhed.
Ætiologi: I utriculus river otoconier (otolisten) sig løs og driver ud i en af buegangene (hyppigst posterior) hvor de hindrer normalt flow af endolymfe ved bevægelse i i buegangens plan.
Symptomer: Pludselig kraftig gyratorisk (rotatorisk) svimmelhed ved stillingsændring af hovedet. Varer ca. 1 min og forsvinder igen. Evt. ledsaget nystagmus (trætbar). Ingen neurologiske symptomer.
Undersøgelse: Hallpike manøvre udløser nystagmus, positionsnystagmus.
Behandling: Berolige. Epley manøvre. Sedativa. Antihistamin. Prognosen er god, men risiko for recidiv.
2
Q
”Jeg oplevede pludselig kraftig svimmelhed, hvor jeg ikke længere kunne stå op. Det varede i kort tid, men kom igen da jeg vendte mig rundt i sengen”. Diagnose?
A
BPPV
3
Q
Neuritis vestibularis - Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
A
Forekomst: Udgør ca. 7 % af alle tilfælde af svimmelhed
Ætiologi: Virusinfektion (mistænker herpes), ofte i forbindelse med sinuitis eller anden øvre luftvejsinfektion. Reaktivering af herpes simplex virus infektion i ganglion vestibulare.
Diff. diagnose:
Cerebrealt infarkt. Disse skal fanges ved at infarkt er pludseligt, mens neuritis er over nogle timer. Forhistorie (tidl. apopleksi, hypertension osv.) skal også adspørges.
Symptomer: Akut opstået kraftig roatorisk svimmelhed ledsaget af kvalme og opkastninger. Ingen auditive eller neurologiske symptomer. Spontan nystagmus (højfrekvent, lille amplitude, retning mod det raske øre. Sakkaden går mod det øre med flest AP, altså den raske side)
Undersøgelse: Kaloriske prøve (ophævet rekation = kanalparese sv.t. det syge øre), impulstest, audiometri (skal være normal), neurologisk undersøgelse (skal være normal), spontan nystagmus og MR.
Behandling:
- Prednisolon (binyrabarkhormon) 50 mg. dgl. i 10 dage, helst indenfor 72 timer.
- Symptomatisk (antiemetika, antihistamin)
- Så lidt i sengen som muligt
- Så lidt søsygetabletter som muligt - sløver vestbulærappratet
- Medgives et vestibulært træningsprogram
Opfølges hos ØNH-læge efter nogle dage, hvor der laves audiometri og kalorimetri.
Komplikation: 2/3 udvikler BPPV.
Bonus info:
Den initielle akutte fase varer dage-uger, men herefter følger ofte et langt forløb med ubalance/lettere svimmelhed.
Typisk først fuld restitution efter flere måneder. Specielt ældre har dårligere prognose.
Jo hurtigere patienten kommer i gang med fysisk aktivitet des hurtigere restitution.
4
Q
”I morges vågnede jeg med kraftig svimmelhed. Omgivelserne drejede rundt og jeg kastede op. Det er kun lidt bedre nu (36 timer senere)”. Diagnose?
A
Neuritis vestibularis
5
Q
Mb. Meniere - Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
A
Forekomst i DK: Prævalens 0,2 %. Incidens 200/år.
Ætiologi: Affektion af det indre øres trykregulation. Der ses forhøjet tryk i det indre øre, årsag er ukendt.
Symptomer: Tilbagevendende anfald af roatorisk svimmelhed ofte ledsaget af tinnitus og hørenedsættelse på det syge øre. Hertil kvalme og opkastninger. Varighed af anfald er 4-12 timer og afløses af træthed nogle dage.
Osteklokkefornemmelse på afficerede øre/ører. Drop attacks, voldsomme anfald, al muskelkraft forsvinder og pt. falder om, mens verden snurrer rundt.
Undersøgelse: Audiometri vil vise perceptiv hørenedsættelse under anfald. Kanalparese under anfald.
Impulstest.
Behandling: Ingen kausal behandling.
- Under anfald anbefales sengeleje, antihistamin og evt. antiemetika.
- Trommehindeteubulation (hvis medicinsk behandling ikke virker).
- Trykimpulsbehandling via mellemøret (Meniett apparat).
- Gentamicin-indsprøjtning intratympalt (i behandlingsresistente tilfælde, lammer n.VIII og giver risiko for toksisk høretab)
- OP: Overskæring af n. vestibularis.
Prognose: Oftest unilateral, sjældent bilateral sygdom.
Efterhånden kommer mere permanent hørenedsættelse og kronisk ubalance mellem anfaldene.
Med tiden ”brænder” sygdommen ud.
6
Q
”I går var jeg virkelig svimmel i 12 timer. Jeg kastede op, min hørelse blev dårlig på højre øre og jeg havde en ringetone for øret. Nu er jeg træt. Jeg oplevede det samme for nogle mdr siden”. Diagnose?
A
Mb. Meniere
7
Q
Fascialis parese - Årsager, symptomer og behandling? (Hint: KITTA)
A
Forekomst: Hyppigst i 15-45 års alderen. Øget risiko blandt gravide i 3. trimester.
Symptomer: Affektion af hele den ipsilaterale ansigtshalvdel. Sjælden affektion af tåre og spytsekretion. Hyppig affektion af smagssansen.
Årsager:
Bell´s parese: Idiopatisk og udgør 75% for voksne.
Infektiøse: Borreliose, varicella zoster (herpes zoster), akut og kronisk otitis media, mastoiditis.
Traumatiske årsager.
Tumorer: Parotistumor, vestibularisschwannom.
Iatrogene: Ørekirurgi, parotiskirurgi mv.
Inflammatoriske: Wegeners, mb. Sjögren, sarkoidose.
Udredning: Anamnese med symptomdebut, progressionshastihed, varighed, ko-morbiditet, flåtbid, ledasgesymptomer, udslæt (erythema migrans og erythema nodosum), øreproblemer, traume.
Objektiv undersøgelse inkl. høreprøve, palpation af gl. parotis, otoneurologisk u.s., otoskopi, øjne. Audiometri, evt. CT/MR, ultralyd af gl. parotis.
Infektionstal, SR, antistoftitre for Borrelia, HSV-1 og VZV.
Lumbal hos ALLE børn med perifer fascialisparese. De har neuroborreliose til andet er bevist.
Ved herpes zoster ses vesikler i øret og udslæt.
Behandling:
Ved Bell´s parese gives prednisolon inderfor 72 timer efter symptomdebut. Mimiske øvelser. Ved øjensymptomer gives også neutral øjensalve og urgalsforbinding evt. tarsorafi.
Ved herpes zoster gives valaciclovir.
Ved borreliose gives højdosis penicillin.
Ved herpes zoster oticus giv
Ved traumatisk parese er kirurgisk behandling kontroversiel. 90% får normal, eller næsten, fascialisparese efter kranietraume.
Prognose:
Ved Bell´s parese opnår 6% fuld restitution inden for 3 mdr., 80& inden for 9 mdr., efter 9 mdr kan remission ikke forventes. 20% får følger.
Prognosen er dårligere for hepres zoster.
8
Q
Central fascialisparese - Årsager, symptomer og behandling?
A
Årsager: Apoplexi, transitorisk cerebralt infarkt (TCI), tumor cerebri, inflammation.
Symptomer: Affektion af den mimiske muskulator for den nedre del af ansigtet kontralateralt. Ingen affektion af mimisk muskaltur omkring, øjnene, panden, tåre/spytsekretion eller smagsansen.
Udredning: Hurtig eller langsom udvikling?
CT- eller MR-scanning af cerebrum.
Behandling: Cerebralt infarkt/TIA skal behandles med ASA + dipyridamol.
9
Q
Sinuitis - Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
A
Deles ind i akut viral rhinosinuit (7-14 dage), akut bakteriel rhinosinuit (7-14 dage), subakut rhinosinuit (2-12 uger) og kronisk rhinosinuit (>12 uger).
Forekomst: 7,4% af fynboer har kornisk rhinosinuit. De flest danskere har akut viral rhinosinuit 2-4 gange årligt, hvoraf 0,5%-2% ud af disse udvikler sig til bakteriel rhinosinuit.
Symptomer: Optræder i tilknytning til en akut infektion (influenzae, forkølelse) som medfører aflukning af bihulernes åbninger til næsehulen. Ofte bilateral, smerterne forværres ved forøverbøjning ved gang. Smerter over sinus.
Den virale type kendetegnes flydende og vandigt snot. Den bakterielle type kendetegnes ved feber, grønligt og tykt snot.
Undersøgelser: Anamnese, ant. rhinoskopi, post. rhinoskopi, evt. CT-skanning.
Mht. polypper: Samter´s triade.
Behandling:
Zymelin/otrivin i max 10 dage. Anvendes således kun ved akut sinuit.
Nasal steroid. Virker på både akut, subakut og kronisk. Virker først efter 1 døgn. Kan tages livslangt ved behov.
Antibiotika (til bakteriel) i form af penicillin eller amoxicillin (men kun i udvalgte tilfælde, dvs. kun ved purulent form, ved svær smerter, ofte ensidige, påvirker AT, varighed >7 dage, temp. >38, forhøjet CRP samt ved mistanke om komplikationer). Den bakterielle form går over igen uden behandling hos de flest. Evt. penicillin ved mange smerter og høj feber.
OP (Kan ikke love at de bliver raske, men bedre. Deres slimhinder er dårlige til at transportere væk, og dette ændres ikke ved en OP.
Komplikationer: Akut ethmoidit, cerebral absces og meningit.
10
Q
Bell´s parese - Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
A
ÆtioIogi: Idiopatisk og udgør 75% for voksne.
Symptomer: Perifer fascialisparese.
Undersøgelse:
Anamnese med symptomdebut, progressionshastihed, varighed, ko-morbiditet, flåtbid, ledasgesymptomer, udslæt (erythema migrans og erythema nodosum), øreproblemer, traume.
Objektiv undersøgelse inkl. høreprøve, palpation af gl. parotis, otoneurologisk u.s., otoskopi, øjne. Audiometri, evt. CT/MR, ultralyd af gl. parotis.
Infektionstal, SR, antistoftitre for Borrelia, HSV-1 og VZV.
Lumbal hos ALLE børn med perifer fascialisparese. De har neuroborreliose til andet er bevist.
Ved herpes zoster ses vesikler i øret og udslæt.
Behandling: Ved Bell´s parese gives prednisolon inderfor 72 timer efter symptomdebut. Mimiske øvelser. Ved øjensymptomer gives også neutral øjensalve og urgalsforbinding evt. tarsorafi.
Prognose: Ved Bell´s parese opnår 6% fuld restitution inden for 3 mdr., 80& inden for 9 mdr., efter 9 mdr kan remission ikke forventes. 20% får følger.
11
Q
Kronisk bihulebetændelse - Kriterier for diagnose?
A
Der skal være min. 2 symptomer, hvoraf det ene skal være A eller B. Der skal endvidere være endoskopiske fund. Symptomer skal have stået på i > 12 uger
Symptomer: A. Nasal stenose/tilstoppede næsebor B. behov for at pudse næse/løbenæse/tykt sekret i næsen/slim løber ned bagtil C. trykken i ansigt/øre D. tab af lugtesans Endoskopisk undersøgelse: - polypper - synligt sekret i næsen eller Næsesvælg: - ødem/hævelse af Slimhinden: - CT-scanning - hævelse af slimhinden ved osteomeatale kompleks/i bihuler
12
Q
Allergisk rhinit (høfeber) -Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
A
Årsag: Typisk, pollen, sæson betinget, men også pelsdyr eller husstøvmider
Forekomst: Aldersafhængig. Ca 20-30 % af den voksne befolkning.
Udredning: Spørg til årstidsvariation, andre symptomer især øjenkløe, undersøg for ASTMA
Behandling: Nasal steroid (hjælper mod stenose, løbenæse og kløe), øjendråber
evt. nonsederende antihistamin, kirurgi.
Komplikationer: Øget risiko for at udvikle Astma. Øget risiko for at udvikle andre allergier. Øget risiko for at udvikle akut sinuit efter forkølelse. Øget risiko for at udvikle Kronisk Rhinosinuit
13
Q
Bakteriel (rhino)sinuit -Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
A
Årsag: Bakteriel infektion afløser den virale infektion.
Haemophilus influenzae, streptococcus pneumonia, stafylokkokus aureus, moxarella cataralia.
Forekomst: 1 % af forkølelser
Udredning: Temperatur, almentilstand, CRP, evt. CT-skanning.
Symptomer: Optråder i tilknytning til en akut infektion (influenzae, forkølelse) som medfører aflukning af bihulernes åbninger til næsehulen. Ofte bilateral, smerterne forværres ved foroverbøjning. Smerter over sinus. Den bakterielle type kendetegnes ved feber, grønligt og tykt snot.
Behandling: Saltvands skylning, nasal steroid, zymelin/otrivin, antibiotika i form af penicillin eller amoxicillin (Kun i udvalgte tilfælde, dvs ved svære smerter ofte ensidige, temp>38, Forhøjet CRP, samt ved mistanke om komplikationer), operation.
Komplikationer: Akut ethmoidit, cerebral absces og meningit.
14
Q
Kronisk rhinosinuit - Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
A
Årsag: Anatomi, tandfocus, immunologisk, allergi.
Forekomst: 7,4% af fynboer har kronisk rhinosinuit.
Udredning: Anamnese, anterior rhinoskopi, posterior rhinoskopi, evt. CT-scanning
Behandling: Saltvands skylning, nasal steroid, systemisk steroid (husk kalk og D-vitamin), antibiotika, operation.
Komplikationer: Hovedpine, koncentrationsbesvær, dårlig søvn, hoste og astma.
15
Q
Orbital absces og ehtmoidit - Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
A
Årsag: Komplikation til sinuit/ethmoidit. Er en flegmonæs infektion obs. orbital absces (præ/posteptal cellulitis).
Det handler om at afkræft eller bekræfte dette hurtigt da det er farligt og synstruende. Man kan blive blind på dage.
Symptomer: Feber, nasalstenose igennem enkelte dage, pludselig hævelse af øjenomgivelserne.
Ethomidit pt. er ofte startet med sinuit, men har ensidig forværring med exophtalmus, chemosis (rødme og hævelse af conjuctive), dobbeltsyn (synstruet/ændret farvesyn) og hævelse og rødme af nedre øjenlåg.
Udredning: Nasal endoskopi (pus, fortæller intet om absces), CT (afkræft/bekræfte absces).
Akut behandling: Akut OP med endonasal drænage af orbital abces, ect. kæbehule dræn.
Pus til mikroskopi samt D+R.
AB, cefuroxium indtil podesvar, derpå oftest penicillin.
Daglig nasal oprensing.
Nasal steroid.
16
Q
Nasal stenose - Årsager, udrening og behandling.
A
Alvorlige udredningkrævende årsager: Kræft (planocellulært carcinom, adenocarcinom cavum nasi, estisioneuroblastom, malingt melanom), invert papillom, Wegners granulomatose, angiofibrom, mucocele, osteomer, choanal atresi, septim hæmatom.
Benigne almindelige årsager:
Forkølelse, kornisk bihulebetændelse, devatio septi nasi, ydre næse derformitet, kronisk rhinit inkl. medicin udløst (otrivin/xymelin), allergisk rhinit (årstidsvariation), fremmedlegeme, adenoide vegetationer, kronisk tandinfektion (overkæbe).
Udrening: Anamnese (varighed, konstant smerte, synsforstyrrelse, ensidig/dobbeltsidig) Obs: Kortvarig, ensidig næseblødning med smerte –> Kræftpakke.
Ant. rhinoskopi
Post. rhinoskopi
CT af bihulerne.
Scenarier og behandling:
Tidligere traume, flere års nasalstenose. Forkølelse med sekret giver sinuit pga. skævt septum der lukker af. Behandling: Kirurgi.
Kronisk ensidigt tykt sekret, uensartet på CT + Tyngdefornemmelse. Bør mistænke kronisk svampeinfektion (aspergillom). Behandling: OP.
Tobaks og alkoholsoverforbrug, smerter og blødning + på CT ses proces, der har destrueret knoglevæv ifm. vækst. Så er det nok cancer.
Det hele startede efter en tandbehandling. Gennem det sidste år tiltagende ensidig nasalstenose. Trykkende smerter i samsidig kindregion, ildelugtende sekret. Så er det nok fremmedlegeme i sinus maxillaris (aftryksmateriale, der er presset op i sinus).
Ved ensidige symptomer, husk at tænke på tænderne.
17
Q
Manglende lugtesans kan skyldes?
A
Bl.a. Nasal polypose, nasal stenose (allergi), meningiom, medfødt, traume, septum deviation, rhinit
CRS, Kronisk rhinosinuit, fremmedlegeme og sammenfald af næsen.
18
Q
Nasal sekret kan skyldes?
A
Bl.a. Rhinit, CRS, Kronisk rhinosinuit, fremmedlegeme og rhino liquorrhea.
19
Q
Smerter i ansigt kan skyldes?
A
Bl.a. Granulomatose med polyangiitis (Wegener), cancer, tandinfektion
og sinuit.
20
Q
Behandling for allergisk rhinit, akut rhinosinuit, subakut rhinosinuit og kornisk rhinosinuit?
A
FIG 1. i dokument.
21
Q
Adenoide vegitationer (polypper) - Årsag, symptomer og behandling.
A
Årsag: Hyperplasi af det lymfoide væv i rhinopharynx som følge af infektion.
Ses derfor ved kronisk rhinosinuit/kronisk bihulebetændelse. Giver manglende lugtesans.
Symptomer: Snøvl, snot og snork. Evt. synlige polypper bag ganeseglet. Natlig hoste. Øget hyppighed af otitis media, nedsat hørelse.
Behandling: Nasal steroid i 2 mdr. Adenotomi, hvis steroid ikke har effekt.
22
Q
Laryngitis acuata (falsk strubehoste, pseudocroup) - Ætiologi, symptomer og behandling?
A
-
23
Q
Epiglottis acuata - Ætiologi, symptomer og behandling?
A
-
24
Q
Nødtrachetomi - Hvad, hvornår og hvordan?
A
-
25
Epitaxis - Årsage og akut håndtering.
Klar overvegt hos folk over 50 år. Størst hyppiged om vinteren pga. kulde og frost.
Årsag: Kan skyldes lokale forhold eller universelle sygdomme som arterosklerose, højresidigt hjertesvigt, AK-behandling, koagulationsforstyrrelser eller Mb Osler.
Akut håndtering: Lejring (båre med eleveret hovedgærde), veneflon (NaCl, transfussion), standse blødning.
- Detumescering (fx metaoxedrin-lidokain)
- Kompression (afh. af lokalisation)
- Merocel-mesche
- Foley kateter + gaze meche
- Dobbelt ballon
- Embolisering
- Tranexamsyre (cyklokapron), fibrinolysehæmmer
Når man tror at blødningen er stoppet, så husk at kigge ind i svælget
Ved en arterie der er synlig i speklet: evt. brænde/elkoagulation. De må ikke pille sårskorpen af, da blødningen så genopstår
Ofte får de også smertestillende, da en del at behandlingen er ret smertefuld
Detumescering
Pt.en holder papir under næsen. Vat (lang og tynd strimmel, ca. 10-15 cm x 1 cm) vædes og vinkel pincet holder ude i spidsen lidt på langs. Føres ind dybt imens speklet holdes med anden hånd (ikke dominante hånd). Man følger næsens gulv ved indførsel af vattet.
26
Mb.Osler, HHT
| (Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia) - Forekomst, ætiologi og kliniske manifestationer?
Autosomal dominant sygdom med varierende penetrans. Symptomer inden 50 års alderen.
Omkring 800 Danskere har HHT. Prevalencen ca. 16 per 100.000
```
Ætiologi: Flere mutationer er kendt.
HHT1: Mutationer i Endoglin kromosom 9.
HHT 2: Mutationer i Alk 1 kromosom 12.
JP-HHT syndrome: SMAD4 mutation og samtidig forekomst af juvenil
polypose.
```
Symptomer/Diagnostiske krav:
Næseblødningerne (epitaxis) er spontane, recurrente blødninger.
Adskillige telangiektaser (små fine tynde røde streger som tegn på udvidede blodkar) på særlige lokalisationer (læber, mundhule, fingerspidser, næse slimhinde)
Viscerale læsioner (gastrointestinalt, lunger, lever, hjerne, spinal kanale)
Familie anamnese (en 1.grads slægtning med HHT.)
Kliniske manifestationer:
Epitaxis (anæmi, socialt handicap), hud (blødninger, kosmetisk, smerter), GI-kanal (blødning, anæmi), lever (shunts, smerter), lunger (hypoxæmi, polycythæmi, migræne, blødning) og hjerne (epilepsi, blødning).
27
Hørenedsættelser, hvilke undersøgelser findes der?
Hviske og talestemme undersøgelser.
Stemmegaffelprøve.
Audiometri (med stapdeius reflekser)
28
Konduktiv hørenedsættelse - Årsag, undersøgelser og behandling.
Omfatter lidelser i øregang, trommehinde og mellemøre inkl. øreknogler. Giver aldrig total døvhed. Rent kvalitativt høretab.
Årsager: Otitis externa, otitis media, tumor, traume, kolestatom, cerumen, otosclerose.
Undersøgelser:
Giver flad eller normal kurve ved tympanometri.
Giver air-bone-gap ved audiogram, ofte ensidig.
Behandling: Eliminere årsagen, høreapparat til otosclerose (vil i sent stadie have karakter af perceptiv hørenedsættelse, sklerose af høresneglen).
29
Perceptiv hørenedsættelse - Årsag, undersøgelser og behandling.
Omfatter cochleære og retrocochleære lidelser. Disse har et varierende kvalitativt element. Perceptive høretab kan føre til døvhed.
Årsag: Presbyacusis, tumor, ototoxisk (aminoglykosider), støjskade.
Undersøgelser:
Tympanometri er normal.
Audiogram er ofte bilateral, ofte nedadgående kurve (presbyacusis).
Alarmsymptomer for retrocochlear lidelse:
1) Asymmetirske perceptivt tab
2)Asymmetriske reflekstærskler
3)Asymmetrisk DS%
Man kan ligeledes se recruitment på audiogram.
Behandling:
Chochlear implant, høreapparat.
30
Konduktiv hørenedsættelse - Årsag, undersøgelser og behandling.
Omfatter lidelser i øregang, trommehinde og mellemøre inkl. øreknogler. Giver aldrig total døvhed. Rent kvalitativt høretab.
Årsager: Otitis externa, otitis media, tumor, traume, kolestatom, cerumen, otosclerose, infektion (toxoplasmose, syfilis, rubella, cytomegalovirus, herpes simplec el. herpes zoster, HIV)
Undersøgelser:
Giver flad eller normal kurve ved tympanometri.
Giver air-bone-gap ved audiogram, ofte ensidig.
Behandling: Eliminere årsagen, høreapparat til otosclerose (vil i sent stadie have karakter af perceptiv hørenedsættelse, sklerose af høresneglen).
31
Perceptiv hørenedsættelse - Årsag, undersøgelser og behandling.
Omfatter cochleære og retrocochleære lidelser. Disse har et varierende kvalitativt element. Perceptive høretab kan føre til døvhed.
Årsag: Presbyacusis, tumor (schewannoma), ototoxisk (aminoglykosider), støjskade.
Undersøgelser:
Tympanometri er normal.
Ved perceptiv høretab er audiogram ofte bilateral, ofte nedadgående kurve .
Alarmsymptomer for retrocochlear lidelse (Obs. Schwannoma):
1) Asymmetirske perceptivt tab
2)Asymmetriske reflekstærskler
3)Asymmetrisk DS%
Man kan ligeledes se recruitment på audiogram.
Behandling:
Chochlear implant, høreapparat.
32
Recruitment - Hvad er det?
Recruitment måles ved stapediusrefleksen.
Stapediusrefleksen (beskyttelsesrefleks) udløses tidligere ved cochleær skade. Udløses normalt ca. 75 dB over lydledningstærsklen ved 1.000 Hz.
Man kan se recrutiment på audiogram. Hvis man har et høretab på 50 dB, så vil rekleksen udløses ved 50-75=125 dB.
Recruitment medfører en dynamisk forvrængning af lydbilledet. Skelneevne (DL) kan være redueret også ved cochleær skade.
Et udtryk for at dynamik området er meget lille. Lydene bliver således høje hurtigt. Vil ikke kunne høre hvis man taler lavt til dem, men hvis man så taler højt vil de tro du skriger.
33
Presbyacusis - Hvilke former findes der?
Sensorisk presbyacusis: Degeneration af sensoriske hårceller samt atrofi af neuroner.
Neural presbyacusis: Primær degeneration af neuroner. Kan have god hørelse men dårlig taleforstålighed (perception).
Metabolisk el. strial presbyacusis: Degeneration af stria vascularis (fladt sensorisk
høretab).
Mekanisk el. cochlear konduktiv presbyakusis: Strukturelle forandringer i basilarmembranen på cortiske organ.
Vaskulær presbyacusis: Nedsat blodforsyning til lateral væggen i cochlea.
Hyperostotisk presbyacusis: Abnorm knogle vækst i cochlea.
Central presbyacusis: Anden degeneration af høresystemets centrale baner.
34
CMV (cytomegalovirus) - Hvad er det? Hvordan stilles diagnose?
Mest almindelige virus-infektion, der kan forårsage høretab. Mekanisme for infektionen menes at være spredning via cerebrospinalvæsken eller via blodbanen
Diagnose stilles ved:
CMV specifikke IgM antistoffer i navlestrengs blod. CMV i urin op til 14 dage efter fødsel.
CMV på PKU-kort (Phenyl-keton-uri kort) opbevares for alle fødsler på Statens Serum Institut.
Der kan ses periventrikulære forklakninger hos barnet.
Bonus information:
Måske op til 2-3% af alle fødsler ca. 300 tilfælde i DK .
10 % har symptomatisk infektion, 90 % har asymptomatisk infektion.
50% af de symptomatiske udvikler sensorineuralt høretab.
10 % af de asymptomatiske udvikler sensorineuralt høretab.
Størst risiko for høretab, hvis infektionen sker i løbet af 1. trimester.
Mulighed for primær infektion af moderen samt aktivering af latent virus i kroppen.
35
Arvelig høretab - Kendetegn?
Bassin-formet kurve på audiometri.
36
Diagnoser ved støjskader - Hvilke findes?
DLA/DNA Professionalis (langvarig støjbelastning).
DLA/DNA Traumatica acustica professionalis (akut lydtraume).
DLA/DNA Non professionalis (langvarig støjbelastning eks. musik).
DLA/DNA Traumatica non professionalis (akut lydtraume eks. skud).
37
Hyperacusis
Lydoverfølsomhed, høje lyde kan gøre ondt i øret.
38
Diplacusis
Abnorm Pitch perception – dvs. en ren tone (1 frekvens) kan høres som 2 toner med forskellige frekvenser – men altså rent subjektivt.
39
Distortion
Forvrænget lydopfattelse.
40
Misfoni og phonophobi
Emotionelle lyd reaktioner.
41
Bakteriel meningitis - Årsag, symptomer, diagnostik, behandling og prognose?
Årsag/forekomst: 1/3 af alle tilfælde udløses af akut otitis media. 30 % er børn.
Skyldes ofte Haemophilus influenzae.
Kan også skyldes:
meningokokker (neisseria meningitidis) og pneumokokker (streptococcus pneumoniae).
Giver svært sensorineuralt (perceptivt) høretab, som sker når cochlea invaderes af infektionen.
Symptomer:
Få timers varende øresmerter, efterfølende hovedpine, kvalme, opkastning, bevidsthedssløring.
Højfebril over 39 gr. C.
```
Diagnostik:
Lumbalpunktur.
Nakke/rygstivhed støtter diagnosen.
Bloddyrkning og infektionstal.
CT scanning evt. MR scanning.
```
Behandling:
Højdosis antibiotika behandling evt. steroid.
Paracentese, evt. tubulation el. mastoidektomi.
Cochlear implant ved høretab, obs. ved ossifikation.
Prognose:
Dødelighed 10%, børn højere dødelighed end voksne.
Sensorineuralt høretab ses.
Neurologiske symptomer.
42
Cochleært vs. Retrocochleært høretab ift. Skelneevne, recrutiment, loudness og stapedius refleks?
Skelneevne:
Cochleært - næsten normal.
Retrocochlært - ofte betydelig nedsat.
Recruitment:
Cochleært - tilstede.
Retrocochleært - ofte betydelig nedsat.
Loudness:
Cochleært - abnorm nedsat dynamik.
Retrocochleært - ikke i samme grad ændret.
Stapdius refleks:
Cochleært - udløses før forventet tærskel.
Retrocochleært - udløses 70-80db over høretærsklen.
43
Rinne - Udførelse og resultat?
Udførelse:
Slå stemmegaffel an og placer den foran øret og efterfølgende på mastoideus. Sammenligner lufteldningen foran øret med knogleledningen over proc. mastoideus.
Resulatat:
Positiv test betyder at lyden er kraftigst ud for øret. Det tyder på normal hørelse eller preceptivt høretab.
Negativ test betyder at lyden er kraftigst på mastoideus. Det tyder på konduktivt høretab (>20dB).
Ved falsk negativ test høres lyden i det modsatte øre ved placering på mastoideus, ikke foran øregangen. Det betyder udtalt perceptivt høretab.
Skrives Rinnes +/+, -/-, +/- eller -/+.
44
Webers test - Udførelse og resultat?
Udførelse: Slå stemmegaffel an og placer den på vertex cranii. Kan afsløre asymmetrisk hørenedsættelse. Der skal ca. 5 dB høretab til at medføre en lateralisering af lyden ved Weber.
Resultat:
Lyden høres midt i hovedet ved normal hørelse.
Lyden lateraliseres til det raske øre ved perceptivt høretab.
Lyden lateraliseres til det syge /dårigste hørende øre ved konduktivt høretab.
45
Presbyacusis (aldersdøvhed) - Hvad, symptomer, diagnostik og behandling?
Et langsomt progredierende sensorineuralt/perceptivt høretab. Indsætter allerede fra 25 års alderen.
Symptomer: Initialt bilateralt tab ved de meget høje frekvenser. Ytrer sig især ved meget baggrundsstøj. Progredierende præget af diskriminationstab.
Diagnostik:
Involverer diskanten (audiometri).
Evt. påvirkning af diskriminationen.
Behandling: Høreapparat. Undgå støj.
Obs. Differntialdiagnostik ift. arbejdsskade.
46
Støjskade - Årsag, symptomer, diagnostik og behandling.
Årsag: Erhvervs og fritidsanamnese. Ofte tinnitus.
Arbejdslovgivningen har sat grænsen ved 80 db. Der tillades overskridelse af støjloftet til 85 dB under forudsætning af, at der anvendes effektive høreværn. Spidsværider må ikke overskride 137 dB.
Symptomer: Kendetegnes ved støjdip ved 4000 Hz.
Hyperacusis (ubehag ved lydtryk der ellers normalt tåles).
Behandling: Forsøger med høreapparat. Profylakse på arbejdsplads (høreværn).
Prognose:
Når en kontinueret støjudsættelse ophører, sker der normalt ikke yderligere progression, men heller ikke remission.
Anmeldelse til arbejdssakdestyrelse, hvis erhvervsrelateret!
47
Tinnitus - Årsager?
Støjskade, alm. alderforandirnger i øresneglen, arvelige høretab, skade på øresneglen som følge af slag mod kraniet, ototoxitet, menieres sygdom, skader i mellemøret.
48
Otitis externa - Årsag, mikrober, symptomer, udredning og behandling?
Hver tiende oplever otitis eksterna i løbet af livet
Årsag:
Eksem (eks. psoriasis), infektion, mekanisk irritation (høreapparat, vatpind), store mængder cerumen,
stråleterapi.
Mikrober:
Oftest pseudomonas aeruginose eller s. aureus.
Aspergillus eller candida albicans (svampe).
Symptomer: Fra ingen smerter til kraftige øresmerter. Øreflåd, febrilia, normal hørelse.
Differtialdiagnoser: Karcinom, kolestatom.
Udredning:
O.U: Ofte kraftige smerter og ømhed ved tryk på tragus og træk i øret.
Otoskop: Ødematøs (forsnævret lumen), rød ydre øregang, evt. cerumen, purulent (bakterielt) ekssudat, normal trommehinde (med mindre der er samtidig AOM).
Podning.
CT-scanning ved mistanke om otitits på baggrund af nektrotiserende otitis externa. (Nekrotiserende ekstern otit er en infektion som starter i øregangen som ekstern otit og spreder sig til omgivende strukturer i tindingebenet og basis cranii)
Behandling:
Ved egen læge: Smertestillende, rensning af øregangen for øreflåd (skylning med saltvand), antibakterielle øredråber (ciprofloxazin + steroid) som reducerer inflammation og kløe, antibiotika ved purulent ekssudat. Evt. earwick, så det afgives kontinueret. Systemisk behandling ved forværring.
Prognose:
Oftest rask efter 1 uges behandling
Symptomer over 3 uger; ses af ørelæge, som tager biopsi
Forebyggelse kronisk OE: Undgå rensning af øregangen med vatping. Undgå vand i øregangen.
49
Akut otitis media - Definiton, ætiologi, symptomer, udredning, behandling og prognose?
Definition: Betædelse i mellemøret med akut start, væske (pus) i mellemøret, tydelige rødme af trommehinden og tydelige øresmerter.
Kan efterfølgende blive til en sekretorisk eller kronisk otitis media.
Ætiologi: Infektion i mellemøret, især med pneumokommer, h. influenzae, streptokokker, virus.
Ofte ifb. forkølelse.
Hyppigst hos børn fra 1/2-4 år.
Ca 2/3 har haft AOM inden et års alderen.
Symptomer: Øresmerter, febrilia, forudgående forkølelse, hørenedsættelse, trommehinden kan sprænge.
OBS ved akut mastoiditis skal pt. indlægges.
Udredning:
Otoskopi: Rødme af trommehinden, frembuling af trommehinden, spontan perforation, udviskede detaljer.
Tympanometri: Flad kurve, som er tegn på væske i mellemøret eller sprunget trommehinde, man adskille disse ud fra volumen, større volumen ved sprunget (ca. 5 ml ift normalt 1 ml).
Øreflåd ved perforeret trommehinde.
Akut indlæggelse ved mellemørebætendelse OG påvirket almentilstand, nakkestivhed, nystagmus, fascialisparese ELLER retroaurikulæ rødme/hævelse.
Prognose: De fleste regredierer spontent i løbet af få dage.
Henvisning til ørelæge ved: Langvarift øreflåd > 1 uge, meget kraftige smerter, recidiverende.
Behandlingsplan for ikke alment påvirkede, hvor sygdomme ikke har varet >3 dage:
Altid paracetamol og eleveret hovedgærde.
Se an 2-3 dage med. antibiotika, fordi NNT=NNH (sygdomsvariged mindskes med 12-36 timer, men giver GI-gener, eksem, resistente bakterier).
Behandling for alment påvirkede eller hvor sygdommen har varet > 3 dage: Paracetamol og eleverethovedgærde.
Amoxicillin evt. med manglende effekt af denne sepktramox oveni.
Alder: Er barnet < 2 år kan man kan vælge at starte behandlingen amoxicillin efter 1-2 dage. Er barnet < 6mdr opstartes antibiotika initielt.
Kontrol efter 4-6 uger for at se, om der er sekretorisk otitis media.
50
Kronisk otits media - Definiton, ætiologi, symptomer, udredning, behandling og prognose?
Definition: Sygdomsaktivitet i > 3 uger på trods af relevant behandling ELLER recidiverende sygdomsaktivitet indenfor 8 uger trods relevant behandling.
Findes i en aktiv form, inaktiv form og kolestatom.
1% i Skandinavien har aktiv kronisk otitis media (Nogle lande 2/3)
Kolesteatom ca. 10/100.000 per år
Aktiv: Granulerende/suppurerende. Der er lugtende purulent øreflåd. Der ses ofte polypper i slimhinden. Stor perforation af trommehinde. Hyperæmisk svullen slimhinde..
OBS kolestatom. Har man en øregangspolyp har man kolestatom indtil andet er bevist.
Inaktiv (squelae otiditis): Permanente trommehinde/mellemøre forandringer efter at inflammationen/infektionen er ophørt. Stor tør trommehindeperforation. Der ses ikke øreflåd. Ødelæggelse af mellemøreknoglerne og knoglerne omkring. Ved otoskopi: Tørt hul i trommehinden og mellemøre/trommehinde forandringer. Trommehinderetraktion.
Differentialdiagnose: Otosklerose.
Kolestatom: Pladeepitel i mellemøret/mastoidet. Sæk med epidermis i mellemøret Nedbryder knogle. Ofte øreflåd. FARLIG.
Ætiologi: Ofte ukendt. Gentagne tilfælde af AOM, trommehindedræn.
Symptomer:
Ofte snigende debut og er derfor tit ubehandlet i længere tid. Nogle pt. reagerer først ved komplikationer. Kronisk eller recidiverende øreflåd, som kan lufte. Hørenedsættelse (konduktiv).
Ofest smertefri, men smertefuld ved retention.
Øremserter, svimmelhed og fascialispåvrikning tyder på truende komplikaitoner. Kræver hurtig specialistbehandling.
Komplikationer (meget sjældne i skandinavien): Mastoiditis (streptococcer), labyrintitis, intrakraniel absces, ekstrakraniel absces, meningitis, fascialisparese, svimmelhed pgs. labyrintfistel ved kolestatom.
Andet: Kan ses tympanosklerose (myringosklerose) som er kalkargleringer som resultat af mange infektioner.
Undersøgelse hos egen læge:
Otoskopi, tymanometri, talestemmeprøve.
ALLE pt med > 3 uger øreflåd og hørenedsættelse skal henvises til ørelæge.
U.S. hos otolog:
Podning af sekret (D+R), vurdering af hørelsen, stemmegaffel, høreprøve, tymanpmetri og otomikroskopi.
Ved mistanke om kolestaom skal der tages CT og MR.
Behandling:
Aktiv: Konservativ behandling med sugning og skyling med saltvant, øredråber med AB og steroid, beskytte perforeret trommehinde fra svømning o.l.
Kirurgisk ved behandlingsresistens; fjerne granulationer og polypper, lukke trommehindedefekter (myringoplastik), evt. reparere øreknogler (tympanoplastik), evt. mastoidektomi (sjældent nødvendigt).
Derefter evt. høreapparat.
ALLTID kirurgi ved kolestatom .
51
Sekretorisk otitis media (SOM) - Ætiologi, symptomer, udredning, behandling og prognose?
Ætiologi: Efterforløbet af AOM og ved tubadysfunktion. Trommehinden er intakt.
Hver 5. AOM efterfølges af sekretorisk otit. SOM forekommer formentlig på et eller andet tidspunkt hos alle børn i alderen 0-5 år.
Diagnose: Væske i mellemåret UDEN tydelig rødme af trommehinden, klare øresmerter og akut infektion.
Symptomer: Ofte ingen smerter. Der kan forekommer konduktivt høretab og sprogforstyrrelser som følge af høretab. Afebril, nedsat hørelse, få eller ingen smerter, tillukningsfornemmelse, tinnitus. Natlige smerter og svimmelhed kan forekomme.
Undersøgelse:
Ved otoskopi ses gul, retraheret trommehinde, evt med luftbobler.
Tympanometri viser flad kurve pga. væske i mellemøret.
Audigram vies konduktivt hørenædsettelse (>4 år).
Prognose: Almindelig og ufarlig. Går som regel over af sig selv.
Behandling:
1. Observere (3-6 mnd). Næsedråber, valsave, otovent (næseballon).
2. Derefter evt. kirurgisk behandling altså dræn/tubulation. Mest ved dobbeltsidigt SOM. Ved ensidig er der normal hørelse og dermed sprogudvikling. Overvejes dog ved smerter da det giver akut smertelindring.
Dræn forbedrer hørelsen med 9 dB efter 6 mdr. Det har ingen betydning for sprogudviklingen på længere sigt med eller uden dræn hos 10 årige.
Problemer ved dræn: Unviersel anæstesi. Tilstopning, tidlig udstødning, øreflåd. Hul i trommehinden.
52
Otosklerose - Ætiologi, symptomer, udredning, behandling og prognose?
Abnorm knogledannelse i det ovale vindue som fikserer stigbøjlen (stapes). Altså en defekt i knogle regenereringen. Uafklaret ætiologi, dog en familiær tendens.
K:M, 2:1. Kvinder i 20-25 års alderen. Ofte ifm. graviditet. Forværring, altså en form for hormonel påvrikning.
Symptomer: Langsomt progredierende hørenedsættelse. Accelererer ifm. graviditet. Evt. tinnitus.
Konduktiv i starter, senere også perceptiv. Ikke øresmerter eller øreflåd.
Undersøgelse hos egen læge: Otoskopi (i.a), tympanometri (i.a.) og talestemmeprøve. Send pt. med uafklaret hørenedsættelse til høreprøve og otomikroskopi hos en ørelæge.
Undersøgelse hos ørelægen:
Vurdering af hørelsen. Stemmegaffel. Høreprøve, audiogram (konduktiv især de dybe typer). Stigbøjlen er fikseret og derfor kan refleksen ikke måles! Så manglende eller nedsat stapediumrefleks.
Otomikroskopi.
Ekspolrativ tympanotomi er facitlisten.
Fulstænding blokering af det ovale vindue giver 60 dB hørenedsættelse.
Behandling: Hos ørelæge på sygehus. Høreapparat eller kirurgi. Altid kirurgi på det dårlige øre først. Pt. vælger selv behandling. Døvhed forekommer hos 50% efter kirurgi. Fascialisparese efter kirurgi er meget sjælden.
Prognose: Langsom progression. Bliver dobbeltsidig hos 80%.
Hos 1 ud af 10 involveres senere også sneglen, dvs. blandet konduktivt og perceptivt høretab. Man kan her behandle med cochlear implant.
Kronisk otitis media og otosklerose er de hyppigste årsager til konduktiv hørenedsættelse, der varer > 3 uger.
53
Kolestatom - Ætiologi, symptomer, udredning, behandling og prognose?
Sæk med pladeepitel medialt for trommehindeniveauet. Nedbryder knogle.
Symptomer: Øreflåd, luft, konduktiv, hørenedsættelse, trykkende fornemmelse.
Farsignalerr: smerter, ansigstmukel påvirkning, svimmelhed.
Diagnostik: Otomikroskopi (kreatinflager, polyp, inflammation). Fund af polyp associerer i 75% af tilfældene med kolestatom.
Audiometri (konduktiv høretab)
CT eller MR-skanning (til planlægning af det kirurgiske indgreb)!!!
Behandling: ALTID kirurgi. Det skal fjernes. 3 indgreb udføres.
Tympanoplastik.
Mastoidektomi.
Myringoplastik.
Preoperativ facialismonitorering. Hvis man grundet svær ko-morbiditet ikke kan anvende generel anæstesi så skal det behandles med konservativ behandling. Dvs. Hyppige oprensninger og øredråber.
Prognose: Større risiko for komplikationer (intrakranielle abscesse, meningit). Recidivfrekvensen er 50% hos børn, 20% hos voksne. Skal ligeledes gå til kontrol.
54
Choanal atresi - Symptomer, undersøgelser og behandling?
1 per 5000 levende fødsler.
Er en medfødt sygdom med ossøs eller membranøs aflukning af den bagest del af næsehulen mod næsesvelget. Lidt over halvdelen af tilfælde er dobbeltsidige. Kan være en del af CHARGE-syndrom. Nasal respiration er obligat hos spærdbørn.
Dobbeltsidig choanal atresi viser sig straks efter fødsel ved akut livstruende vejrtrækningsbesvær med cyansoe og asfyksi. Unilateral form erkendes senere med ensidigt nasalt flåd.
Undersøgelser: Symptomer, nasal endoskopi og CT-skanning.
Differntialdiagnose: Rynxsygdomme.
Behandling: Kirurgisk inden for de første levedøgn (CAS FESS).
Prognose: Afhænger i høj grad af sværhedsgraf af andre samtidige udviklingsanomalier.
55
Primær ciliedyskinesi - Årsag, symptomer, undersøgelser og behandling?
Årsaf: Primær ciliedyskinesi
Der er tale om defekt af strukturen og/eller manglede/ukoordineret bevægelse af cilierene på ciliebræende cellern inkl. Spermatozoer. Tilstanden kan være ledsaget af situs inversus (Kartageners syndrom).
Forekomst: Prævalens på 200 i DK.
Symptomer: Medfødt sekretstagnation på alle overflader med ciliebærende celler. Nasalsekretion, nasalstenose, hørenedsættelse og hoste. Rhinosinuitis, otit og nedre luftvejsinfektioner. Sterilitet for mænd.
Diagnostik: Histologisk undersøgelse af luftvejvæv, hvor de manglende ciliebevægelser direkte iagtages, kombineret med EM påvisning af ultrastrukturel defekt i ciliers opbygning.
Differentialdiagnoser: Cystisk fibrose, rhinosinuitis, otitis media, bronchitis inkl. Immundefekt.
Behandling: Hyppige kontroller. Alle infektioner skal behandles hurtigt. PEP-maske. Evt. Polypektomi, drænbehandling.
Prognose: Tab af lungefunktion som konsekvens af fibrose.
56
Cystisk fibrose - Årsag, forekomst, symptomer, undersøgelser, behandling og prognose?
Cystisk fibrose
Patienter med cystisk fibrose har defekt kloristransport på celleniveau. Denne defekt påvirker bl..a. Det mukøse sekret, der bliver klæbrigt og ca. 50 gange sejere end normalt.
Forekomst: Prævalens på 450 i DK.
Årsag: Sygdommens årsag er autosomal recessiv arvegang med genfejl i kromosom 7.
Symptomatologi: Sygdommen påvriker, lunger, lever, galdeveje og pancreas. Lungene meget modtagelige for infektioner. Medfører kroniske lungeforandringer med nedsat lungefuktion til følge. Er letal.
Diagnostik: Klinisk billede med efterfølgende gentest. Sker som regel indenfor første leveår.
Behandling: Reducere lungeinfektion og mindste symptomer. Tilbydes FESS.
Behandling af infektion i næse og bihuler. Dobbeltsidig lungetransplantation.
Prognose: Forventet levetid 50 år.
57
Rhinolithiasis - Forekomst, årsag, symptom og behandling?
Forekomst: Mindre end 5 diagnostieres om året i DK.
Årsag: Opstår som regel ved aflejring af kalksalte omkring et fremmelegeme.
Symptom: Ensidig nasal stenose og sekretion.
Diagnostik: Ant. Rhinoskopi, CT-skanning.
Behandling: Fjernelse, evt. Deling af stenen.
58
Septomhæmatom og septumabsces - Forekomst, årasg, symptom, diagnostik, behandling og prognose?
Forekomst: Ifb. Med næsetraumer samt iatrogent.
Årsag: Lædering af kar i septumslimhinden. Hvis slimhinden forbliver intakt, vil blødningen resultere i et septumhæmatom. Ved samtidig septumfraktur ses bilateralt hæmatom.
Symptom: Septum bliver kraftig breddeøget grundet resorption af brusken, resulterende i unilateral eller bilateral nasalstenose. Smerter.
Diagnostik: Mistænkes i tilfælde af nasalstenose efter traume mod næsen eller nylig septumkirurgi. Ant. Rhinoskopi før og efter detumescering, samt palpering af septum med vatpind mhp. Mulig fluktuation. Hævelse pga. Hæmatom vil føles blød og svampet. Hævelse pga. Absces vil være mere fast.
Behandling: Hæmatom behandles akut med incision og udtømmelse efterfulgt af sutur/tamponade og antibiotikaprofylakse. Evt. Dræn.
Ved abscedering skal der suppleres med podning og anlæggelse af dræn. Genopbyggning af septum hvis nekrose.
Prognose: Uden behandling vil hæmatom ofte blive inficeret med septumabsces til følge. Abscedering medfører nekrose af septumbrusken.
59
Septumdevation
Årsag: Medfødt eller traumatisk.
Symptomatologi: Ensidig elelr dobbeltsidig nasal stenose. Snorken, epistaxis, hovedpine, kosmetisk problem.
Diagnostisk: Lyttetest, inspektion, ant. Rhinoskopi, nasal endoskopi.
Behandling: Kirurgisk.
60
Sudden deafness (akut sensorineuralt høretab) - Årsag, symptomer, diagnostik og behandling?
Idiopatiske type udgør hovedparten af tilfælde Defineres som akut indsættende sensorineuralt høretab som et unilateralt nyopstået høretab på minimum 30 dB i tre tilstøtende frekvenser over mindre end tre døgn.
Årsag: Ukendt. Muligvis virogen, mulgivis vaskulær.
Symptpmatologi: Pludselig opstået svær hørenedsættelse til døved på ene øre. Høretabet er ofte ledsaget af udtalt tinnutis, og hos 1/3 desiden vertigo (svimmelehed). Symptomerne kan perisistere eller svinde spontant.
Diagnostik: Skal henvises akut til otologisk vurdering. Undersøge nystagmus, senere audologisk vurdering.
Behandling: Peroral steroidbehandling i 10 dage.
(s.115 og s.346)
61
Hæmatotympanon - Årsag, symptomer, diagnostik og behandling?
Årsag: Direkte slag eller kranietraumer inkl. basis carnii fraktuer samt bartraumer kan resultere i blodansamling i mellemhøret (haematotympanon)
Symptomatologi: Patienten klager typisk over hørenedsættelse, okklustionsfornemmelse og tinnitus.
Diagnostik: Ved otomikroskopi ses trommehinden rød-brunlig til blå-sort pga. bagvedliggende blod/blodligt sekret.
Behandling: Der kræves ingen behandling, idet der vil ske en absoprtion fra mellemøret i løbet af 3-4 uger.
Prognose: Prognosen er særdeles god. Tilstanden bør dog følges op med audiometri, da der kan være samtidigt ossikelluksation.
62
Rhinophyma
"Alkoholnæse"
Forekomst: Ses hos en lille del af patienter med rosacea.
Årsag: Rhinophyma er formentlig en svær manifestation af framskreden rosacea. Huden bliver tyk og talgkirtlerne hypertrofiske.
Symptomatologi: Patientens klager er pirmært kosmetiske.
Diagnostik: Stilles alene på næsens udseende.
Behandling: Primært kirurgisk og består i evaporisering af hud og talg med laser. Reepitelisering sker fra talgkirtlernes bund i løbet af 2-3 uger.
Prognose: Det kosmetiske resultat er godt, men recidiver kan ses efter nogle år.
(s. 174)
63
Crouzon's syndrom
Crouzon syndrom er en betegnelse for en række sammenfaldende misdannelser af kranie- og an- sigtsknogler og det omkringliggende væv. Karakteristiske træk ved Crouzon syndrom er, at mellemansigtet er stærkt underudviklet.
64
Choanalpolyp
146
174
??
65
Juventil angiofibros
Juvenile nasopharyngeal angiofibroma (JNA) is a rare benign tumor arising predominantly in the nasopharynx of adolescent males.
66
Brown tumor
The brown tumor is a bone lesion that arises in settings of excess osteoclast activity, such as hyperparathyroidism. They are a form of osteitis fibrosa cystica. It is not a neoplasm, but rather simply a mass. It most commonly affects the maxilla and mandible, though any bone may be affected.
67
NOE fraktur
Naso-orbito-ethmoidal graktur/Ansigtstrauma
68
Waldeyers svælgring
Ø9
69
Tonsilittis acuata - Ætiologi, centor-kriterier, symptomer, objektivt, paraklinik og behandling?
Ætiogli: Akut inflammation af tonsillerne og deres omgivelser. Infektion af virus (debuterer mindre akut) og bakterier (streptokokker gr. A). Især hos børn og unge i forår og vinterperioden.
Centor-kriterer: Sansyndeligheden for at en voksen har tonsilit på bakteriel baggrund. Ved 3-4 point skal pt. have en strep A test. Der gives 1 ponte per kriterie:
- Temp > 38,5
- Ingen hoste
- Ømme angulære ll.nn.
- Tonsillær hævelse eller exudate
Symptomer:
70
Peritonsillær absces
Er det hyppigste kompilkation til tonsillitis acuata. Infektionen i tonsillen breder sig til de løse bindevæv mellem tonsilkapslen og svælgmuskulaturen.
Bakterier oftest streptokokker gr. A (pyogenes) eller fusobactrium necrophorum. 3% har mononuklose, som er kendetegnet ved øget forekomst af bilaterale og intratonsillære abscesser.
Ubehnaldet: Parapharyngeal abscess, sepsis, aspiration i luftvejerne mod obstruering (død hvis rumpt i søvn).
Trismus: Tænk påvrikning af tyggemuskulaturen (stivkrampe i kæbemusklerne): Peritonsillær absces, tandfokus eller cancer.
Symptomer: Hyppigst ensidig. Feber, trismus, synkesmerter, kraftige øresmerter. Kan give voldsomt ødem i larynx, respirationsbevsær og i sidste ende kvælning.
Objektivt ses oropharyngeal asymmetri med udtalt hævelse, rødme og induration (øget fasthed) af det peritonsillære væv på den afficerede side. Evt. uvula deviation væk fra abscessen.
Paraklinik: Punktur og aspiration (i lokalbedøvelse). Kræver ko-operation fra pt. CT ved negativ punktur.
Behandling: Indlæggelse på sygehus. Voksne koopererende: Punktur og aspiration eller incision og dilataion + penicilin og metronidazol.
Børn (<20 år), ikke koopererende, mistanke om malignitet eller recidiv: Akut bilateral tonsillektomi (a chaud = imens de er syge).
Smertelidning med paracetamol og NSAID. Anbefaler ikke steroider.
71
Mononucleoisis infectiosa (kyssesyge)
Ætiologi: EBV Ebstein-Barr Virus (80%) eller CMV Cytomegalo virus (20%).
Smitte og overstået primærinfektion giver livsland bærertilstand. Reaktivering kan ses ved immundefekt tilstande.
Smittevej: Direktekontakt (spyt og svælgsekret).
Typisk 15-25 år. Inkubationstid 30-45 dage.
Symptomer: Forstadium (1-2 uger). Træthed, almen sygdomsfølelse, muskelsmerter, svedtendens og hovedpine.
Herefter, klassiske symptomer som feber, synkbesvær, hævelse af ll.nn på især halsen. Udtalt tonsillit med tykke hvide belægninger eller blot diffus rødme. Hævelse på halsen (sternocladium).
50-75% har splenomegali
50% har hapetomegali
<5% har makulopapuløst eksantem
Der kan komme sekundær pertonsillær abscess.
Undersøgelser:
Monospot (kan være falsk neg. i 1. uge) vene/kapillær.
Serologi (IgM, IgG) - EBV titer.
PCR bestemmelse (obs. kan kun sige om der er virus til stede i blodet. Skelner således ikke mellem aktuel eller tidligere infektion.)
Paraklinik: Forhøjet CRP, leukocytter, ALAT, basisk fosfatase, billirubin.
Behandling: Ingen kausal behandling. Aciclovir kun til håret leukopati.
Symptomatisk: Re-hydrering, steroid kun ved svært ødem, som er resp. truende. Paracetamol eller NSAID.
Ingen kraftig legemlig anstrengelse (sport) i mindst 4 uger efter sygdommen (nedsætter risikoen for miltruptur). Sædvanligvis selvlimiterende hos yngre voksne. Varer 2-6 uger + efterfølgende mdr med træthed.
IgG postivite har haft før EBV-titer IgM - mere sikker end monospot da den kan være falsk positiv første uge hos 25%.
72
Tonsilittis acuata - Ætiologi, centor-kriterier, symptomer, objektivt, paraklinik og behandling?
Ætiogli: Akut inflammation af tonsillerne og deres omgivelser. Infektion af virus (debuterer mindre akut) og bakterier (streptokokker gr. A). Især hos børn og unge i forår og vinterperioden.
Centor-kriterer: Sansyndeligheden for at en voksen har tonsilit på bakteriel baggrund. Ved 3-4 point skal pt. have en strep A test. Der gives 1 ponte per kriterie:
- Temp > 38,5
- Ingen hoste
- Ømme angulære ll.nn.
- Tonsillær hævelse eller exudate
Symptomer: Akut med feber, halssmerter, hovedpine, synkesmerter og synkebesvær. Ofte med udstråling til ører. Talen er grødet.
Bakterielt: >38,5 grader, hævede røde tonsiller, hvide belægning på hævede lumfeknud på halsen, ingen hoste, inden løbende, næse ingen, hæshed, men grødet stemme.
Viralt: Ingen feber, snu, hoste, hæshed, konjunktivit.
Objektivt: Tonstillerne er hævet og røde, evt. med hvise belægninger. Dårlig ånde. Øfte hævelse og ømhed i de reginonære lymfeknuder.
Paraklinik: Strap A. test eller podning.
Behandling:
Svære former efter positiv strep. a: Antibiotika.
Penicilin B 800mg x 3 i 7-10 dage.
Behandler også ved 3-4 centor kriterier (5% er falsk neg. strep A).
Evidens for AB: Afbryder smittekæden, forkorte symptomtiden, lidt færre smerter. For at undgå absces og infektion i øvrigt i ll.nn.
Recidiverende akut tonsillitis: 3 eller flere tilfælgde pr.år/et par år for at foretage tonsillektomi.
73
Waldeyers svælgring - komponenter og funktion?
Waldeyers svælgring består af tonsilla palatina, tonsilla lingualis og tonsilla pharyngea. Det er altså lymfoidt væv bestående af B-lymfocytter og T-lymfocytter. Stimulerer i barndommen det humorale og det cellulære immunforsvar. Det er sparsomt ved fødslen, hyperplasi fra 1-års alder og maximal ved skolestart.
74
NOE fraktur
Naso-orbito-ethmoidal graktur/Ansigtstrauma.
Graderes vha. Le Fort (I, II eller III).
Kliniske tegn: Malokklusion (tandstillingsfejl). Ved tryk træk på tænderne i overkæben i anterior-posterior retning findes maxil/ansigtet mobilt.
75
Connorrhorea (pharynx) - Ætiologi, symptomer og behandling?
Ætiologi: Neissaria gonnorrhoeae. Orogenital seksuel praktik ;)<33
Symptom: Ligner banal svælginfektion (akut tonsili eller pharyngit). Pt. har ikke specielt ondt.
Diagnostik: Svælgpodning! Supplerende podning fra kønsdele.
Behandling: Pivampecillin (1 uge) + probenecid (en dosis). Probenecid: Stof der kan nedsette penicillins udskillelse over nyrerne. Altså kombinationsbehandling.
76
Kronisk pharyngitis
Ætiologi: Støv og iriterende luftarter, tobaksrygning, mundrespiration, kronisk tonsilgener, tonsilektomi, forekrt taleteknik, regurgitation, ondartede tumores, alment medicinske lidelser, neurotisk tilstand/chakrofobia/globulus.
Symptomer: Krasende, svinde-brænden, tørhed, klumfornemmelse, rømmetrang, harken og hosten. Rammer typisk voksne.
Behandling: Udelukke malign lidelse, eliminere årsager (ændre, levevis, behandle primær næse eller bihulelidelser, stemmehvile, talundervisning), undgå rømmen og harken, penslinger, A-vitamin.
77
Adenoide vegatationer (pharynx)
Hypertrofi af lymphoide væv i rhinopharynx. Hyppigst hos børn 3-8 år.
Symptomer: Snøvl, snorke og snot. Åben mund (kan ikke trække vejret gennem næsen).
Komplikationer: Serøs otit, fejlstilling af tænder, konjuktivit (pga. tørrer snot i øjnene). Høj gane/langstragt ansigt. Får "adenoid" udseende.
Ofte adenovirus ved dyrkning.
Behandling: Adenotomi. Kommer ikke ud på sygegus, men skrabes væk i privat specialpraksis.
78
Scarlatina
Første gang man bliver udsat af beta-hæmolytiske streptokokker, så klader man det scarlationa. Man får et meget karakteristisk udslæt. Man skal have antibiotika.
79
Peritonsillær absces
Er det hyppigste komplikation til tonsillitis acuata. Infektionen i tonsillen breder sig til de løse bindevæv mellem tonsilkapslen og svælgmuskulaturen.
Bakterier oftest streptokokker gr. A (pyogenes) eller fusobactrium necrophorum. 3% har mononuklose, som er kendetegnet ved øget forekomst af bilaterale og intratonsillære abscesser.
Ubehandlet: Parapharyngeal abscess, sepsis, aspiration i luftvejerne mod obstruering (død hvis rumpt i søvn).
Trismus: Tænk påvrikning af tyggemuskulaturen (stivkrampe i kæbemusklerne): Peritonsillær absces, tandfokus eller cancer.
Symptomer: Hyppigst ensidig. Feber, trismus, synkesmerter, kraftige øresmerter. Kan give voldsomt ødem i larynx, respirationsbevsær og i sidste ende kvælning.
Objektivt ses oropharyngeal asymmetri med udtalt hævelse, rødme og induration (øget fasthed) af det peritonsillære væv på den afficerede side. Evt. uvula deviation væk fra abscessen.
Paraklinik: Punktur og aspiration (i lokalbedøvelse). Hvis der er pus, så er det tegn på abscess. Kræver ko-operation fra pt. CT ved negativ punktur.
Behandling: Indlæggelse på sygehus. Voksne koopererende: Punktur og aspiration eller incision og dilataion + penicilin og metronidazol.
Børn (<20 år), ikke koopererende, mistanke om malignitet eller recidiv: Akut bilateral tonsillektomi (a chaud = imens de er syge).
Smertelidning med paracetamol og NSAID. Anbefaler ikke steroider.
80
Retrotonsillær absces
Hvis den peritonsillære abscess spræder sig. Kan gå ind retroperionealt og til nyrene osv. Komminukerer med mediastinum. Kan til sidst komme ned i lysken. Så er de rigitig syge og skal opereres. Ligger på intensiv og scannes med CT/MR næsten dagligt. 1-2 om måneden i DK. Nu overlever de flæste.
Ofte har pt. sukkersyge, er misburgere etc. Kommer sent til læge.
81
Mononucleoisis infectiosa (kyssesyge)
Ætiologi: EBV Ebstein-Barr Virus (80%) eller CMV Cytomegalo virus (20%).
Smitte og overstået primærinfektion giver livsland bærertilstand. Reaktivering kan ses ved immundefekt tilstande.
Der findes leukocytose og kraftig stigning i aktive atypikse leukocytter (McKinley celler), moderat CRP forhøjelse og positiv monospot.
Smittevej: Direktekontakt (spyt og svælgsekret).
Typisk 15-25 år. Inkubationstid 30-45 dage.
Symptomer: Forstadium (1-2 uger). Træthed, almen sygdomsfølelse, muskelsmerter, svedtendens og hovedpine.
Herefter, klassiske symptomer som feber, synkbesvær, hævelse af ll.nn på især halsen. Udtalt tonsillit med tykke hvide belægninger eller blot diffus rødme. Hævelse på halsen (sternocladium).
50-75% har splenomegali
50% har hapetomegali
<5% har makulopapuløst eksantem
Der kan komme sekundær peritonsillær abscess.
Undersøgelser:
Monospot (kan være falsk neg. de første uge) vene/kapillær. Positiv monospot kombineret med klinikken bekræfter diagnosen.
Negativ monospot udelukker ikke mononukleosis.
Serologi (IgM, IgG) ved klinisk mistanke om mononukleoise, negativ monoskop, usikre eller negative blodprøver.
VCA-IgM og VCA-IgG indikerer primær infektion, mens EBNA-IgG indikerer tidliger infektion.
VCA-IgM høj efter 1 uge og flere måneder frem.
VCA-IgG høj lidt senere og findes resten af livet.
PCR bestemmelse (obs. kan kun sige om der er virus til stede i blodet. Skelner således ikke mellem aktuel eller tidligere infektion.)
Paraklinik: Forhøjet CRP, leukocytter, ALAT, basisk fosfatase, billirubin.
Behandling: Ingen kausal behandling. Aciclovir kun til håret leukopati.
Symptomatisk: Re-hydrering, steroid kun ved svært ødem, som er resp. truende. Paracetamol eller NSAID.
Ingen kraftig legemlig anstrengelse (sport) i mindst 4 uger efter sygdommen (nedsætter risikoen for miltruptur). Sædvanligvis selvlimiterende hos yngre voksne. Varer 2-6 uger + efterfølgende mdr med træthed.
CAVE: Ampicilin. Da får pt. udslet. Derfor ampicilin indtil diagnosen er stillet.
82
Hypertrofisk tonsillitis
Førskole børn udvikler nogle gange hypertrofi. Skyldes ikke bakterier eller noget. Får kartoffeltale (har de nok fra før af dog xD), snorker om nattan, kan ikke spise rigitigt. Vi er mest bange for søvnapnø. Kan give hjerteproblemer. Får lavet en subakut tonsilektomi eller lobotomi.
83
Zenckers divertikel
Ved trikopharyngiale overgang. De har muskelstrøg: Svaged i bagvæggen. Kan med alderen dannes divertikel. Pulsationsdirvertikel: Kommer af at noget trykker på inde fra svælget af. Gerne 80-90 årige der kommer med sådan noget.
Kan klemme spiserøret af. Får så dysphagi. Gluper maden op igen.
Hvis man trykker de på halsen kan der komme sådan nogle gurglelyde. Sidder typisk lidt over på venstre side.
84
Tonsilittis acuata - Ætiologi, centor-kriterier, symptomer, objektivt, paraklinik og behandling?
Ætiogli: Akut inflammation af tonsillerne og deres omgivelser. Infektion af virus (debuterer mindre akut) og bakterier (streptokokker gr. A). Især hos børn og unge i forår og vinterperioden.
Centor-kriterer: Sansyndeligheden for at en voksen har tonsilit på bakteriel baggrund. Ved 3-4 point skal pt. have en strep A test. Der gives 1 ponte per kriterie:
- Temp > 38,5
- Ingen hoste
- Ømme angulære ll.nn.
- Tonsillær hævelse eller exudate
Symptomer: Akut med feber, halssmerter, hovedpine, synkesmerter og synkebesvær. Ofte med udstråling til ører. Talen er grødet.
Bakterielt: >38,5 grader, hævede røde tonsiller, hvide belægning på hævede lumfeknud på halsen, ingen hoste, inden løbende, næse ingen, hæshed, men grødet stemme.
Viralt: Ingen feber, snu, hoste, hæshed, konjunktivit.
Objektivt: Tonstillerne er hævet og røde, evt. med hvise belægninger. Dårlig ånde. Øfte hævelse og ømhed i de reginonære lymfeknuder.
Paraklinik: Strep A. test eller podning.
Behandling:
Svære former efter positiv strep. a: Antibiotika.
Penicilin B 800mg x 3 i 7-10 dage.
Behandler også ved 3-4 centor kriterier (5% er falsk neg. strep A).
Evidens for AB: Afbryder smittekæden, forkorte symptomtiden, lidt færre smerter. For at undgå absces og infektion i øvrigt i ll.nn.
Recidiverende akut tonsillitis: 3 eller flere tilfælgde pr.år/et par år for at foretage tonsillektomi.
85
Sialolithiasis (sten i spytkirtlen med infektion)
Ætiologi:
Pga. stendannelse i de større spytkirtlers udførselsgange opstår spytretention og sekundær bakterielinfektion.
Oftest i gl. submandibularis.
Ændret elektrolytindhold i spyt → øget viskositet → obstruktion → sten.
Symptomer:
Spytkolikker, hævelse af spytkirtlen i relation til fødeindtagelse. Smerter kan være udtalte
Objektivt:
Rødme, hævelse og ømhed af den afficerede spytkirtel, evt. kan sten i udførselsgangen palperes.
Paraklinisk:
UL
Rtg (sten er rtg faste)
Sialografi.
Behandling:
OP: incision fra mundhulen eller udefra, fjernelse af spytkirtel. Husk først bagvedliggende ligatur
Endoskopisk fjernelse.
Antibiotika
86
Fremmedlegeme i svælget - hyppige lokalisationer og behandling?
Tonsiller, tungebasis og laryngopharynx.
Behandling: Cylokain-spray, fremmelegemetang, spejl eller fiberskob, eventuel GA
87
Sialolithiasis (sten i spytkirtlen med infektion)
Ætiologi:
Pga. stendannelse i de større spytkirtlers udførselsgange opstår spytretention og sekundær bakterielinfektion.
Oftest i gl. submandibularis.
Ændret elektrolytindhold i spyt → øget viskositet → obstruktion → sten.
Symptomer:
Spytkolikker, hævelse af spytkirtlen i relation til fødeindtagelse. Smerter kan være udtalte
Objektivt:
Rødme, hævelse og ømhed af den afficerede spytkirtel, evt. kan sten i udførselsgangen palperes.
Paraklinisk:
UL
Rtg (sten er rtg faste)
Sialografi.
Behandling:
OP: incision fra mundhulen eller udefra, fjernelse af spytkirtel. Husk først bagvedliggende ligatur
Endoskopisk fjernelse.
Antibiotika
88
Hvordan opstår hæshed?
Asynkrone svingninger eller mangellukke
89
Heshæd - Anamnese, undersøgelse og behandling?
Anamnese: Debut, varighed, andre kendte sygdomme, ledsagesymptomer, medicin (obs. svamp), socialt og tobak.
Undersøgelsesmetoder: Lytte til stemmen/auditiv analyse, ØNH undersøgelse, endoskopi, aerodunamiske målinger (fonationstid), akustiske analyser, selvevaluering og billeddigagnostik.
Akut hæshed: Akut laryngit, pseudocroup (hos børn), traumer, akut apiglottit, angioødem.
Behandling: Afhængig af lidelsens karakter. Kirurgisk, logopædisk, undgå udløsende årsag (rygning, reflux, stemmemisbrug).
90
Hæshed (varighed og sandsynelige diagnoser)
1 dag → Mest sandsynlig en overanstrængelse eller forkølelse (akut laryngit).
1 uge → Mest sandsynlig bakteriel akut laryngit.
1-2mdr → Mest sandsynlig noget malignt eller kronisk laryngit.
10 år → Rygning, noget medfødt... Nok noget fredeligt.
91
Laryngitis acuata hos voksne - Ætiologi, symptomer, objektivt, udredning og behandling.
Ætiologi: Infektion, støv, røg. Meget ofte virus.
Symptomer: Hæshed, stemmetræthed, ømhed, rømmetrang, hoste, let feber. Feber → Bør mistænke bakterier.
Objektivt: Ødem, hyperæmi, sekret.
Udredning: Evt. infektionstal.
Behandling: Undgå udløsende faktorer (stemmehvile, rygestop, kamille inhalation, undgå rømmen/hoste). Sjældent AB.
Hvis man presser på hele tiden kan det blive kronisk.
92
Pseudocroup - Ætiologi, symptomer, objektivt, udredning og behandling.
Hyppigst hos småbørn. Er laryngitis acuata hedder pseudocroup hos børn. Børn vil ofte reagere anderledes, fordi slimhinden under stemmelæberne nemmere hæver op, og der er generelt mindre plads. Således kan de obstruere luftvejene.
Ætiologi: Oftest viral (parainfluenzae) men sekundær bakteriel infektion forekommer.
De børn der er udsat vil kunne få det igen og igen.
Symptomer: Inspiratorisk strioder pga. subglottisk ødem. "Kruptal hoste".
Udredning: Evt. infektionstal.
Behandling: Koldt luft, ro, steroid, adrenalin, intubation.
93
Larynx kontusion - Ætiologi, symptomer, udredning og behandling?
Ætiologi: Strupe traumer, kvælning, hængningsforsøg, trafikuheld etc.
Symptomer: Smerter, hæshed, respirationsbesvær.
Udredning: Laryngoskopi, CT.
Behandling: Evt. operation (reponering og fiksering)
94
Laryngitis acuata hos voksne - Ætiologi, symptomer, objektivt, udredning og behandling.
Ætiologi: Infektion, støv, røg. Meget ofte virus.
Symptomer: Hæshed, stemmetræthed, ømhed, rømmetrang, hoste, let feber. Feber → Bør mistænke bakterier.
Objektivt: Ødem, hyperæmi, sekret.
Udredning: Evt. infektionstal.
Behandling: Undgå udløsende faktorer (stemmehvile, rygestop, kamille inhalation, undgå rømmen/hoste). Sjældent AB.
Hvis man presser på hele tiden kan det blive kronisk.
95
Larynx kontusion - Ætiologi, symptomer, udredning og behandling?
Ætiologi: Strupe traumer, kvælning, hængningsforsøg, trafikuheld etc.
Symptomer: Smerter, hæshed, respirationsbesvær.
Udredning: Laryngoskopi, CT.
Behandling: Evt. operation (reponering og fiksering)
96
Epiglottis acuata - Ætiologi, symptomer, udredning og behandling?
Ætiologi: Hæmophilus influenzae type B, streptokokker.
Pga. HiB-vaccine er der ikke lige så mange tilfælde som før.
Symptomer: Synkesmerter, høj feber, grødet stemme, dårling AT, ømhed af larynx, spytflåd, inspiratorisk stridor. Akut livstruende!
Udredning: Vitale parametre. Laryngoskopi, infektionstal.
Behandling: Ofte intubation. AB.
Recap: Hævelse + hæshed + ømhed → Akut livstruende!
97
Angioødem - De to typer og behandling?
Deles ind i histaminerg (allergisk) og non-histaminerg (bradykinin, complement etc) herunder HAE og ACE-hæmmer udløst.
ACE-hæmmer er MEGET associeret med angiødem og kan udløse akut angiødem flere år efter behandlingsstart. Hvis dette sker kan pt. ikke længere få ACE-hæmmer.
Den histaminerge type er den mest almindelige.
Behandling:
Milde tilfælde: Evt. blot kontrol. Dog altid indlæggelse ved involvering af luftveje. Peroralt antihistamin og corticosteroid.
Moderate tilfælde: Indlægges til observation. IV antihistamin og corticosteroid.
Svære tilfælde: Observeres i intensivafdelingen, intubationsberedskab, evt tracheotomi. Suppler med adrenalininhalation eller -injektion. Ved manglende effekt og risiko for intubation evt. bradykinin-receptor antagonist.
NB. ACE-hæmmer-udløst angiødem responderer IKKE på antihistamin og steroid.
Ved alle: Livslang CAVE for ACE-hæmmer.
98
"Hæshed i mere end 2 uger uden forklaring eller bedring hos pt. ældre end 40 år."
Larynxcancer/hypopharynxcancer → Pakkeforløb. Henvises til ØNH-specialist. Akut henvisning (i dag eller i morgen). Evt. hvis dette ikke er muligt direkte til sygehus.
99
"Synkebesvær og/eller globulusfornemmelse med smerteudstråling til ørerne."
Larynxcancer/hypopharynxcancer → Pakkeforløb. Henvises til ØNH-specialist. Akut henvisning (i dag eller i morgen). Evt. hvis dette ikke er muligt direkte til sygehus.
100
"Nyopdaget recurrensparese"
Larynxcancer/hypopharynxcancer → Pakkeforløb. Henvises til ØNH-specialist. Akut henvisning (i dag eller i morgen). Evt. hvis dette ikke er muligt direkte til sygehus.
101
Stemmebåndsparese (recurrensparese)
Venstre reccurens slynger sig omkring aortabuen. Har altså er rigtigt langt forløb og er derfor mere udsat. Så venstresidig parese er hyppigere end højre.
Ætiologi: Cancer, som fører til malign invasion af vagus eller recurrens. Paresen kan være første symptom på cancer.
Traume, især iatrogene.
Virus, neurologisk, idiopatisk.
Symptomer: Hæshed, fonasteni. Ofte svag, luftfyldt stemme. Løber tør for luft under tale. Kort fonationstid. Evt. fejlsynkning.
102
Epiglottis acuata - Ætiologi, symptomer, udredning og behandling?
Ætiologi: Hæmophilus influenzae type B, streptokokker.
Pga. HiB-vaccine er der ikke lige så mange tilfælde som før.
Symptomer: Synkesmerter, høj feber, grødet stemme, dårling AT, ømhed af larynx, spytflåd, inspiratorisk stridor. Akut livstruende!
Udredning: Vitale parametre. Laryngoskopi, infektionstal.
Behandling: Ofte intubation. AB.
Recap: Hævelse + hæshed + ømhed → Akut livstruende!
103
Stemmebåndsparese (recurrensparese) - Ætiologi, symptomer, udredning og behandling?
Venstre reccurens slynger sig omkring aortabuen. Har altså er rigtigt langt forløb og er derfor mere udsat. Så venstresidig parese er hyppigere end højre.
Ætiologi: Cancer, som fører til malign invasion af vagus eller recurrens. Paresen kan være første symptom på cancer.
Traume, især iatrogene.
Virus, neurologisk, idiopatisk.
Symptomer:
Ved enkeltsidig: Hæshed, fonasteni. Ofte svag, luftfyldt stemme. Løber tør for luft under tale. Kort fonationstid. Evt. fejlsynkning.
Ved dobbeltsidig: Respirationsbesvær/dyspnøe. Evt. inspiratorisk stridor. Evt. aspirations tendens og hoste. Stemmer ofte relativt god.
Behandling: PAKKEFORLØB. Ca 20% skyldes cancer.
ØNH-undersøgelse, fiberskopi, kranienervegennemgang, rtg. thorax, UL af halsen, PET-CET/CT-/MR-skanning, evt. skopier i GA, følges et år.
Valg af behandling afhænger af graden af stemmepåvirkning, glottis mangellukke, pt. stemmebehov, pt. præferenver, evt. respiratorisk problemer.
Logopædisk udervisning.
Kirugisk stemmeforbedrning. Ved ensidig: Medialisering af paretisk stemmelæbe (forbedrer stemmen). Ved dobbeltsidig: Trachestomi ell. arytenoidektomi (forbedrer respirationen).
104
Laryngomalaci - Ætiologi, symptomer, udredning og behandling?
At stemmelæberne klapper sammen når de ligger på ryggen.
Ætiologi: Kogenit. Abnorm blødhed af brusk.
Symptomer: Rallende respiration, evt. insp. stridor især under søvn i rygleje.
Udredning: Laryngoskopi. Saturation.
Behandling: Information, evt. operation.
105
Laryngitis chronica - Ætiologi, symptomer, udredning og behandling?
Ætiologi: Tobak. Recidiverende, forsømte tilfældige af akut laryngit o.a. ØLI, støv/røg i arbejdsmiljø, stemmemisbrug, reflux, hypothyroidisme etc.
Symptomer: Hæshed, fonasteni.
Objektive fund: Slimhinden ofte fortykket, hyperæmisk, evt. sekret, evt. hyperkerastose/leukoplaki (hvide pletter i munder).
Behandling: Rygestop, undgå/behandling andre udløsende faktorer, evt. operation.
106
Dysplasi/CIS/LM (præmaling læsion) i larynx - Ætiologi, symptomer, udredning og behandling?
Ætiolgi: Tobak.
Symptomer: Hæshed, fonasteni.
Udredning: Laryngoskopi, stroboskopi, CT/PET-CT.
Behandling: Rygestop. Operation (rulstændig resektion af læsionen, evt. med laser). 5-års follow-up.
107
Reinkes ødem - Ætiologi, symptomer, udredning og behandling?
Ætiologi: tobak. Desuden sv.t. laryngitis chronica. Hyppigst midaldrende kvinder, fordi kvinders slimhinde reagerer på en anden måde end for mænd.
Symptomer: Hæshed evt. fonasteni. Stemmen dyb og grov. Har sådan en mørk "mandestemme".
Udredning: Laryngoskopi.
Behandling: Rygestop, evt. operation.
108
Papilloma laryngis - Ætiologi, symptomer, udredning og behandling?
Ætiologi: Human papillom virus (især HPV 6, 11)
Symptomer: Hæshed. Evt. fonasteni. evt. respirationsbesvær.
Behandling: Operation (laser ell. shaver), i meget svære tilfælde tracheostomi.
Profylakse: Vaccination.
109
Papilloma laryngis (recurrent respiratory papillomas, RRP) - Ætiologi, symptomer, udredning og behandling?
Ætiologi: Human papillom virus (især HPV 6, 11)
Symptomer: Hæshed. Evt. fonasteni. evt. respirationsbesvær.
Behandling: Operation (laser ell. shaver), i meget svære tilfælde tracheostomi.
Profylakse: Vaccination.
110
Hyperfunktionel dysfoni uden organiske forandringer - Ætiologi, symptomer, udredning og behandling?
Ætiologi: Langvarig overbelastning af stemmen, ofte stemmekrævende erhverv, øget spænding i larynxmuskler.
Symptomer: Hæshed, fonasteni, symptomerne ofte belastningsbestemt.
Udredning: Laryngoskopi, stemmeanalyse.
Behandling: Undgå udløsende faktorer. Logopædisk uv.
111
Noduli/sangerknuder - Ætiologi, symptomer, udredning og behandling?
Ætiologi: Stemmemisbrug. Hyppigst børn og yngre kvinder.
Symptomer: Hæshed, anstrengt stemmebrug, rømmetrang, globulus, fonasteni.
Objektivt: Små hvide prominenser, overgang ml. forreste og midterste 1/2 af plica vocalis.
Udredning: Laryngoskopi, stemmeanalyse.
Behandling: Undgå udløsende faktorer, logopædisk uv, evt. operation.
112
Polyp i larynx - Ætiologi, symptomer, udredning og behandling?
Ætiologi: Stemmemisbrug, akut overbelastning.
Symptomer: Hæshed, luftfyldt stemme, stridor, fonasteni.
Udredning: Laryngoskopi.
Behandling: Afh. af størrelse, operation og/eller logopædisk uv.
113
Tandskader på mælketænder - Behandling, og hvor?
Mælketænder med aspirationsrisiko bør fjernes akut. Svært displacerede tænder der hindrer normalt sammenbid kan reponeres eller fjernes. De skal replanteres strakt, indenfor 1 time. Knækkede/mistede tænger behandles ikke. Børnene skal kontakte den kommunale tandpleje snarest muligt.
Tandskader behandles ved egen tandlæge. Flyttede tænder behandles på skadestuen.
114
Zygoma-Maxil-Orbita-fraktur - Kliniske tegn?
Affladning af malar processen (kindbenet). Lateralt subconjunktivalt hæmatom. Føleforstyrrelse svarende til n. infraorbitalis. palpationsømhed og konturspring ved frakturerne.
115
Orbitafraktur - Kliniske tegn?
Subkonjuktionvalt hæmatom. Føleforstyrrelse n. infraorbitalis.
Perioribital hæmatom. Ptose af øjenlåg. Enophtalmus. Diplopi. Indskrænkede øjenbevægeler.
116
Tandskader på mælketænder - Behandling, og hvor?
Mælketænder med aspirationsrisiko bør fjernes akut!
Svært displacerede tænder der hindrer normalt sammenbid kan reponeres eller fjernes. De skal replanteres strakt, indenfor 1 time!
Knækkede/mistede tænger behandles ikke. Børnene skal kontakte den kommunale tandpleje snarest muligt.
Tandskader behandles ved egen tandlæge. Flyttede tænder behandles på skadestuen.
117
Orbitafraktur - Kliniske tegn?
Subkonjuktionvalt hæmatom. Føleforstyrrelse n. infraorbitalis.
Perioribital hæmatom. Ptose af øjenlåg. Enophtalmus. Diplopi. Indskrænkede øjenbevægeler.
OBS! Børn har stor risiko for nekrose af muskel ved entrapment og har dermed behov for hurtig behandling!!!
118
Blow out fraktur
Depression af orbitaindhold til sinus maxillaris (kan "skjules" af hævelse). Herniering af muskulatur (m. rectus inf.).
OBS! Børn har stor risiko for nekrose af muskel ved entrapment og har dermed behov for hurtig behandling!!!
119
Retrobulbært hæmatom - kliniske tegn og behandling?
Blødning, øget tryk i orbita afklemmer blodforsyning til bulbus. Ubehandlet medfører permanent synstab på øjet.
Klinisk tegn: Proptose, smerter, tiltagende synstab.
AKUT BEHANDLING: Dekompression indenfor 2 timer.
120
Mandibelfraktur - Kliniske tegn?
Malokklusion, primær kontakt mod frakturen. Hæmatomdannelse udfor fraktur, oftest i mundbunden. Nedsat gabeevne/sideudlag ved gabning. Udtalt smerte v. bevægelse af underkæben. Større mellemrum og løsnede tænder i frakturspalten. Spring i tandbuen.
121
Skal kunne beskrive årsager (kongenitte, infektiøse, fremmedlegemer og neoplastiske) til obstruktion af luftveje og behandlingen af disse. Herunder også snorken og søvnapnø.
Kongenit choanal atresi. Behandling: Kirurgi, laser, rør.
Tonsillae hypertroficans. Behandling: Evt. tonsillektomi, lobotomi.
Akut laryngitis hos børn (pseudocroup). Behandling: Sidde op, berolige, fugtet/kølig luft, medicinsk behandling (inhalation steroid, inhalation adrenalin, injektion steroid, injektion adrenialin), ilt, intubation.
Epiglottitis acuta. Årsag: Haemophilus type B. Behandling: Antibiotika straks (ampicillin). Hospitalindlæggelse. Evt. intubation, tracheotomiberedskab.
Cancer laryngis. Behandling: Kirurgi, evt. fjernelse af struben.
Larynx-traume. Behandling: Observation, evt. intubation/tracheotomi, rekonstruktion indenfor 3 døgn.
Fremmelegeme i aditus laryngis. Behandling: Fjernelse af fremmedlegeme. Kunstig ventilation, intubation, nødtrachetomi. Heimlich manøvre!
Corpus alienum tracheae et bronchii. Behandling: Bronkoskopi med fjernelse af fremmedlegeme. Evt. AB.
Trachealruptur. Behandling: Undgå kvælning, standse blødning, hindre infektion, kirurgisk lukning. Obs emfysem.
122
Snorken
Partiel blokering af luft flow; vibrationer i bløde gane. Apnø: Ophør af vejrtrækning i mindst 10 sek samt fald i saturation > 3%.
Årsag:
Septumdviation, rhinosinuitus, nasale polypper eller tumorer, choncahypertrofi, adenoide vegationer. Fedt i svælgets vægge, ganebuehypertrofi, tonsilhyperplasi, markoglossi, retrognati/mikrognati (vigende hage), nedsat tonus (alkohol, sedativa).
123
Obstruktiv søvnapnø (OSA) - Forekomst, symptomer, diagnostik, øgede risici, årsag og behandling?
Total eller næsten total obstruktion; ophør/kraftig reduktion af luftflow → apnø/hypopnø.
Forekomst: 2-4% af den danske befolkning.
Symptomer: Natlig kvælningsfornemmelse, dagtræthed, søvnattakker, irritation, depression
Diagnostik: Målrettet anamnese (søvnvaner, alkohol, sedativa, vægtudvikling), grundig ØNH-undersøgelse. Ambulant søvnregistrering!
Ambulant søvnregistrering: Udtalte thorax bevægelser, varierende SaO2 og puls.
Øget risiko for: Hypertension,
kardielt infarkt, cerebralt infarkt, cardiel hypertrofi.
Ubehandlet er risikoen for bilulykke øget 2-7 gange.
Årsag:
Septumdviation, rhinosinuitus, nasale polypper eller tumorer, choncahypertrofi, adenoide vegationer. Fedt i svælgets vægge, ganebuehypertrofi, tonsilhyperplasi, markoglossi, retrognati/mikrognati (vigende hage), nedsat tonus (alkohol, sedativa).
Behandling: Vægtreduktion, ændring i alkoholvaner og sedativa, lejring. CPAP (continuous positive airway pressure) og tandskinner. Adenotonsillektomi (børn), septumplastik/choncha-resektion, uvolu-palato-pharyngo-plastik (UPPP), trakeotomi.
124
Akut luftvejsobstruktion - Behandling?
Ventilation, intubation, nødtracheotomi, kanyler og ilt.
125
Frysesnitsundersøgelse - Hvad og hvorfor? Ulemper?
Histologisk undersøgelse af vævet mens det kirurgiske indgreb er igang. Skal have konsekvens i forb.m. pågående kirurgi. Oftest vurdering af resektionsrande (fri eller ej, ikke afstand) fordi tumors afgrænsning er vanskelig at erkende. Eller SN.
Resektionsrande er mikroskopisk frie med tilstrækkelig afstand hvis min. 5 mm fra tumor.
Ulemper:
Vævet er forbrændt og kvæstet. Patologen skønner at randen er fri men ændrer mening ved vurdering af den paraffinindstøbte væv
Det fremsendte væv er ikke repræsentativt for hele resektionsfladen (”stikprøve”) – og det bliver alligevel nødvendigt at reresecere på senere tidspunkt.
126
Finnålsaspiratio (cytologi)
Svar: Ingen maligne celler/atypi/malignitetssuspekte celler/maligne tumorceller.
Fordele:
Hurtig og skånsom, minimal blødningsrisiko, kan hurtigt vurderes (næste dag -evt inden for timer), især egnet hvis stor sandsynlighed for benign
(især god fra gl. thyroidea, lk, spytkirtel).
Kan bekræfte malignitet i meget suspekt læsion (tumor i spytkirtel, gl. thyroidea, lymfeknudemetastase)
Ulemper:
Kræver god tilgængelighed af processen (UL vejl). Kræver ”håndelag” (udstrygningsteknik). Fund af maligne celler har høj specificitet men ret lav sensitivitet (kan vi regne med et benignt svar i en suspekt læsion?)
Ikke egnet til diagnostik af malignt lymfom. Ikke egnet til slimhindelæsioner med dysplasi (invasiv vækst kan ikke vurderes).
127
Grovnålsbiopsi, stanse, kniv (histologisk biopsi)
Svar: Beskrivelse af vævet. Dysplasi.
Fordele:
Større diagnostisk sikkerhed.
Vurdere vækstmåde, arkitektur, afgrænsning.
Immunhistokemi (tumorcellernes udg.punkt, metastase?).
Ekscisionsbiopsi (behandling - hvis hele læsionen fjernes ved biopsien).
Ulemper:
Mere traumatisk.
Risiko for blødning (behov for observ. af pt).
Stadig lille og ikke altid repræsentativ!
Orientering (tangentiel skæring) kan vanskeliggøre vurdering af invasion (gennem BM).
128
Mundhulecancer - Ætiologi, symptomer og behandling?
Ætiologi: Tobak, alkohol, dårlig oral hygiejne, kronisk infektion, dårlig tilpassede proteser.
Patologi: 95% Planocellulært karcinom (SCC).
Symptomer: Ofte diskrete symptomer, typisk et sår, exophytisk, endophytisk, smerter (ofte sent).
Metastaser er sjældne.
Behandling: Kirurgi, postoperative stårling, kemoterapi (palliativ)
129
Spytkirteltumorer
Forekomst: 400/år i DK
Anamnese:
Varighed, relation til andre lidelse, konstant/veklsende hævele, måltidrelaterede smerter, mundtørhed, feber, dårlig smag i munden.
Objektivt:
Rødme, hævelse, fascialisfunktion, palpation (ømhed, pus, konsistens).
UL + evt. FNA.
CT/MR
PET
Sialografi
Lokalisation:
- parotis 90 %
- submandibularis 10 %
- sublingualis 1 %
- små kirtler 9 %
10 benigne subtype. 25 maligne.
Lokalisation associeret med malignitetsrisiko. Hvis den er i den nævne kirtle er der x% ss. for malignitet:
Parotis 10-15%
Submandibularis ca. 33%
Små spytkirtler – ca. 50%
Sublingualis – malign til andet er bevist
Benigne:
- Pleomorfe adenom – 60%
- Warthins tumor (adenolymfom) – 34%
- Myoepitheliom, basalcelleadenom, oncocytom…..
Benigne vokser generelt langsomt, symptomer oftest kun af kosmetisk karakter. Ved hurtig vækst og/eller nervepåvirkning må man mistænke malignitet. Ved udgangspunkt i lille spytkirtel i slimhinden er symptomer ofte relateret til placering – protesen passer dårligt, påvirkning af tale etc.
Ved beliggenhed i dybe parotislap kan symptomerne være snøvl og synkebesvær.
```
Maligne tumores, hvor de flæste findes:
Parotis 52%
Submandibularis 12%
Sublingualis 1,5%
Små spytkirtler 33% (hyppigst ganen)
Ukendt primær 0,5%
```
Generelt:
- pleomorft adenom 55 %
- Whartins tumor 29 %
- cancer 9 %
- andre 7 %
Udredning: FNA, UL, evt. CT eller MR. Kirurgisk biopsi er kontraindiceret pga. facialis.
Behandling:
-Kirurgi – maligne ofte kombineret med halsdissektion og evt. strålebehandling
130
Sygdomme i spytkirtler
Traumer, cyster, sialolithiasis, sialoadenitis acuata, sialoadenitis chronica, morbus sjögren, spytkirtelsarcoidose, sialoser, tumores.
Cyster: Traumatiske eller medfødte.
131
Ranula
Cyste udgået fra gl. sublinguales. Dukker på i mundbunden. Pt. taler som om man har en kartofel i munden.
Behandling: Fjerne cysten og kirtlen.
Dykker ranula: Hvis den synker ned på halsen. Kan være svær at skelna fra lateral halscyste. Behandling: Kirurgisk exscision af gl. sublingualis.
132
Sialoadentitis acuata
Rød, hævet kind. Ses tit hos ældre på sommeren. Kan være meget dårlige. Stafylokokker!
Dehydrering --> Nedsat spytflow --> Kanalikulær infektion.
Ofest unilateral hævelse, rødme, ømhed. Evt. påvirker almentilstand, pus, abscesudvikling.
Behandling: Rehydrering, AB, malking, sure spiser, evt. incision ved abscesdannesle.
133
Sialoadenitis chronica
En kronisk recidiverende, sialektatisk, bakteriel parotitis formentlig på baggrund af afløbshindring (stenose, sten).
Symptomer: Ensidig hævelse, smerter, feber, pus.
Behandling: Sure spiser, antibiotika. Svære tilfælde kirurgisk fjernelse af kirtlen eller underbinding af ductus Stenoni.
134
Morbus Sjögren
Autoimmun sygdom, ukendt årsag.
90% kvinder.
Atrofi af spytkirtler.
Primær: Isoleret øjen- og spytkirtel affektion.
Sekundær: Patient med eksisterende autoimmun lidelse (RA, LED m.m.)
Øget risiko for karies, paradentose, lymfom.
Diagnose: Anti SSA og SSB, læbebiopsi.
Behandling: Symptomatisk, sure spiser, tyggegummi, mucomyst
135
Heerfordts syndrom
Uveitis + parotishævelse, eventuelt kranienerveudfald og feber
Ætiologi: Sarkoidose
136
Sialoser
Dobbeltsidig hævelse/smerte partois som kommer og går hele tiden.
Ikke betændelsesagtig, parenkymatøs spytkirtellidelse.
Skyldes stofskifte og sekretionsforstyrrelser i kirtlen.
Viser sig som dobbeltsidig, recidiverende, smertefri hævelse, især af parotis
Behandling: Tilgrundliggende årsag.
```
Typer:
Endocrine sialoser -->
-Hypothyreoidisme
-Diabetes
-Kvindelige hormonforstyrrelser
Mangeltilstande
Alkoholisme
Medikamentelle sialoser
```
137
Warthins tumor
Langsom vækst
Ingen malign transformation
Kan være multifokal, for praktiske formål kun lokaliseret i gl. parotis – kun 10% i dybe lap
Behandling: Reseceres med en bræmme af raskt væv
