omkostningsbegreber

Question 1

En virksomhed har et mål, og man planlægger hvordan man skal nå dette mål, skal man f.eks. sænke/hæve prisen? Planning er at fastlægge sig organisationens mål, og det leder ofte til et budget. Kontrol indbefatter både eksekvering, men også at man evaluerer, og på baggrund af dette skal der foretages nogle valg. Der kører hele tiden en sammenhæng mellem en planlægning og kontrol.

Answer 1

Planning and control

Question 2

Management accounting

Answer 2

At hjælpe ledere med at træffe de rigtige beslutninger, der opfylder organisationens mål, ved at udvælge og behandle relevant økonomisk information. Det er altså henvendt internt til en organisation. Ikke nogen regler for hvordan et regnskab skal se ud.

Question 3

Financial accounting

Answer 3

Her rapporterer man til eksterne parter, og formidler virksomhedens finansielle position, og der er en bestemt regelsæt for hvordan et regnskab skal se ud.

Question 4

ERP-system

Answer 4

” Enterprise Resource Planning”. Et digitalt system der indeholder virksomhedens data og økonomiske tal.

Question 5

Etiske guidelines

Answer 5

Integritet, objektivitet, professionel kompetence og hensyn, fortrolighed og professionel opførsel.

Question 6

Cost object (omkostningsobjekt)

Answer 6

Man ønsker en separat måling af omkostninger. Man omkostningsfører for at finde ud af, om vi tjener penge. Overstiger omkostninger indtægter? Det kan være et job, en afdeling, en fabrik eller en kundegruppe. Det er noget vi gerne vil allokere omkostninger til. Det er i udgangspunktet noget vi sælger.

Question 7

Direct costs

Answer 7

De kan spores direkte til et omkostningsobjekt, på en økonomisk udførlig måde. Man kan se det i produktet. Typisk materialer og direkte arbejdsløn, eks en stol, 4 ben ryglæn, og en arbejder.

Question 8

Indirect cost

Answer 8

Noget som man ikke kan spore direkte til et enkelt omkostningsobjekt, og skal derfor allokeres. Husleje, strøm, ledelsesomkostninger. Vi allokerer disse for at få et bedre ide om hvad vores omkostningsobjekter faktisk koster. I moderne virksomheder bliver der flere og flere indirekte omkostninger.

Question 9

Variable omkostninger

Answer 9

Variable omkostninger ændrer sig i forhold til niveauet af aktivitet.

Question 10

Faste omkostninger

Answer 10

Faste omkostninger ændres ikke som følge af ænringer i den samlede aktivitet i en periode.

Question 11

Enhedsomkostninger (stykomkostninger)

Answer 11

Enhedsomkostninger fås ved at dividerer prisen i produktionen af enhederne, med antallet af enheder man producerer. Hvis man har faste omkostninger inkluderet kan dette give problemer, da det vil få enhedsomkostningerne til at variere, alt efter hvor stor produktionen er.

Question 12

Trinvise variable omkostninger (relevant interval)

Answer 12

Trinvise variable omkostninger er omkostninger som ikke lineært følger omkostningsobjektet, men som ændrer sig ved f.eks. hver ny opstilling eller omstilling. F.eks. hver gang man har produceret 10000 enheder, så må man stille en ny maskine op for at producere 10000 mere osv. Maskine opstillingsomkostningerne er her en trinvis variabel omkostning

Question 13

Cost driver

Answer 13

Noget der påvirker omkostningerne, eksempelvis hvor mange enheder vi producerer. Det kan være antal filmafspilninger i en biograf, ikke billetter. Biografbilletterne styrer så omsætningen. Dette kaldes også en fordelingsnøgle, og bruges især til at fordele de indirekte omkostninger.

Question 14

Cost tracing

Answer 14

Cost tracing / omkostningssporing er at relatere de direkte omkostninger til omkostningsobjektet

Question 15

Cost allocation

Answer 15

Cost allocation / omkostningsfordeling er at fordele indirekte omkostninger på omkostningsobjekter ud fra en forudbestemt fordelingsnøgle, typisk; antal enheder, lønomkostninger, materialeomkostninger eller aktiviteter (i ABC).

Question 16

Fremstillings-omkostninger

Answer 16

Også kaldet ”conversion costs”. Det er alle de omkostninger der forbundet med fremstillingen, hvilket ofte vil sige direkte arbejdskraft og indirekte produktionsomkostninger.

Question 17

Service, handel og produktions sektor

Answer 17

I Service sektoren er det ofte lønomkostningerne der er den mest betydningsfulde. I handelssektoren køber man ofte færdigvarer og sælger dem videre. I produktion er materialer og lønomkostninger de mest betydningsfulde omkostningskategorier.

Question 18

Omkostnings-flowet

Answer 18

Man går fra råvarer til varer under fremstilling til færdigvarelager til vareforbrug (COGS).

Question 19

Job-costing

Answer 19

I et ordreregnskab har vi fokus på den enkelte ordre. En ordre kunne eksempelvis være en tømrermester, der skal bygge en carport for en kunde. Denne opgave er ”en ordre”. Alle direkte omkostninger såsom løntimer og materialer registreres på denne ordre. Herved kan vi udregne samlede omkostninger og lønsomhed pr. ordre. Forskellige enheder af et produkt eller service.

Question 20

Underallokerede indirekte omkostninger

Answer 20

Kan forekommer hvis man ikke får brugt sin fulde kapacitet i sin job-costing, og derfor har allokeret for få omkostninger ud

Question 21

3 metoder til slut-periode justeringer

Answer 21

1. Man kan fordele omkostningerne ud fra de indirekte omkostninger man allerede har allokeret. Der hvor man skal fordele omkostningerne til er vare under fremstilling, færdigvarelageret og COGS 2. man fordeler de underallokerede omkostninger på baggrund af de samlede omkostninger i hvert lager. 3. Man lægger alle de underallokerede omkostninger ud på COGS.

Question 22

Process-costing

Answer 22

I en procesproduktion producerer vi mange ens produkter, hvorfor det ikke er muligt at relatere omkostninger til det enkelte produkt. Vi relaterer omkostninger til de produkter, der produceres pr. batch eller inden for en given periode. Her kan vi evt. adskille omkostninger tilført i forskellige perioder via WA eller FIFO-metoden. Stykomkostninger fremkommer ved at dividere periodens totale omkostninger med periodens produktion i stk.

Question 23

Ækvivalente enheder

Answer 23

Det er så mange enheder man ville kunne producere, hvis man tog materialerne man havde brugt i varer under fremstilling, og lavede så mange færdigvarer som man kunne. Vi bruger færdiggørelsesgraden til at udregne dem.

Question 24

Vægtet gennemsnit

Answer 24

Denne metode beregner omkostningerne for de ækvivalente enheder ved at kigge på arbejdet der er blevet lavet indtil nu, uanset hvilken periode produkterne blev færdiggjort.

Question 25

FIFO-metoden

Answer 25

First-in first-out er en metode hvor man adskiller arbejdet fra forrige periode med arbejdet i nuværende periode. Man overfører altså vare under fremstillingsomkostningerne til de første enheder der bliver produceret i perioden.

Question 26

Forskellen mellem FIFO og WA

Answer 26

På langt sigt giver de to metoder det samme resultat, men på kort sigt er der forskel. Forskellen består i, at FIFO skiller sig af med vare fra forrige periode ved at sælge dem først, mens vægtet gennemsnit spreder dem ud, og derfor vil beholde nogle af enhederne fra primolageret til ultimolageret. Hvis materialerne derfor i en periode er blevet dyre, vil FIFO ende med at have færre omkostninger i denne periode, da de sælger ud af deres billige materialer først, mens WA beholder nogle af de billige materialer i ultimo lageret. FIFO flukturerer derfor mere, men kan give et mere retvisende billede for perioden, mens vægtet gennemsnit er mere stabilt, og er mere robust over for prisændringer.

Question 27

5 skridt i process-costing

Answer 27

Den første er at opgør antallet af fysiske enheder i processen. Dernæst at beregne output for de ækvivalente enheder. 3. er at beregne de ækvivalente enhedsomkostninger. Step 4 er at opsummere alle de samlede omkostninger. Step 5 er at allokere alle omkostninger til færdigvare og varer under fremstilling.

Question 28

Omkostningspool

Answer 28

En homogen omkostningspool har alle omkostninger der er samlet samme årsag-virkning med det der vedrører omkostningsbasen. Ved at man har en fælles omkostningsbase, bliver det altså nemmere at fordele disse ud vha. en ”driver”.

Question 29

Single rate

Answer 29

Her samler man alle omkostningerne i en omkostningspool, og fordeler alle omkostningerne ud vha. én rate.

Question 30

Dual rate

Answer 30

Her deler man sine samlede omkostninger op i 2 pools, som ofte vil være efter omkostningsadfærd, altså om det er faste eller variable omkostninger. Man vil derefter bruge 2 rater til at fordele disse omkostninger ud med.

Question 31

Driftsafdeling

Answer 31

En afdeling der tilføjer værdi til virksomheden (en produktionsafdeling)

Question 32

Serviceafdeling

Answer 32

Yder tjenester som hjælper drift og andre serviceafdelinger.

Question 33

Den direkte metode

Answer 33

Allokerer udelukkende serviceafdelingernes omkostninger til driftsafdelingerne, og altså ikke til andre serviceafdelinger.

Question 34

Den trinvise metode

Answer 34

Her er to tilgange til at vælge hvilken afdeling man vil allokere først. Enten den afdeling der yder mest til andre serviceafdelinger procentvist, eller prismæssigt mest. Man allokerer først den ene afdeling, og dernæst den næste.

Question 35

Den reciprokke metode

Answer 35

Her fordeler man supportafdelingerne samtidig, ved at løse et ligningssystem, der udtrykker, hvor mange omkostninger de enkelte serviceafdelinger har på baggrund af hinanden. Disse omkostninger fordeles ud på driftsafdelingerne. Her tager man altså hensyn til alle støttefunktionernes indbyrdes ressourcetræk.

Question 36

Fællesomkostninger (Joint cost)

Answer 36

Fællesomkostninger er omkostninger ved en produktionsproces, der udmønter sig i flere produkter. Det kan eksempelvis være råmælk der bliver til ost og valle.

Question 37

Split-off point

Answer 37

Opsplitningspunktet er, hvor et eller flere produkter går fra at være en samlet masse, til at blive særskilt identificerbare.

Question 38

Bi- og fællesprodukt

Answer 38

Fællesprodukter har en relativ høj værdi i opsplitningstidspunktet, hvor biprodukter er produkter der kun er forårsaget af forarbejdningen af en anden vare, og har normalt en lav salgsværdi.

Question 39

Salgsværdimetoden

Answer 39

Her fordeler man omkostningerne på baggrund af den salgsværdi man kan få for produktet i opsplitningspunktet. Det kan dog være vanskeligt at finde

Question 40

Fysiske opgørelsesmetode

Answer 40

Man fordeler fællesomkostningerne på baggrund af produktets fysiske forhold, eksempelvis massen.

Question 41

Estimeret NRV metode

Answer 41

Her fordeler man omkostningerne på baggrund af produkternes endelige estimerede salgsværdi. Dette gøres ved at finde salgsværdien for produktet, og trække de omkostninger fra, der yderligere er forbundet med at producere produktet. Denne værdi kaldes den estimerede NRV ved split-off, og det er på baggrund af denne værdi, at man allokerer fællesomkostningerne.

Question 42

Gross margin procent NRV

Answer 42

Dette er den mest komplicerede metode, men fremgangsmåden er den samme som i NRV, hvor man her bare trækker sin samlede fortjeneste fra for de enkelte produkter først. Hvis man har en samlet fortjeneste på 25%, vil man gerne sprede denne fortjeneste ligeligt ud blandt ens produkter. Dette gøres ved at tage den endelige salgsværdi - fortjenesten (fordelt efter vægtning af salg) - seperate omkostninger. Denne værdi skal fællesomkostningerne fordeles med.

Question 43

Joint-cost metoder sammenligning

Answer 43

Det er ikke sikkert den fysiske opgørelsesmetode er særlig troværdig, eftersom vægten ikke er et udtryk for værdien nødvendigvis. Salgsmetoden er simpel, men NRV er nok den der er mest præcis.

Question 44

Absorption costing (regnskabsmetoden)

Answer 44

Her tillægger man faste produktionsomkostninger til sit lager, og bliver først en omkostning når salget finder sted. På denne måde kan man nemmere bygge et lager op, hvilket kan være misvisende. Der kan forekomme en volumenvarians, hvis man har udregnet omkostningerne fra normalproduktionen.

Question 45

Variable costing (bidragsmetoden)

Answer 45

Man trækker variable omkostninger fra, og finder dækningsbidraget, og så faste omkostninger der kommer bagefter. Her er alle variable produktionsomkostninger inkluderet i lagerberegningen. De faste omkostninger er dog ikke inkluderet, da de bliver medregnet som en omkostning for hver periode de finder sted.

Question 46

Konsekvens ved lageropbygning

Answer 46

Ved at bruge absorptioncosting kan det lade sig gøre at øge resultatet, ved at have et større lager, eftersom man allokerer de faste omkostninger til de enheder man producerer. På den måde bliver det enkelte produkt billigere, jo større produktionen er. Man kan således lave et overskud, uden der nødvendigvis er en efterspørgsel for varen, hvilket er problematisk.

Question 47

Nævner for absorptionscosting

Answer 47

Når man fordeler de faste omkostninger, gør man det ud fra en normalkapacitet, hvilket kan være forskellige ting. Teoretisk kapacitet er når det hele er på maksimalt. Praktisk kapacitet har man inkluderet fejl og afbrydelser i produktionen. Normal kapacitetsydelse er det der svarer til kundernes efterspørgsel, mens hovedbudgettets kapacitet er budgettet man har lagt for perioden.