Nyre og urinveje Flashcards
Beskriv nyrenes funktioner
Urinproduktion:
1. Renser blodet for affaldsstoffer og overskudstoffer
2. Regulerer kroppens væskeindhold - ved at der udskilles mere eller mindre vand til urin. Dehydrering = udskilles der mindre urin.
3. Regulering af kroppens elektrolytsammensætning - kan resultere i elektrolytforstyrrelser.
a. Elektrolytter = alle ioner/salte vi har fx natrium og kalcium
4. Regulerer blodets indhold af syre og base. fx. ved at udskille flere H+ (syre), og hvis nyrerne ikke kan det, så kan det medføre syreforgiftning acidose.
5. Bevaring af nærringstoffer. Nærringsstoffer skal blive i blodet, så vores celler kan bruge dem til bl.a. energiproduktion.
Andet
6. Aktivering af D-vitamin, som er nødvendig for at vi kan optage calcium fra mave-tarm-kanalen.
7. Danner hormonet EPO (Erytropoetin), og dermed regulerer erytrocytproduktionen (dannelse af røde blodceller)
8. Spiller en rolle ift. regulering af blodtryk.
Nyrene er en forudsætning for at man kan spise saltholdigt mad, indtage store mængder væske og fx. medicin uden at bekymre sig om fx. ophobning af affaldsstoffer som vil skade kroppen
Beskriv nyrernes placering
- Nyrene er placeret bagerst i abdomen, og højre nyre (ren det.) ligger lidt længere nede end venstre nyre (ren sin.) grundet den ligger under leveren.
- Nyrerne er placeret ud fra 12. par ribben (Costa) og er retroperitonealt lejerde (nyrene ligger bag bughinden)
- Foran højre nyre er det altså leveren der beskytter nyrene, og foran venstre nyre er det mavesækken (ventrikalus).
- Ovenpå nyrene sidder binyrerne på hver side.
- Fra hver nyre er der blodtilførsel.
Hvad er capsula fibrosa?
Bindevævskapsel
* Giver nyrerne en meget glat overflade
Hvad hedder nyre(r) på latin?
Ren - Renes
Beskriv nyrenes opbygning
- Yderst er nyrene omgivet af en nyrekapsel (capsula fibrosa). Det er en bindevævskapsel som er med til beskytte nyrene.
- Lige under bindevævskapslen findes det område som man kalder for nyrebarrken (cortex renalis)
- Under barkområdet findes nyremarven (medulla renalis).
- Nyremarven består af nogle pyramideformet struktur som kaldes pyramiderne
- spidserne af pyramiderne vender alle ind mod et område som kaldes nyrebækkenet (pelvis renalis) - her føres den færdigdannet urin hen
- A. renalis fører blod til nyrene. Forgrener sig til mindre og mindre arterier inde i nyrene.
- V. renalis fører blod fra nyrene. Fra mindre vener som bliver til større vener, som samles i v. renalis.
* Det er igennem alle disse blodkar i hver nyre der løber ca. 1800 L blod i døgnet - Inde i hver nyre findes der ca. 1 million nefroner. De beskrives som nyrenes funktionelle enheder, grundet at urinen dannes i disse små mikroskopiske strukturer.
Beskriv nyrernes blodforsyning
De blodkar der løber til og fra nyrerne kaldes a. renalis og v. renalis.
* A. renalis er en forgrening af den del af aorta som ligger i abdomen nemlig aorta abdominalis, og derfor fører a. renalis iltmæt blod til nyrerne.
* Inde i nyrerne forgrener arterierne sig mange gange, så blodet kan løbe igennem nyrernes specielle kapillære, og affaldsstofferne blandt andet fjernes.
* Når blodet skal fra nyrene, så føres blodet gennem små vener som tilsidst bliver til V. renalis, som så udmunder i V. cava inferior
* Hvert døgn løber der ca. 1800 L blod igennem nyrene.
* Denne store blodgennemstrømning er grunden til at nyrerne under normale omstændigheder kan rense vores blod for affaldsstoffer så effektivt
Hvad består urinvejene af?
- Pelvis renalis (nyrebækkenet)
- Ureteres (urinlederne)
- Vesica urinaria (urinblæren)
- Urethra (urinrøret)
Hvad hedder vandladning på latin?
- Miktion
Beskriv nyrevævets opbygning
- Største delen af nyrevævet består af nefroner
- Et nefron er en urinproducerende enhed
- Der findes 1. million nefroner i hver nyre
- Et neuron er et langt rør som bugter sig imellem cortex renalis og medulla renalis
Hvad er Cortex renalis?
nyrebarken
Hvad er pupilla
Pyrmidespidser
Hvad er Calyx?
- Sidder omkring hver pyrmide spids.
- Omslutter hver af spidserne som en slags sugekop (svare til en malkemaskine omkring et yver)
- Calyx har kontakt til pelvis renalis
Hvad er pelvis renalis
Nyrebækken
Hvad er Ureter
Urinleder
Hvad hedder de tre processer, hvor nyrene danner urin?
- Filtration
- Reabsorption
- Sekretion
Forklar Filtration
- Urin dannes i de strukturer i nyrene som kaldes for nefroner
- Ved filtrationen presses der vand og små opløste stoffer fra blodet i glomerulus til bowmanskapsel
- Det er altså de opløste stoffer som er små nok til at komme ud i mellem mellemrummene mellem endotelcellerne i kapillærene diffunderer over i bowmanskapsel.
- Man siger at blodet filteres
- Væsken med opløste stoffer kaldes for præurin eller glomerulusfiltrat
Forklar reabsorption
- Foregår i proksimal tubulus
- Betyder genoptagelse.
- Det der genoptages fra tubulus til blodet er vand og nyttestoffer fra præurin til blodet. Nyttestoffer kunne fx. være glukose
- Grundet at tubulus ligger meget tæt på kapillærene rundt om tubulus, så kan vand og nyttestoffer genoptages fra præurinen til blodet i de her kapillærer
- Ved filtration kan alle stoffer som er små nok trænge ud af glomerulus, og det vi stadig kan bruge genoptager vi ved reabsorption.
- På denne her måde kan man altså skille sig af med affaldsstoffer og skadelige stoffer uden at kroppen på forhånd kender dem.
Forklar sekretion
- Sekretion betyder udskillelse, hvilket er det der sker i distal tubulus og samlerør
- I sekretionen transporteres uønsket eller potentielt skadelige stoffer fra blodet (Fra kapillærene rundt om distal tubulus) til præurinen og udskilles med den færdige urin
- Det er nemlig ikke alle stoffer som kroppen skal af med som bliver udskilt ved filtrationen i første omgang, og derfor har vi denne “anden omgange” for at kunne komme af med dem.
Hvad består nefroner af
- Et nefron består af en struktur som hedder Bowmans kapsel
- Samt et rørsystem som kaldes for tubulus - inddeles i forskellige afsnit
- Proksimal tubulus - tættest på Bowmans kapsel
- Henles slynge
- Distal tubulus - længst væk fra bowmans kapsel
* Distal tubules forsætter over i det, som hedder et samlerør - flere nefroner har forbindelse til samme samlerør
- Inde i Bowmans kapsel findes glomerulus
- Langs hele nefronet ligger den efferente arteriole. Den danner kapillærnet flere steder langs nefronet
- Et nefron starter med glomerulus inde i Bogwmans kapsel. Fra Bowmans kapsel fortsætter røret som proksimal tubulus efterfuldt af henles slynge og videre til distal tubulus, for tilsidst at ende i samlerøret.
Hvor ligger nefuroner i nyrene?
*Et neuron er et langt rør som bugter sig imellem cortex renalis og medulla renalis
Hvad er glomerulus?
- Et kugleformet/snoet kapillærnet, som findes inde i Bowmans kapsel.
- Gloerulus opstår af en afferant arteriole, som er forgreninger af a. renalis.
- Blodet i glomeruls kapillærene løber videre til en efferant arteriole.
Hvad er en Afferant arteriole?
- Alle forgreninger fra a. renalis ender som en arteriole, der kaldes for den afferente arteriole
- Afferent betyder tilførende
- Fører blod til glomerulus kapillærene
Hvad er en efferent arteriole?
- Efferent betyder fraførende
- fører blod fra glomerulus
- Forsætter i et kapillærnet som ligger rundt om distal tubulus, og blodet fra dette kapillærnet løber videre til til en lille vene, som løber videre til v. renalis.
Hvorfor er diameteren på den afferente arteriole større end ved den efferente arteriole?
- Blodet ophobes lettere i glomerulus, så der opstår et større tryk i blodet i glomerulus kapillærer
- Dvs. at blodtrykket i glomerulus er højere end i kroppens øvrige kapillærer
Hvad indeholder præurin?
- Vand
- Næringstoffer
- Affaldsstoffer
- Hormoner
- Ioner
- vandopløslige vitaminer
- (Lægemidler/giftstoffer)
- Man kan sige at præurin har den sammen sammensætning som blodet blot uden celler og plasmaproteiner
Hvor meget præuirn dannes der vs. hvor meget urin udskiller vi?
- Hvert døgn danner man ca. 180 L. præurin.
- Hvor meget præurin der dannes pr. tidsenhed kaldes for den glomerulære filtrationsrate. (GFR)
- GPR bruges som et mål for ens nyrefunktion - nyres evne til at udskille affaldsstoffer.
- Udskiller ca. 1-2 L pr. døgn - afhængigt af hvor meget man har drukket
- Man danner ca. 180 L præurin i løbet af et døgn, og man skal omdanne 178 L tilbage til kroppen, da man kun udskiller ca. 2 L urin om dagen.
Beskriv det hydrostatiske tryk i forbindelse med fitrationstrykket
- Det er det hydrostatiske tryk som presser vand og opløste stoffer fra blodet i glomerulus til bowmans kapsel
- Det er egentlig det tryk som driver filtrationen så der dannes præurin.
- Det hydrostatiske tryk går fra glomerulus til bowmans kapsel
- Det hydrostatiske tryk er det samme som blodets tryk, altså blodtrykket i kapillærene
Hvilke tre andre tryk er fitrationstrykket et resultat af?
- Hydrostatisk tryk
- Kolloidosmotisk tryk
- Kapseltrykket
Hvad er fitrationstrykket?
- Det er det tryk, der får filtrationen til at ske, så der kan dannes præurin.
Hvad er det hydrostatiske tryk i glomerulus kapillære?
60 mmHg
Hvad er det hydrostatiske tryk i kroppens øvrige kapillære?
Ligger mellem 15 - 35 mmHg
Hvorfor er det hydrostatiske tryk højere i glomerulus kapillære?
- Det høje tryk skyldes at den afferente arteriole har en større diameter end den efferente arteriole.
- Blodet kan dermed strømme lettere ind i glomerulus end ud og derfor staser blodet op i glomerulus og dermed får blodet et højere hydrostatisk tryk
Beskriv det Kolloidosmotiskr tryk i forbindelse med fitrationstrykket
- Det kolloidosmotiske tryk skyldes plasmaproteiner i blodet, som er for store til at passere spalterne i kapillærvæggen
- Trykket skaber en koncentrationsforskel med en høj koncentration af plasmaproteiner i blodet. Derved skabes der et ”sug” ind mod kapillæret (som i dette tilfælde er glomerulus)
- Det er altså et sug dom forsøger at holde vand og opløste stoffer inde i kapillærene
- Kolloidosmotiske tryk går fra Bowmans kapsel til glomerulus.
Hvad er det kolloidosmotiske tryk i glomerulus kapillære?
25 mmHg
Beskriv kapseltrykket i forbindelse med fitrationstrykket
- Kaspeltrykket opstår når præurinen ophobes i bowmans kapsel, grundet at diameteren på proksimal tubulus, hvor præurinen skal føres hen ikke er så stor
- Kapseltrykket er med til at presse præurinen videre gennem proksimal tubulus, men det giver også et tryk mod bowmans kapsel
- Kapseltrykket er mindre end det kolloidosmotiske tryk - går fra bowmans kapsel til kapillærene i glomerulus
Hvad er størrelsen på kapseltrykket ?
10 mmHg
Hvad afgør filtrationstrykket?
- Filtrationstrykket afgør hvilken retning vand og opløste stoffer presses
- Grundet at det hydrostatiske tryk er større en det kolloidosmotiske tryk og kapseltrykket tilsammen, så vil vand og opløste stoffer presses ud fra glomeruluskapillærerne. Dermed sker der en filtration
Hvordan udregnes filterationstrykket?
- Det hydrostatiske tryk – (minus) det kolloidosmotisk tryk – (minus) Kapseltrykket
Udregn filtrationstrykket
- Filterationstrykket: 60 mmHg – 25 mmhg – 10 mmHg = 25 mmHg
Hvad betyder udregningerne af filtrationstrykket?
- Filterationstrykket er 25 mmHg, hvilket betyder at der bliver presset væske fra glomerulus til bowmans kapsel med et tryk på 25 mmHg.
- Det hydrostatiske tryk skal dermed altid være over 35 mmHg - dermed større end de to andre tryk til sammen, for at der sker en filtration
Hvad sker der hvis det partielle blodtryk er under 80/50 mmHg?
- Det hydrostatiske tryk falder til mindre end 35 mmHg
- Dermed vil filtrationen gå i stå
- Det vil medføre at urinproduktionen stopper, og denne tilstand kalder man for Anuri.
Hvordan justeres det hydrostatiske tryk i glomerulus?
- Det hydrostatiske tryk i glomerulus justeres ved kontraktion eller dilatbon af den afferente eller den efferente arteriole
- Hvis blodtrykket er højt vil den afferente arteriole kontraheres, og dermed vil der løbe mere mindre blod ind i glomerulus - på den måde forhøjes det hydrostatiske tryk ikke
- Hvis blodtrykke falder vil den efferente arteriole kontraheres, og dermed vil blodet ophobes i glomerulus, så det hydrostatiske tryk ikke falder
Hvordan foregår reabsorption?
- Nyttestoffer transporttere fra præurinen tilbage til blodet via. transportproteiner, som findes i cellemembranen på de celler der danner væggen i tubulus også kaldt membranproteiner.
*Membranproteinerne transportere bestemt nyttestoffer og derfor er de altså specifikke. Det betyder altså at der er nogle membranproteiner som kan transportere glukose mens andre kan transportere natrium tilbage til blodet. - Det er en aktiv transport grundet at den er energikrævende (energimolekylet ATP)
- Processen foregår via. pumper fx. NA+/K+ - pumpen (tre Na+ ud og to K+ ind)
- Ion-pumper findes gennem hele tubulus og samlerøret, men der findes flest ved proksimal tubulus - derfor reaborberes de fleste ioner i de proksimale tubuli.
- Den samlede reabsorption af ioner afhænger af vores behov, og dette bliver reguleret af forskellige hormoner.
- Reabsobering af nærringstoffer sker derimod udelukkende i deproksimale tubuli.
- Transporten af næringsstoffer er koblet til transporten af Na+
- Vand følger med via osmose grundet koncentrationsforskellene som bliver skabt.
Hvad betyder begrebet tærskelværdi i forbindelse med reabsorption?
- Der findes en øvre grænse for transportproteinernes kapacitet. Altså hvor meget næringsstof som de kan reabsorbere.
- Der er altså en grænse for hvor stor en koncentration af et næringstof må være i præurinen, og dermed også i blodet = tærskelværdien
Hvad sker der hvis tærskelværdien overskrides?
- Overskrides nyrernes tærskelværdi, betyder det at nyrerne ikke formår at reabsorbere 100 % af stoffet som findes i præurinen
- F.eks. Nyrernes tærskelværdi for glukose er 10 mmol/L - uden at der kan spores glukose i urinen. Dvs. hvis glukosekoncentrationen i blodet er mere end 10 mmol/L så, vil noget af glukosen ende i den færdige urin. Kaldes for glukosuri
- Glukosuri kan ses hos fx. diabetikere grundet en dårlig regulering er alt for høj.
Hvad er ens døgndiurese ca.?
1 - 2 L urin pr. døgn - kan variere lidt efter hvor meget vi hver især drikker
Hvordan reabsorperes vand?
- Passiv transport = osmose
- Vand fra præurin reabsoperes via. osmose grundet koncentrationsforskellene som bliver skabt.
- Blodet har et højere osmotisk tryk end præurinen grundet plasmaproteinerne
- Det osmotiske tryk stigere yderligere i takt med at næringsstoffer og ioner reabsorberes
- Største delen af vand vil reabsoberes i proksimal tubulis grundet størstedelen af nærrinstoffer og ioner netop vil reabsorberes her (ca. 70 % af de 180 L)
Hvor og hvorfor reguleres reabsorptionen af vand?
- reabsorptionen af vand reaguleres i distal tubuli og samlerør vha. hormoner fx. ADH, som basalt set sørger for reagulere på hvor meget vand der udskilles fra vores krop.
- Derfor tisser man mere når man har drukket meget vand og lidt når man ikke har drukket så meget vand
Hvad står ADH for
Antidiuretisk hormon
Hvad har hormonet ADH med regulering af reabsorption af vand at gøre?
- Det er et hormon som er med til at holde på vand i kroppen
- Hvor meget ADH der skal udskilles i kroppen styres af det vandbalanceregulerende center i hypothalamus.
Hvad er glukosuri og hvad sker der når der er glukose i præurin?
- Glukose i urinen
- Når glukose ikke fjernes fra præurinen, så øges præurinens osmotisk tryk, og dette medfører at der reabsorbere mindre vand og dermed udskilles der mere urin, hvilket kaldes for osmotisk diurese.
Hvordan foregår sekretion?
- Sekretion foregår ved en aktiv transport via energikrævende membranproteiner, som sidder i cellernes som danner væggen tubuli og samlerør. membran
- Pumperne går altså den modsatte vej end ved reabsobtionen nemlig fra blodet til tubuli eller samlerør
*
Hvilke uønsket stoffer kan blive fjernet fra blodbanen ved sekreationen?
- Fx. kalium (K+) - kan være skadelige hvis de findes i for høj koncentration i blodet, som også kaldes for hyperkaliæmi.
- Fx. hydrogenioner (H+), hvis vi har for mange hydrogenioner i blodet kan det medføre syreforgiftning som også kaldes for acidose.
- Fx. visse lægemidler som fx. penicillin
Hvornår sker der vandladning?
- Vadladning sker når vesica urinaira er fyldt og når det er passende for os at lade vandet.
- Vi kan nemlige holde os
Hvordan foregår miktion?
- Kompliceret samspil mellem flere dele af nervesystemet og består både af en autonom og viljestyret del
- Autonom del = betyder vi ikke bestemmer hvad der sker under miktionen
- Viljestyret del = Vi kan som regel selv bestemme over hvornår vi vil lade vandet