Mortens del af faget Flashcards
Socio-teknisk disciplin
Det at økonomistyringen både rummer et socialt aspekt, såvel som et teknisk aspekt. Økonomistyring handler om jo med mennesker, hvilket gør at vi ikke kun kan kigge på hvorvidt der er et overskud eller ej, men også hvordan det påvirker medarbejderne i virksomheden. Man tjener penge ved at interagere med virkeligheden.
Beslutningsrelevant information
De dele af virksomhedens økonomi, der vil ændres som konsekvens af en given beslutning inden for en bestemt tidsperiode. Ændrede omkostninger (relevant cost) og ændrede omæstning (relevant revenue).
At træffe en beslutning
Start med at lav en problemformulering. 1. Begynd at samle relevant information 2. lav analyser af situationen 3. lav en konklusion, der leder til et vælg et alternativ 4. implementer denne beslutning 5. evaluering af resultatet. Dette er der konstant feedback på, og er en grov grundide til beslutningstagning.
Knappe resourcer
Virksomheden har i princippet ikke uanede ressourcer, og de ressourcer ville kunne være anvendt til noget andet. Det er altså en ressource vi kun har en bestemt antal af. Dette er grundlaget for offeromkostninger.
Offeromkostning (alternativ-omkostning)
Det er det overskud vi ikke får som konsekvens af en alternativ anvendelse af den ressource. Det er altså det man kunne have tjent ved at bruge denne ressource (aktiv), i stedet for at bruge ressourcen på noget andet. Beslutningsreglen er at overskud (alternativ) - offeromkostning > 0. Hvis dette ikke er opfyldt, kan beslutningen ikke betale sig. Man bruger den ofte hvor vi har med en knap kapacitet.
Afholdt omkostning (sunk cost)
Det er nogle omkostninger vi har brugt en gang, og ikke kan genindvinde. Disse kan derfor aldrig være beslutningsrelevante.
Generiske beslutnings-situationer
Skal vi outsource? Det kommer an på om vi kan fjerne alle vores faste omkostninger vi alligevel har. Produkt-mix: Her går det ud på at finde den knappe ressource, og producere det der giver størst DB/enhed. Kundeprofitabilitet: Der er mere at tage hensyn til end bare profit, betaler han til tiden, hvor stor mængde, hvilket produkt osv.
Strategisk økonomistyring
En strategi er velovervejet og realiserbar ide om i hvilken retning virksomheden skal bevæge sig, for at opnå nogle mål. Strategien skal kunne revideres.
ROI (afkastningsgrad)
Det er overskud/aktiver, og bruges meget internt i virksomheden, da den kan sige noget om effektivitet. Kan dekomponeres til Omsætning/Investering·Indkomst/Omsætning. Ved at bruge dette som et præstationsmål, kan det blive svære at finde projekter der kan øge afkastningsgraden. Er godt når kapital er en knap ressource.
Residualindkomst
Er givet ved: overskud-(“risikojusteret markedsrente”·investeret kapital), og er nærmere til eksternt brug. Dette er et absolut tal, hvor ROI er et relativt tal. Man kan sige det er en slags offeromkostning, hvor man spørger hvad man kunne have fået, ved at investere den samme kapital i finansielle aktiver, der har samme risiko som den bestemte virksomhed.
Balanced scorecard
Ideen er at værdiskabelsen sker i 4 forskellige niveauer: Læring og vækst, interne processer, kundeperspektiv og finansielt perspektiv. Man vil altså have nogle forskellige præstationsmål inden for hver af disse kategorier. Balanced scorecard bygger på en ide om kausalitet (årsag-virkning), men dette er ikke altid sandt. Det kan blive et problematisk hvis systemet bliver for mekanisk.
Tableau de Bord
Her tager man udgangspunkt i en konkret virkelighed, og man forsøger at få denne til at virke. Man arbejder mere præcist med hvilke indsatser der skal til, for at opnå de bestemte mål. Denne er mere top-down styret.
Levers of control
Ideen er, at strategisk økonomistyring skal indebære fokus på disse 4 levers samtidig. Det er: Belief systems, boundary systems, Interactive control systems og diagnostic control systems. Disse en slags etiske retningslinjer for hvad virksomhederne skal sørge for. Eksempelvis skal man overholde loven (boundary), og huske hvad man står for (belief).
De 3 vigtigste påvirkninger på prissætningen
Prisen er noget vi selv vælger. De vigtigste påvirkninger er: kunder, konkurrenter og omkostninger. Man må spørge, hvad kunderne synes produktet er værd, og vi må indordne os vores konkurrenter. Desuden kan vi påvirke omkostningerne, sådan at vi kan prisfastsætte.
Prissætning på kort/lang sigt
Producer på kort sigt hvis DB>0. På lang sigt skal vi have dækket alle vores omkostninger, samt den risiko der er forbundet med det at drive virksomhed.
Target costing
Her tager man udgangspunkt i en forventet markedspris (target price) for et produkt, hvorfra man så trække den ønskede profit fra (target profit), for at finde ud af, hvor mange omkostninger vi maksimalt må bruge på produktet (target cost). Denne omkostning er typisk lavere end de nuværende omkostninger, og den nye omkostning bliver således et ”target” vi skal opnå. Man kan risikere at afkoble kunderne hvis man fokuserer for meget på selve omkostningerne.
Livscyklus omkostninger
Det er alle de omkostninger der er forbundet med fremstilling, brug og afvikling af et produkt. Et produkt starter med at være en råvare, hvorefter det bliver en færdigvarer og bliver solgt. Her kan det være der kommer serviceomkostninger på. Til sidst bliver produktet genbrugt, og cyklussen går i ring. Ting kan genanvendes.
Fastlåste omkostninger
Omkostningerne bliver afholdt over lang tid, men de fleste omkostninger er allerede fastlåst idet man begynder at designe produktet, da man vælger at det er det produkt man vil producere. Styrbarheden af omkostningerne afhænger af hvor hurtigt omkostningerne bliver låst fast. Hvis omkostningerne er reversible, betyder det at vi kan slippe af med dem igen.
Kunde profitabilitet
For at lave en kundeprofitabilitets analyse, er der er en række købsadfærd vi må kende: Størrelsen på ordrerne, betalings mønster, tidspunkt for ordre. På baggrund af dette kan man finde omkostningerne per kunde. Profitten = faktura - vareforbrug - ressource til kundeservice. Dette kræver et regnskabssystem der kan holde øje med alle disse faktorer. De uprofitable kan man enten droppe, hæve prisen, eller vænne kunden af med dyre vaner.
Mark-up percentage
Avanceprocenten.
Penetration
Her penetrerer man markedet ved at sætte en start pris der er meget lav, for at tiltrække kunder, og til at afskære konkurrenter.
Skimming
Det er mere eksklusivt at købe i starten, og det er således dyrere at købe til at starte med
JIT (LEAN)
Kræver at man har en leverandør der kommer med varerne til tiden. Man bruger U-celler, og medarbejderne skal derfor have en større forståsele for virksomheden. Produktionen er løbende, og medarbejderne skal kunne skifte mellem cellerne. Det kræver desuden et kontrolsystem der har overblik over hele produktionen. Bare fordi noget bliver bedre et sted, betyder det ikke at det hele bliver hurtigere. Bare fordi en afdeling gør det bedre, betyder det ikke det er den overordnede tid bliver reduceret, da en anden afdeling kan fortsætte med at være “langsom”.
Det er dog også en hel måde at tænke ledelse på, hvor man tænker på kvalitets-forbedringer. Man har et ideal om nul fejl.
Fordele og ulemper ved lagre
Der er omkostninger forbundet ved at have lagre. Denne omkostning kan udregnes som relevant indkøbspris * gennemsnitlig antal enheder på lager * kalkulationsrente. Gennemsnitslageret er lageret delt med 2.
Nogle gange er det dog nødvendigt at have lager, så man undgår stock-out, altså at løbe tør for vare. Lager er altså en slags forsikringspræmie, som gør at vi kan modstå verden.
