Mortens del af faget

Question 1

Socio-teknisk disciplin

Answer 1

Det at økonomistyringen både rummer et socialt aspekt, såvel som et teknisk aspekt. Økonomistyring handler om jo med mennesker, hvilket gør at vi ikke kun kan kigge på hvorvidt der er et overskud eller ej, men også hvordan det påvirker medarbejderne i virksomheden. Man tjener penge ved at interagere med virkeligheden.

Question 2

Beslutningsrelevant information

Answer 2

De dele af virksomhedens økonomi, der vil ændres som konsekvens af en given beslutning inden for en bestemt tidsperiode. Ændrede omkostninger (relevant cost) og ændrede omæstning (relevant revenue).

Question 3

At træffe en beslutning

Answer 3

Start med at lav en problemformulering. 1. Begynd at samle relevant information 2. lav analyser af situationen 3. lav en konklusion, der leder til et vælg et alternativ 4. implementer denne beslutning 5. evaluering af resultatet. Dette er der konstant feedback på, og er en grov grundide til beslutningstagning.

Question 4

Knappe resourcer

Answer 4

Virksomheden har i princippet ikke uanede ressourcer, og de ressourcer ville kunne være anvendt til noget andet. Det er altså en ressource vi kun har en bestemt antal af. Dette er grundlaget for offeromkostninger.

Question 5

Offeromkostning (alternativ-omkostning)

Answer 5

Det er det overskud vi ikke får som konsekvens af en alternativ anvendelse af den ressource. Det er altså det man kunne have tjent ved at bruge denne ressource (aktiv), i stedet for at bruge ressourcen på noget andet. Beslutningsreglen er at overskud (alternativ) - offeromkostning > 0. Hvis dette ikke er opfyldt, kan beslutningen ikke betale sig. Man bruger den ofte hvor vi har med en knap kapacitet.

Question 6

Afholdt omkostning (sunk cost)

Answer 6

Det er nogle omkostninger vi har brugt en gang, og ikke kan genindvinde. Disse kan derfor aldrig være beslutningsrelevante.

Question 7

Generiske beslutnings-situationer

Answer 7

Skal vi outsource? Det kommer an på om vi kan fjerne alle vores faste omkostninger vi alligevel har. Produkt-mix: Her går det ud på at finde den knappe ressource, og producere det der giver størst DB/enhed. Kundeprofitabilitet: Der er mere at tage hensyn til end bare profit, betaler han til tiden, hvor stor mængde, hvilket produkt osv.

Question 8

Strategisk økonomistyring

Answer 8

En strategi er velovervejet og realiserbar ide om i hvilken retning virksomheden skal bevæge sig, for at opnå nogle mål. Strategien skal kunne revideres.

Question 9

ROI (afkastningsgrad)

Answer 9

Det er overskud/aktiver, og bruges meget internt i virksomheden, da den kan sige noget om effektivitet. Kan dekomponeres til Omsætning/Investering·Indkomst/Omsætning. Ved at bruge dette som et præstationsmål, kan det blive svære at finde projekter der kan øge afkastningsgraden. Er godt når kapital er en knap ressource.

Question 10

Residualindkomst

Answer 10

Er givet ved: overskud-(“risikojusteret markedsrente”·investeret kapital), og er nærmere til eksternt brug. Dette er et absolut tal, hvor ROI er et relativt tal. Man kan sige det er en slags offeromkostning, hvor man spørger hvad man kunne have fået, ved at investere den samme kapital i finansielle aktiver, der har samme risiko som den bestemte virksomhed.

Question 11

Balanced scorecard

Answer 11

Ideen er at værdiskabelsen sker i 4 forskellige niveauer: Læring og vækst, interne processer, kundeperspektiv og finansielt perspektiv. Man vil altså have nogle forskellige præstationsmål inden for hver af disse kategorier. Balanced scorecard bygger på en ide om kausalitet (årsag-virkning), men dette er ikke altid sandt. Det kan blive et problematisk hvis systemet bliver for mekanisk.

Question 12

Tableau de Bord

Answer 12

Her tager man udgangspunkt i en konkret virkelighed, og man forsøger at få denne til at virke. Man arbejder mere præcist med hvilke indsatser der skal til, for at opnå de bestemte mål. Denne er mere top-down styret.

Question 13

Levers of control

Answer 13

Ideen er, at strategisk økonomistyring skal indebære fokus på disse 4 levers samtidig. Det er: Belief systems, boundary systems, Interactive control systems og diagnostic control systems. Disse en slags etiske retningslinjer for hvad virksomhederne skal sørge for. Eksempelvis skal man overholde loven (boundary), og huske hvad man står for (belief).

Question 14

De 3 vigtigste påvirkninger på prissætningen

Answer 14

Prisen er noget vi selv vælger. De vigtigste påvirkninger er: kunder, konkurrenter og omkostninger. Man må spørge, hvad kunderne synes produktet er værd, og vi må indordne os vores konkurrenter. Desuden kan vi påvirke omkostningerne, sådan at vi kan prisfastsætte.

Question 15

Prissætning på kort/lang sigt

Answer 15

Producer på kort sigt hvis DB>0. På lang sigt skal vi have dækket alle vores omkostninger, samt den risiko der er forbundet med det at drive virksomhed.

Question 16

Target costing

Answer 16

Her tager man udgangspunkt i en forventet markedspris (target price) for et produkt, hvorfra man så trække den ønskede profit fra (target profit), for at finde ud af, hvor mange omkostninger vi maksimalt må bruge på produktet (target cost). Denne omkostning er typisk lavere end de nuværende omkostninger, og den nye omkostning bliver således et ”target” vi skal opnå. Man kan risikere at afkoble kunderne hvis man fokuserer for meget på selve omkostningerne.

Question 17

Livscyklus omkostninger

Answer 17

Det er alle de omkostninger der er forbundet med fremstilling, brug og afvikling af et produkt. Et produkt starter med at være en råvare, hvorefter det bliver en færdigvarer og bliver solgt. Her kan det være der kommer serviceomkostninger på. Til sidst bliver produktet genbrugt, og cyklussen går i ring. Ting kan genanvendes.

Question 18

Fastlåste omkostninger

Answer 18

Omkostningerne bliver afholdt over lang tid, men de fleste omkostninger er allerede fastlåst idet man begynder at designe produktet, da man vælger at det er det produkt man vil producere. Styrbarheden af omkostningerne afhænger af hvor hurtigt omkostningerne bliver låst fast. Hvis omkostningerne er reversible, betyder det at vi kan slippe af med dem igen.

Question 19

Kunde profitabilitet

Answer 19

For at lave en kundeprofitabilitets analyse, er der er en række købsadfærd vi må kende: Størrelsen på ordrerne, betalings mønster, tidspunkt for ordre. På baggrund af dette kan man finde omkostningerne per kunde. Profitten = faktura - vareforbrug - ressource til kundeservice. Dette kræver et regnskabssystem der kan holde øje med alle disse faktorer. De uprofitable kan man enten droppe, hæve prisen, eller vænne kunden af med dyre vaner.

Question 20

Mark-up percentage

Answer 20

Avanceprocenten.

Question 21

Penetration

Answer 21

Her penetrerer man markedet ved at sætte en start pris der er meget lav, for at tiltrække kunder, og til at afskære konkurrenter.

Question 22

Skimming

Answer 22

Det er mere eksklusivt at købe i starten, og det er således dyrere at købe til at starte med

Question 23

JIT (LEAN)

Answer 23

Kræver at man har en leverandør der kommer med varerne til tiden. Man bruger U-celler, og medarbejderne skal derfor have en større forståsele for virksomheden. Produktionen er løbende, og medarbejderne skal kunne skifte mellem cellerne. Det kræver desuden et kontrolsystem der har overblik over hele produktionen. Bare fordi noget bliver bedre et sted, betyder det ikke at det hele bliver hurtigere. Bare fordi en afdeling gør det bedre, betyder det ikke det er den overordnede tid bliver reduceret, da en anden afdeling kan fortsætte med at være “langsom”.
Det er dog også en hel måde at tænke ledelse på, hvor man tænker på kvalitets-forbedringer. Man har et ideal om nul fejl.

Question 24

Fordele og ulemper ved lagre

Answer 24

Der er omkostninger forbundet ved at have lagre. Denne omkostning kan udregnes som relevant indkøbspris * gennemsnitlig antal enheder på lager * kalkulationsrente. Gennemsnitslageret er lageret delt med 2.
Nogle gange er det dog nødvendigt at have lager, så man undgår stock-out, altså at løbe tør for vare. Lager er altså en slags forsikringspræmie, som gør at vi kan modstå verden.

Question 25

Optimal lagerstørrelse

Answer 25

EOQ (optimal lagerstørelse)=√((2·D·P)/(C·I)) Hvor D = årsforbrug (demand), P = bestillings-/modtager omkostninger (Purchase), I = Intern rentefod, C = Prisen for varen

Question 26

Ikke-finansielle præstationsmål

Answer 26

Tal der er udarbejdet med henblik på at synliggøre handlinger i organisationen. Et kommunikationsmiddel. At opgøre sit arbejde i tal for at stå til regnskab for sig selv og for arbejdsgiver. Områder man kan have disse mål på er: kundetilfredshed, målinger af effektivitet og målinger af innovation og læring. Fordelen er at det er effektivt at måle på et bestemt område. Dette kan dog også blive ”for meget”. De er altså stærke værktøjer, fordi de direkte peger på det vi gerne vil påvirke (flere salg).

Question 27

Præstationspakker

Answer 27

Det er nogle ”målsætninger” der skal hjælpe os med at lære og forbedre. Pakkerne er specielt bygget til den enkelte virksomhed og er altså ikke bare generiske. Der skal være korrespondens mellem pakkernes mål, og det som er værdierne for medarbejderne. Det skal også give mening for brugerne. Den skal være tilpasset den overordnede forretningsforståelse. Slutteligt skal den også være tilpasningsparat, så man kan ændre den.

Question 28

Decentralisering

Answer 28

Er at uddelegere ansvar og beslutningskompetence til medarbejderne. Dette betyder at vi giver nogle medarbejdere der måske ikke kan tage lige så gode beslutninger som os selv ansvaret for at tage beslutninger, fordi vi er nødt til det. Dette kan lede til højere motivation af medarbejdere, og hurtigere beslutninger.

Question 29

Kontrollabilitets-princippet

Answer 29

Handler om at der skal være retfærdighed. En medarbejder skal kun blive stillet til regnskab for det arbejde, som den medarbejder har mulighed for at påvirke. Man skal være opmærksomme på hvornår dette ikke er overholdt, eftersom det i praksis ikke altid kan lade sig gøre at overholde.

Question 30

Ansvarscenter

Answer 30

Formålet med et ansvarscenter er at gøre medarbejderne, der udfører arbejdet, økonomisk ansvarlige over dette arbejde. Det vil give medarbejderne motivation til at arbejde mere omkostningseffektivt, hvilket kan øge virksomhedens samlede præstation.

Question 31

Omsætningscenter

Answer 31

Eksemplet er en butik eller detailkæde. Dette kan typisk suppleres med et omkostningsmål, da man sjældent finder en ren omsætningscenter i virkeligheden.

Question 32

Omkostningscenter

Answer 32

Disse er der mange af, og eksempler er produktionsafdelinger. Man skal så vidt muligt adskille variable og faste omkostninger her, får at isolere inefficiens.

Question 33

Profitcenter

Answer 33

Dette center bliver holdt ansvarlig for profitten i enheden (centeret). Man laver på den måde et salg i virksomheden.

Question 34

Investeringscenter

Answer 34

Dette er den højeste grad af decentralisering, hvor man både er ansvarlig for omsætning, omkostninger og investeringer. Et præstationsmål er typisk ROI eller residual indkomst. Man forvalter altså nogle ressourcer.

Question 35

Interne afregningspriser

Answer 35

Prisen på en transaktion internt i virksomheden mellem forskellige afdelinger. Formålet er at fordele ressourcerne og omkostninger i virksomheden, samt at motivere forretningsenhederne til at arbejde så effektivt som muligt.

Question 36

Metoder til interne afregningspriser

Answer 36

Markedsbaserede afregningspriser er priser der afspejler en markedspris for et givent produkt. Dette er et meget objektivt kriterie, hvilket er godt, men det er sjældent muligt at finde den pris i praksis. Dette giver hverken køber eller sælger incitament til at købe udefra, da denne pris netop afspejler den man også kan købe for i virksomheden. Omkostningsbaserede priser er priser der er udregnet på baggrund af de omkostninger der er forbundet med produktionen af den enkelte enhed. Det er dog ikke altid man kan finde grænse omkostningerne for det enkelte produkt, og faste omkostninger skal man passe på med. Man kan vælge at tilføje en avanceprocent til den sælgende afdeling. Forhandlede priser er hvor man internt forhandler prisen mellem 2 parter. Det kan skabe et godt forum for informationsudveksling, og minder om den virkelige verden, men det kan være tidskrævende.
Det går for virksomheden ud på at vælge den afregningsmetode, der leder til de optimale valg for den overordnede virksomhed.

Question 37

Skattemæssige implikationer

Answer 37

Når man laver afregningspriser på tværs af lande, kan det tit være med et økonomisk formål for øje, ved at undgå skat. Her er der dog nogle guidelines for hvordan man skal kunne dokumentere disse transaktioner, så man ikke snyder.