Bevægeapparatet Flashcards

Question

Hvad hedder hofteskålen på latin

Answer 1

Acetabulum

Answer 2

spina iliaca superior * Kan forekomme tryksår

Answer 3

tuber ischiadicum * Kan forekomme tryksår

Answer 4

Trocanter major * Kan forekomme tryksår

Answer 5

1. Condylus mediale 2. Condylus laterale * Kan forekomme tryksår

Answer 6

Maleoulus lateralis (på fibula) * Kan forekomme tryksår

Answer 7

Maleoulus medialis (på tibia) * Kan forekomme tryksår

Answer 8

m. frontalis

Answer 9

m. sternocleidomastoideus

Answer 10

m. trapezius

Answer 11

m. deltoiideus

Answer 12

m. pectoralis major

Answer 13

m. serratus anterior

Answer 14

m. obliquus externus abdominis

Answer 15

m. pectoralis majorm. rectus abdominis

Answer 16

adduktorer

Answer 17

m. sartorius

Answer 18

m. biceps brachii

Answer 19

m. brachialis

Answer 20

m. quadricesps femoris

Answer 21

m. trapezius

Answer 22

m. deltoideus

Answer 23

m. latissimus dorsi

Answer 24

m. triceps brachii

Answer 25

m. fascia thoracolumbalis

Answer 26

m. gluteus maximus

Answer 27

m. adductor magnus

Answer 28

m. semitendinosus

Answer 29

m. semimembranosus

Answer 30

m. gastrocnemius

Answer 31

Os temporale - tindingebenet

Answer 32

Os zygomaticum - kindbenet

Answer 33

maxilla - overkæben

Answer 34

mandibula - underkæben

Answer 35

Os nasale - næsebenet

Answer 36

Os. sphenoidal kilebenet

Answer 37

Os. parietale - issebenet

Answer 38

os ethmoidale - sibenet

Answer 39

Os parietale - issebenet

Answer 40

Os. temporale - tindingebenet

Answer 41

Os. occipitale - nakkebenet

Answer 42

Arcus zygomaticus - kindbensbuen

Answer 43

Processus mastoideus - intet dansk navn

Answer 44

Mandibula - underkæben

Answer 45

Os. frontale - pandebenet

Answer 46

Os. sphenoidale - kilebenet

Answer 47

Os. nasale - næsebenet

Answer 48

Os. ethmoidale - sibenet

Answer 49

Os. zygomaticum - kindbenet

Answer 50

Maxilla - overkæben

Answer 51

Spongiøst knoglevæv

Answer 52

Epifyseskiver

Answer 53

Kompakt knoglevæv

Answer 54

Cranium - kraniet

Answer 55

Clavicula - kravebenet

Answer 56

Humerus - overarmsknoglen

Answer 57

Ulna - albuebenet

Answer 58

Pelvis - bækkenet

Answer 59

Sternum - brystbenet

Answer 60

Columna vertebralis - rygsøjlen

Answer 61

Radius - spolebenet

Answer 62

Os coccygis - halebenet

Answer 63

Patella - knæskallen

Answer 64

Tiba - skinnebenet

Answer 65

Scapula - skulderbladet

Answer 66

Costa - ribben

Answer 67

Femur - lårbenet

Answer 68

Fibula - lægbenet

Answer 69

Ulna - albuebenet

Answer 70

Os sacrum - korsbenet

Answer 71

Vertebrae cervicales - halshvirvler

Answer 72

Vertebrae thoracacia - brysthvirvler

Answer 73

Vertebrae lumbales - lændehvirvler

Answer 74

Os sacrum - korsbenet

Answer 75

Os coccygis - halebenet

Answer 76

Manubruim sterni

Answer 77

Corpus sterni

Answer 78

Vertebrae cervicales - halshvirvler

Answer 79

Processus xiphoideus

Answer 80

costa - ribben

Answer 81

vertebrae - ryghvirvel

Answer 82

Crista illaca - hoftekammen

Answer 83

Spina iliaca sup.

Answer 84

Spina iliaca inf.

Answer 85

Acetabulum - hofteskålen

Answer 86

Linea terminalis

Answer 87

Symfysis pubica - symfysen

Answer 88

Tuber ischiadicum - sædebensknuden

Answer 89

Os ischii - sædebenet

Answer 90

Os pubis kønsbenet

Answer 91

Os coccygis - halebenet

Answer 92

Os sacrum - korsbenet

Answer 93

Os illum tarmbenet

Answer 94

Det er et ægte led

Answer 95

Spongiøst knoglevæv

Answer 96

Kompakt knoglevæv

Answer 97

Synovialhinde

Answer 98

ledflade/hyalin brust

Answer 99

Ledhule med ledvæske

Answer 100

Tværstribet muskulatur

Answer 101

Hjertemuskulatur

Answer 102

Glat muskulatur

Answer 103

Sakroplasmatisk reticulum

Answer 104

Sakrolemma - muskelcellens cellemembran

Answer 105

Cellekerne

Answer 106

Mitokondrie

Answer 107

* Der findes ca. 206 knogler i kroppen - forskel fra menneske til menneske fx. har nogle mennesker 4 halehvirvler, mens andre har 5 * Knogler er levende organer, og de indeholder derfor knogleceller. * Inde i cellerne findes der også hårdt stof, som primært består af kalkforbindelser 1. En knogle er omgivet af en ydre bindevævshinde som hedder periost- 2. Der hvor knoglen danner led med andre knogler, findes der ikke periost, men ledbrusk. 3. Under periost og ledbrusk findes der knoglevæv som et mere eller mindre tykt lag. - Det tykke lag kaldes den kompakte substans og længere inde i knoglen er der hulrum. Hulrum kan være mere eller. mindre gennemvævet af tynde tråde i knoglevævet, som kaldes for den svampede substans. Her findes den røde knoglemarv 4 På væggene i knoglernes hulrum findes en indre knoglehinde som hedder endost. - Endost indeholder osteoklaster

Answer 108

* Kaldes for substantia compacta * Udgør ca. 80 % af knoglernes vægt. * Alle knogler har yderst en hvid, hård skal, som kan have forskellige tykkelse i forskellige knogler. * Skallen består af knoglevæv, og er hård og fast. * Findes i overfladen af knoglen * Indeholder grundsubstans, compacta, kullagene fibre (protein) og osteocytter. * Indeholder hulrum som ikke er synlige, hvor der er indlejret calcium og fosfat.

Answer 109

* Hedder substantia spongiosa * Fylder det indre i knoglerne, og det består af tynde, hårde tråde af knoglevæv med hulrum imellem. Pga. hulrummene, ser det spongiøse knoglevæv svampet ud. * Trådende ligger placeret så de afstiver knogler bedst muligt. * Når knoglerne er hule, får man knogler som er stærke, men uden at være alt for tunge * Indeholder også grundsubstans, kullagene fibre (protein) og osteocytter. * I hulrummene i det spongiøse knoglevæv finde rød knoglemarv, og her dannes de celler der finds i blodet. (erytrocytter, leukocytter og trombocytter) *Når man er voksen findes der ikke særlig meget rød knoglemarv i armens og benenes knogler.

Answer 110

* Der findes tre typer af knogleceller 1. Osteoblaster - knoglereopbyggende celler 2. osteoklaster - knoglenedbrydende celler 3. Osteocytter - modne knogleceller Der er normalt balance mellem opbygning og nedbrydning i knoglerne, men i forbindelse med sygdom og alderdom, så kan der komme ubalance, så knoglerne bliver svagere og på den måde opstår der lettere knoglebrud

Answer 111

* Knogler har ikke samme størrelse hele livet. * Knogler skal vokse både i længden, men også i tykkelsen. **En rørknogles længdevævst** * Sker I epifyseskriverne - her foregår celledeling, som øger lægen af knoglen. * Bruskcellerne deler sig, og så vokser epifyseskiven samt brusklaget omkring epifyserne * Derefter erstattes brusklagene gradvis af knoglevæv nedefra og på den måde bliver epifyserne større og knoglen vokser i længden * Dette kaldes for ossifikation * Når man kommer i 16 - 20 års alderen, så bruskvævet i vækstzonerne normalt erstattet af knoglevæv og så stopper længdevæksten. **Øgelse af rørknoglers diameter** * Knogler vokser også i bredden, hvilket betyder at deres væg bliver tykkere. * Det er nødvendigt fordi belastningen på knoglerne bliver større når vores krop vokser og bliver tungere. * Sker vha. et samarbejde mellem de to knogle hinder periost og endost * I periosten findes der osteoblaster, og de kan lægge nye lag af knoglevæv på knoglens yderside * Og for at knoglen ikke skal blive alt for tyk og tung, så findes der osteoklaster i endosten, som nedbryder knoglevæv på indersiden af knoglevæggen.

Answer 112

Der findes tre forskellige typer brusk **Hyalin brusk** * findes som ledbrusk * Beklæder de dele af knoglerne, der skal kunne bevæge sig ift. hinanden i ledende. * Findes som ribbensbrusk * Indeholder små fibre, som gør overfladen glat, så glidningsmodstanden i ledende bliver så lille som muligt **Fibrøs brusk** * Indeholder mange fibre, som ligger parallelt, så brusken får et trådet udseende. *Findes i discus mellem de enkelte ryghvirvler **Elastisk brusk** * Har et stort indhold af elastiske finde, hvilket gør den bøjelig og elastisk. Findes fx. i næsespidsen.

Answer 113

* Ægte led kaldes articulate 1. Indeholder en **ledhule** der ligger mellem de knogler som indgår i leddet - kaldes cavitas articularis 2. Knoglernes ender, hvor de er i kontakt med hinanden er dækket af et **ledbrusk** - cartiago articularis * Ledbrusk er en blåhvid hyalin brusk, som er meget hård og glat. Nederst er brusket forkalket og det dammer em glidende overgang til knoglen. 3. **Knogleenderne** Kaldes henholdsvis ledskål (nederste) og ledhoved (øverste) 4. **Ledkapslen** (caspsula articularis) sidder fast på knogleenderne rundt langs ledbrusken * I led kapselen findes der to lag: * **membrana fibrosa** Yderste lag, som består af fibrøst bindevæv = fyldt med fibre som er seje og stærke. Nogle steder kan fibrene ligge samlet i bunder især der hvor leddet skal være så stærkt som muligt. * Bunderne kaldes ledbånd eller ligamenter. Ligamenter kan også være selvstændige bindevævsbånd uden på kapslen eller inde i leddet - med til at stabilisere leddet * **membrana synovialis.** Inderste lag, er en tynd hinde, som indeholder blodkar. * Den danner også ledvæsken - liquor synovialis. som findes i ledhulen. 5. I led med stor bevægelighed danner ledkapslen **omslagsfolder** * Der gør ledkapslen så stor at den ikke begrænser bevægeligheden. 6. **Ledvæske**: Findes i ledhulsen og dannes af membrana synovialis * Er en vandklar lidt sej væske som ligner æggehvider. * Virker som smøremiddel, så ledbruskene glider så glidningsfrit mod hinanden som muligt * Bringer næring til ledbruskens celler, da der ikke findes blodkar i brusk. * Ledvæsken udskiftes løbende 7. **Ledhulen** Smalt spalteformet hulrum mellem ledbruskene. 8. I ledhulen findes der også **bruskskiver** mellem de to ledflader og deler leddet i to.

Answer 114

* Findes ofte hvor et led skal være meget stærkt. * Har ikke så stor bevægelighed. * Har ingen ledhule, ledvæske eller synovialmemebran (membran synovalis) * Består i stedet af en bruskskive eller bindevæv, som begge er eftergivelig så knogler i leddet kan bevæge sig minimalt * Der findes uægteled i mellem vores ryghvirvler (discus) * **Discus** Består af et ydre stærkt lag af fibrøst brusk, samt en blød kerne af geléagtig masse - gør den enkelte hvirvl eftergivelig, så den kan bevæge sig lidt. * ** Suturer** Mellem kraniekassens knogler er der uægte led, suturer, hvor bindevæv danner forbindelsen mellem knoglerne.

Answer 115

**1. Kugleled** * I et kugleled har den ene knogle en kugleformet ende, der passer ind i ledskål i den anden knogle i leddet. * Her er der meget stor bevægelighed, idet der kan foregå bevægelse på mange måder * Fx. skulderled og hofteled **2. Hængselled** * I hængselleddet er ledhovedet på den ene knogle formet som en cylinder, der passer i en ledskål med fordybning til ledhovedet i den anden knogle. * Er led hvor der kun kan foregå bøje- og strækbevægelser. * F.eks. fingerled **3. Sadelled** * Sammenlignes med en rytter på en hest. Enden den ene knogle svare til formen på sadlen, mens rytternes ben svarer til enden på den anden knogle. * Knogler kan bevæges frem og tilbage og fra side til side som i tommelfingerens grundled. * Fx. i tommelfingerens inderste led. **Drejeled** * Det er led, hvor den ene knogle i et led kan dreje ift. den anden. * F.eks. ses det mellem de to knogler i underarmen radius og ulna. Så hele underarmen i hånden vender opad eller nedad. **Glideled** * Findes f.eks. mellem knogler i hånd- og fodryg. * Ledfladerne i et glideled er næsten helt flade. * Her er bevægeligheden mellem de enkelte led begrænset, men hvor der er mange knogler, så den samlede bevægelighed bliver stor f.eks. i håndleddet (indgår 8 håndrodsknogler)

Answer 116

*Fleksion betyder bøjning * Ekstension betyder strækning * Abduktion betyder udadførende f.eks. man fører benet udad * Adduktion betyder indadførende f.eks. man fører benet indad * Supination betyder udadrotere man vender. håndfladen opad (kun hænder/fødder) * Pronation betyder Indadrotere - håndfladen vender ned ad (kun hænder/fødder) * Cirkumduktion er bevægelser, hvor arm og ben føres rundt i møllebevægelse - kun skulderled og hofteled der kan. (kugleled)

Answer 117

* Sekeletmuskulatur findes i skeletmusklerne. * Det er skeletmusklerne man bruger til at bevæge sig med, og de kan trænes meget store. * Styres af det viljestyrende nervesystem 1. En muskel er opbygget af en masse muskelceller, som også kaldes for muskelfiber * Muskelceller er lange og lidt spidse i enderne 2. Hver muskelcelle er omgivet af bindevæv, som muskelcellerne hænger fast i. 3. Muskelcellerne er samlet i mindre bundter, der også holdes sammen af bindevæv, og alle bundterne holdes sammen af endnu et lag bindevæv, en **fascie**, som omgiver hele musklen. 4. I bindevævet mellem muskelcellerne der findes der mange blodkar, hvor de kan få ilt og næringstoffer fra. 5. I bindevævet mellem muskelcellerne findes der også nerveceller, og det er dem som sender impulser til muskelcellerne om at de skal trække sig sammen. 6. Alt det bindevæv der findes i en muskel samles og bliver til sener ved musklernes ender 7. Senerne sidder fast på skelettets knogler, og når muskelcellerne trækker sig sammen, så trækker de i senerne som så trækker trækker i knoglerne, og så bevæger man sig.

Answer 118

* En muskelcelle kontraherer kun, når den får besked på det af en nervecelle. Når en muskel skal kontrahere starter det med at: 1. Der sendes nogle nerveimpulser til musklen. 2. Der hvor en nervecelle er i kontakt med en muskel kaldes for en motorisk endeplade. 3. Man siger at muskler følger alt eller intet reglen, og det betyder at en muskel kontraherer enten for fuld kraft eller slet ikke. * En muskel celle kan nemlig ikke trække sig langsomt sammen. 4. Hvis der skal foregå en langsom bevægelse, så sker det ved at der sendes impulser til få muskelceller. * Kroppens bevægelser reguleres og ændres alt efter hvor mange muskelceller der sendes impulser til. 5. Hvis bevægelser skal være hurtige, så sendes der impulser til mange muskelceller på engang. 6. De neuroner der sender nerveimpulser til kroppens muskeler kaldes motoriske neuroner, da de styrer kroppens motorik. 7. Motoriske neuroner forgrener sig i netværk, så de kan sende impulser til flere muskelceller på engang. 8. De nerveimpulser der kommer til musklerne strammer fra hjernen. * Hvis man får en hjerne skade, så de motoriske neuroner blive ødelagt. og der kan derfor ikke sendes impulser og dermed kan musklerne ikke bruges selvom de ikke fejler noget **Impulsudbredelse i muskelcellerne** 1. Når en nerveimpuls ankommer til en muskelcelle, så spreder impulsen sig lynhurtigt langs muskelcellens membran. 2. Men for at få hele muskelcellen til at kontrahere på engang, så impulserne også ind til myosin og aktin. 3. T-rørerne leder impulser fra cellens ydre til cellens indre. 4. Via. T-rørerne ledes impulsene til det akrkoplasmatiske retikulum, hvor der frigives calcium til cytoplasmaet 5. Calcium får myosins ben til at trække aktin, og dermed kontraheres muskelcellen.

Answer 119

Kaldes også muskelfiber. 1. Sarcolemma (cellemembran) 2. Sarkoplasma (cytoplasma) 3. T-rør (folder af cellemembranen) 4. Cellekerne 5. Mitokondrier 6. Sarcoplasmatisk reticulum (minder lidt om endoplasmatisk reticulum) * Indeholder calcium ioner 7. Myofibriller - myofilamenter som ligger i bundter * myofilamenter er tynde proteintråde. * Har tæt kontakt til sarcoplasmatisk reticulum 8. Aktin og myosin (myofilament)

Answer 120

Der findes to slags sanseindtryk, som sende fra musklerne og til hjernen **1. Smerte indtryk** * Fx. hvis muskler er blevet presset under træning. * Skyldes bl.a. ophobning af mælkesyre i muskelcellerne. * Kan også være pga. krampe. **2. Proprioceptorer** * Er en del af den proprioceptive sans også bedre kendt som muskelsansen eller ledsansen. * Fortæller hjernen om kroppens led er bøjet eller strakte og på den måde hvilken stilling som kroppen indtager. * Det er den proprioceptive sans der gør at selvom du lukker øjene, så ved du altid om dine fingre, knæ eller albue er bøjet eller strakte. Den vide er helt nødvendig for at hjernen kan frembringe glidende og velfungerende koordineret bevægelse. * Den er proprioceptive sans er også vigtig for at vi kan holde balancen.

Answer 121

Muskeltræthed kan opstå ved: **1. Kortvarigt, kraftigt muskelarbejde.** * Så skyldes trætheden mælkesyre, der ophobes i musklerne, så man "syrer til" * Mælkesyreren påvirker kroppens natrium-kalium-pumpe, som arbejder langsommere og dermed ophobes der kalium uden for cellerne. Dette påvirker membranprotentialetm sp det bliver vanskeligere for musklerne at kontrahere. **2. Ved langvarigt fysisk arbejde** * Her skyldes trætheden, aå musklernes depot af kulhydrat, glykogen, kan blive opbrugt. * Musklerne må derfor danne energi fra fedt, men denne dannelse går langsommere end fra glukose, og derfor opfattes det som træthed

Answer 122

1. Stimulere kroppen til frigivelse af endofiner, som bl.a. dæmper smerte og giver velvære. 2. bidrager til bedre søvn og øget tarmmotorik 3. Virker sænkende på blodtryk og blodsukker

Answer 123

* I en muskelcelle findes der mange bundter af nogle tynde proteintråde, og disse bundter kaldes for myoffribriller, og proteintrådende kaldes for myofilamenter. * Der findes to slags myofilamenter: 1. Myosin 2. Aktin * Det er myosin og akties placering overfor hinanden som gør at en skeletmuskel ser tværstribet ud. * Myosin og aktin ligger nemlig på sådan en måde så de delvis overlapper hinanden. * Aktin og myosin ligger også i nogle enheder som holdes sammen af noget protein der kaldes for en z-skive. (Z-skive = mellemskive) * Sådan en enhed af aktin og myosin som er afgrænset af to z-skriver kaldes for et sakromer. * I en muskelcelle ligger det ene skakromer efter det andet. **Kontraktion** 1. Når en muskelcelle kontraherer, så sker det ved at myosin og aktin forskyder sig ind imellem hinanden. * De lange myosinmolekyler har nemlig nogle små sidegrene, som ligner ben. Myosin har seks rækker af "ben" og de kan derfor trække i seks aktinfilamenter på engang 2. Vha. af de små ben griber myosin fat i aktin, og bevæger sig derefter bagud * Benene i den ene ende af myosin bevæger sig den ene vej mens benen i den anden ende bevæger sig den anden vej 3. På den måde trækkes aktinfilamentet ind under myosinfilamentet. 4. Når benene har bevæget sig slipper de igen, og bøjer frem ad og tager fat i aktin igen. 5. Og sådan fortsætter det * Hvert myosin påvirker seks aktinfilamenter, mens hvert aktin bliver påvirket af tre myosinfilamenter = kontraktionen bliver så kraftig som mulig

Answer 124

* Foregår med ilt * Forbrænding af fedtsyrer og glukose **Forbrænding af glukose:** * Glukose kommer fra kulhydrater i maden vi spiser f.eks. brød og pasta * Kulhydrater bliver omdannet til glukose i vores fordøjelseskanal. * Muskelcellerne bruger meget glukose og derfor har de også deres eget depot af glukose. * Depotet består af polysakkaridet glykogen. * Når muskelcellerne skal bruge glukose fra glykogen depotet, så klippes de enkelte glukosemolekyler af et efter et fra glykogenmolekylerne, og så kan glukose herefter forbrændes. * Glukose anvendes især til fysisk arbejde ved høj intensitet - registeret ved høj puls. **Nedbrydning af glukose:** * Iltkrævende proces * Glukoses kemiske formel er C6H12O6 * Aerob forbrænding kan skrives som: C6H12O6 + O2 + ADP + P(fosfat) --> ATP + CO2 + H2O **Forbrænding af fedtsyrer** * Ift. en muskelcelle er det ligemegt hvilken type fedtsyrer der skal forbrændes * Fedtsyrer er nogle store molekyler, og det klippes på samme måde som glukose i mindre stykker, og så frigives der energi som kan bruges til genopbyggelse af ATP **Nedbrydning af Fedsyrer:** * Iltkrævende proces * Aerob forbrænding kan skrives som: Fedtsyrer + O2 + ADP + P(fosfat) --> ATP + CO2 + H2O **Forbrændelse af Ketonstoffer** * Koncentration af ketonstoffer i kroppen (samt musklerne) stiger når der er mindre glukose at forbrænde. * Hermed øges fedt forbrændingen, for hvis ikke der er nok energi ved glukose forbrænding, så må det dannes ved fedt forbrænding * Når der forbrændes meget fedtsyrer, så vil nogle af fedtsyrerne omdannes til ketonstoffer * Hvis kroppen danner mange ketonstoffer kan det resultere i en syreforgiftning - opstår ved folk som går sukkerkolde under f.eks. langrend. * Aerob forbrænding kan skrives som: ketonstoffer + O2 + ADP + P(fosfat) --> ATP + CO2 + H2O **Hvornår forbrændes der meget fedt?** * Når der ikke er tilstrækkeligt glukose at forbrænde f.eks. når man ikke har spist i noget tid eller har brugt kroppens indhold af glukose f.eks. ved langvarig frisk aktivitet. (mere end 1-2 timer)

Answer 125

*Foregår uden ilt **Nedbrydning af glukose:** * IKKE Iltkrævende proces * Glukoses kemiske formel er C6H12O6 * Anaerob forbrænding kan skrives som: C6H12O6 + ADP + P (fosfat) --> laktat + ATP * Glukose nedbrydes også til mælkesyre, og der dannes også ATP * Når der dannes laktat bliver der surt i musklen --> musklerne "syrer til" * Giver ikke ligeså mange ATP som den aerobe forbrænding **Hvornår er der ikke tilstrækkelig med ilt i muskelcellerne, så de arbejder anaerobt?** 1. Det er der ikke i starten af fysisk aktivitet. før kredsløbet og respirationen er omstillet til den fysiske aktivitet fx. når man sprinter 2. Det er der heller ikke ved kraftig fysisk aktivitet hvor musklens forbrug af ilt er større end kredsløbet og respirationen kan følge med til. 3. ved satanisk arbejde, hvor blodkarrene er klemt sammen, og strømmen af blod til muskelcellerne bliver derfor mindre. **Forbrænding af kreatinfosfat** * Kreatinfosfat eller CrP er et stof, som opbygges i musklerne under hvile. * Kreatinfosfat fungerer som et lille energidepot, der kan bruges ligeså snart musklerne begynder at arbejde. * Det leverer fosfat til genopbygning af ATP: CrP + ADP --> Cr + ATP * Kreatinfosfat rækker til få sek. arbejde, hvis man arbejder for fuld kraft * Under hvile genopbygges CrP igen: Cr + ATP --> CrP + ADP.

Answer 126

* Overordnet funktion er at skabe bevægelse som fx. at gå, trække vejret, skrive og synge * At holde kroppen oprejst * At beskytte organer

Answer 127

* Osteoblaster * Osteoklaster * Osteocytter

Answer 128

Modne knogleceller * Osteocytter er modne osteblaster, som er færdige med deres opbygningsarbejde. De er blevet indefanget af den intracellulæresubstans som de selv har opbygget. Når det sker skifter osteoblasterne opgave og bliver til osteocytter * Deres opgave er at tage calcium fra intercellulærsubstansen og sende det til blodet samt omvendt alt efter hvad der er brug for - gør det kun hvis det er nødvendigt. * Spiller en vigtig rolle i reguleringen af blodets calciumkoncentration * De osteocytter som er placeret i lamellerne står i forbindelse med hinanden og med den haverske kanal * De tætte forbindelser mellem cellerne, dannes ved at de enkelte osteocytter har nogle lange udløbere fra cellemembranen der mødes med andre udløbere fra andre ostecytter. * Gennem udløberne kan der sendes calcium fra blodet til intracellulærsubstansen eller den modsatte vej - på samme måde kan de på adgang til næring og ilt fra blodet.

Answer 129

Knoglenedbrydende celler * Nedbryder intracellulærsubstans * Nedbryder proteinstilladset, så calcium og fosfat ikke har noget at hænge fast på, men det frigøres og hænger fast i blodet. * Nedbryder grundsubstans og kollagenfibre * Osteoklaster gnaver tynde gange på langs af knoglerne

Answer 130

Knogleopbyggende celler * Opbygger intercellulærsubstans * Danner grundsubstans og kollagenfibre, samt fylder proteinstilladset op med calcium og fosfat * proteinet giver knoglerne elasticitet, så knoglerne kan vrides en smule uden at de går i stykker, hvorimod calcium og fosfat gør knoglerne hårde, så de kan bære en masse vægt

Answer 131

* Knoglevævet består af tre slags knogleceller : Osteoblaster, Osteoklaster og Osteocytter * Derudover består knoglevævet også af intercellulærsubstans, som fylder mellemrummet imellem cellerne. * Celler er for bløde, og derfor kan der ikke være så mange celler i knoglerne - derudover må cellerne heller ikke ligge for tæt på hinanden, da det også kan gøre cellerne for bløde. * Cellerne ligger derfor lagt fra hinanden og pladens imellem cellerne er fyldt op med en hård intracellulærsubstans. * Alle knoglecellerne påvirker den intracellulæresubstans. * Knogler er et levende organ, som er igang med en evig nedbrydning og genopbygning af knoglevævet - kan give en styrke der passer til knoglernes behov * Det meste af skelettet udskiftes på mindre end et år.

Answer 132

* det er nogle bindevævshinder som findes på knoglernes yderside og inderside. * yderste kaldes for periost og den inderste kaldes for endost * Med gør til at gøre væggene i knoglerne (det kompakte knoglevæv) passende tykt og stærkt * Knogleopbyggende celler i periosten lægger nye lag af knoglevæv på ydersiden, mens knoglenedbrydende celler i endosten "gnaver" knoglevæv af knoglevæggens inderside. I periosten findes der også mange sanseceller, nerver og blodkar. * Knoglernes mange blodkarr forgrener sig fra periosten og ind i knoglevævet (kompakte og sponiøse knoglevæv.) og forsyner ned ilt og næringstoffer.

Answer 133

* Der findes brusk en del steder i forbindelse med knogler f.eks. som ledbrusk i leddende. * Cellerne i brusk kaldes kondroblaster, når de er unge og aktive. * Når cellerne er modne kaldes de kondrocytter. * Kondroblaster danner grundsubstans of fibre. * Der findes ingen blodkar eller nerver i brusk.

Answer 134

* Betsår af en grundsubstans af nogle glykoproteiner * glykoproteiner er sammensat af kulhydrater og protein. * Findes nogle kullagene fibre, som danner et proteinstildas som er fyldt op med kalk/ calcium, men de består også af fosfat.

Answer 135

* Inde i det kompakte knoglevæv findes der lameller, hvilket er rørformede knogleplader * Inde lamellerne ligger kollagene fibre, som er skrueformet den ene vej, mens de i den næste lamel er skrueformet den anden vej, og på den måde bliver knoglerne ekstra stærke * I den inderste lamel er der et hulrum med et blodkar og det forsyner knoglevævets celler med ilt og næring. * Det hulrum der findes i den inderste lamel kaldes for haversk kanal, og lamelsystemet rundt om den haverske kanal kaldes for et haversk lamelsystm

Answer 136

* Når man er udvokset og rask, så er der balance mellem nedbrydning og opbygning af knoglerne, og dermed bevares knoglernes styrke også. * Når man er barn og vokser, så er opbygningen større end knoglenedbrydningen - dermed bliver knoglerne stærkere * Når man er ældre bliver nedbrydningen større end opbygningen, og på den måde bliver knoglerne svagere * Den konstante opbygning og nedbrydning betyder at knoglernes styrke hele tiden ændre sig, så den passer til det der er brug for fx- hvis man bliver tykkere og vejere mere, så bliver knoglerne stærkere.

Answer 137

* Remodellering giver knogler form, størrelse og styrke som passer til den alder man har og fysiske belastning som man udsættes for * Når der remodeleres betyder det at der nedbrydes knoglevæv et sted i knoglen mens der genopbygges knoglevæv et andet sted i knoglen.

Answer 138

Et led er et sted hvor, to eller flere knogler står i kontakt med hinanden og oftest kan bevæge sig i forhold til hinanden. * Der er meget forskel på hvor store og hvilke bevægelser der kan ske i et led * Der findes to typer led: Ægte led og uægte led. * Ved ægteled er bevægelsesmulighederne store, mens ved uægteled er bevægelsesmulighederne begrænset. * Når muskler kontrahere bevæger knogler sig og dermed kan der skal en bevægelse i et led.

Answer 139

articulatio

Answer 140

* Gør knogleenderne glatte, så gnidningsmodstanden eller friktionen nedsættes. * Få knogleenderne til at passe sammen så godt som muligt.

Answer 141

* Det er vigtigt at knoglerne i et led holdes sammen, så der ikke sker en forstuvning. **1. Ledkapsel og ledbånd - liamenter** * Består begge af stærkt bindevæv, som strækker sig til hvis knoglender bevæger sig den forkerte vej, men de kan forhindre bevægelighed i leddene. **2. Muskler omkring leddet** * Muskler er altid lettere kontraherede og har derfor en vis spænding (tonus) - knoglenderne holdes på denne måde tæt op hinanden og de har dermed ikke så let ved at smutte forbi hinanden ved forstuvning **3. Ledvæsken** * Når knoglerne i et led trækkes fra hinanden, så bliver hulrummet større - det betyder at ledvæsken spredes i et større rumfang og derfor dannes der et understyk som gør at knoglerne suges mod hinanden, så knoglerne holdes på plads. **4. Ligamenter inde i leddet** * Fx. knæenes korsbånd. 2 korsbånd i hver knæ et forreste korsbånd og et bagerste korsbånd * Strækker sig begge fra lårbenet øverst i leddet til skinnebenet nederst i leddet. De er derfor begge med til at forhindre at de tog knogler kan smutte forbi hinanden.

Answer 142

* Muskler der arbejder (kontraherer) skal bruge energi * Energi dannes ved forbrænding, hvor glukose eller fedtsyrer + ilt omdannes til Energi (ATP) + kuldioxid + vand * Blodet forsyner muskelcellerne med næringstoffer og ilt, men det fjerner også kuldioxid og andre affaldsstoffer fra musklerne * I musklerne findes der mange blodkar nærmer sagt arterioler og kapillære. * I musklerne sker der en automatisk regulering af blodforsyningen alt efter hvor hårdt musklerne arbejder og det sker ved at arteriolerne i musklerne enten dilaterer eller kontraherer * Dilaterer = åbner sig så der kan løbe mere blod igennem dem. Sker når musklecellerne arbejder og dermed bruger ilt og danner kuldioxid samt laktat * Kontraherer = arteriolerne trækker sig sammen, når muskleceller slapper af og dermed ikke bruger så meget ilt og de danner heller ikke så meget kuldioxid og laktat = kontraherer så der ikke strømmer så meget blod ud igennem musklerne * Når muskelcellerne trækker sig sammen, bliver de notere og tykkere. Herved klemmer de kapillærerne, der ligger mellem muskelcellerne flade, så blodforsyningen standses. * Når man fx. går eller cykler, så skifter muskelcellerne mellem at kontrahere og slappe af hvilket man kalder for dynamisk arbejde. - Hver gang man slapper af, forsynes de med blod. * Hvis muskelcellerne derimod kontraheres konstant, så kaldes det for statisk arbejde. Her får musklerne ikke tilført nok blod og ilt, så dannes der ilt uden energi --> anaerob forbrænding --> dannelse af laktat --> benene "syrer til"