ØNH Flashcards
BPPV (Benign paroxystisk positions vertigo) - Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
Forekomst: Hyppigste årsag til vestibulær svimmelhed (½) og udgør 25% af alle årsager til svimmelhed.
Ætiologi: I utriculus river otoconier (otolisten) sig løs og driver ud i en af buegangene (hyppigst posterior) hvor de hindrer normalt flow af endolymfe ved bevægelse i i buegangens plan.
Symptomer: Pludselig kraftig gyratorisk (rotatorisk) svimmelhed ved stillingsændring af hovedet. Varer ca. 1 min og forsvinder igen. Evt. ledsaget nystagmus (trætbar). Ingen neurologiske symptomer.
Undersøgelse: Hallpike manøvre udløser nystagmus, positionsnystagmus.
Behandling: Berolige. Epley manøvre. Sedativa. Antihistamin. Prognosen er god, men risiko for recidiv.
”Jeg oplevede pludselig kraftig svimmelhed, hvor jeg ikke længere kunne stå op. Det varede i kort tid, men kom igen da jeg vendte mig rundt i sengen”. Diagnose?
BPPV
Neuritis vestibularis - Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
Forekomst: Udgør ca. 7 % af alle tilfælde af svimmelhed
Ætiologi: Virusinfektion (mistænker herpes), ofte i forbindelse med sinuitis eller anden øvre luftvejsinfektion. Reaktivering af herpes simplex virus infektion i ganglion vestibulare.
Diff. diagnose:
Cerebrealt infarkt. Disse skal fanges ved at infarkt er pludseligt, mens neuritis er over nogle timer. Forhistorie (tidl. apopleksi, hypertension osv.) skal også adspørges.
Symptomer: Akut opstået kraftig roatorisk svimmelhed ledsaget af kvalme og opkastninger. Ingen auditive eller neurologiske symptomer. Spontan nystagmus (højfrekvent, lille amplitude, retning mod det raske øre. Sakkaden går mod det øre med flest AP, altså den raske side)
Undersøgelse: Kaloriske prøve (ophævet rekation = kanalparese sv.t. det syge øre), impulstest, audiometri (skal være normal), neurologisk undersøgelse (skal være normal), spontan nystagmus og MR.
Behandling:
- Prednisolon (binyrabarkhormon) 50 mg. dgl. i 10 dage, helst indenfor 72 timer.
- Symptomatisk (antiemetika, antihistamin)
- Så lidt i sengen som muligt
- Så lidt søsygetabletter som muligt - sløver vestbulærappratet
- Medgives et vestibulært træningsprogram
Opfølges hos ØNH-læge efter nogle dage, hvor der laves audiometri og kalorimetri.
Komplikation: 2/3 udvikler BPPV.
Bonus info:
Den initielle akutte fase varer dage-uger, men herefter følger ofte et langt forløb med ubalance/lettere svimmelhed.
Typisk først fuld restitution efter flere måneder. Specielt ældre har dårligere prognose.
Jo hurtigere patienten kommer i gang med fysisk aktivitet des hurtigere restitution.
”I morges vågnede jeg med kraftig svimmelhed. Omgivelserne drejede rundt og jeg kastede op. Det er kun lidt bedre nu (36 timer senere)”. Diagnose?
Neuritis vestibularis
Mb. Meniere - Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
Forekomst i DK: Prævalens 0,2 %. Incidens 200/år.
Ætiologi: Affektion af det indre øres trykregulation. Der ses forhøjet tryk i det indre øre, årsag er ukendt.
Symptomer: Tilbagevendende anfald af roatorisk svimmelhed ofte ledsaget af tinnitus og hørenedsættelse på det syge øre. Hertil kvalme og opkastninger. Varighed af anfald er 4-12 timer og afløses af træthed nogle dage.
Osteklokkefornemmelse på afficerede øre/ører. Drop attacks, voldsomme anfald, al muskelkraft forsvinder og pt. falder om, mens verden snurrer rundt.
Undersøgelse: Audiometri vil vise perceptiv hørenedsættelse under anfald. Kanalparese under anfald.
Impulstest.
Behandling: Ingen kausal behandling.
- Under anfald anbefales sengeleje, antihistamin og evt. antiemetika.
- Trommehindeteubulation (hvis medicinsk behandling ikke virker).
- Trykimpulsbehandling via mellemøret (Meniett apparat).
- Gentamicin-indsprøjtning intratympalt (i behandlingsresistente tilfælde, lammer n.VIII og giver risiko for toksisk høretab)
- OP: Overskæring af n. vestibularis.
Prognose: Oftest unilateral, sjældent bilateral sygdom.
Efterhånden kommer mere permanent hørenedsættelse og kronisk ubalance mellem anfaldene.
Med tiden ”brænder” sygdommen ud.
”I går var jeg virkelig svimmel i 12 timer. Jeg kastede op, min hørelse blev dårlig på højre øre og jeg havde en ringetone for øret. Nu er jeg træt. Jeg oplevede det samme for nogle mdr siden”. Diagnose?
Mb. Meniere
Fascialis parese - Årsager, symptomer og behandling? (Hint: KITTA)
Forekomst: Hyppigst i 15-45 års alderen. Øget risiko blandt gravide i 3. trimester.
Symptomer: Affektion af hele den ipsilaterale ansigtshalvdel. Sjælden affektion af tåre og spytsekretion. Hyppig affektion af smagssansen.
Årsager:
Bell´s parese: Idiopatisk og udgør 75% for voksne.
Infektiøse: Borreliose, varicella zoster (herpes zoster), akut og kronisk otitis media, mastoiditis.
Traumatiske årsager.
Tumorer: Parotistumor, vestibularisschwannom.
Iatrogene: Ørekirurgi, parotiskirurgi mv.
Inflammatoriske: Wegeners, mb. Sjögren, sarkoidose.
Udredning: Anamnese med symptomdebut, progressionshastihed, varighed, ko-morbiditet, flåtbid, ledasgesymptomer, udslæt (erythema migrans og erythema nodosum), øreproblemer, traume.
Objektiv undersøgelse inkl. høreprøve, palpation af gl. parotis, otoneurologisk u.s., otoskopi, øjne. Audiometri, evt. CT/MR, ultralyd af gl. parotis.
Infektionstal, SR, antistoftitre for Borrelia, HSV-1 og VZV.
Lumbal hos ALLE børn med perifer fascialisparese. De har neuroborreliose til andet er bevist.
Ved herpes zoster ses vesikler i øret og udslæt.
Behandling:
Ved Bell´s parese gives prednisolon inderfor 72 timer efter symptomdebut. Mimiske øvelser. Ved øjensymptomer gives også neutral øjensalve og urgalsforbinding evt. tarsorafi.
Ved herpes zoster gives valaciclovir.
Ved borreliose gives højdosis penicillin.
Ved herpes zoster oticus giv
Ved traumatisk parese er kirurgisk behandling kontroversiel. 90% får normal, eller næsten, fascialisparese efter kranietraume.
Prognose:
Ved Bell´s parese opnår 6% fuld restitution inden for 3 mdr., 80& inden for 9 mdr., efter 9 mdr kan remission ikke forventes. 20% får følger.
Prognosen er dårligere for hepres zoster.
Central fascialisparese - Årsager, symptomer og behandling?
Årsager: Apoplexi, transitorisk cerebralt infarkt (TCI), tumor cerebri, inflammation.
Symptomer: Affektion af den mimiske muskulator for den nedre del af ansigtet kontralateralt. Ingen affektion af mimisk muskaltur omkring, øjnene, panden, tåre/spytsekretion eller smagsansen.
Udredning: Hurtig eller langsom udvikling?
CT- eller MR-scanning af cerebrum.
Behandling: Cerebralt infarkt/TIA skal behandles med ASA + dipyridamol.
Sinuitis - Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
Deles ind i akut viral rhinosinuit (7-14 dage), akut bakteriel rhinosinuit (7-14 dage), subakut rhinosinuit (2-12 uger) og kronisk rhinosinuit (>12 uger).
Forekomst: 7,4% af fynboer har kornisk rhinosinuit. De flest danskere har akut viral rhinosinuit 2-4 gange årligt, hvoraf 0,5%-2% ud af disse udvikler sig til bakteriel rhinosinuit.
Symptomer: Optræder i tilknytning til en akut infektion (influenzae, forkølelse) som medfører aflukning af bihulernes åbninger til næsehulen. Ofte bilateral, smerterne forværres ved forøverbøjning ved gang. Smerter over sinus.
Den virale type kendetegnes flydende og vandigt snot. Den bakterielle type kendetegnes ved feber, grønligt og tykt snot.
Undersøgelser: Anamnese, ant. rhinoskopi, post. rhinoskopi, evt. CT-skanning.
Mht. polypper: Samter´s triade.
Behandling:
Zymelin/otrivin i max 10 dage. Anvendes således kun ved akut sinuit.
Nasal steroid. Virker på både akut, subakut og kronisk. Virker først efter 1 døgn. Kan tages livslangt ved behov.
Antibiotika (til bakteriel) i form af penicillin eller amoxicillin (men kun i udvalgte tilfælde, dvs. kun ved purulent form, ved svær smerter, ofte ensidige, påvirker AT, varighed >7 dage, temp. >38, forhøjet CRP samt ved mistanke om komplikationer). Den bakterielle form går over igen uden behandling hos de flest. Evt. penicillin ved mange smerter og høj feber.
OP (Kan ikke love at de bliver raske, men bedre. Deres slimhinder er dårlige til at transportere væk, og dette ændres ikke ved en OP.
Komplikationer: Akut ethmoidit, cerebral absces og meningit.
Bell´s parese - Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
ÆtioIogi: Idiopatisk og udgør 75% for voksne.
Symptomer: Perifer fascialisparese.
Undersøgelse:
Anamnese med symptomdebut, progressionshastihed, varighed, ko-morbiditet, flåtbid, ledasgesymptomer, udslæt (erythema migrans og erythema nodosum), øreproblemer, traume.
Objektiv undersøgelse inkl. høreprøve, palpation af gl. parotis, otoneurologisk u.s., otoskopi, øjne. Audiometri, evt. CT/MR, ultralyd af gl. parotis.
Infektionstal, SR, antistoftitre for Borrelia, HSV-1 og VZV.
Lumbal hos ALLE børn med perifer fascialisparese. De har neuroborreliose til andet er bevist.
Ved herpes zoster ses vesikler i øret og udslæt.
Behandling: Ved Bell´s parese gives prednisolon inderfor 72 timer efter symptomdebut. Mimiske øvelser. Ved øjensymptomer gives også neutral øjensalve og urgalsforbinding evt. tarsorafi.
Prognose: Ved Bell´s parese opnår 6% fuld restitution inden for 3 mdr., 80& inden for 9 mdr., efter 9 mdr kan remission ikke forventes. 20% får følger.
Kronisk bihulebetændelse - Kriterier for diagnose?
Der skal være min. 2 symptomer, hvoraf det ene skal være A eller B. Der skal endvidere være endoskopiske fund. Symptomer skal have stået på i > 12 uger
Symptomer: A. Nasal stenose/tilstoppede næsebor B. behov for at pudse næse/løbenæse/tykt sekret i næsen/slim løber ned bagtil C. trykken i ansigt/øre D. tab af lugtesans Endoskopisk undersøgelse: - polypper - synligt sekret i næsen eller Næsesvælg: - ødem/hævelse af Slimhinden: - CT-scanning - hævelse af slimhinden ved osteomeatale kompleks/i bihuler
Allergisk rhinit (høfeber) -Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
Årsag: Typisk, pollen, sæson betinget, men også pelsdyr eller husstøvmider
Forekomst: Aldersafhængig. Ca 20-30 % af den voksne befolkning.
Udredning: Spørg til årstidsvariation, andre symptomer især øjenkløe, undersøg for ASTMA
Behandling: Nasal steroid (hjælper mod stenose, løbenæse og kløe), øjendråber
evt. nonsederende antihistamin, kirurgi.
Komplikationer: Øget risiko for at udvikle Astma. Øget risiko for at udvikle andre allergier. Øget risiko for at udvikle akut sinuit efter forkølelse. Øget risiko for at udvikle Kronisk Rhinosinuit
Bakteriel (rhino)sinuit -Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
Årsag: Bakteriel infektion afløser den virale infektion.
Haemophilus influenzae, streptococcus pneumonia, stafylokkokus aureus, moxarella cataralia.
Forekomst: 1 % af forkølelser
Udredning: Temperatur, almentilstand, CRP, evt. CT-skanning.
Symptomer: Optråder i tilknytning til en akut infektion (influenzae, forkølelse) som medfører aflukning af bihulernes åbninger til næsehulen. Ofte bilateral, smerterne forværres ved foroverbøjning. Smerter over sinus. Den bakterielle type kendetegnes ved feber, grønligt og tykt snot.
Behandling: Saltvands skylning, nasal steroid, zymelin/otrivin, antibiotika i form af penicillin eller amoxicillin (Kun i udvalgte tilfælde, dvs ved svære smerter ofte ensidige, temp>38, Forhøjet CRP, samt ved mistanke om komplikationer), operation.
Komplikationer: Akut ethmoidit, cerebral absces og meningit.
Kronisk rhinosinuit - Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
Årsag: Anatomi, tandfocus, immunologisk, allergi.
Forekomst: 7,4% af fynboer har kronisk rhinosinuit.
Udredning: Anamnese, anterior rhinoskopi, posterior rhinoskopi, evt. CT-scanning
Behandling: Saltvands skylning, nasal steroid, systemisk steroid (husk kalk og D-vitamin), antibiotika, operation.
Komplikationer: Hovedpine, koncentrationsbesvær, dårlig søvn, hoste og astma.
Orbital absces og ehtmoidit - Forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelse og behandling?
Årsag: Komplikation til sinuit/ethmoidit. Er en flegmonæs infektion obs. orbital absces (præ/posteptal cellulitis).
Det handler om at afkræft eller bekræfte dette hurtigt da det er farligt og synstruende. Man kan blive blind på dage.
Symptomer: Feber, nasalstenose igennem enkelte dage, pludselig hævelse af øjenomgivelserne.
Ethomidit pt. er ofte startet med sinuit, men har ensidig forværring med exophtalmus, chemosis (rødme og hævelse af conjuctive), dobbeltsyn (synstruet/ændret farvesyn) og hævelse og rødme af nedre øjenlåg.
Udredning: Nasal endoskopi (pus, fortæller intet om absces), CT (afkræft/bekræfte absces).
Akut behandling: Akut OP med endonasal drænage af orbital abces, ect. kæbehule dræn.
Pus til mikroskopi samt D+R.
AB, cefuroxium indtil podesvar, derpå oftest penicillin.
Daglig nasal oprensing.
Nasal steroid.
Nasal stenose - Årsager, udrening og behandling.
Alvorlige udredningkrævende årsager: Kræft (planocellulært carcinom, adenocarcinom cavum nasi, estisioneuroblastom, malingt melanom), invert papillom, Wegners granulomatose, angiofibrom, mucocele, osteomer, choanal atresi, septim hæmatom.
Benigne almindelige årsager:
Forkølelse, kornisk bihulebetændelse, devatio septi nasi, ydre næse derformitet, kronisk rhinit inkl. medicin udløst (otrivin/xymelin), allergisk rhinit (årstidsvariation), fremmedlegeme, adenoide vegetationer, kronisk tandinfektion (overkæbe).
Udrening: Anamnese (varighed, konstant smerte, synsforstyrrelse, ensidig/dobbeltsidig) Obs: Kortvarig, ensidig næseblødning med smerte –> Kræftpakke.
Ant. rhinoskopi
Post. rhinoskopi
CT af bihulerne.
Scenarier og behandling:
Tidligere traume, flere års nasalstenose. Forkølelse med sekret giver sinuit pga. skævt septum der lukker af. Behandling: Kirurgi.
Kronisk ensidigt tykt sekret, uensartet på CT + Tyngdefornemmelse. Bør mistænke kronisk svampeinfektion (aspergillom). Behandling: OP.
Tobaks og alkoholsoverforbrug, smerter og blødning + på CT ses proces, der har destrueret knoglevæv ifm. vækst. Så er det nok cancer.
Det hele startede efter en tandbehandling. Gennem det sidste år tiltagende ensidig nasalstenose. Trykkende smerter i samsidig kindregion, ildelugtende sekret. Så er det nok fremmedlegeme i sinus maxillaris (aftryksmateriale, der er presset op i sinus).
Ved ensidige symptomer, husk at tænke på tænderne.
Manglende lugtesans kan skyldes?
Bl.a. Nasal polypose, nasal stenose (allergi), meningiom, medfødt, traume, septum deviation, rhinit
CRS, Kronisk rhinosinuit, fremmedlegeme og sammenfald af næsen.
Nasal sekret kan skyldes?
Bl.a. Rhinit, CRS, Kronisk rhinosinuit, fremmedlegeme og rhino liquorrhea.
Smerter i ansigt kan skyldes?
Bl.a. Granulomatose med polyangiitis (Wegener), cancer, tandinfektion
og sinuit.
Behandling for allergisk rhinit, akut rhinosinuit, subakut rhinosinuit og kornisk rhinosinuit?
FIG 1. i dokument.
Adenoide vegitationer (polypper) - Årsag, symptomer og behandling.
Årsag: Hyperplasi af det lymfoide væv i rhinopharynx som følge af infektion.
Ses derfor ved kronisk rhinosinuit/kronisk bihulebetændelse. Giver manglende lugtesans.
Symptomer: Snøvl, snot og snork. Evt. synlige polypper bag ganeseglet. Natlig hoste. Øget hyppighed af otitis media, nedsat hørelse.
Behandling: Nasal steroid i 2 mdr. Adenotomi, hvis steroid ikke har effekt.
Laryngitis acuata (falsk strubehoste, pseudocroup) - Ætiologi, symptomer og behandling?
-
Epiglottis acuata - Ætiologi, symptomer og behandling?
-
Nødtrachetomi - Hvad, hvornår og hvordan?
-
Epitaxis - Årsage og akut håndtering.
Klar overvegt hos folk over 50 år. Størst hyppiged om vinteren pga. kulde og frost.
Årsag: Kan skyldes lokale forhold eller universelle sygdomme som arterosklerose, højresidigt hjertesvigt, AK-behandling, koagulationsforstyrrelser eller Mb Osler.
Akut håndtering: Lejring (båre med eleveret hovedgærde), veneflon (NaCl, transfussion), standse blødning.
- Detumescering (fx metaoxedrin-lidokain)
- Kompression (afh. af lokalisation)
- Merocel-mesche
- Foley kateter + gaze meche
- Dobbelt ballon
- Embolisering
- Tranexamsyre (cyklokapron), fibrinolysehæmmer
Når man tror at blødningen er stoppet, så husk at kigge ind i svælget
Ved en arterie der er synlig i speklet: evt. brænde/elkoagulation. De må ikke pille sårskorpen af, da blødningen så genopstår
Ofte får de også smertestillende, da en del at behandlingen er ret smertefuld
Detumescering
Pt.en holder papir under næsen. Vat (lang og tynd strimmel, ca. 10-15 cm x 1 cm) vædes og vinkel pincet holder ude i spidsen lidt på langs. Føres ind dybt imens speklet holdes med anden hånd (ikke dominante hånd). Man følger næsens gulv ved indførsel af vattet.
Mb.Osler, HHT
(Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia) - Forekomst, ætiologi og kliniske manifestationer?
Autosomal dominant sygdom med varierende penetrans. Symptomer inden 50 års alderen.
Omkring 800 Danskere har HHT. Prevalencen ca. 16 per 100.000
Ætiologi: Flere mutationer er kendt. HHT1: Mutationer i Endoglin kromosom 9. HHT 2: Mutationer i Alk 1 kromosom 12. JP-HHT syndrome: SMAD4 mutation og samtidig forekomst af juvenil polypose.
Symptomer/Diagnostiske krav:
Næseblødningerne (epitaxis) er spontane, recurrente blødninger.
Adskillige telangiektaser (små fine tynde røde streger som tegn på udvidede blodkar) på særlige lokalisationer (læber, mundhule, fingerspidser, næse slimhinde)
Viscerale læsioner (gastrointestinalt, lunger, lever, hjerne, spinal kanale)
Familie anamnese (en 1.grads slægtning med HHT.)
Kliniske manifestationer:
Epitaxis (anæmi, socialt handicap), hud (blødninger, kosmetisk, smerter), GI-kanal (blødning, anæmi), lever (shunts, smerter), lunger (hypoxæmi, polycythæmi, migræne, blødning) og hjerne (epilepsi, blødning).
Hørenedsættelser, hvilke undersøgelser findes der?
Hviske og talestemme undersøgelser.
Stemmegaffelprøve.
Audiometri (med stapdeius reflekser)
Konduktiv hørenedsættelse - Årsag, undersøgelser og behandling.
Omfatter lidelser i øregang, trommehinde og mellemøre inkl. øreknogler. Giver aldrig total døvhed. Rent kvalitativt høretab.
Årsager: Otitis externa, otitis media, tumor, traume, kolestatom, cerumen, otosclerose.
Undersøgelser:
Giver flad eller normal kurve ved tympanometri.
Giver air-bone-gap ved audiogram, ofte ensidig.
Behandling: Eliminere årsagen, høreapparat til otosclerose (vil i sent stadie have karakter af perceptiv hørenedsættelse, sklerose af høresneglen).
Perceptiv hørenedsættelse - Årsag, undersøgelser og behandling.
Omfatter cochleære og retrocochleære lidelser. Disse har et varierende kvalitativt element. Perceptive høretab kan føre til døvhed.
Årsag: Presbyacusis, tumor, ototoxisk (aminoglykosider), støjskade.
Undersøgelser:
Tympanometri er normal.
Audiogram er ofte bilateral, ofte nedadgående kurve (presbyacusis).
Alarmsymptomer for retrocochlear lidelse:
1) Asymmetirske perceptivt tab
2)Asymmetriske reflekstærskler
3)Asymmetrisk DS%
Man kan ligeledes se recruitment på audiogram.
Behandling:
Chochlear implant, høreapparat.
Konduktiv hørenedsættelse - Årsag, undersøgelser og behandling.
Omfatter lidelser i øregang, trommehinde og mellemøre inkl. øreknogler. Giver aldrig total døvhed. Rent kvalitativt høretab.
Årsager: Otitis externa, otitis media, tumor, traume, kolestatom, cerumen, otosclerose, infektion (toxoplasmose, syfilis, rubella, cytomegalovirus, herpes simplec el. herpes zoster, HIV)
Undersøgelser:
Giver flad eller normal kurve ved tympanometri.
Giver air-bone-gap ved audiogram, ofte ensidig.
Behandling: Eliminere årsagen, høreapparat til otosclerose (vil i sent stadie have karakter af perceptiv hørenedsættelse, sklerose af høresneglen).
Perceptiv hørenedsættelse - Årsag, undersøgelser og behandling.
Omfatter cochleære og retrocochleære lidelser. Disse har et varierende kvalitativt element. Perceptive høretab kan føre til døvhed.
Årsag: Presbyacusis, tumor (schewannoma), ototoxisk (aminoglykosider), støjskade.
Undersøgelser:
Tympanometri er normal.
Ved perceptiv høretab er audiogram ofte bilateral, ofte nedadgående kurve .
Alarmsymptomer for retrocochlear lidelse (Obs. Schwannoma):
1) Asymmetirske perceptivt tab
2)Asymmetriske reflekstærskler
3)Asymmetrisk DS%
Man kan ligeledes se recruitment på audiogram.
Behandling:
Chochlear implant, høreapparat.
Recruitment - Hvad er det?
Recruitment måles ved stapediusrefleksen.
Stapediusrefleksen (beskyttelsesrefleks) udløses tidligere ved cochleær skade. Udløses normalt ca. 75 dB over lydledningstærsklen ved 1.000 Hz.
Man kan se recrutiment på audiogram. Hvis man har et høretab på 50 dB, så vil rekleksen udløses ved 50-75=125 dB.
Recruitment medfører en dynamisk forvrængning af lydbilledet. Skelneevne (DL) kan være redueret også ved cochleær skade.
Et udtryk for at dynamik området er meget lille. Lydene bliver således høje hurtigt. Vil ikke kunne høre hvis man taler lavt til dem, men hvis man så taler højt vil de tro du skriger.
Presbyacusis - Hvilke former findes der?
Sensorisk presbyacusis: Degeneration af sensoriske hårceller samt atrofi af neuroner.
Neural presbyacusis: Primær degeneration af neuroner. Kan have god hørelse men dårlig taleforstålighed (perception).
Metabolisk el. strial presbyacusis: Degeneration af stria vascularis (fladt sensorisk
høretab).
Mekanisk el. cochlear konduktiv presbyakusis: Strukturelle forandringer i basilarmembranen på cortiske organ.
Vaskulær presbyacusis: Nedsat blodforsyning til lateral væggen i cochlea.
Hyperostotisk presbyacusis: Abnorm knogle vækst i cochlea.
Central presbyacusis: Anden degeneration af høresystemets centrale baner.
CMV (cytomegalovirus) - Hvad er det? Hvordan stilles diagnose?
Mest almindelige virus-infektion, der kan forårsage høretab. Mekanisme for infektionen menes at være spredning via cerebrospinalvæsken eller via blodbanen
Diagnose stilles ved:
CMV specifikke IgM antistoffer i navlestrengs blod. CMV i urin op til 14 dage efter fødsel.
CMV på PKU-kort (Phenyl-keton-uri kort) opbevares for alle fødsler på Statens Serum Institut.
Der kan ses periventrikulære forklakninger hos barnet.
Bonus information:
Måske op til 2-3% af alle fødsler ca. 300 tilfælde i DK .
10 % har symptomatisk infektion, 90 % har asymptomatisk infektion.
50% af de symptomatiske udvikler sensorineuralt høretab.
10 % af de asymptomatiske udvikler sensorineuralt høretab.
Størst risiko for høretab, hvis infektionen sker i løbet af 1. trimester.
Mulighed for primær infektion af moderen samt aktivering af latent virus i kroppen.
Arvelig høretab - Kendetegn?
Bassin-formet kurve på audiometri.
Diagnoser ved støjskader - Hvilke findes?
DLA/DNA Professionalis (langvarig støjbelastning).
DLA/DNA Traumatica acustica professionalis (akut lydtraume).
DLA/DNA Non professionalis (langvarig støjbelastning eks. musik).
DLA/DNA Traumatica non professionalis (akut lydtraume eks. skud).
Hyperacusis
Lydoverfølsomhed, høje lyde kan gøre ondt i øret.
Diplacusis
Abnorm Pitch perception – dvs. en ren tone (1 frekvens) kan høres som 2 toner med forskellige frekvenser – men altså rent subjektivt.
Distortion
Forvrænget lydopfattelse.
Misfoni og phonophobi
Emotionelle lyd reaktioner.
Bakteriel meningitis - Årsag, symptomer, diagnostik, behandling og prognose?
Årsag/forekomst: 1/3 af alle tilfælde udløses af akut otitis media. 30 % er børn.
Skyldes ofte Haemophilus influenzae.
Kan også skyldes:
meningokokker (neisseria meningitidis) og pneumokokker (streptococcus pneumoniae).
Giver svært sensorineuralt (perceptivt) høretab, som sker når cochlea invaderes af infektionen.
Symptomer:
Få timers varende øresmerter, efterfølende hovedpine, kvalme, opkastning, bevidsthedssløring.
Højfebril over 39 gr. C.
Diagnostik: Lumbalpunktur. Nakke/rygstivhed støtter diagnosen. Bloddyrkning og infektionstal. CT scanning evt. MR scanning.
Behandling:
Højdosis antibiotika behandling evt. steroid.
Paracentese, evt. tubulation el. mastoidektomi.
Cochlear implant ved høretab, obs. ved ossifikation.
Prognose:
Dødelighed 10%, børn højere dødelighed end voksne.
Sensorineuralt høretab ses.
Neurologiske symptomer.
Cochleært vs. Retrocochleært høretab ift. Skelneevne, recrutiment, loudness og stapedius refleks?
Skelneevne:
Cochleært - næsten normal.
Retrocochlært - ofte betydelig nedsat.
Recruitment:
Cochleært - tilstede.
Retrocochleært - ofte betydelig nedsat.
Loudness:
Cochleært - abnorm nedsat dynamik.
Retrocochleært - ikke i samme grad ændret.
Stapdius refleks:
Cochleært - udløses før forventet tærskel.
Retrocochleært - udløses 70-80db over høretærsklen.
Rinne - Udførelse og resultat?
Udførelse:
Slå stemmegaffel an og placer den foran øret og efterfølgende på mastoideus. Sammenligner lufteldningen foran øret med knogleledningen over proc. mastoideus.
Resulatat:
Positiv test betyder at lyden er kraftigst ud for øret. Det tyder på normal hørelse eller preceptivt høretab.
Negativ test betyder at lyden er kraftigst på mastoideus. Det tyder på konduktivt høretab (>20dB).
Ved falsk negativ test høres lyden i det modsatte øre ved placering på mastoideus, ikke foran øregangen. Det betyder udtalt perceptivt høretab.
Skrives Rinnes +/+, -/-, +/- eller -/+.
Webers test - Udførelse og resultat?
Udførelse: Slå stemmegaffel an og placer den på vertex cranii. Kan afsløre asymmetrisk hørenedsættelse. Der skal ca. 5 dB høretab til at medføre en lateralisering af lyden ved Weber.
Resultat:
Lyden høres midt i hovedet ved normal hørelse.
Lyden lateraliseres til det raske øre ved perceptivt høretab.
Lyden lateraliseres til det syge /dårigste hørende øre ved konduktivt høretab.
Presbyacusis (aldersdøvhed) - Hvad, symptomer, diagnostik og behandling?
Et langsomt progredierende sensorineuralt/perceptivt høretab. Indsætter allerede fra 25 års alderen.
Symptomer: Initialt bilateralt tab ved de meget høje frekvenser. Ytrer sig især ved meget baggrundsstøj. Progredierende præget af diskriminationstab.
Diagnostik:
Involverer diskanten (audiometri).
Evt. påvirkning af diskriminationen.
Behandling: Høreapparat. Undgå støj.
Obs. Differntialdiagnostik ift. arbejdsskade.
Støjskade - Årsag, symptomer, diagnostik og behandling.
Årsag: Erhvervs og fritidsanamnese. Ofte tinnitus.
Arbejdslovgivningen har sat grænsen ved 80 db. Der tillades overskridelse af støjloftet til 85 dB under forudsætning af, at der anvendes effektive høreværn. Spidsværider må ikke overskride 137 dB.
Symptomer: Kendetegnes ved støjdip ved 4000 Hz.
Hyperacusis (ubehag ved lydtryk der ellers normalt tåles).
Behandling: Forsøger med høreapparat. Profylakse på arbejdsplads (høreværn).
Prognose:
Når en kontinueret støjudsættelse ophører, sker der normalt ikke yderligere progression, men heller ikke remission.
Anmeldelse til arbejdssakdestyrelse, hvis erhvervsrelateret!
Tinnitus - Årsager?
Støjskade, alm. alderforandirnger i øresneglen, arvelige høretab, skade på øresneglen som følge af slag mod kraniet, ototoxitet, menieres sygdom, skader i mellemøret.
Otitis externa - Årsag, mikrober, symptomer, udredning og behandling?
Hver tiende oplever otitis eksterna i løbet af livet
Årsag:
Eksem (eks. psoriasis), infektion, mekanisk irritation (høreapparat, vatpind), store mængder cerumen,
stråleterapi.
Mikrober:
Oftest pseudomonas aeruginose eller s. aureus.
Aspergillus eller candida albicans (svampe).
Symptomer: Fra ingen smerter til kraftige øresmerter. Øreflåd, febrilia, normal hørelse.
Differtialdiagnoser: Karcinom, kolestatom.
Udredning:
O.U: Ofte kraftige smerter og ømhed ved tryk på tragus og træk i øret.
Otoskop: Ødematøs (forsnævret lumen), rød ydre øregang, evt. cerumen, purulent (bakterielt) ekssudat, normal trommehinde (med mindre der er samtidig AOM).
Podning.
CT-scanning ved mistanke om otitits på baggrund af nektrotiserende otitis externa. (Nekrotiserende ekstern otit er en infektion som starter i øregangen som ekstern otit og spreder sig til omgivende strukturer i tindingebenet og basis cranii)
Behandling:
Ved egen læge: Smertestillende, rensning af øregangen for øreflåd (skylning med saltvand), antibakterielle øredråber (ciprofloxazin + steroid) som reducerer inflammation og kløe, antibiotika ved purulent ekssudat. Evt. earwick, så det afgives kontinueret. Systemisk behandling ved forværring.
Prognose:
Oftest rask efter 1 uges behandling
Symptomer over 3 uger; ses af ørelæge, som tager biopsi
Forebyggelse kronisk OE: Undgå rensning af øregangen med vatping. Undgå vand i øregangen.
Akut otitis media - Definiton, ætiologi, symptomer, udredning, behandling og prognose?
Definition: Betædelse i mellemøret med akut start, væske (pus) i mellemøret, tydelige rødme af trommehinden og tydelige øresmerter.
Kan efterfølgende blive til en sekretorisk eller kronisk otitis media.
Ætiologi: Infektion i mellemøret, især med pneumokommer, h. influenzae, streptokokker, virus.
Ofte ifb. forkølelse.
Hyppigst hos børn fra 1/2-4 år.
Ca 2/3 har haft AOM inden et års alderen.
Symptomer: Øresmerter, febrilia, forudgående forkølelse, hørenedsættelse, trommehinden kan sprænge.
OBS ved akut mastoiditis skal pt. indlægges.
Udredning:
Otoskopi: Rødme af trommehinden, frembuling af trommehinden, spontan perforation, udviskede detaljer.
Tympanometri: Flad kurve, som er tegn på væske i mellemøret eller sprunget trommehinde, man adskille disse ud fra volumen, større volumen ved sprunget (ca. 5 ml ift normalt 1 ml).
Øreflåd ved perforeret trommehinde.
Akut indlæggelse ved mellemørebætendelse OG påvirket almentilstand, nakkestivhed, nystagmus, fascialisparese ELLER retroaurikulæ rødme/hævelse.
Prognose: De fleste regredierer spontent i løbet af få dage.
Henvisning til ørelæge ved: Langvarift øreflåd > 1 uge, meget kraftige smerter, recidiverende.
Behandlingsplan for ikke alment påvirkede, hvor sygdomme ikke har varet >3 dage:
Altid paracetamol og eleveret hovedgærde.
Se an 2-3 dage med. antibiotika, fordi NNT=NNH (sygdomsvariged mindskes med 12-36 timer, men giver GI-gener, eksem, resistente bakterier).
Behandling for alment påvirkede eller hvor sygdommen har varet > 3 dage: Paracetamol og eleverethovedgærde.
Amoxicillin evt. med manglende effekt af denne sepktramox oveni.
Alder: Er barnet < 2 år kan man kan vælge at starte behandlingen amoxicillin efter 1-2 dage. Er barnet < 6mdr opstartes antibiotika initielt.
Kontrol efter 4-6 uger for at se, om der er sekretorisk otitis media.
Kronisk otits media - Definiton, ætiologi, symptomer, udredning, behandling og prognose?
Definition: Sygdomsaktivitet i > 3 uger på trods af relevant behandling ELLER recidiverende sygdomsaktivitet indenfor 8 uger trods relevant behandling.
Findes i en aktiv form, inaktiv form og kolestatom.
1% i Skandinavien har aktiv kronisk otitis media (Nogle lande 2/3)
Kolesteatom ca. 10/100.000 per år
Aktiv: Granulerende/suppurerende. Der er lugtende purulent øreflåd. Der ses ofte polypper i slimhinden. Stor perforation af trommehinde. Hyperæmisk svullen slimhinde..
OBS kolestatom. Har man en øregangspolyp har man kolestatom indtil andet er bevist.
Inaktiv (squelae otiditis): Permanente trommehinde/mellemøre forandringer efter at inflammationen/infektionen er ophørt. Stor tør trommehindeperforation. Der ses ikke øreflåd. Ødelæggelse af mellemøreknoglerne og knoglerne omkring. Ved otoskopi: Tørt hul i trommehinden og mellemøre/trommehinde forandringer. Trommehinderetraktion.
Differentialdiagnose: Otosklerose.
Kolestatom: Pladeepitel i mellemøret/mastoidet. Sæk med epidermis i mellemøret Nedbryder knogle. Ofte øreflåd. FARLIG.
Ætiologi: Ofte ukendt. Gentagne tilfælde af AOM, trommehindedræn.
Symptomer:
Ofte snigende debut og er derfor tit ubehandlet i længere tid. Nogle pt. reagerer først ved komplikationer. Kronisk eller recidiverende øreflåd, som kan lufte. Hørenedsættelse (konduktiv).
Ofest smertefri, men smertefuld ved retention.
Øremserter, svimmelhed og fascialispåvrikning tyder på truende komplikaitoner. Kræver hurtig specialistbehandling.
Komplikationer (meget sjældne i skandinavien): Mastoiditis (streptococcer), labyrintitis, intrakraniel absces, ekstrakraniel absces, meningitis, fascialisparese, svimmelhed pgs. labyrintfistel ved kolestatom.
Andet: Kan ses tympanosklerose (myringosklerose) som er kalkargleringer som resultat af mange infektioner.
Undersøgelse hos egen læge:
Otoskopi, tymanometri, talestemmeprøve.
ALLE pt med > 3 uger øreflåd og hørenedsættelse skal henvises til ørelæge.
U.S. hos otolog:
Podning af sekret (D+R), vurdering af hørelsen, stemmegaffel, høreprøve, tymanpmetri og otomikroskopi.
Ved mistanke om kolestaom skal der tages CT og MR.
Behandling:
Aktiv: Konservativ behandling med sugning og skyling med saltvant, øredråber med AB og steroid, beskytte perforeret trommehinde fra svømning o.l.
Kirurgisk ved behandlingsresistens; fjerne granulationer og polypper, lukke trommehindedefekter (myringoplastik), evt. reparere øreknogler (tympanoplastik), evt. mastoidektomi (sjældent nødvendigt).
Derefter evt. høreapparat.
ALLTID kirurgi ved kolestatom .
Sekretorisk otitis media (SOM) - Ætiologi, symptomer, udredning, behandling og prognose?
Ætiologi: Efterforløbet af AOM og ved tubadysfunktion. Trommehinden er intakt.
Hver 5. AOM efterfølges af sekretorisk otit. SOM forekommer formentlig på et eller andet tidspunkt hos alle børn i alderen 0-5 år.
Diagnose: Væske i mellemåret UDEN tydelig rødme af trommehinden, klare øresmerter og akut infektion.
Symptomer: Ofte ingen smerter. Der kan forekommer konduktivt høretab og sprogforstyrrelser som følge af høretab. Afebril, nedsat hørelse, få eller ingen smerter, tillukningsfornemmelse, tinnitus. Natlige smerter og svimmelhed kan forekomme.
Undersøgelse:
Ved otoskopi ses gul, retraheret trommehinde, evt med luftbobler.
Tympanometri viser flad kurve pga. væske i mellemøret.
Audigram vies konduktivt hørenædsettelse (>4 år).
Prognose: Almindelig og ufarlig. Går som regel over af sig selv.
Behandling:
- Observere (3-6 mnd). Næsedråber, valsave, otovent (næseballon).
- Derefter evt. kirurgisk behandling altså dræn/tubulation. Mest ved dobbeltsidigt SOM. Ved ensidig er der normal hørelse og dermed sprogudvikling. Overvejes dog ved smerter da det giver akut smertelindring.
Dræn forbedrer hørelsen med 9 dB efter 6 mdr. Det har ingen betydning for sprogudviklingen på længere sigt med eller uden dræn hos 10 årige.
Problemer ved dræn: Unviersel anæstesi. Tilstopning, tidlig udstødning, øreflåd. Hul i trommehinden.
Otosklerose - Ætiologi, symptomer, udredning, behandling og prognose?
Abnorm knogledannelse i det ovale vindue som fikserer stigbøjlen (stapes). Altså en defekt i knogle regenereringen. Uafklaret ætiologi, dog en familiær tendens.
K:M, 2:1. Kvinder i 20-25 års alderen. Ofte ifm. graviditet. Forværring, altså en form for hormonel påvrikning.
Symptomer: Langsomt progredierende hørenedsættelse. Accelererer ifm. graviditet. Evt. tinnitus.
Konduktiv i starter, senere også perceptiv. Ikke øresmerter eller øreflåd.
Undersøgelse hos egen læge: Otoskopi (i.a), tympanometri (i.a.) og talestemmeprøve. Send pt. med uafklaret hørenedsættelse til høreprøve og otomikroskopi hos en ørelæge.
Undersøgelse hos ørelægen:
Vurdering af hørelsen. Stemmegaffel. Høreprøve, audiogram (konduktiv især de dybe typer). Stigbøjlen er fikseret og derfor kan refleksen ikke måles! Så manglende eller nedsat stapediumrefleks.
Otomikroskopi.
Ekspolrativ tympanotomi er facitlisten.
Fulstænding blokering af det ovale vindue giver 60 dB hørenedsættelse.
Behandling: Hos ørelæge på sygehus. Høreapparat eller kirurgi. Altid kirurgi på det dårlige øre først. Pt. vælger selv behandling. Døvhed forekommer hos 50% efter kirurgi. Fascialisparese efter kirurgi er meget sjælden.
Prognose: Langsom progression. Bliver dobbeltsidig hos 80%.
Hos 1 ud af 10 involveres senere også sneglen, dvs. blandet konduktivt og perceptivt høretab. Man kan her behandle med cochlear implant.
Kronisk otitis media og otosklerose er de hyppigste årsager til konduktiv hørenedsættelse, der varer > 3 uger.
Kolestatom - Ætiologi, symptomer, udredning, behandling og prognose?
Sæk med pladeepitel medialt for trommehindeniveauet. Nedbryder knogle.
Symptomer: Øreflåd, luft, konduktiv, hørenedsættelse, trykkende fornemmelse.
Farsignalerr: smerter, ansigstmukel påvirkning, svimmelhed.
Diagnostik: Otomikroskopi (kreatinflager, polyp, inflammation). Fund af polyp associerer i 75% af tilfældene med kolestatom.
Audiometri (konduktiv høretab)
CT eller MR-skanning (til planlægning af det kirurgiske indgreb)!!!
Behandling: ALTID kirurgi. Det skal fjernes. 3 indgreb udføres.
Tympanoplastik.
Mastoidektomi.
Myringoplastik.
Preoperativ facialismonitorering. Hvis man grundet svær ko-morbiditet ikke kan anvende generel anæstesi så skal det behandles med konservativ behandling. Dvs. Hyppige oprensninger og øredråber.
Prognose: Større risiko for komplikationer (intrakranielle abscesse, meningit). Recidivfrekvensen er 50% hos børn, 20% hos voksne. Skal ligeledes gå til kontrol.
Choanal atresi - Symptomer, undersøgelser og behandling?
1 per 5000 levende fødsler.
Er en medfødt sygdom med ossøs eller membranøs aflukning af den bagest del af næsehulen mod næsesvelget. Lidt over halvdelen af tilfælde er dobbeltsidige. Kan være en del af CHARGE-syndrom. Nasal respiration er obligat hos spærdbørn.
Dobbeltsidig choanal atresi viser sig straks efter fødsel ved akut livstruende vejrtrækningsbesvær med cyansoe og asfyksi. Unilateral form erkendes senere med ensidigt nasalt flåd.
Undersøgelser: Symptomer, nasal endoskopi og CT-skanning.
Differntialdiagnose: Rynxsygdomme.
Behandling: Kirurgisk inden for de første levedøgn (CAS FESS).
Prognose: Afhænger i høj grad af sværhedsgraf af andre samtidige udviklingsanomalier.
