C Flashcards
Bradyarytmier/bradykarider - Hvad, defention, symptomer, årsager?
Bradykardi, eller bradyarytmi, optræder, når de elektriske impulser i hjertet ikke opstår eller videresendes på den rigtige måde. Hjertearytmi kan dog være et normalt fysiologisk fænomen (eks. bradykardi hos veltrænede).
Bradykardi def. som frekvens < 50 pr. min.
Symptomer:
-Svimmelhed, nærsynkope (sorten for øjnene) eller regulær synkope evt. ledsaget af kramper
-Træthed eller evt. hjertesvigt ved permanent bradykardi
Tachyarytmier
AV nodal reentry takykardi
- Normale QRS
- Behandles med vagus stimulation, adenosin og DC-konvertering
Breddeøget takykardi?
Ventrikulære ekstrasystoler
premature contraction of the heart that is independent of the normal rhythm of the heart and that arises in response to an impulse in some part of the heart other than the normal impulse from the sinoatrial (SA) node.
- Ekstra slag
- Smalle QRS komplekser → Supraventrikulær ekstresystoler
- Bredde QRS komplekser → Ventrikulær esktrasystole
Forandringer ved myokardit
Respirations synkrone smerter
ST-elevation alle afldeninger
Forandringer ved højt kalium
- Bortfald af p-takker
- Idioventrikulær rytme
- Brede bizarre QRS komplekser
- Teltformede T-takker
- Nyre funktion
- Kaleorid, spirix, ACE-inhibitor
EKG med Wolff Parkinson White (WPW) mønster
FBI - Fast, broad, irregular
P-tak i de forskellige afledninger
Positiv i I, II V5-6 og som regel også aVF, III → Normal < 3 mm høj og < 0,12 s.
Stort venstre atrium → P-tak i II topuklet > 0,12 s, p-mitrale/mitralsetenose.
Stort højre atrium → P-tak i II spids og høj > 3 mm, p-pulmoniale.
QRS i de forskellige afledninger
Bredde normalt ved < 0,12 s.
Ved > 0,12s → Grenblok.
Højde siget noget om ventrikelstørrelse.
- QRS i V1/V2 + V5/V6 > 25 mm → LVH (left ventrikel hypertrofi).
- QRS i V5/V6 > 27 mm → LVH.
Hvis kun Q-takker → Transmural nekrose (II, III, aVF, V1-V6)
ST segment
Normalt isoelektrisk linie
ST-elevation
ST-depression
T-tak
Normalt skal være positiv II, III, aVF, V4-V6
Ellers kan det være tegn på: Subendokradiel iskæmi, belsatsning eller intrancerebral katastrofe.
1.grads AV-blok
Ved 1. grads AV-blok er impulsen blot let forsinket, men der er oftest fuld koordinering mellem sammentrækning af forkamre og hjertekamre.
Kan være tegn på sygdom i koronararterierne, gigtfeber, digoxintoksicitet eller elektrolytforstyrrelser
- Én P-tal per QRS-kompleks
- Forlænget PQ-intervel
- PQ>220 ms = 0,22 sek
- Fysiologisk, alder, medicin, AMI
- Ingen behandling
2.grads AV-blok
Ved 2. grads AV-blok er forsinkelsen så stor, at der ses lejlighedsvist manglende hjerteslag. Der findes tre varianter:
- PR-intervallet bliver gradivst længere, indtil overledningen af et atrialt salg svigter. Herefter overledes et slag med et kortere PR-interval → Wenckebach/Mobitz type I
- De fleste slag overledes med et konstant PR-interval, men indeimellem er der en atrial depolarisering, der ikke efterfølges af en ventrikulær depolarisering → Mobitz type II
- Skiftevis overledte og ikke-overledte atrieslag → 2:1, 3:1 eller 4:1 AV-blok
- Medicin, AMI, strukturel hjertesygdom, alder
- Behandling → Pacemaker (ved lipotymi)
3.grads AV-blok
Ved 3. grads AV-blok er der total blokering for impulser mellem forkammeret og hjertekamrene. Men hjertekamrene har heldigvis evnen til selvstændigt at trække sig sammen uden overordnet styring fra sinusknuden. Der er derfor ingen koordinering mellem forkamrenes og hjertekamrenes sammentrækning.
- Total svigt af AV-knuden
- Normal atrie aktivitet
- Eksapaderytme
- Mediakamentelt, AMI, strukturel hjertesygdom, alder
- Behandling → Pacemaker
Atrieflimren og atrieflagren
Hjertet har et elektrisk ledningssystem. Normalt vil elektriske impulser udgå fra et lille område i højre forkammer (sinusknuden) og forplante sig til resten af hjertet. Ved atrieflimren og atrieflagren opstår impulser flere steder i forkamrene. Det fører til en uregelmæssig elektrisk aktivitet, der giver hurtig og uregelmæssig hjerterytme.
Ved atrieflimren opstår et elektrisk kaos, hvor muskelcellerne i hjertet ikke trækker sig sammen på samme tid. Dermed vibrerer forkamrene i stedet for at trække sig sammen.
- Ingen p-takker
- Smalle QRS-komplekser
- Uregelmæssig hurtig puls
Ved atrieflagren er den elektriske aktivitet mere systematisk. Ofte løber den elektriske strøm rundt om en af hjerteklapperne. Hjerterytmen vil være mere regelmæssig, men oftest stadig for hurtig.
- palpaitationer (hjertebanken)
- P-takker
- 2:1, 4:1 overledning
- Regelmæssig puls
- Sagtag konfiguration
Grenblok
Skyldes abnorm ledning igennem enten højre eller venstre ledningsbundt i septum og medfører forsinket depolarisering gennem tilhørende ventrikelmuskulatur.
- Forsinkelsen medfører breddeøget QRS-kompleks
- QRS > 0,12 sekunder betyder forsinket ledning i septum eller i ventrikelmuskulaturen
Højre grenblok
Q-tak
Tegn på transmural nekrose
- > 1/4 af R taks højde eller 0,04 sek varighed
- Mindst 2 sammenhængende afledninger
Hypertrofi
Venstre:
- V6 meget positiv
- V1+V6 > 35 mm
Højre:
-V1 meget positv
Supraventrikulær takykarider - Hvilke, symptomre, QRS, scores og behandling?
Omfatter takykardi med udgangspunkt proximalt for His-bundtet:
Atrial takykardi, AVNRT, WPW-syndrom, atrieflagren og atreflimren.
Giver generelt smalle QRS, dog brede hvis samtidigt grenblok eller accessoriske ledningsbaner (WPW).
Symptomer: Palpitationer, svimmelhed, dyspnøm brystsmerter, angst, uro.
Behandling: Carotismassage kan føre til konvertering - obs udfør ikke carotismassage hos ældre pt.er med mislyd over carotiderne.
Atrieflimren - Defenition og karkeristisk, ætiologi og patogenese, kliniske præsentationsformer og associationer?
Definition og karkateristik: Hurtig, uregelmæssig, hvivelstrømsagtig aktivering af atrierne med ophævelse af kontraktil funktion i atrierne.
Forbundet med 3 væsentlige problemer:
-Øget risiko for tromboemboliske problemer
-Nedsat CO som følge af ophævet atriventrikulær synkroni
-Reduceret fysiologisk kontrol af HR
Prævalens 2-5% > 65 år. Den mest alm. alvorlige arytmi. Frekvens ikke nødvendigvis voldsomt øget.
Ætiologi og patogenese: Degenerative forandringer i atria og øget bindevæv og fibrose. Dette giver anledning til dårlig elektrisk ledning og videre flimren. Videre ses strukturelle forandringer i atira som også disponerer.
Kliniske præsentationsformer:
- Førstegangstilfælde af AF
- Paroxystisk AF (spontan, selvlimiterende indenfor 7 døgn)
- Persisterende AF (> 7 døgn, ikke selvlimiterende, kræver behandling)
- Permanent (kronisk)
Associationer:
- Akut hjertesygdom; AMI, myokardit, lungeemboli.
- Akut forværring af kroniske hjertesygdom med stort v. atrium.
- Mitral/aortaklap-sygdomme.
- Akut infektion (eks. pneumoni)
- Hyperthyreoidisme
- Operative indgreb
- Kemiske og fysisk påvirkninger (eks. excessiv indtagelse af alkohol)
- Fedme, DM
EHRA-score:
Funktion ved atriflimren, I-IV. Ingen/milde/moderate/svære symptomer.
CHAD2D-VAS score:
Risiko for apoplexi som følge af atrieflimren.
HAS-BLED:
Risiko for blødning ved antitrombotisk behandling ifm. atriflimren. Medfører ikke kontraindikationer for behnadling, blot indikation for hvor tæt pt. skal monitoreres.
Atrieflimren - Symptomer, udredning og komplikationer?
Symptomer:
Kan være asymptomatisk (risiko lige stor). Palpationer, trykkende fornemmelse, træthed, dyspnø, brystsmerter og svimmelhed (evt synkoper).
Ved svær underliggende sygdom ses hjerteinsufficiens og evt. lungeødem.
NB! Ved besvimelse tænk taky-brady. Kan godt have AFLI og SSS.
Nyopstået Atrieflimmer: Overvej underliggende årsag (AMI, thyreotoxikose, infektion, iatrogen, alkohol)
Udredning:
BT ofte normal, uregelmæssig puls evt deficit.
St.c. → Uregelmæssig hjerteaktionn
Rtg af thorax:
Kardiomegali og evt. lungestase.
EKG:
Uregelmæssig takykardi. Smalt QRS (nogle gange brede ved samtidigt eksisterende grenblok). Ingen synlige P-takker → Flimrelinje.
EKKO:
Vurderer kammerstørrelse, klapper, pumpe evne, samt om der er trombemasse i venstre aurikel (TEE)
BP: TSH, Hgb, CRP, L+D, HbA1c, Na K, crea.
Yderlige udredning:
- Gang
- Arbejdstest
- Holter
- TEE
- Elektrofys us
- Hjerte-CT
- KAG.
Komplikationer:
Apoplexi x 4-5 øget risiko (20-25% af apopleksier skyldes AFLI)
Hjerteinsufficiens
Atrieflimren - Behandling?
Starter ved frekvens regulering, især hvis dder ikke er mange symptomer og hos ældre. Derefter rytmekontrol.
Frekvenskontrol = Under fortsat atrieflimren at regulere ventrikelfrekvensen ind på et rimeligt niveau (80-100 i den akutte situation, 60-80 efterfølgende).
- Digoxin (kan gives akut uanset status af venstre ventrikels funktion) Obs. Ældre øget risiko for digitalisforgiftning. Test nyrefunktion.
- Beta-blokkere (mere effektivt til at regulere ventrikelfrekvensen end digoxin. Dogforsigtighed ved nedsat funktion af venstre ventrikel og KOL)
- Calciumantagonister (verapamil og diltiazem) (Mere effektiv til at regulere ventrikelfrekvensen end digoxin. Forsigtighed ved nedsat funktion af venstre ventrikel. Kontraindiceret ved hjertesvigt). Verapamil må ikke kombineres med beta-blokkere
- Non-framakologisk: AV-knude radiofrekvens ablation i kombi med permanent pacemakerbehandlign (His-abalation, “isoloerer” lungevenerne, hvorved opstart og vedligeholdelse af AF hinders)
Mål med frekvenskontrol → Frekvens < 90 i hvile og < 110 under let til moderat fysisk anstrengelse. Valg af behandling afhængigt af livsstil og underliggende sygdom:
- Inaktiv livsstil → Digoxin. aktivt livsstil , associeret sygdom.
- Ingen eller hypertension → B-blokkere, diltiaxam, verapamil, digitalis. 1. valg er Beta-blokkere.
- Hjertesvigt → Beta-blokkere, digitalis. 1. valg er Beta-blokkere.
- KOL → Diltiazam, verapamil, digitalis, beta1-selektive-blokkere. 1. VALG er diltiazem (Cardil, calciumantagonist).
- Pt. der kommer ind akut, ukendt AF-pt. som er dårlig → 1. valg er digoxin (skifter over til beta-blokkere senere)
Rytmekontrol = Genoprette og holde pt. i sinusrytme.
Konverterende behandling, ved < 48 timer siden debut = DC konvertering. >48 timer = AK-beh i 3 uger før DC konvertering.
Farmagologisk rytmekontrol:
- Amidaron (mest effektive antiarytmikum mod AF, bruges specielt ved samtidig CHF). Virker først efter 24 timer. Mange bivirkninger (hallucinationer etc)
- Flecainid og propafenon (kan virke proarytmisk (VT) → indlægges de 2 første døgn). Altid i kombi med digoxin eller beta-blokkere. Effekt på ca 20-30 min.
- Blokkere (inkl. Sotalol) virker rytmereducerende, kan ikke konvertere.
Elektrisk (ved ustabil hæmodynamik):
-DC konvertering i GA, synkroniseret med R-takken i EKG. Kontraindiceret ved påvist trombe i venstre atrie.
Evt. kombi.
Anfaldsforebyggende:
- Ved lone atrial fibrillation (yngre prs, ingen kardiel genese for AFLI): Beta-blokkere (alternativt amiodaron)
- Pt. med hjerteinsuff. og/eller nedsat ventrikel funktion: amiodaron.
- Pacemaker, kateterablation, kirurgisk (Maze-procedure ”labyrint”)
- Vagalmedieret AF er kontraindikation for beta-blokkere.
Forebyggende af tromboemboliske komplikationer:
-Warfarin (INR 2-3)
Atreiflagren - Definition, symptomer, EKG og behandling?
Ofte akut almen sygdom som udløsende årsag.
Definition: Regelmæssig re-entry takykardi m. impulscikrel omkring trikuspidalklappen og kontinuerlig atrial impulsaktivitet med 200-400 impulser pr. min.
Ofest 2:1 overledning → Atrierne kontraherer 300/min, mens ventriklerne kontraherer 150/min.
Her en tendens til at udvikle sig til AFLI.
Symptomer: De samme, men mere udtalte end ved AFLI. Ventrikelfrekvens under arbejde er svær at regulere.
EKG:
- Ingen isoelektrisk linje.
- Savtakskonfiguration i II.
- P-takker i regelmæssig hurtig frekvens, 200-400/min.
- AV-blokade, overledningsratio 2:1/6:1.
- Smalle QRS.
Diagnostik: Adenosin demakserer atriefalgren.
Behandling:
Frekvensregulerende:
- Beta-blogger
- Calcium-antagonist
- Digoxin
Rytmekontrol:
-Amiodaron
DC-konvertering: Pacemakerkonvertering ved atrie-pacing.
Kateterablation sv.t. isthmus regionen. Kurativt AK-behandling som ved AFLI.
Wolf-Parkinson-White syndrom
Præexcitaions syndrom.
Definition og karakteristik:
Anfaldsvis takykardi og karakteristisk breddeøget QRS med præexcitation, dvs. QRS begynder direkte ved p-takkens afslutning. (kort PQ-interval).
Af embryonal oprindelse.
5% af pt. har multiple ledningsbaner.
3 forksellige præsentation:
- Åbent WPW (atrie → ventrikel: delta-tak i SR)
- Skjult WPW (normal ekg med anfald af ortodrom takykardi)
- Intermitterende åbent WPW (til tider delta-tak, til tider normalt ekg)
EKG:
Delta-tak: Skrå begyndelse af QRS k = excitation af accesorisk ledningsbundt.
Kan give pseudoventrikulær takykardi
- WPW m AFLI
- FBI (fast, broad, irr)
Behandling:
Anfaldsbrydende
-Vagus stimulation (valsalva eller carotis massage)
-Adenosin (inducerer forbigående totalt AVblok) (ortodrom og antidrom re-entry)
-DC-konvertering
Anfaldsforebyggende:
- <5 år → diogxin
- Ortodrom → Beta-blokker evt. sotalol, verapamil eller klasse Ic (amiodaron)
- Præexciteret AF → Kateterablation af de accessoriske ledningsbundt under aktuelle indlæggelse
Digoxin
Anvendes til kontrol af ventrikelfrekvensen hos patienter med persisterende/permanent atrieflimren. Da virkningen er medieret via påvirkning af vagus tonus, er den frekvensregulerende effekt ofte kun til stede i hvile. Digoxin bør derfor ofte kombineres med enten en β-blokker eller verapamil for at opnå frekvensregulering både i hvile og ved anstrengelse.
Digoxin har ingen forebyggende effekt ved paroksystisk atrieflimren, og digoxin kan ikke anvendes til konvertering af persisterende atrieflimren.
