Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K1 > C > Flashcards

C Flashcards

1
Q

Bradyarytmier/bradykarider - Hvad, defention, symptomer, årsager?

A

Bradykardi, eller bradyarytmi, optræder, når de elektriske impulser i hjertet ikke opstår eller videresendes på den rigtige måde. Hjertearytmi kan dog være et normalt fysiologisk fænomen (eks. bradykardi hos veltrænede).

Bradykardi def. som frekvens < 50 pr. min.

Symptomer:
-Svimmelhed, nærsynkope (sorten for øjnene) eller regulær synkope evt. ledsaget af kramper

-Træthed eller evt. hjertesvigt ved permanent bradykardi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Tachyarytmier

A

AV nodal reentry takykardi

  • Normale QRS
  • Behandles med vagus stimulation, adenosin og DC-konvertering

Breddeøget takykardi?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Ventrikulære ekstrasystoler

A

premature contraction of the heart that is independent of the normal rhythm of the heart and that arises in response to an impulse in some part of the heart other than the normal impulse from the sinoatrial (SA) node.

  • Ekstra slag
  • Smalle QRS komplekser → Supraventrikulær ekstresystoler
  • Bredde QRS komplekser → Ventrikulær esktrasystole
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Forandringer ved myokardit

A

Respirations synkrone smerter

ST-elevation alle afldeninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Forandringer ved højt kalium

A
  • Bortfald af p-takker
  • Idioventrikulær rytme
  • Brede bizarre QRS komplekser
  • Teltformede T-takker
  • Nyre funktion
  • Kaleorid, spirix, ACE-inhibitor
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

EKG med Wolff Parkinson White (WPW) mønster

A

FBI - Fast, broad, irregular

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

P-tak i de forskellige afledninger

A

Positiv i I, II V5-6 og som regel også aVF, III → Normal < 3 mm høj og < 0,12 s.

Stort venstre atrium → P-tak i II topuklet > 0,12 s, p-mitrale/mitralsetenose.

Stort højre atrium → P-tak i II spids og høj > 3 mm, p-pulmoniale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

QRS i de forskellige afledninger

A

Bredde normalt ved < 0,12 s.
Ved > 0,12s → Grenblok.

Højde siget noget om ventrikelstørrelse.

  • QRS i V1/V2 + V5/V6 > 25 mm → LVH (left ventrikel hypertrofi).
  • QRS i V5/V6 > 27 mm → LVH.

Hvis kun Q-takker → Transmural nekrose (II, III, aVF, V1-V6)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

ST segment

A

Normalt isoelektrisk linie
ST-elevation
ST-depression

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

T-tak

A

Normalt skal være positiv II, III, aVF, V4-V6

Ellers kan det være tegn på: Subendokradiel iskæmi, belsatsning eller intrancerebral katastrofe.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

1.grads AV-blok

A

Ved 1. grads AV-blok er impulsen blot let forsinket, men der er oftest fuld koordinering mellem sammentrækning af forkamre og hjertekamre.

Kan være tegn på sygdom i koronararterierne, gigtfeber, digoxintoksicitet eller elektrolytforstyrrelser

  • Én P-tal per QRS-kompleks
  • Forlænget PQ-intervel
  • PQ>220 ms = 0,22 sek
  • Fysiologisk, alder, medicin, AMI
  • Ingen behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

2.grads AV-blok

A

Ved 2. grads AV-blok er forsinkelsen så stor, at der ses lejlighedsvist manglende hjerteslag. Der findes tre varianter:

  1. PR-intervallet bliver gradivst længere, indtil overledningen af et atrialt salg svigter. Herefter overledes et slag med et kortere PR-interval → Wenckebach/Mobitz type I
  2. De fleste slag overledes med et konstant PR-interval, men indeimellem er der en atrial depolarisering, der ikke efterfølges af en ventrikulær depolarisering → Mobitz type II
  3. Skiftevis overledte og ikke-overledte atrieslag → 2:1, 3:1 eller 4:1 AV-blok
  • Medicin, AMI, strukturel hjertesygdom, alder
  • Behandling → Pacemaker (ved lipotymi)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

3.grads AV-blok

A

Ved 3. grads AV-blok er der total blokering for impulser mellem forkammeret og hjertekamrene. Men hjertekamrene har heldigvis evnen til selvstændigt at trække sig sammen uden overordnet styring fra sinusknuden. Der er derfor ingen koordinering mellem forkamrenes og hjertekamrenes sammentrækning.

  • Total svigt af AV-knuden
  • Normal atrie aktivitet
  • Eksapaderytme
  • Mediakamentelt, AMI, strukturel hjertesygdom, alder
  • Behandling → Pacemaker
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Atrieflimren og atrieflagren

A

Hjertet har et elektrisk ledningssystem. Normalt vil elektriske impulser udgå fra et lille område i højre forkammer (sinusknuden) og forplante sig til resten af hjertet. Ved atrieflimren og atrieflagren opstår impulser flere steder i forkamrene. Det fører til en uregelmæssig elektrisk aktivitet, der giver hurtig og uregelmæssig hjerterytme.

Ved atrieflimren opstår et elektrisk kaos, hvor muskelcellerne i hjertet ikke trækker sig sammen på samme tid. Dermed vibrerer forkamrene i stedet for at trække sig sammen.

  • Ingen p-takker
  • Smalle QRS-komplekser
  • Uregelmæssig hurtig puls

Ved atrieflagren er den elektriske aktivitet mere systematisk. Ofte løber den elektriske strøm rundt om en af hjerteklapperne. Hjerterytmen vil være mere regelmæssig, men oftest stadig for hurtig.

  • palpaitationer (hjertebanken)
  • P-takker
  • 2:1, 4:1 overledning
  • Regelmæssig puls
  • Sagtag konfiguration
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Grenblok

A

Skyldes abnorm ledning igennem enten højre eller venstre ledningsbundt i septum og medfører forsinket depolarisering gennem tilhørende ventrikelmuskulatur.

  • Forsinkelsen medfører breddeøget QRS-kompleks
  • QRS > 0,12 sekunder betyder forsinket ledning i septum eller i ventrikelmuskulaturen

Højre grenblok

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Q-tak

A

Tegn på transmural nekrose

  • > 1/4 af R taks højde eller 0,04 sek varighed
  • Mindst 2 sammenhængende afledninger
17
Q

Hypertrofi

A

Venstre:

  • V6 meget positiv
  • V1+V6 > 35 mm

Højre:
-V1 meget positv

18
Q

Supraventrikulær takykarider - Hvilke, symptomre, QRS, scores og behandling?

A

Omfatter takykardi med udgangspunkt proximalt for His-bundtet:
Atrial takykardi, AVNRT, WPW-syndrom, atrieflagren og atreflimren.

Giver generelt smalle QRS, dog brede hvis samtidigt grenblok eller accessoriske ledningsbaner (WPW).

Symptomer: Palpitationer, svimmelhed, dyspnøm brystsmerter, angst, uro.

Behandling: Carotismassage kan føre til konvertering - obs udfør ikke carotismassage hos ældre pt.er med mislyd over carotiderne.

19
Q

Atrieflimren - Defenition og karkeristisk, ætiologi og patogenese, kliniske præsentationsformer og associationer?

A

Definition og karkateristik: Hurtig, uregelmæssig, hvivelstrømsagtig aktivering af atrierne med ophævelse af kontraktil funktion i atrierne.
Forbundet med 3 væsentlige problemer:
-Øget risiko for tromboemboliske problemer
-Nedsat CO som følge af ophævet atriventrikulær synkroni
-Reduceret fysiologisk kontrol af HR

Prævalens 2-5% > 65 år. Den mest alm. alvorlige arytmi. Frekvens ikke nødvendigvis voldsomt øget.

Ætiologi og patogenese: Degenerative forandringer i atria og øget bindevæv og fibrose. Dette giver anledning til dårlig elektrisk ledning og videre flimren. Videre ses strukturelle forandringer i atira som også disponerer.

Kliniske præsentationsformer:

  • Førstegangstilfælde af AF
  • Paroxystisk AF (spontan, selvlimiterende indenfor 7 døgn)
  • Persisterende AF (> 7 døgn, ikke selvlimiterende, kræver behandling)
  • Permanent (kronisk)

Associationer:

  • Akut hjertesygdom; AMI, myokardit, lungeemboli.
  • Akut forværring af kroniske hjertesygdom med stort v. atrium.
  • Mitral/aortaklap-sygdomme.
  • Akut infektion (eks. pneumoni)
  • Hyperthyreoidisme
  • Operative indgreb
  • Kemiske og fysisk påvirkninger (eks. excessiv indtagelse af alkohol)
  • Fedme, DM

EHRA-score:
Funktion ved atriflimren, I-IV. Ingen/milde/moderate/svære symptomer.

CHAD2D-VAS score:
Risiko for apoplexi som følge af atrieflimren.

HAS-BLED:
Risiko for blødning ved antitrombotisk behandling ifm. atriflimren. Medfører ikke kontraindikationer for behnadling, blot indikation for hvor tæt pt. skal monitoreres.

20
Q

Atrieflimren - Symptomer, udredning og komplikationer?

A

Symptomer:
Kan være asymptomatisk (risiko lige stor). Palpationer, trykkende fornemmelse, træthed, dyspnø, brystsmerter og svimmelhed (evt synkoper).

Ved svær underliggende sygdom ses hjerteinsufficiens og evt. lungeødem.

NB! Ved besvimelse tænk taky-brady. Kan godt have AFLI og SSS.

Nyopstået Atrieflimmer: Overvej underliggende årsag (AMI, thyreotoxikose, infektion, iatrogen, alkohol)

Udredning:
BT ofte normal, uregelmæssig puls evt deficit.

St.c. → Uregelmæssig hjerteaktionn

Rtg af thorax:
Kardiomegali og evt. lungestase.

EKG:
Uregelmæssig takykardi. Smalt QRS (nogle gange brede ved samtidigt eksisterende grenblok). Ingen synlige P-takker → Flimrelinje.

EKKO:
Vurderer kammerstørrelse, klapper, pumpe evne, samt om der er trombemasse i venstre aurikel (TEE)

BP: TSH, Hgb, CRP, L+D, HbA1c, Na K, crea.

Yderlige udredning:

  • Gang
  • Arbejdstest
  • Holter
  • TEE
  • Elektrofys us
  • Hjerte-CT
  • KAG.

Komplikationer:
Apoplexi x 4-5 øget risiko (20-25% af apopleksier skyldes AFLI)
Hjerteinsufficiens

21
Q

Atrieflimren - Behandling?

A

Starter ved frekvens regulering, især hvis dder ikke er mange symptomer og hos ældre. Derefter rytmekontrol.

Frekvenskontrol = Under fortsat atrieflimren at regulere ventrikelfrekvensen ind på et rimeligt niveau (80-100 i den akutte situation, 60-80 efterfølgende).

  • Digoxin (kan gives akut uanset status af venstre ventrikels funktion) Obs. Ældre øget risiko for digitalisforgiftning. Test nyrefunktion.
  • Beta-blokkere (mere effektivt til at regulere ventrikelfrekvensen end digoxin. Dogforsigtighed ved nedsat funktion af venstre ventrikel og KOL)
  • Calciumantagonister (verapamil og diltiazem) (Mere effektiv til at regulere ventrikelfrekvensen end digoxin. Forsigtighed ved nedsat funktion af venstre ventrikel. Kontraindiceret ved hjertesvigt). Verapamil må ikke kombineres med beta-blokkere
  • Non-framakologisk: AV-knude radiofrekvens ablation i kombi med permanent pacemakerbehandlign (His-abalation, “isoloerer” lungevenerne, hvorved opstart og vedligeholdelse af AF hinders)

Mål med frekvenskontrol → Frekvens < 90 i hvile og < 110 under let til moderat fysisk anstrengelse. Valg af behandling afhængigt af livsstil og underliggende sygdom:

  • Inaktiv livsstil → Digoxin. aktivt livsstil , associeret sygdom.
  • Ingen eller hypertension → B-blokkere, diltiaxam, verapamil, digitalis. 1. valg er Beta-blokkere.
  • Hjertesvigt → Beta-blokkere, digitalis. 1. valg er Beta-blokkere.
  • KOL → Diltiazam, verapamil, digitalis, beta1-selektive-blokkere. 1. VALG er diltiazem (Cardil, calciumantagonist).
  • Pt. der kommer ind akut, ukendt AF-pt. som er dårlig → 1. valg er digoxin (skifter over til beta-blokkere senere)

Rytmekontrol = Genoprette og holde pt. i sinusrytme.
Konverterende behandling, ved < 48 timer siden debut = DC konvertering. >48 timer = AK-beh i 3 uger før DC konvertering.

Farmagologisk rytmekontrol:

  • Amidaron (mest effektive antiarytmikum mod AF, bruges specielt ved samtidig CHF). Virker først efter 24 timer. Mange bivirkninger (hallucinationer etc)
  • Flecainid og propafenon (kan virke proarytmisk (VT) → indlægges de 2 første døgn). Altid i kombi med digoxin eller beta-blokkere. Effekt på ca 20-30 min.
  • Blokkere (inkl. Sotalol) virker rytmereducerende, kan ikke konvertere.

Elektrisk (ved ustabil hæmodynamik):
-DC konvertering i GA, synkroniseret med R-takken i EKG. Kontraindiceret ved påvist trombe i venstre atrie.

Evt. kombi.

Anfaldsforebyggende:

  • Ved lone atrial fibrillation (yngre prs, ingen kardiel genese for AFLI): Beta-blokkere (alternativt amiodaron)
  • Pt. med hjerteinsuff. og/eller nedsat ventrikel funktion: amiodaron.
  • Pacemaker, kateterablation, kirurgisk (Maze-procedure ”labyrint”)
  • Vagalmedieret AF er kontraindikation for beta-blokkere.

Forebyggende af tromboemboliske komplikationer:
-Warfarin (INR 2-3)

22
Q

Atreiflagren - Definition, symptomer, EKG og behandling?

A

Ofte akut almen sygdom som udløsende årsag.

Definition: Regelmæssig re-entry takykardi m. impulscikrel omkring trikuspidalklappen og kontinuerlig atrial impulsaktivitet med 200-400 impulser pr. min.

Ofest 2:1 overledning → Atrierne kontraherer 300/min, mens ventriklerne kontraherer 150/min.

Her en tendens til at udvikle sig til AFLI.

Symptomer: De samme, men mere udtalte end ved AFLI. Ventrikelfrekvens under arbejde er svær at regulere.

EKG:

  • Ingen isoelektrisk linje.
  • Savtakskonfiguration i II.
  • P-takker i regelmæssig hurtig frekvens, 200-400/min.
  • AV-blokade, overledningsratio 2:1/6:1.
  • Smalle QRS.

Diagnostik: Adenosin demakserer atriefalgren.

Behandling:

Frekvensregulerende:

  • Beta-blogger
  • Calcium-antagonist
  • Digoxin

Rytmekontrol:
-Amiodaron

DC-konvertering: Pacemakerkonvertering ved atrie-pacing.

Kateterablation sv.t. isthmus regionen. Kurativt AK-behandling som ved AFLI.

23
Q

Wolf-Parkinson-White syndrom

A

Præexcitaions syndrom.

Definition og karakteristik:
Anfaldsvis takykardi og karakteristisk breddeøget QRS med præexcitation, dvs. QRS begynder direkte ved p-takkens afslutning. (kort PQ-interval).

Af embryonal oprindelse.

5% af pt. har multiple ledningsbaner.

3 forksellige præsentation:

  • Åbent WPW (atrie → ventrikel: delta-tak i SR)
  • Skjult WPW (normal ekg med anfald af ortodrom takykardi)
  • Intermitterende åbent WPW (til tider delta-tak, til tider normalt ekg)

EKG:
Delta-tak: Skrå begyndelse af QRS k = excitation af accesorisk ledningsbundt.

Kan give pseudoventrikulær takykardi

  • WPW m AFLI
  • FBI (fast, broad, irr)

Behandling:
Anfaldsbrydende
-Vagus stimulation (valsalva eller carotis massage)
-Adenosin (inducerer forbigående totalt AVblok) (ortodrom og antidrom re-entry)
-DC-konvertering

Anfaldsforebyggende:

  • <5 år → diogxin
  • Ortodrom → Beta-blokker evt. sotalol, verapamil eller klasse Ic (amiodaron)
  • Præexciteret AF → Kateterablation af de accessoriske ledningsbundt under aktuelle indlæggelse
24
Q

Digoxin

A

Anvendes til kontrol af ventrikelfrekvensen hos patienter med persisterende/permanent atrieflimren. Da virkningen er medieret via påvirkning af vagus tonus, er den frekvensregulerende effekt ofte kun til stede i hvile. Digoxin bør derfor ofte kombineres med enten en β-blokker eller verapamil for at opnå frekvensregulering både i hvile og ved anstrengelse.

Digoxin har ingen forebyggende effekt ved paroksystisk atrieflimren, og digoxin kan ikke anvendes til konvertering af persisterende atrieflimren.

25
Q

Amiodaron

A

Forebyggelse og behandling af supraventrikulære og ventrikulære takyarytmier. Konvertering af atrieflimren.

26
Q

Adenosin

A

Virker ved at blokere den elektriske impuls mellem hjertets for- og hovedkamre (inducerer midlertidig AV-blok) , så hjertets uregelmæssige rytme nedsættes, og hjertefunktionen normaliseres.
Virkningen indtræder efter 10-20 sekunder og varer under 10 sekunder.

27
Q

AVNRT

A

Definition: Takykardi m. arytmisubstrat omkring AV-knuden forårsaget af re-entry i denne og atrievævet i nærheden.

Symptomer: Plapitationer svimmelhed og åndenød samt trykken i brystet.

EKG: Regelmæssig takykardi. Smalle QRS komplekser. En retrograd p-tak skjult i QRS eller umiddelbart efter.
V1: rSr-mønster med takykardi.

Ved typisk AVNRT (slow-fast udgør 95%) ses antegrad impulsledning (atrie →ventrikel) over slow, retrograd over fast → kort RP-takykardi, p-tak typisk < 70 ms efter QRS.

Atypisk AVNRT (fast-slow) modsat impulsretning. Den antegrade p-tak kommer lang tid før QRS → Lang RT takykardi.

Elektrofysiologisk udndersøgelse: Undersæge om der er focus man kan brænde.

Behandling: 
Akut anfald: 
-Vagale manøvre
-Adenosin* (hæmmer AV-knuden)
-DC-konvertering
*Kan ind. 3.grads AV-blok. Skal have defibrilator i nærheden.

Anfaldsprofylakse:

  • Klasse IC antiarytmika → Propafenon, flecainid
  • Sotalol
  • Verapamil/Beta-blokkere (i ventetid på ablation)

Radiofrekvensabaltion:

  • Recidiverende takykardianfald
  • Succesrate > 95%
  • Beta-blokkere eller Ca-antagonister (verapimil) i ventetiden.
28
Q

Atrial takykardi

A

Regelmæssig takykardi med arytmisubstrat i atrierne.

Ofte Wencheback 2:1, ventrikelfrekvensen fremtræder uregelmæssig.
P-takkerne er ofte veldefinerede, men er tit placeret i forudgående T-tak.

Udredning: Diagnose ofte ved 24 timers EKG.

Behandling: DC-konvertering er ofte virkningsløs.
Kateter-abaltion er mest effektivt.

29
Q

Ventrikulær takykardi

A

Definition:
VT udgår fra strukturer ditalt for His-bundet. Regelmæssig hurtig. QRS næsten altid breddeøget.
Skyldes oftest re-entry mekanisme på bakgrunn av strukturell sygdom i myokaridet → fibrose. Dette danner grunnlag for re-entry ringer. Kronisk iskemisk hjertesygdom er hyppig årsag.

Monomorf VT = En stor og definert markokarussel.
Polymorg VT = Flere små mikrokarusseller.

K1 (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions