Nervesystemet Flashcards

1
Q

Hvad er nervesystemets 3 overordnet funktioner?

A
  1. Sansning
    * Det at vi kan mærke, se, høre, smage osv.
  2. Styring
    * Styring af kroppens celler, væv og organer
    * Sker via det endokrine system - det system der laver hormoner
  3. Højere kognitive funktioner
    * Evnen til at tænke, lære, huske (hukommelse), planlægge.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nervesystemet som organ

A

Nervesystemet er et organ som er igang hele tiden - døren rundt
* Udbredt til hele kroppen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Anatomisk opdeles nervesystemet

A

Anatomisk opdelt
1. Centralnervesystemet (CNS)
2. Det perifere nervesystem (PNS)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Fysiologisk opdeles nervesystemet

A

Fysiologisk opdeling:
1. Det somatiske nervesystem
2. Det automale nervesystem
a. Det sympatiske nervesystem
b. Det parasympatiske nervesystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke inddelinger af nervesystemer findes der?

A

Anatomisk opdelt
1. Centralnervesystemet (CNS)
2. Det perifere nervesystem (PNS)

Fysiologisk opdeling:
1. Det somatiske nervesystem
2. Det automale nervesystem
a. Det sympatiske nervesystem
b. Det parasympatiske nervesystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke organer dækker central nervesystemet over?

A

1, Dækker over hjernen og rygmarven

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv det perifere nervesystem

A
  • Dækker over resten af nervesystemet (minus hjerne og rygmarven)
  • Består af 31 par rygmarvsnerver, som udspringer jeg fra rygmarven og deres forgreninger.
  • Består af 12 par hjernenerver, som udspringer sig fra hjernen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad skal der forstås ved den sensorisk og motorisk nerver/nerveceller?

A

Sensorisk (Afferente - tilførende)
1. Ordet sensorisk bruger man i forbindelse med sansning
2. Man taler om sensoriske nerver/nerveceller som har til opgave at transportere nerveimpulser fra sanseceller til central nervesystemet (oftest i hjernen)
3. Det er sensoriske nerver der gør at man kan mærke når noget rører ved sin hud osv.
4. Det er også sensoriske nerver som sender signaler om hvad vores blodtryk er, og hvor meget kuldioxid der i vores blod til hjernen - kan man ikke mærke

Motorisk (effente - fraførende)
1. Bruger man når det handler om nerveimpulser, der sendes fra centralnervesystemet til celler, væv og organer
2. Det er mortoiske nerver/nerveceller som sender motoriske nerveimpulser til de muskler som bruger til at bevæge kroppen med.
* Til at gå, spise, rejse os fra en stol osv.
3. Det er også motoriske nerver som sender nerveimpulser til hjertet, hvis det skal slå hurtigere eller til mavesækken hvis der skal udskilles mere mavesyre
4. Det er også motoriske nerver som sender nerveimpulser til nogle hormon producerende kirtler hvis de skal producere mere hormon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan inddeles den motoriske del af nervesystemet

A
  1. Det somatiske nervesystem
  2. Det autonome nervesystem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad skal der forståes ved den somatiske og autonome del af nervesystemet?

A
  • Der er to fundamentale forskellige funktioner som styres af motoriske nerveimpulser

Det somatiske nervesystem
1. Viljestyret bevægelser
* Det at vi kan gå, tale, spise og skrive
* Bevægelser som udføres vha. skeletmuskulaturen.
2. Den del af nervesystemet som sender impulser til skeletmuskulaturen = styrer viljestyret bevægelser
3. Det vi bruger når vi udfører viljestyret handlinger der foregår via. kontraktioner af skeletmuskulaturen, når vi går, skriver, taler osv.

Det autonome nervesystem
1. Ikke viljestyret
* De indre organers funktioner fx. hjertets-, nyrerne og hele fordøjelsessystemets funktioner
2. Sender impulser til hjertemuskulaturen, glat muskulaturen og kirtelceller = styrer de indre organers funktioner
3. Det vi bruger når de indre organer skal styres - den del af nervesystemet som sørger for at hjertet slår med en passende hastighed og kraft, så der bliver pumpet den helt rigtige mængde blod ud i kroppen.
* Sørger for at opretholde balance i kroppens indre miljø
4. Sender altså impulser til hjertemuskulatur, glat muskulatur og kirtler
5. Inddeles yderligere i den sympatiske del og den parasympatiske del.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad inddeles det automone nervesystem i?

A
  1. Det sympatiske nervesystem
  2. Det parasympatiske nervesystem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad skal der forståes ved den sympatiske og parasympatiske del af nervesystemet?

A

1. Sympatiske nervesystem
1. Den del af det autonome nervesystem, der styrer vores indre organer, når vi er i fysisk aktivitet - når vi skal ude noget fysisk eller psykisk (bange og vrede)
2. Det er det system som sørger for de indre organer gør, hvad der er nødvendigt for at kroppen kan klare belastninger
* F.eks. At hjertet slår hurtigere og at vi får luft ind og ud af lungerne
3. Eksempler på belastninger som aktiverer det sympatiske nervesystem
* Lavt blodsukker
* Fysisk aktivitet
* Blodtab
* Væskemangel.
* Potentielt farlige siturationer - når vi oplever noget som en trussel.

2. Parasympatiske nervesysteme
1. Den det af det autonome nervesystem som vi bruger når kroppen er i hvile - søvn og fordøjelse
2. Når kroppen ikke er belastet

Fælles for dem begge
1. Der er altid aktivitet i begge systemer.
2. Det er balancen som er afgørende for de indre organers aktivitet. - styres af hypotalamus
3. Der er mange organ og organsystemer som modtager impulser fra de sympatiske og parasympatiske nervesystem
* Nerveimpulserne fra de to dele fører typisk til modsatrettede reaktioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nervesystemets celler - Neuroner

A
  • Neuroner er nerveceller
    1. Deres specielle evne er at de kan danne og transporter nerveimpulser

Opbygning:
1. Cellekrop: Har en central del med cellekerne og organeller
2. Forskellige udløber:
* Dendritter - Udløbere som kan modtage påvirkninger fra andre nerveceller.
- En nervecelle kan have mange dendritter
* Akson - Udløber som kan sende nerveimpulser til en anden celle fx. nerveceller eller en muskelcelle. Kan blive meget lange - op mod 1 m.
- En nervecelle har højest kun ét akson - findes nerveceller uden ét akson.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er nerveimpulser

A
  • Kan beskrives som små beskeder
  • Hvis man med bare fødder træder på en lille sten, så dannes der nerveimpulser i huden på din fod og de nerveimpulser skal så transporteres til hjernen for at give besked om vi har trådt på noget hårdt.
  • Denne transport kan ikke klares af en lang nervecelle - det sker nemlig gennem flere nerveceller efter hinanden
  • Nerveimpulser skal kunne overflyttes fra en nervecelle til en anden og det sker altså vha. synapser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er støttevævsceller?

A

Kaldes schwannske celler og gliaceller
* Deres opgave er at støtte, beskytte, reparerer og isolerer neuroner
* Det er vigtige funktioner for at neuronerne kan få fungere korrekt - for at de kan danne og sende nerveimpulser

Myelinskede
1. Nogle af de schwannske og gliacellerne danner et isolerende indpakning, som kaldes for en myelinskede, omkring neuronernes aksoner.
2. Derved isolere de aksonerne og sørger for aksonerne og derved nervecellerne kan sende nerveimpulser meget hurtigt
* Op imod 100 meter pr. sekund

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad hedder hjernen på latin?

A

Encephalon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad hedder rygmarven på latin?

A

Medulla spinalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Beskriv centralnerveystemet

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan er central nervesystemet beskyttet?

A
  1. Knoglevæv (hjerne = kraniet og i rygmarven = ryghvirvler)
  2. Hjernen og rygmarven er beskyttet af hjerne- og rygmarvshinder som også kaldes meninges
  3. Cerebrospinalvæske - virker bl.a. støddæmpende
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad hedder hjerne- og rygmarvshinder på latin?

A

Meninges

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv den inderste hjerne- og rygmarvshinde Pia mater

A

Kaldes også for årehinden
1. Den følger hjernens overfalde
a. Kaldes årehinade da den er forsynet med blodkar
–> forsyner cortex cerebri med blod

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad hedder de tre hjerne- og rygmarvsinder

A

Inderste:
1. Pia mater
2. Arachnoidea mater
3. Durra mater

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Beskriv den midterste hjerne- og rygmarvshinde Arachoidea mater:

A

Kaldes også for spindelsvævshinde
1. Består af tynd hinde som er hæftet fast på dura mater
2. Forsynet med tyndetråde –> skaber afstand
–> skaber et hul rum som kaldes for subaraknoidalrum
a. Ligger mellem arachnoidea mater og pia mater
b. Indeholder cerebrospinalvæske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er subarachiodealrummet

A

Det rum der skabes i arachoidea mater grundet de tyndetråde som hinden er forsynet med.
* Subarachiodealrummet indeholder cerebrospinalvæske, som virker støddæmpende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Beskriv den yderste hjerne- og rygmarvshinde dura mater:

A

Kaldes også for den hårde hinde.
1. Dobbeltlaget i hjerne
a. Danner folder som adskiller hjernen i to hemisfære.
–> De mellemrum der dannes mellem de to lag hinder, danner vener som er fyldt med blod, som er på vej væk fra hjernens kapillærer og tilbage til højre side af hjertet.
* Venerne kaldes sinus (hulrum)
b. Er med til at afstive hjernen og holder den på plads
c. Hæftet fast på kraniet

26
Q

Beskriv rygmarvshinder

A
  1. Forsættelse af hjerne
    Indeholder også:
    a. Dura mater – Kun 1 lag
    * Ikke hæftet fast på indersiden af ryghvirvler
    –> Skabar mellemrum mellem dura mater og ryghvirvler (epiduralrum) ,spatium epidurale fyldt med fedt (beskytter rygmarv)
    b. Arachoidea mater – Som i hjernen
    c. Pia mater – Som i hjernen.

Subaraknoidalrum
* Fortsætter længere ned i rygmarvskanalen end selve rygmarven pga. den følger knoglekanalens udspring.

27
Q

Hvad er epiduralrum på latin?

A

Spatium epidurale

28
Q

Hvad er cerebrospinalvæske, hvad er den funktioner, mængde og cirkulation?

A

Hvad er det?
* Den væske der fylder mellem i hulrummet subarachnoidalrummet mellem arachoidea mater og Pia mater
* En klar væske som indeholder, ilt, CO2, affaldstoffer, ingen proteiner og meget få leukocytter.

Dens funktioner er
1. At virke beskyttende/støddæmpende mod, hvis man f.eks. får et slag i hovedet. På den måde stødes hjernen altså ikke hårdt ind mod kraniet.
2. Giver hjernen opdrift, så den ikke flader sammen
3. Bidrager med ilt og nærringstoffer til hjernevævet.
4. Kan bruges til at regulerer det tryk der i kraniet og hjernen

Mængde
1. Der er kun lidt over 1 dl cerebrospinalvæske i subarachnoidalrummet i alt, så det er et ret tyndt lag væske.

Cerebrospinalvæskes cirkulation i subaraknoidalrummet
1. Det dannes i hjerneventriklerne ud fra blod gennem blod-hjerne-barrieren.
2. Udskiftes flere gange dagligt (4-5 gange dagligt)
3. Fra 4. ventrikel strømmer væsken ud i hulrummet cisterna magna.
–> Størstedelen strømmer ud i subaraknoidalrummet.
–> En lille smule strømmer ned i canalis centralis (kanal i rygmarven)
2. Noget af væsken løber ned langs rygmarven og op igen i subaraknoidalrummet
3. Al væske løber til toppen af hjernen
4. Væske drænes igennem arachnoidea til blodet i sinus sagittalis (vene)

29
Q

Hvad gør spatium epidurale?

A
  1. Skabes mellem dura mater og ryghvirvlerne, og det er fyldt med fedt som virker beskyttende mod rygmarven
30
Q

Beskriv blod-hjerne-barrieren

A
  • Det er en barriere mellem blodet og hjernevævet

Funktioner
1. Skal forhindre at giftstoffer og mikroorganismer som kan være i blodet kan trænge fra blodet og ind i hjernevævet og ødelægge det.
2. Derudover forhindre den også at neurotransmittere i at blive optaget i blodet, så de bliver ført væk.

Hvad danner den her barriere mellem hjernevævet og blodet?
1. Hjerne kapillærernes væg består af endotelceller, som sidder meget tæt placeret
* Der er stort set ikke noget mellemrum imellem dem.
* Det gør det meget svært for mange stoffer at trænge igennem væggen (ud af blodet eller ind i blodet)
2. Kapillærene er bla. også tæt omgivet af støttecellerne i nervevævet, som hedder gliaceller
* Gliaceller tillader kun bestemte stoffer at trænge igennem - vigtig del af barrieren

Ulemper
1. Kan ikke holde alle skadelige typer stoffer væk fra hjerne.
F.eks. kan stoffet ethanol (alkohol) sagtens trænge igennem blod-hjerne-barrieren.
2. Vanskelig udfordring ift. medicin
* Da det kan være svært at få lægemidlet til at kunne passere blod-hjerne-barrieren.

31
Q

Hvad er hypothalamus?

A
  1. Det er den struktur i hjernen som bestemmer, hvor meget der skal være gang i det sympatiske og parasympatiske nervesystem.
32
Q

Eksempler på det sympatiske og parasympatiske nervesystems effekter som påvirkninger af organer og organsystemer

A

Der er mange organ og organsystemer som modtager impulser fra de sympatiske og parasympatiske nervesystem
* Nerveimpulserne fra de to dele fører typisk til modsatrettede reaktioner

Hjertet
* Det sympatiske nervesystem får hjertet til at slå hurtigere
2. Det parasympatiske nervesystem får hjertet til at så langsommere

Luftvejene
1. Det sympatiske nervesystem får bronkierne til at udvide sig, så vi kan få mere luft ned i lungerne
2. Det parasympatiske nervesystem får bronkierne til at trække sig sammen, da vi ikke skal bruge så meget luft ned i lungerne.

33
Q

Neuroner og neurotransmitter i det autonome nervesystem

A

Neuroner i det sympatiske nervesystem
1. De udspringer fra den midterste del af medulla spinalis
2. Der skal altid to neuroner til, for at transportere en sympatisk nerveimpuls fra rygmarven til et organ
* To neuroner i serie (efter hinanden)
Eksempel:
1. Impulser transporteres fra medulla spinalis i et første neuron
* 1. neuronet transportere altså impulserne det stykke vej mod hjertet
* 1. neuroner er korte
2. Der hvor 1 neuronet stopper og skal overføres til 2. neuronet der er en synapse
* Det er synapse med neurotransmitterne acetylkolin, som bruges til at overføre nerveimpulser
* 2 neuroner er lange
3. Ude ved hjertemuskelcellerne skal 2. neuronet overfører impulser til hjertemuskelcellerne
* I en synapse som foregår med neurotransmitteren noradrenalin

Neuroner i det parasympatiske nervesystem
1. Der skal også to neuroner til at føre parasymaptiske impulser fra CNS til organer (f.eks. hjertet)
* I serie - efter hinanden
2. Neuronerne kommer enten fra hjernen (findes i hjernenerven) eller fra den aller nederste del af medulla spinalis
3. Første neuronerne er ret lange og 2 neuronerne er korte
4. I det parasympatiske nervesystem bruges neurotransmitteren acetylkoloin i synapserne (både ved synapserne mellem1 og 2 neuronerne, og mellem 2. neuronerne og hjertemuskelcellerne)

34
Q

Hvad er neurotransmitter?

A

Det er signalstoffer
- Molekyler som transmitterer/sender nerveimpulser i synapser

35
Q

Beskriv hjernenerverne

A
  • Nerveimpulser sendes via. neuroner (nerveceller) som findes mange af sammen i nerverne.
  • De fleste nerver i kroppen udspringer fra medulla spinalis, men der findes også nogle som udspringer fra hjernen, og de kaldes hjernenever.
    *Fra hjernen udspringer der 12 par hjernenerver. De er meget vigtige ift. taleevne, synssans, høresans.
  • Det er også hjernenerverne der gør at vi kan spise og tygge.
  • Der er 12 par hjernenerver, da der er en som udspringer fra højre side og en fra venstre side.
36
Q

Hvad er hjernen for et organ?

A
  • Hjernen er et meget kompliceret organ, som består af milliarder af neuroner/nerveceller, som kommunikerer med hinanden på kryds og tværs.
37
Q

Hvad er hjernens tre hovedfunktioner?

A
  1. Sensoriske funktioner = sansning
    * Alt det der handler om at hjernen modtager og behandler nerveimpulser fra sanseceller rundt omkring i kroppen.
  2. Motoriske funktioner
    * Alt det der handler om at hjernen danner og udsender en masse nerveimpulser til muskelceller og kirtelceller (styrer dem)
  3. Kognitive funktioner
    * Hjernens rolle ift. at lære, planlægge, huskommelse, forestillingsevne osv.
38
Q

Hvilke 3 store dele kan man opdele hjernen (Encephalon) i

A
  1. Cerebrum - storehjernen
  2. Cerebellum - lillehjernen
  3. Truncus encephali - hjernestammen
39
Q

Hvad hedder store hjernen på latin?

A

Cerebrum

40
Q

Hvad hedder lillehjernen på latin

A

Cerebellum

41
Q

Hvad hedder hjernestammen på latin?

A

Truncus encephali

42
Q

Beskriv storehjernen cerebrum

A
  • Det er den største del af hjernen, og den ligger øverst oven på cerebellum og truncus encephali

Opbygning:
1. Består af to hemisfærer - hjernehalvdele.
* Højre og venstre hemisfære
2. De yderste få millimeter af cerebrum kaldes cortex cerebri
* Hjernebarken består af grå substans, som er hjernevæv hvor der er mange af neuronernes cellekrop samt mange synapser
3. Den inderste del af cerebrum består af hvid substans
* Her er der mange aksoner med myelinskeder omkring- udløber som mange neuroner har. myelinskeder isolerer aksonerne. = gør den hvide substans er hvid.

Cortex cerebri opdelt i lapper
* Hver af cortex cerebri´s hemisfære er opdelt i lapper (lobi):
* Der findes forskellige centre i lapperne, som altså er samlinger er nerveceller som tager sig af forskellige opgaver
1. Lobus frontalis - pandelappen/frontallappen
2. Lobus parietalis - isselappen
3. Lobus temporalis - tindingelappen
4. Lobus occiptalis, nakkelappen

Hvad foregår der under cortex ceribri
1. Thalamus - findes dybt inde i hjernen
* Findes én i hver hemifære
* Thalamus modtager alle bevidste sansenerveimpulser borset fra lugtenerveimpulser
* Sender dem videre til sensoriske center i isselappen og til det limbiske system
2. Hypotalamus - findes også dybt i hjernen
* Den ligger under (hypo) thalamus I den nederste del af storehjernen.
* Findes 3 livsvigtige centre:
- Vandbalanceregulerende center
- Temperaturregulerende center
- Appetitregulerende center
* samt et center for vores seksuele lyst
3. Basale hjerneganglier
* Her findes der en slags programmer for bevægelser som vi har lært igennem øvelse og gentagelser
* F.eks. et program for hvordan man cykler, hvis man altså har lært det
* Det er bevægelser vi kender og derfor ikke skal tænke over

43
Q

Hvad er hemisfærer?

A

Hjernehalvdele

44
Q

Hvad er cortex cerebri på dansk?

A
  • Hjernebarken
    De yderste få millimeter af cerebrum kaldes
45
Q

Hvad hedder de lapper som cortex cerebri´s hemisfære er opdelt i på latin?

A

Én Lobi
Flere lobus

46
Q

Hvad hedder de forskellige lapper i cortex cerebri´s hemisfære, og hvilke centre indeholder de?

A

1. Lobus frontalis - pandelappen/frontallappen
* Venstre pandelap findes talecenter
* Indeholder motorisk center ved gyrus percentalis
* Indeholder det præfrontale cortex (ligger forrest) – her ligger personligheden.
- Her ligger færdigheder
- Højere kognitive færdigheder fx at løse komplekse opgaver og at lære nyt (Associationszoner)
- Skabe mening og sammenhæng i oplevelser

2. Lobus parietalis - isselappen
* Indeholder center for rummelig bevidsthed – skabe mening i rum og retningssans.
- Rum = hvor er jeg
- Retningssans = Hvor skal jeg hen
* Indeholder det sensoriske center - som modtager de nerveimpulser der dannes i sanseceller i huden (smerte og varme)
* Har del af de højere kognitive funktioner
- Personlighed
- Motivation
- Vurdering
- Planlægning af handlinger

3. Lobus temporalis - tindingelappen
* I venstre tindingelap findes et center for sprogforståelse)
* Indeholder hørecenter – impulser fra sanseceller i ørets indre.

4. Lobus occiptalis, nakkelappen
* Her findes synscentre
* Modtager impulser fra sanseceller i øjet

47
Q

Hvad er det limbiske system

A
  • Består af flere forskellige dele af hjernen, som udgør en slags følelseshjerne
  • Her er tidligere sanseindtryk lagret i hukommelsen, sammen med en opfattelse af om sanseindtrykket følelses godt eller dårligt
  • Nye sanseintryk - sammenlignes hele tiden med det der ligger i hukommelsen
48
Q

Hvad er hypothalamus

A
  1. Hypotalamus - findes også dybt i hjernen
  2. Den ligger under (hypo) thalamus I den nederste del af storehjernen.
  3. I hypotalamus findes der 3 livsvigtige centre - samlinger af nerveceller, som styrer livsvigtige balancer i kroppen:
    * Vandbalanceregulerende center, som styrer hvor meget vand der er eller skal være i kroppen
    * Temperaturregulerende center - som sørger for at vores kropstemperatur er omkring de. 37 grader.
    * appetitregulerende center - det center som regulerer vores appetit. Er med til at gøre os sultne når vi mangler energi og næringsstoffer i vores krop og omvendt.
49
Q

Hvilke tre livsvigtige centre findes der i hypotalamus?

A
  1. Vandbalanceregulerende center
  2. Temperaturregulerende center
  3. appetitregulerende center

(center for vores seksuele lyst)

50
Q

Hvad er basale hjerneganglier

A

Findes i cortex cerebrums indre, og i begge hemisfære.
* Her findes der en slags programmer for bevægelser som vi har lært igennem øvelse og gentagelser
* F.eks. et program for hvordan man cykler, hvis man altså har lært det
* Det er bevægelser vi kender og derfor ikke skal tænke ove

51
Q

Beskriv lillehjernen cerebrum.

A
  • Ligger under den bagerste del er cerebrum

Funktioner
1. Koordinerer vores muskelbevægelser
* Så vores viljestyret skeletmuskulatur arbejder på den helt rigtige måde
* Hvis en patient har en sygdom i lillehjernen, så kan pt. have hakkende og ukoordineret bevægelser + problemer med at holde balancen.

52
Q

Beskriv hjernestammen (truncus encephali)

A

Det er den nederste del af hjernen.
* Det er den del der forbinder hjernen med rygmarven og det meste af kroppen.
* Her findes der også nogle centre som er helt afgørende for at vores krop fungere

Anatomisk opdeling:
* Hjerne stammen består af tre dele:
1. mesencephalon - øverst i hjernestammen
* Det er midt hjernen
2. Pons - hjernebroen
3. Medulla oblongata - den forlængede marv
* Her findes de tre vigtige centre
4. Formatio reticularis - retikulærsubstansen
* Det er et område der findes i hele hjernestammen, og styrer hvor vågen vi er.
* Det styrer altså vores bevidsthedsniveau.
* Det her center bliver påvirket af mange bedøvelsesmidler. (Narkose)

**Livsvigtige centre i Medulla oblongata **
1. Respirations centre
* Det er den samling nerveceller som styrer vores vejrtrækning - sørger for at vi trækker vejret så hurtigt og dybt som der nu er brug for.
2. Det vasomotoriske center - det kredsløbsregulerende center
* regulerer vores blodtryk
* Blandt andet ved at sende nerveimpulser til hjertet, så hjertet hele tiden slår med den hastighed og kraft der er brug for at opretholde et normalt BT
3. Brækcentret
* Udløser opkastning
* Kan være livsvigtigt, hvis man har indtaget noget giftigt.

53
Q

Hvad er Formatio reticularis

A

Det er den retikulærsubstansen som findes i hjernestammen truncus encephali).

  • Det er et område der findes i hele hjernestammen, og styrer hvor vågen vi er.
  • Det styrer altså vores bevidsthedsniveau.
  • Det her center bliver påvirket af mange bedøvelsesmidler. (Narkose)
54
Q

Hvad er pons?

A

Det er en hjernebroen som findes i hjernestammen - truncus encephali.

55
Q

Hvad er medulla oblongata

A

Det er den forlængede marv, som indeholder tre livsvigtige centre

56
Q

Hvilke tre livsvigtige centre indeholder medulla oblongata, og hvad er deres funktion?

A

1. Respirations centre
* Det er den samling nerveceller som styrer vores vejrtrækning - sørger for at vi trækker vejret så hurtigt og dybt som der nu er brug for.

2. Det vasomotoriske center - det kredsløbsregulerende center
* regulerer vores blodtryk
* Blandt andet ved at sende nerveimpulser til hjertet, så hjertet hele tiden slår med den hastighed og kraft der er brug for at opretholde et normalt BT

3. Brækcentret
* Udløser opkastning
* Kan være livsvigtigt, hvis man har indtaget noget giftigt.

57
Q

Hvad er mesencephalon?

A
  1. mesencephalon - øverst i hjernestammen
    * Det er midt hjerne
58
Q

Beskriv motoriske funktioner: Spark til en blod med venstre ben

A
59
Q

Beskriv sensoriske funktioner:

A
60
Q

Hvad er synapsers funktion?

A

Hjælper med at overflytte nerveimpulser fra nervecelle til f.eks. en anden nervecelle
* Synapser er afgørende for nervesystemets funktioner f.eks. ift. styring af muskler
* Der er meget medicin som påvirker , hvad der foregår i synapser f.eks. blodtrykssærkende medicin

61
Q

Hvad er synapser?

A

Det er strukturer hvor nerveceller har tæt kontakt, men en modtagercelle - men ikke direkte fysisk kontakt.
* Modtagercelle = en anden nervecelle, muskelcelle, kirtelcelle

62
Q

Beskriv overførelsen af en nerveimpuls i en synapse.

A