Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Maria 2 semester Ana/fys > Nyre og urinveje > Flashcards

Nyre og urinveje Flashcards

1
Q

Beskriv nyrenes funktioner

A

Urinproduktion:
1. Renser blodet for affaldsstoffer og overskudstoffer
2. Regulerer kroppens væskeindhold - ved at der udskilles mere eller mindre vand til urin. Dehydrering = udskilles der mindre urin.
3. Regulering af kroppens elektrolytsammensætning - kan resultere i elektrolytforstyrrelser.
a. Elektrolytter = alle ioner/salte vi har fx natrium og kalcium
4. Regulerer blodets indhold af syre og base. fx. ved at udskille flere H+ (syre), og hvis nyrerne ikke kan det, så kan det medføre syreforgiftning acidose.
5. Bevaring af nærringstoffer. Nærringsstoffer skal blive i blodet, så vores celler kan bruge dem til bl.a. energiproduktion.
Andet
6. Aktivering af D-vitamin, som er nødvendig for at vi kan optage calcium fra mave-tarm-kanalen.
7. Danner hormonet EPO (Erytropoetin), og dermed regulerer erytrocytproduktionen (dannelse af røde blodceller)
8. Spiller en rolle ift. regulering af blodtryk.

Nyrene er en forudsætning for at man kan spise saltholdigt mad, indtage store mængder væske og fx. medicin uden at bekymre sig om fx. ophobning af affaldsstoffer som vil skade kroppen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Beskriv nyrernes placering

A
  • Nyrene er placeret bagerst i abdomen, og højre nyre (ren det.) ligger lidt længere nede end venstre nyre (ren sin.) grundet den ligger under leveren.
  • Nyrerne er placeret ud fra 12. par ribben (Costa) og er retroperitonealt lejerde (nyrene ligger bag bughinden)
  • Foran højre nyre er det altså leveren der beskytter nyrene, og foran venstre nyre er det mavesækken (ventrikalus).
  • Ovenpå nyrene sidder binyrerne på hver side.
  • Fra hver nyre er der blodtilførsel.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er capsula fibrosa?

A

Bindevævskapsel
* Giver nyrerne en meget glat overflade

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad hedder nyre(r) på latin?

A

Ren - Renes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv nyrenes opbygning

A
  1. Yderst er nyrene omgivet af en nyrekapsel (capsula fibrosa). Det er en bindevævskapsel som er med til beskytte nyrene.
  2. Lige under bindevævskapslen findes det område som man kalder for nyrebarrken (cortex renalis)
  3. Under barkområdet findes nyremarven (medulla renalis).
  4. Nyremarven består af nogle pyramideformet struktur som kaldes pyramiderne
  5. spidserne af pyramiderne vender alle ind mod et område som kaldes nyrebækkenet (pelvis renalis) - her føres den færdigdannet urin hen
  6. A. renalis fører blod til nyrene. Forgrener sig til mindre og mindre arterier inde i nyrene.
  7. V. renalis fører blod fra nyrene. Fra mindre vener som bliver til større vener, som samles i v. renalis.
    * Det er igennem alle disse blodkar i hver nyre der løber ca. 1800 L blod i døgnet
  8. Inde i hver nyre findes der ca. 1 million nefroner. De beskrives som nyrenes funktionelle enheder, grundet at urinen dannes i disse små mikroskopiske strukturer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv nyrernes blodforsyning

A

De blodkar der løber til og fra nyrerne kaldes a. renalis og v. renalis.
* A. renalis er en forgrening af den del af aorta som ligger i abdomen nemlig aorta abdominalis, og derfor fører a. renalis iltmæt blod til nyrerne.
* Inde i nyrerne forgrener arterierne sig mange gange, så blodet kan løbe igennem nyrernes specielle kapillære, og affaldsstofferne blandt andet fjernes.
* Når blodet skal fra nyrene, så føres blodet gennem små vener som tilsidst bliver til V. renalis, som så udmunder i V. cava inferior
* Hvert døgn løber der ca. 1800 L blod igennem nyrene.
* Denne store blodgennemstrømning er grunden til at nyrerne under normale omstændigheder kan rense vores blod for affaldsstoffer så effektivt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad består urinvejene af?

A
  1. Pelvis renalis (nyrebækkenet)
  2. Ureteres (urinlederne)
  3. Vesica urinaria (urinblæren)
  4. Urethra (urinrøret)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad hedder vandladning på latin?

A
  1. Miktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv nyrevævets opbygning

A
  • Største delen af nyrevævet består af nefroner
  • Et nefron er en urinproducerende enhed
  • Der findes 1. million nefroner i hver nyre
  • Et neuron er et langt rør som bugter sig imellem cortex renalis og medulla renalis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er Cortex renalis?

A

nyrebarken

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er pupilla

A

Pyrmidespidser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er Calyx?

A
  • Sidder omkring hver pyrmide spids.
  • Omslutter hver af spidserne som en slags sugekop (svare til en malkemaskine omkring et yver)
  • Calyx har kontakt til pelvis renalis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er pelvis renalis

A

Nyrebækken

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er Ureter

A

Urinleder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad hedder de tre processer, hvor nyrene danner urin?

A
  1. Filtration
  2. Reabsorption
  3. Sekretion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Forklar Filtration

A
  • Urin dannes i de strukturer i nyrene som kaldes for nefroner
  • Ved filtrationen presses der vand og små opløste stoffer fra blodet i glomerulus til bowmanskapsel
  • Det er altså de opløste stoffer som er små nok til at komme ud i mellem mellemrummene mellem endotelcellerne i kapillærene diffunderer over i bowmanskapsel.
  • Man siger at blodet filteres
  • Væsken med opløste stoffer kaldes for præurin eller glomerulusfiltrat
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Forklar reabsorption

A
  • Foregår i proksimal tubulus
  • Betyder genoptagelse.
  • Det der genoptages fra tubulus til blodet er vand og nyttestoffer fra præurin til blodet. Nyttestoffer kunne fx. være glukose
  • Grundet at tubulus ligger meget tæt på kapillærene rundt om tubulus, så kan vand og nyttestoffer genoptages fra præurinen til blodet i de her kapillærer
  • Ved filtration kan alle stoffer som er små nok trænge ud af glomerulus, og det vi stadig kan bruge genoptager vi ved reabsorption.
  • På denne her måde kan man altså skille sig af med affaldsstoffer og skadelige stoffer uden at kroppen på forhånd kender dem.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Forklar sekretion

A
  • Sekretion betyder udskillelse, hvilket er det der sker i distal tubulus og samlerør
  • I sekretionen transporteres uønsket eller potentielt skadelige stoffer fra blodet (Fra kapillærene rundt om distal tubulus) til præurinen og udskilles med den færdige urin
  • Det er nemlig ikke alle stoffer som kroppen skal af med som bliver udskilt ved filtrationen i første omgang, og derfor har vi denne “anden omgange” for at kunne komme af med dem.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad består nefroner af

A
  1. Et nefron består af en struktur som hedder Bowmans kapsel
  2. Samt et rørsystem som kaldes for tubulus - inddeles i forskellige afsnit
    • Proksimal tubulus - tættest på Bowmans kapsel
    • Henles slynge
    • Distal tubulus - længst væk fra bowmans kapsel
      * Distal tubules forsætter over i det, som hedder et samlerør - flere nefroner har forbindelse til samme samlerør
  3. Inde i Bowmans kapsel findes glomerulus
  4. Langs hele nefronet ligger den efferente arteriole. Den danner kapillærnet flere steder langs nefronet
  • Et nefron starter med glomerulus inde i Bogwmans kapsel. Fra Bowmans kapsel fortsætter røret som proksimal tubulus efterfuldt af henles slynge og videre til distal tubulus, for tilsidst at ende i samlerøret.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvor ligger nefuroner i nyrene?

A

*Et neuron er et langt rør som bugter sig imellem cortex renalis og medulla renalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er glomerulus?

A
  • Et kugleformet/snoet kapillærnet, som findes inde i Bowmans kapsel.
  • Gloerulus opstår af en afferant arteriole, som er forgreninger af a. renalis.
  • Blodet i glomeruls kapillærene løber videre til en efferant arteriole.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er en Afferant arteriole?

A
  • Alle forgreninger fra a. renalis ender som en arteriole, der kaldes for den afferente arteriole
  • Afferent betyder tilførende
  • Fører blod til glomerulus kapillærene
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er en efferent arteriole?

A
  • Efferent betyder fraførende
  • fører blod fra glomerulus
  • Forsætter i et kapillærnet som ligger rundt om distal tubulus, og blodet fra dette kapillærnet løber videre til til en lille vene, som løber videre til v. renalis.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvorfor er diameteren på den afferente arteriole større end ved den efferente arteriole?

A
  • Blodet ophobes lettere i glomerulus, så der opstår et større tryk i blodet i glomerulus kapillærer
  • Dvs. at blodtrykket i glomerulus er højere end i kroppens øvrige kapillærer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad indeholder præurin?

A
  • Vand
  • Næringstoffer
  • Affaldsstoffer
  • Hormoner
  • Ioner
  • vandopløslige vitaminer
  • (Lægemidler/giftstoffer)
  • Man kan sige at præurin har den sammen sammensætning som blodet blot uden celler og plasmaproteiner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvor meget præuirn dannes der vs. hvor meget urin udskiller vi?

A
  • Hvert døgn danner man ca. 180 L. præurin.
  • Hvor meget præurin der dannes pr. tidsenhed kaldes for den glomerulære filtrationsrate. (GFR)
  • GPR bruges som et mål for ens nyrefunktion - nyres evne til at udskille affaldsstoffer.
  • Udskiller ca. 1-2 L pr. døgn - afhængigt af hvor meget man har drukket
  • Man danner ca. 180 L præurin i løbet af et døgn, og man skal omdanne 178 L tilbage til kroppen, da man kun udskiller ca. 2 L urin om dagen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Beskriv det hydrostatiske tryk i forbindelse med fitrationstrykket

A
  • Det er det hydrostatiske tryk som presser vand og opløste stoffer fra blodet i glomerulus til bowmans kapsel
  • Det er egentlig det tryk som driver filtrationen så der dannes præurin.
  • Det hydrostatiske tryk går fra glomerulus til bowmans kapsel
  • Det hydrostatiske tryk er det samme som blodets tryk, altså blodtrykket i kapillærene
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilke tre andre tryk er fitrationstrykket et resultat af?

A
  1. Hydrostatisk tryk
  2. Kolloidosmotisk tryk
  3. Kapseltrykket
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er fitrationstrykket?

A
  • Det er det tryk, der får filtrationen til at ske, så der kan dannes præurin.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er det hydrostatiske tryk i glomerulus kapillære?

A

60 mmHg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er det hydrostatiske tryk i kroppens øvrige kapillære?

A

Ligger mellem 15 - 35 mmHg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvorfor er det hydrostatiske tryk højere i glomerulus kapillære?

A
  • Det høje tryk skyldes at den afferente arteriole har en større diameter end den efferente arteriole.
  • Blodet kan dermed strømme lettere ind i glomerulus end ud og derfor staser blodet op i glomerulus og dermed får blodet et højere hydrostatisk tryk
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Beskriv det Kolloidosmotiskr tryk i forbindelse med fitrationstrykket

A
  • Det kolloidosmotiske tryk skyldes plasmaproteiner i blodet, som er for store til at passere spalterne i kapillærvæggen
  • Trykket skaber en koncentrationsforskel med en høj koncentration af plasmaproteiner i blodet. Derved skabes der et ”sug” ind mod kapillæret (som i dette tilfælde er glomerulus)
  • Det er altså et sug dom forsøger at holde vand og opløste stoffer inde i kapillærene
  • Kolloidosmotiske tryk går fra Bowmans kapsel til glomerulus.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er det kolloidosmotiske tryk i glomerulus kapillære?

A

25 mmHg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Beskriv kapseltrykket i forbindelse med fitrationstrykket

A
  • Kaspeltrykket opstår når præurinen ophobes i bowmans kapsel, grundet at diameteren på proksimal tubulus, hvor præurinen skal føres hen ikke er så stor
  • Kapseltrykket er med til at presse præurinen videre gennem proksimal tubulus, men det giver også et tryk mod bowmans kapsel
  • Kapseltrykket er mindre end det kolloidosmotiske tryk - går fra bowmans kapsel til kapillærene i glomerulus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er størrelsen på kapseltrykket ?

A

10 mmHg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad afgør filtrationstrykket?

A
  • Filtrationstrykket afgør hvilken retning vand og opløste stoffer presses
  • Grundet at det hydrostatiske tryk er større en det kolloidosmotiske tryk og kapseltrykket tilsammen, så vil vand og opløste stoffer presses ud fra glomeruluskapillærerne. Dermed sker der en filtration
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvordan udregnes filterationstrykket?

A
  • Det hydrostatiske tryk – (minus) det kolloidosmotisk tryk – (minus) Kapseltrykket
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Udregn filtrationstrykket

A
  • Filterationstrykket: 60 mmHg – 25 mmhg – 10 mmHg = 25 mmHg
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad betyder udregningerne af filtrationstrykket?

A
  • Filterationstrykket er 25 mmHg, hvilket betyder at der bliver presset væske fra glomerulus til bowmans kapsel med et tryk på 25 mmHg.
  • Det hydrostatiske tryk skal dermed altid være over 35 mmHg - dermed større end de to andre tryk til sammen, for at der sker en filtration
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad sker der hvis det partielle blodtryk er under 80/50 mmHg?

A
  • Det hydrostatiske tryk falder til mindre end 35 mmHg
  • Dermed vil filtrationen gå i stå
  • Det vil medføre at urinproduktionen stopper, og denne tilstand kalder man for Anuri.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvordan justeres det hydrostatiske tryk i glomerulus?

A
  • Det hydrostatiske tryk i glomerulus justeres ved kontraktion eller dilatbon af den afferente eller den efferente arteriole
  • Hvis blodtrykket er højt vil den afferente arteriole kontraheres, og dermed vil der løbe mere mindre blod ind i glomerulus - på den måde forhøjes det hydrostatiske tryk ikke
  • Hvis blodtrykke falder vil den efferente arteriole kontraheres, og dermed vil blodet ophobes i glomerulus, så det hydrostatiske tryk ikke falder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvordan foregår reabsorption?

A
  • Nyttestoffer transporttere fra præurinen tilbage til blodet via. transportproteiner, som findes i cellemembranen på de celler der danner væggen i tubulus også kaldt membranproteiner.
    *Membranproteinerne transportere bestemt nyttestoffer og derfor er de altså specifikke. Det betyder altså at der er nogle membranproteiner som kan transportere glukose mens andre kan transportere natrium tilbage til blodet.
  • Det er en aktiv transport grundet at den er energikrævende (energimolekylet ATP)
  • Processen foregår via. pumper fx. NA+/K+ - pumpen (tre Na+ ud og to K+ ind)
  • Ion-pumper findes gennem hele tubulus og samlerøret, men der findes flest ved proksimal tubulus - derfor reaborberes de fleste ioner i de proksimale tubuli.
  • Den samlede reabsorption af ioner afhænger af vores behov, og dette bliver reguleret af forskellige hormoner.
  • Reabsobering af nærringstoffer sker derimod udelukkende i deproksimale tubuli.
  • Transporten af næringsstoffer er koblet til transporten af Na+
  • Vand følger med via osmose grundet koncentrationsforskellene som bliver skabt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvad betyder begrebet tærskelværdi i forbindelse med reabsorption?

A
  • Der findes en øvre grænse for transportproteinernes kapacitet. Altså hvor meget næringsstof som de kan reabsorbere.
  • Der er altså en grænse for hvor stor en koncentration af et næringstof må være i præurinen, og dermed også i blodet = tærskelværdien
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvad sker der hvis tærskelværdien overskrides?

A
  • Overskrides nyrernes tærskelværdi, betyder det at nyrerne ikke formår at reabsorbere 100 % af stoffet som findes i præurinen
  • F.eks. Nyrernes tærskelværdi for glukose er 10 mmol/L - uden at der kan spores glukose i urinen. Dvs. hvis glukosekoncentrationen i blodet er mere end 10 mmol/L så, vil noget af glukosen ende i den færdige urin. Kaldes for glukosuri
  • Glukosuri kan ses hos fx. diabetikere grundet en dårlig regulering er alt for høj.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad er ens døgndiurese ca.?

A

1 - 2 L urin pr. døgn - kan variere lidt efter hvor meget vi hver især drikker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvordan reabsorperes vand?

A
  • Passiv transport = osmose
  • Vand fra præurin reabsoperes via. osmose grundet koncentrationsforskellene som bliver skabt.
  • Blodet har et højere osmotisk tryk end præurinen grundet plasmaproteinerne
  • Det osmotiske tryk stigere yderligere i takt med at næringsstoffer og ioner reabsorberes
  • Største delen af vand vil reabsoberes i proksimal tubulis grundet størstedelen af nærrinstoffer og ioner netop vil reabsorberes her (ca. 70 % af de 180 L)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvor og hvorfor reguleres reabsorptionen af vand?

A
  • reabsorptionen af vand reaguleres i distal tubuli og samlerør vha. hormoner fx. ADH, som basalt set sørger for reagulere på hvor meget vand der udskilles fra vores krop.
  • Derfor tisser man mere når man har drukket meget vand og lidt når man ikke har drukket så meget vand
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvad står ADH for

A

Antidiuretisk hormon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvad har hormonet ADH med regulering af reabsorption af vand at gøre?

A
  • Det er et hormon som er med til at holde på vand i kroppen
  • Hvor meget ADH der skal udskilles i kroppen styres af det vandbalanceregulerende center i hypothalamus.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvad er glukosuri og hvad sker der når der er glukose i præurin?

A
  • Glukose i urinen
  • Når glukose ikke fjernes fra præurinen, så øges præurinens osmotisk tryk, og dette medfører at der reabsorbere mindre vand og dermed udskilles der mere urin, hvilket kaldes for osmotisk diurese.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvordan foregår sekretion?

A
  • Sekretion foregår ved en aktiv transport via energikrævende membranproteiner, som sidder i cellernes som danner væggen tubuli og samlerør. membran
  • Pumperne går altså den modsatte vej end ved reabsobtionen nemlig fra blodet til tubuli eller samlerør
    *
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvilke uønsket stoffer kan blive fjernet fra blodbanen ved sekreationen?

A
  • Fx. kalium (K+) - kan være skadelige hvis de findes i for høj koncentration i blodet, som også kaldes for hyperkaliæmi.
  • Fx. hydrogenioner (H+), hvis vi har for mange hydrogenioner i blodet kan det medføre syreforgiftning som også kaldes for acidose.
  • Fx. visse lægemidler som fx. penicillin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvornår sker der vandladning?

A
  • Vadladning sker når vesica urinaira er fyldt og når det er passende for os at lade vandet.
  • Vi kan nemlige holde os
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hvordan foregår miktion?

A
  • Kompliceret samspil mellem flere dele af nervesystemet og består både af en autonom og viljestyret del
  • Autonom del = betyder vi ikke bestemmer hvad der sker under miktionen
  • Viljestyret del = Vi kan som regel selv bestemme over hvornår vi vil lade vandet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvad er vores karv til kontrolen af miktionen?

A
  1. Vi skal mærke når blæren er fyld, og der derfor er brug for at tømme den. Mærke vandladningstrang
  2. Vi skal kunne tømme blæren når den er fyldt, men ikke inden blæren er tilpas fyldt
  3. Vi skal kunne forhindre at blæren tømmes - kunne holde os, hvis det ikke er passende at have vandladning
55
Q

Regulering af miktion af

A
  • Nervecentre får hele tiden information fra nogle specielle sanseceller eller receptorer
  • Informationen føres via. nerveimpulser - sensoriske impulser
  • Ved miktion er det strækreceptorer som sender sensoriske impulser om blærens fyldning til de nervecentre der styrer miktionen
  • Strækreceptorerne er placeret i blærens væg, og de kan derfor registeret udspilingen af blæren under fyldning
  • Jo mere blæren fyldes, jo flere sensoriske nerveimpulser til nervecentrene.
  • I centrene bliver informationen tolket.
56
Q

Hvad hedder tre nervecentre som styrer fiktion?

A
  1. Det sakrale center.
  2. Det pontine vandladningscenter
  3. Det bevidste vandladningscenter
57
Q

Hvor er det sakrale centre placeret

A

I den sakrale del af medulla spinalis

58
Q

Beskriv det sakrale centre

A
  • Det er et autonomt center, hvilket vil sige at det ikke er underlagt viljens kontrol.
  • Dette center sørger for at blæren tømmes
  • Denne tømning vil typisk ske helt reflektorisk når det sakrale centre har modtaget impulser fra strækreceptorerne
  • Tømningen omtales som en autonom tømningsrefleks, fordi vi ikke selv bestemmer over den.
59
Q

Hvad er miktion?

A
  • Miktion er en medfødt refleks, hvor strækreceptorer fra væggen i Vesica Urinaria sender impulser til det sakrale vandladningscenter.
60
Q

Beskriv det pontine vandladningscenter

A
  • Styrer hvornår tømnings processen må sættes i gang, dvs. at det hindrer tømning af blæren før den er fyldt.
  • Man kan sige at det pontine center bestemmer over det sakrale center
61
Q

Hvor er det pontine vandladningscenter placeret?

A

Er placeret i pons (hjernestammen)

62
Q

Hvornår er blæren fyldt?

A

200 - 400 mL urin

63
Q

Hvad sørger det pontine og skrale vandlingscenter tilsammen for?

A
  • Sørger for at blæren tømmes, men ikke før at blæren er fyldt
  • Dette gør de to centre tilsammen i de første leveår indtil den bevidste styrring også indgår
64
Q

Beskriv det bevidste vandladnings center

A
  • Et center som sørger for at vi kan holde os, hvis ikke det er muligt at have vandladning nu.
65
Q

Hvornår får vi viljestyret kontrol over vores miktion

A

ved 2 - 3 års alderen

66
Q

Hvor er det kortikale center placeret?

A
  • Er placeret i cortex cerebri (hjernebarken)
67
Q

Hvordan foregår den autonome tømningrefleks

A
  • Når blæren tømmes sker det fordi at blærevægsmusklen (musculus detrusor vesica) trækker sig sammen og urinrøret indre og ydre lukkemuskel slapper af.
  • Når blæren fyldes sendes der strækreceptorer fra blærensvæg til det sakrale og potine vandladningscenter, og mængden af impulser øges i takt med at blæren fyldes mere og mere
  • Blæren tømmes ikke endnu da det pontine centre sender impulser til blærens om stadig at slappe af samt til den indre lukke muskel om forsat at være kontraheret
  • Det pontine center sender også impulser til det sakrale center som hindre det i at starte tømningsrefleksen.
  • Når blæren er fyldt med ca. 200 - 400 mL urin, og der sendes mange impulser til de to centre. Det potine center vil derfor stoppe med sin hæmning af det sakrale center.
  • Det sakrale center vil derfor sende impulser til musculus detrutsor vesicae om at kontrahere samt sende impulser til musculus sphincter vesicle og musculus sphincter urethrae om at slappe af - dermed tømmes blæren for urin
68
Q

Hvad er dækker den autonome tømningsrefleks over?

A
  • Tømning af blæren uden viljens kontrol
69
Q

Hvad hedder blærevægsmusklen på latin?

A

musculus detrusor vesica

70
Q

Hvad hedder urinrørets ydre lukkemuskel på latin

A
  • musculus sphincher urethrae
71
Q

Hvad hedder urinrørets indre lukkemuskel på latin

A
  • musculus sphincher vesicae
72
Q

Hvad består M. sphincher vesicae af?

A

Glatmuskulatur

73
Q

Hvad består M. sphincher urethrae af?

A

Tværstribet muskulatur

74
Q

Hvordan foregår den viljestyret vandladning

A
  • Når blæren er fyldt vil det bevidste vandladningscenter også få impulser fra det pontine center.
    *Det bevidste vandladningscenter sender bevidste impulser til det pontine center, som bliver ved med at hæmme tømningsrefleksen ved at sende impulser videre ned til det samtale center
  • Fra det bevidste vandladningscenter sendes der også bevidste impulser til
    musculus sphincter urethrae samt bækkenbunden som forstærker lukningen af.
  • Når vi holder os handler det om bevidst at holde den ydre lukke muskel musculus sphincter urethra kontraheret.
75
Q

Hvad er urininkontiens

A
  • Ufrivillig vandladning
  • F.eks. grundet slap og utrænet bækkenbund efter fødsler
  • Kan være stort hygiejnisk og socialt problem
  • Øget risiko for urinvejsinfektion
76
Q

Hvad er urinretention

A
  • Nedsat eller manglende evne til at tømme blæren
  • Kan f.eks. skyldes en forstørret prostata, som afklemmer urinrøret
77
Q

Hvad er residualurin

A
  • Urin der bliver tilbage i blæren efter vandladning
  • Øger risikoen for urinvejsinfektion, grundet bakterier der er trængt op i blæren har gode forhold til at formere sig samt inficere blæreslimhinden.
78
Q

Hvad menes der med kroppens væskebalance?

A
  • Hvis der ikke er vandbalance, kan man blive dehydreret eller overhydreret.
  • Der skal være homøostase i kroppen.
  • Det vi har af, indgifter skal gerne passe med det vi har af udgifter.
79
Q

Hvad menes der med homøostase i forbindelse med vandbalance

A
  • Homøostase = Balance i kroppens indhold af vand og ioner/elektrolytter
80
Q

Hvilke vandingifter har vi?

A
  • En indgift vi har er mad og drikke på som svare på ca. 2-3 L væske.
  • Vi har også en indgift fra vores celler på ca. 300 mL. grundet de forbræningsprocesserne som vi har i kroppen - nedbrydning af næringsstoffer
81
Q

Hvilke vandudgifter har vi?

A
  • Vi har udgifter fra vores eksspiration, direkte fordampning fra huden, samt sved som tilsammen er på ca. 1000 mL og det kalder man for perspiratioinsensibilis. (usynlig fordampning – sved er dog ikke usynligt)
  • Sved udgiften øges ved fysisk aktivitet eller feber
  • Fra nyrerne har vi også en udgift på ca. 1-2 L (urinproduktion) - varierer en del og er afhængig af hvor meget vi har drukket
  • Afføring ca. 100 mL - kan øges ved diarré
82
Q

Hvad betyder perspiratioinsensibilis?

A

usynlig fordampning

83
Q

Hvor mange liter væske skal vi indtage pr. døgn for at være i væskebalance?

A

Vi skal indtage omkring 3 L væske pr. døgn, for at dække den mængde væsketab om døgnet.
* Voksne bør drikke 1-2 L pr. døgn

84
Q

Hvordan udregnes væskebehov?

A

Man skal skal indtage 30-40 mL væske pr. kg. kropsvægt pr. døgn

85
Q

Hvad dækker væskeindholdet i kroppen over?

A
  • Vi består af 55-60 % vand
  • Ældre består ned til 50 % vand
  • Spædbørn består af 75-80 % vand
  • Fedtvæv indeholder mindre vand end muskelvæv, og derfor indeholder kvinder også mindre vand end mænd, fordi de typisk har mere fedtvæv.
  • 2/3 af vores vand i kroppen findes intracellulært (cytoplasma)
  • 1/3 af vores vand i kroppen findes ekstracellulært som altså dækker over Interstitielvæske (vævsvæske), plasma og trancellulærvæske (væsker i forskellige hulrum som fx cerebrospinalvæsken eller led væske.
86
Q

Hvordan spiller elektrolytter en rolle ift. væskebalancen?

A
  • Elektrolytter står for dannelsen af nerveimpulser og hjerteslag, men de sørger også for fordelingen af vand.
  • Vand bevæger sig nemlig vha. osmose, dvs. at vand tiltrækkes til områder med høj koncentration af opløste stoffer fx. elektrolytter
  • Hvis koncentrationen af elektrolytter inde i cellen er større end i vævsvæsken, så vil det osmotiske tryk være større inde i cellen end i vævsvæsken, og det vil få vand til at trænge ind i cellen pga osmose - hvilket måske kan resultere i at cellen sprænges.
  • Der skal godt være forskel i hvilke elektrolytterne som findes intracellulært og ekstracellulært, men så længe den samlende koncentration af opløste stoffer er ens - altså det osmotiske tryk inde i og uden for cellerne - så er der balance i transpoten af vand ind og ud af cellerne, og cellerne vil bevarer deres volumen og funktion.
87
Q

Nyrenes deltagelse i reguleringen af væskebalancen

A
  • Udover at vi kan føle tørst, så opretholdes væskebalancen primært ved regulering af diuresen. Dvs hvor meget urin vi danner og udskiller.
  • Hvis kroppen mangler vand, så udskilles der mere af hormonet ADH, som medfører at diuresen nedsættes
88
Q

Hvordan registreres vandindholdet i vores krop?

A

1. Ved at registere blodets osmotiske tryk:
* Som er et udtryk for koncentrationen af opløste stoffer i blodet.
* Hvis der er mindre vand i blodet ift. mængden af opløste stoffer, så vil det osmotiske tryk være højere og dermed være et udtryk for at der mangler vand.
* Omvendt vil mere vand.i blodet ift. mængden af opløste stoffer få det osmotiske tryk til at falde, og dermed afspejle et højere vandindhold.
* Måden hvorpå det osmotisketryk måles er vha. osmoreceptorer, som findes i det vandbalanceregulerende center i hypothalamus. Osmoreceptorer giver nemlig det vandbalanceregulerende center besked om blodets osmotiske tryk, og hvis det osmotiske tryk er højere end normalt, så vil der ske en øget udskillelse af ADH.
* Øget osmotisk tryk kan skyldes et væskeunderskud i forbindelse med øget svedproduktion ved fysisk aktivitet

Ved blodtab mister kroppen både væske og opløste stoffer, og derfor kan osmoreceptorerne ikke registere det her væsketab på grund af det osmotiske tryk er uændret.
2. Hvor godt hjertets arterier fyldes under hjertets diastole
* Den her fyldning måles af nogle særlige sanseceller som hedder strækreceptorer, som findes i hjertets arterier.
* Hvis arterierne fyldes mindre med blod, så vil strækreceptorerne sende færre impulser til det vandbalanceregulerende center, og dermed vil der ske en meget udskilles af ADH.

89
Q

Hvordan virker ADH?

A
  • ADH findes altid i blodet, men det udskilles øges altså i forbindelse med væskemangel i kroppen.
  • ADH virker i nyrenes nefroner især distal tubulus, hvor ADH øger reabsorptionen af vand.
  • ADH føre med blodet, hvor det binder sig til ADH-receptorer i epitelcellerne i vævet af tubulus. Det resultere i at der indsættes nogle specielle vandkanaler (Aquaporin), i tubuluscellerne, og dermed øges reabsorptionen af vand fra præurinen til blodet. –> dannes mindre urin og dermed nedsættes diuresen.
  • ADH sørger altså for at nyrene kan opkoncentere urin, så vandtabet fra kroppen mindskes, og derfor omtales ADH også som det vandbesparende hormon.
  • ADH aktiverer også vandkanaler i colon, som øger absorptionen af vand fra fæces til blodet –> årsageren til at dehydreret pt. lettere bliver opstiperet
90
Q

Hvornår hæmmes udskillelsen af ADH

A
  • Udskillelsen af af ADH hæmmes af alkohol.
  • Derfor bliver nyrenes funktion af at opkoncentere urinen nedsat. Det er også forklaringen på at folk dagen efter at have drukket alkohol typisk er tørstig
91
Q

Forklar regulering af elektrolytbalancen

A
  • Cellernes funktion er afhængig af konstante koncentrationer af forskellige elektrolytter i cytoplasma og vævsvæsken.
  • F.eks. Ofte høj koncentration af K+ inde i cellen og høj koncentration af N+ uden for cellen. Fordelingen er f.eks. vigtigt ift. nervecellers evne til at danne nerveimpulser. Derfor er det også vigtigt at blodets indhold af ioner reguleres hele tiden.
  • Ionerne i blodet vil typisk blive reguleret via. udskillelse i nyrene.
92
Q

Hormonet aldorsteron og elektrolytbalance

A

1. Hvis koncentrationen af Kalium ioner i blodet bliver for høj vil binyrebarken udskille mere aldorsteron
* Aldorsteron virker i nyrene især i samlerørene og her øger aldorsteron reabsorptionen af Na+ til blodet, og samtidig øges udskillelsen af K+ til præurinen - sekretionen af K+ øges
* Aldosteron aktiverer nogle Na+/K+-pumper i cellemembranen på tubuluscellerne. det er nogle specielle Na+/k+ som skal stimuleres af aldosteron for at de virker - de virker dog på samme måde som alm. Na+/K+ -pumper.
* Pumper 3 Na+ ud af cellerne og 2 K+ ind i cellerne.
–> reabsorptionen af Na+ til blodet + sekretionen af K+ til præurin = På den måde kommer man altså af med et overskud af Kalium ioner.
* Når Na+ reabsorbes, så øges det osmotisk tryk i blodet, og derfor vil vand også føres tilbage till blodbanen vha. osmose. Dvs. at vand reabsorberes også når Natrium reabsoberes

2. Aldorsteron stimuleres også til en øget udskilles, når hormonet angiotensin II (2) stimulerer binyrebarken

93
Q

Hvad er aldosteron?

A

Det er et hormon som sørger for at blodet har den rigtige koncentration af Na+ og K+

94
Q

Hvor dannes aldosteron?

A

Dannes i binyrebarken

95
Q

Hvornår dannes hormonet angiotensin II (2), og hvad gør det?

A
  • Dannes også hvis kroppen er i væske mangel
  • Angiotensin II øger udskillelsen af aldosteron, som resultere i øget reabsoption af natrium og dermed også af vand
  • Angiotensin II øger også reabsorptionen af Na+ ved at stimulere nogle specifikke natrium pumper i nyrenes tubuli –> det betyder at der sker en øget reabsorption af vand
  • Angiotensin II øger også frigivelsen af ADH, som også øger reabsorptionen af vand.
  • Angiotensin II er også med til at øge blodtrykket.
96
Q

Hvad er renin-angiotensin-aldosteronsystemet

A
  • Forkortes til RAAS
  • Det er et system som hjælper med at genoprette et normalt blodtryk
97
Q

Hvorfor er nyrenes funktion afhængige af vores størrelse af blodtryk?

A
  • Hvis vi har et for lavt blodtryk kan det medfører et for lavt hydrostatisk tryk som medfører et for lavt filtrationstryk, som kan gøre at filtrationen altså går i stå. Dette er kritisk, da affaldsstoffer vil hobe sig op i blodet.
98
Q

Beskriv regulering af blodvolumens størrelse via. renin-angiotensin-aldosteronsystemet

A

1. Renin
* Renin er et enzym som dannes i nyrene, og det udskilles til blodet hvis blodtrykket er for lavt eller når kroppen er i væskemangel
* Der findes sanseceller i nogle af nyrenes blodkar, som registere blodtrykket og hvis det er for lavt, så udskiller sansecellerne renin til blodet
2. Angiontensinogen
* I blodet findes angiotensinogen, som dannes i leveren, og det findes i hele tiden i blodet.
* Når renin udskilles til blodet, så vil renin omdanne angiotensinogen til angiotensin I
3. Angiotensin I
* angiotensin I er et inaktiv hormon forstadie.
* Når angiotensin I flyder rundt i blodet, så bliver det i kroppens kapillære omdannet af et andet enzym som hedder ACE (angiotensin coverting enzym) til angiotensin II
4. Angiotensin II
* Angiotensin II som vi nu har fået dannet er et aktivt hormon som har mange virkninger.
* Stimulerer til tørstfølelse –> når vi drikker mere vil det være med til at øge blodvolumen –> blodtrykket øges
* Stimulerer også til øget reabsorption af Na+ i nyrene og vand følger med via. osmose –> øge blodvolumen –> blodtrykket øges
* xf–> øge den totale perifere modstand –> blodtrykket øges
* Øger frigivelsen af ADH. Virker også i nyrene hvor det øger reabsoptionen af vand –> blodvolumen øges –> blodtrykket øges
* Stimulerer også binyrebarken til at udskilles hormonet aldosteron. Stimulerer også til et øget reabsoption af Na+ i nyrene og vand følger med via. osmose. –> blodvolumen øges –> blodtrykket øges

99
Q

Hvordan reguleres syre-base-balancen i kroppen?

A
  1. Vha. buffersystemer
  2. Respirationen
  3. Nyrenes urindannelse
100
Q

Hvad handler syre-base-balancen om?

A
  • Der skal være en bestemt pH-værdi i blodet og kropsvæsker så cellerne kan fungerer optimalt.
  • Det handler om proteinernes funktion afhængighed af en bestemt pH-værdi. Proteinerne kan fx. være transportproteiner, muskelproteiner eller enzymer
  • Reguleringen af pH-værdien er en vigtig del af kroppens homøstase.
101
Q

Hvad er syrer?

A
  • En syre er et stof som kan afgive én eller flere frie hydrogen-ioner, når stoffet findes i en vandig opløsning som fx. i blodet, vævsvæsken eller cellernes cytoplasma.
  • Hydrogen-ioner omtales som syre ioner, da det er dem der påvirker surhedsgraden (pH-værdien i fx. blodet)
  • Alle de syrer som vi spiser, drikker eller som kroppen selv danner afgiver frie hydrogenioner (H+), som kommer til blodet
102
Q

Syrer og baser i kroppen

A
  • Syre og base indholdet i vores krop påvirkes hele tiden, da vores celler hele tiden danner syre og baser, samt vi indtager syre- og baseholdigt mad og drikkevarer
  • Derfor regulerer vores krop også hele tiden på syre og base indholdet, så der hele tiden er balance.
  • Ved sygdom kan vi danne ekstra meget syrer, men vi kan også miste både syrer og baser
103
Q

Nævn syrer fra mad og drikke

A
  • Vitaminer som fx. C-vitamin
  • Fedtsyrer som vi får fra fedtstoffer
  • Sodavand
104
Q

Nævn eksempler på syre om dannes i vores krop

A
  • Kulsyre - cellerne danner hele tiden koldioxid, som diffundere til blodet, hvor det inde i erytrocytterne omdannes til kulsyre
  • mælkesyre - Når vores celler ikke får tilført nok ilt, så går de over til en anaerob forbrænding, og der dannes mælkesyre (Laktat)
  • ketonstoffer - En stor fedtsyre omsætning, som fx. kan ses ved faste - kan resultere i dannelse af de stoffer der kaldes ketonstoffer. Flere af de her ketonstoffer er syrer
105
Q

Hvad er en base?

A
  • En base er et stof som kan binde én eller flere hydrogen-ioner til sig
106
Q

Hvilke slags baser danner vi i kroppen

A
  • Ammoniak - dannes i leveren ved nedbrydning af aminosyre
107
Q

Hvilke slags baser spiser vi?

A
  • Fra visse frugter og grønsager
108
Q

Hvornår mister vi syrer og baser

A
  • Ved langvarige opkastninger mister vi syrer - saltsyre fra mavesækken.
  • Ved langvarig dirrér kan vi miste base med afføring
109
Q

Hvad er pH-værdi

A
  • Angiver surhedsgraden af væsker
  • Hænger sammen med mængden af frie hydrogenioner
  • Angiver koncentrationen af hydrogen-ioner i en opløsning fx. blodet
  • Angives som et tal mellem en skala fra 0 - 14
  • 0 - 7 = syre
  • 7 neutral
  • 7 - 14 = base
110
Q

Hvad står pH for?

A

Power of hydrogen - (kraften af hydrogen)

111
Q

Hvad er en lav pH-værdi et udtryk for?

A
  • AT der er mange hydrogen-ioner tilstede i væsken
  • pH-værdein er sur = 0-7
112
Q

Hvad er en høj pH-værdi et udtryk for?

A
  • AT der er få hydrogen-ioner tilstede i væsken.
  • pH-værdien er basisk = 7-14
113
Q

Hvornår er en pH-værdi neutral?

A
  • pH-værdien er 7
  • fx. er vand en neutral væske
114
Q

Hvad er blodets pH-værdi

A
  • 7,35 - 7,45 - en svag basisk væske
  • Det er denne pH-værdi som syre-base-reguleringen tilstræber at holde
115
Q

Hvordan regulerer vores krop pH-værdien i blodet - buffersystemer

A
  • En buffer er et stof som enten kan optage eller afgive hydrogenioner - alt efter hvad der er brug for
  • Hvis pH-værdien skal sænkes, så kan bufferen afgive frie hydrogenioner. Dermed hjælpe til stabiliseringen af pH-værdien.
  • Hvis pH er for lav, og der dermed er for mange hydrogenioner, så kan bufferen optage hydrogenioner
  • Buffer sørger hele tiden for at koncentrationen af hydrogenioner er konstant, så pH-værdien kan holdes konstant.
116
Q

Beskriv buffersystemet Kulsyre-hydrogencarbonat

A
  • Hydrogencarbonat er en base som findes i store mængder i vores blod.
  • Hydrogenvarbonat kan binde hydrogenioner, som altså bliver omdannet til kulsyre.
  • Kulsyre kan dermed afgive en H+ ion og blive til hydrogencarbonat.
  • Kemisk kan Kulsyre-hydrogencarbonat bufferen skrives som HCO3- + H+ <–> H2CO3 (processen kan gå begge veje)
117
Q

Beskriv hæmoglobin som et buffersystem

A
  • Hæmoglobin findes inde i erytrocytterne, og det er selve grunden til at erytrocytterne kan transportere ilt, da ilt binder sig til hæmoglobinet
  • Hæmoglobin har også en betydning ift. syre-base balancen i kroppen, da CO2 bliver bundet sammen til vand inde i erytrocytterne til kulsyre CO2 + H2O –> H2CO3
  • Kulsyre er en syre, som vil fraspalte hydrogen ioner, og bliver til basen (hydrogencarbonat) H2CO3 –> H+ + HCO3-
  • De fri H+ ioner der bliver dannet, bliver bundet til hæmoglobin , og dermed er de ikke frie, på den måde ændres pH-værdien i blodet ikke.
  • Det er ikke kun hydrogenioner fra omdannelsen af kuldioxid, som kan binde sig til hæmoglobin. Hvis der nemlig er et overskud af hydrogenioner i blodet, så kan hydrogenionerne diffundere ind i erytrocytterne og binde sig til hæmoglobin.
  • Blodets vigtigste buffer, da den reguleres via. respirationen og urindannelsen i nyrerne
118
Q

Hvad gør buffersystemer i vores blod?

A
  • Buffersystemer i vores blod kan her og nu binde eller neutralisere et overskud af hydrogenioner i vores blod
119
Q

Hvordan bidrager respirationen til syre-base reguleringen i kroppen?

A
  • I lungekapillærene vil hydrogenioner som er bundet til hæmoglobin i erytrocytterne afgive H+ som bindes med hydrogencarbonat (H+ + HCO3-), som omdannes til kulsyre (H2CO3) og derefter bliver spaltet til kuldioxid og vand (CO2 + H2O.
  • CO2 (kuldioxid) vil diffundere over i alveolerne i lungerne og ud åndes ved eksspiration
  • På den måde er der altså fjernet en fri hydrogenion (H+)
  • respirationen kan regulerer på koncentrationen af hydrogenioner samt pH-værdien ved at regulere hvor meget CO2 (kuldioxid) der udskilles
  • Vores vejrtrækning er reguleret efter kroppens indhold af H+ og CO2
  • Vi trækker fx. vejret hurtigere når der er et overskid af H+ i vores blod
120
Q

Beskriv nyrenes syre-base-regulering

A
  • Nyrerne sørger konstant for at fjerne H+ fra blodet.
  • Det er i forbindelse med dannelse af urin at nyrene kan fjerne H+ fra blodet nemlig ved processerne reabsorption og sekretion
    Første metode
  • Ved reabsoption vil hydrogencarbonat reabsorbere, men det vil alle H+ ikke. På den her måde vil mængden af hydrogencarbonat i blodet vedligeholdes og det betyder også at kulsyre-hydrogencarbonat-bufferen holdes ved lige.
  • Den hydrogencarbonat der reabsorbere kan finde H+ ioner, så kan hydrogenioner neutraliseres

Anden metode
* Ved sekretionen kan nyrerne aktiv udskille H+ til urinen
* Tubulus cellerne starter med at danne kulsyre (H2CO3) ud fra CO2 og H2O. Kulsyre spalter sig til hydrogenioner og hydrogencarbonat (H+ + HCO3-)
* H+ ionerne kan udskilles vha. en natrium/brint pumpe i tubuluscellens cellemembran og dermed udskilles i præurinen.
* HCO3- reabsorberes til blodet, hvor det atter kan indgå i reguleringen af H+ vha. fx. kulsyre-hydrogencarbonat buffersystemet.

Resultatet
* Blodets indhold af H+ falder
* pH-værdeien i blodet holdes svagt basisk
* Til gengæld stiger indholdet af hydrogenioner i blodet, og det medfører at urinen bliver mere sur

121
Q

Hvad hvis der er for meget base i blodet - nyrenes syre-base-regulering

A
  • Her bliver pH-værdien i blodet for høj.
  • Nyrene kan nedsætte reabsorptionen af HCO3-, som gør at der udskilles mere base
    *Nyrerne kan også nedsætte sekretionen af H+, og på den måde bliver hydrogenionerne i blodet, og på den måde kan pH-værdien justeres ned imod det normale.
122
Q

Beskriv urinvejenes funktion

A
  1. Opsamle den urin der hele dannes af nyrerne
  2. Opbevarer urinen indtil den skal udskilles fra kroppen
  3. Transporterer urin ud af kroppen ved vandladning
  4. Transportvej for sæd hos manden
  5. Beskytte mod infektioner - skylleeffekten
123
Q

Hvad dækker urinvejene over?

A

Øvre urinveje
1. Nyrebækken - pelvis renalis
2. Urinledere - ureteres
Nedre urinveje
3. Urinblæren - Vesica urinaria
4. Urinrøret - urethra

124
Q

Nævn et eksempel på en øvre urinvejsinfektion

A

Nyrebækkenbetændelse

125
Q

Nævn et eksempel på en nedre urinvejsinfektion

A

Blærebetændelse - UVI

126
Q

Beskriv de øvre urinveje

A
  • Det øvre urinveje dækker over pelvis renalis og ureteres
    Pelvis renalis - nyrebækken
  • Indeholder calyx (calyces i flertal) som omslutter hver af pyrmidespidserne, som en slags trægt.
  • Den færdige urin udskilles fra pyrmidespidserne og op samles af calyces, hvorfra urinen løber videre til selve pelvis renalis
  • Væggen i pelvis renalis er dækket af et overgangsepitel, som indeholder glat muskulatur som via. peristaltik fører urinen til ureteres.
    Ureteres - urinleder
    *Ca. 25.- 30 cm lange muskelrør
  • Transporterer urinen fra pelvis til vesica urinaria via. peristaltiske kontraktioner fra glatmuskulaturen i som findes i ureteres slimhinder.
127
Q

Beskriv de nedre urinveje

A

Urinlederens indmunding i vesica urinaria
* Løber skråt ind på bagsiden af vesica urinaria.
* Herved skabes en vævsfold, der fungerer som en ventil. Denne ventil forhindrer tilbageløb urin op i uretere.

Vesica urinaria – urinblæren
* Det er en hul beholder, som er flad når den ikke indeholder urin.
* Fyldes i takt med at der dannes mere og mere urin
* Vandladningstrang ved 200 – 300 ml, der kan være mere urin i urinblæren over 0,5 L, men jo mere urin der kommer i blæren, jo mere ondt kan man få i blæren. Man kan træne sig op til holde sig længere
* Væggen i blæren består af muskelatur, som hedder m. detrusor vesicae (autonomt styret)
* I bunden af vesica urinaria ved overgangen til blærehalsen findes den øverste lukkemuskel m. sphincte

**De to lukkemuskler **
* M. Sphincter vesicae: Øverste
a. Findes i bunden af blæren ved overgangen til urethra, som kaldes for blærehalsen.
b. Sørger for at holder urethra lukket mellem vandladninger, men søger også for at der ikke trænger sæd op i bæren hos maden, ved sæd afgang.
c. Styres af det autonome nervesystem
* M. sphincter urethrae: Nederste
a. En del af diaphragma urogenitale (bækkenbundsmuskulatur)
b. Styres af det somatiske nervesystem – viljestyrk

Urethra maskulina
* 15 – 20 cm langt
* Opdelt i 3 afsnit
1. Pars prostatica: Gennemløber prostata
2. Pars membranacae: Gennemløber diaphragma urogenitale
3. Pars spongiosa: Gennemløber corpus spongiosum (svulmelegeme)
* Urethra er opbygget af flerlaget pladeepitel, som giver en vis beskyttelse mod infektion

Urethra feminina
* 3 – 5 cm langt
* Passerer diaghragma urogenitale
* Placeret foran Vagina (Skeden)
* Urethra er opbygget af flerlaget pladeepitel, som giver en vis beskyttelse mod infektion

128
Q

Hvad er diaphragma urogenitale

A

Bækkenbundsmusklen

129
Q

Oversigt over urinvejenes infektionsforsvar

A

Ydre forsvar
* Handler om den beskyttelse vi har på vores overflader - altså hunden og slimhinderne.
** Ydre forsvar Urethra**
* Indgangen til vores urinveje. Derfor vigtigt når det handler om hindring af indtrængende bakterier
* I den yderste del af Urethra er der et flerlaget pladeepitel, som er et meget modsandsdygtigt epitel. Svære for bakterier at trænge igennem.
* Urethra er klappet sammen mellem vandladning, så det er svære trænge op i det.
* Indeholder også slim med bakteriedræbende stoffer, som også bidrager til at hindre indtrængning af bakterier
* Hvergang vi lader vandet, så gennemskylles urethra, og så skylles mange af bakterierne der er trængt ind også ud. = skylleeffekten.
Indre forsvar
* Handler om den beskyttelse vi har i blod og væv.

130
Q

Nedsat skylleeffekt ved KAD

A
  • Den naturlige skylleefekt kan også sættes ud af kraft hvis en patient får anlagt et blivende blærekateter i forbindelse med en operation.
  • I denne her situration vil urinen løbe igennem kateteret, og derfor ikke igennem urethra, som ikke skylles igennem.
  • Derfor vil patienten have en større risiko for at udvikle en UVI, jo længere tid pt. har kateter
131
Q

Nævn alle dele som er blandt urinvejene.

A
  1. Nyrebækken - pelvis renalis
  2. Urinledere - ureteres
  3. Urinlederens indmunding i vesica urinaria
  4. Urinblæren - Vesica urinaria
  5. De to lukkemuskler
    * M. Sphincter vesicae: Øverste (indre)
    * M. sphincter urethrae: Nederste (ydre)
  6. Urinrøret - urethra
    *Urethra maskulina
    Urethra feminina
132
Q

Hvad er ureteres?

A

Urinledere

133
Q

Hvad er Urinblæren på latin?

A

Vesica urinaria

134
Q

Hvad hedder de to lukkemuskler i urinvejene.

A
  • M. Sphincter vesicae: Øverste (indre)
  • M. sphincter urethrae: Nederste (ydre)
135
Q

Hvad hedder det mandlige urinrør på latin?

A

Urethra maskulina

136
Q

Hvad hedder det kvindelige urinrør på latin?

A

Urethra feminina

137
Q

Hvad hedder urinrør på latin?

A

urethra

Maria 2 semester Ana/fys (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions