Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Maria 2 semester Ana/fys > Bevægeapparatet > Flashcards

Bevægeapparatet Flashcards

1
Q

Hvad hedder pandebenet på latin?

A

Os frontale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad hedder issebenet på latin?

A

Os Parietale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad hedder tindingebenet på latin?

A

Os temporale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn høreknoglerne

A
  1. Malleus
  2. Hammeren
  3. Incus
  4. Ambolten
  5. Stapes
  6. Stigbøjlen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad hedder kilebenet på latin?

A

Os spheoidale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad hedder Sibenet på latin?

A

Os etmoidale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad hedder næsebenet på latin?

A

Os nasale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad hedder næsemuslinger på latin?

A

Concha nasales

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad hedder kindbenet på latin?

A

Os zygomaticum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad hedder underkæbebenet på latin?

A

Mandibula

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad hedder overkæbebenet på latin?

A

Maxilla

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad hedder rygsøjlen på latin?

A

Columna vertebralis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad hedder en ryghvirvel på latin?

A

vertebrae

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad hedder 7 halshvirvler på latin?

A

vertebrae cervicales

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad hedder 7 brysthvirvler på latin?

A

vertebrae thoracales

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad hedder 5 lændehvirvler på latin?

A

vertebrae lumbales

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad hedde ribbenene 12 par på latin?

A

costae

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad hedde brystbenet på latin?

A

Sternum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad hedde skulderbladet på latin?

A

Scapula

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad hedder knoglefremspring på skulderbladet på latin?

A

acromion scapulae
* Kan forekomme tryksår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad hedder kraveben = nøgleben på latin?

A

Cavicula

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad hedder bækkenet: består af 3 knogler

A

Pelvis
1. Os coxae - hoftebenet
- os ileum - tarmbenet
- os ischii - sædebenet
- os pubis - skambenet
2. os sacrum - korsbenet
3. os coccygis - halebenet = *Kan forekomme tryksår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad hedder symfysen (brusk) på latin?

A

symfysis pubica

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad hedder afgrænsning mellem det store og det lille bækken

A

Linea terminalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad hedder hofteskålen på latin

A

Acetabulum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad hedder knogle på os ilium på latin?

A

spina iliaca superior
* Kan forekomme tryksår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad hedder sædebensknuden på latin?

A

tuber ischiadicum
* Kan forekomme tryksår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad hedder overarmsknoglen på latin?

A

Humerus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad hedder spoleben på latin?

A

Radius

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad hedder albuen på latin?

A

Ulna

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad hedder hånden på latin?

A

Manus?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad hedder femur på latin?

A

Femur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad hedder knoglefremspringet på femur?

A

Trocanter major
* Kan forekomme tryksår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad hedder knæskallen på latin?

A

Patella

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad hedder skinnebenet på latin?

A

Tibia

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad hedder lægbenet på latin?

A

Fibula

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad hedder knoglefremspringene på knæet

A
  1. Condylus mediale
  2. Condylus laterale
    * Kan forekomme tryksår
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad hedder foden på latin?

A

Pes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad hedder knoglefremspring på ydersiden af anklen?

A

Maleoulus lateralis (på fibula)
* Kan forekomme tryksår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Knoglefremspring på indersiden af anklen

A

Maleoulus medialis (på tibia)
* Kan forekomme tryksår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvad hedder hvirvel på latin?

A

Vertebra

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvad hedder kraniet på latin?

A

Cranium

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Nævn navnet på struktur 1 på latin

A

m. frontalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Nævn navnet på struktur 2 på latin

A

m. sternocleidomastoideus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Nævn navnet på struktur 3 på latin

A

m. trapezius

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Nævn navnet på struktur 4 på latin

A

m. deltoiideus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Nævn navnet på struktur 5 på latin

A

m. pectoralis major

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Nævn navnet på struktur 6 på latin

A

m. serratus anterior

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Nævn navnet på struktur 7 på latin

A

m. obliquus externus abdominis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Nævn navnet på struktur 8 på latin

A

m. pectoralis majorm. rectus abdominis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Nævn navnet på struktur 9 på latin

A

adduktorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Nævn navnet på struktur 10 på latin

A

m. sartorius

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Nævn navnet på struktur 11 på latin

A

m. biceps brachii

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Nævn navnet på struktur 12 på latin

A

m. brachialis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Nævn navnet på struktur 13 på latin

A

m. quadricesps femoris

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Nævn navnet på struktur 14 på latin

A

m. trapezius

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Nævn navnet på struktur 15 på latin

A

m. deltoideus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Nævn navnet på struktur 16 på latin

A

m. latissimus dorsi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Nævn navnet på struktur 17 på latin

A

m. triceps brachii

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Nævn navnet på struktur 18 på latin

A

m. fascia thoracolumbalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Nævn navnet på struktur 19 på latin

A

m. gluteus maximus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Nævn navnet på struktur 20 på latin

A

m. adductor magnus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Nævn navnet på struktur 21 på latin

A

m. semitendinosus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Nævn navnet på struktur 22 på latin

A

m. semimembranosus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Nævn navnet på struktur 23 på latin

A

m. gastrocnemius

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Nævn struktur 2 på dansk og latin

A

Os temporale - tindingebenet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Nævn struktur 6 på dansk og latin

A

Os zygomaticum - kindbenet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Nævn struktur 4 på dansk og latin

A

maxilla - overkæben

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Nævn struktur 5 på dansk og latin

A

mandibula - underkæben

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Nævn struktur 7 på dansk og latin

A

Os nasale - næsebenet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Nævn struktur 8 på dansk og latin

A

Os. sphenoidal kilebenet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Nævn struktur 9 på dansk og latin

A

Os. parietale - issebenet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Nævn struktur 3 på dansk og latin

A

os ethmoidale - sibenet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Nævn struktur 1 på dansk og latin

A

Os parietale - issebenet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Nævn struktur 2 på dansk og latin

A

Os. temporale - tindingebenet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Nævn struktur 3 på dansk og latin

A

Os. occipitale - nakkebenet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Nævn struktur 4 på dansk og latin

A

Arcus zygomaticus - kindbensbuen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Nævn struktur 5 på dansk og latin

A

Processus mastoideus - intet dansk navn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Nævn struktur 6 på dansk og latin

A

Mandibula - underkæben

80
Q

Nævn struktur 7 på dansk og latin

A

Os. frontale - pandebenet

81
Q

Nævn struktur 8 på dansk og latin

A

Os. sphenoidale - kilebenet

82
Q

Nævn struktur 10 på dansk og latin

A

Os. nasale - næsebenet

83
Q

Nævn struktur 9 på dansk og latin

A

Os. ethmoidale - sibenet

84
Q

Nævn struktur 11 på dansk og latin

A

Os. zygomaticum - kindbenet

85
Q

Nævn struktur 12 på dansk og latin

A

Maxilla - overkæben

86
Q

Nævn navnet på struktur 1

A

Spongiøst knoglevæv

87
Q

Nævn navnet på struktur 2

A

Epifyseskiver

88
Q

Nævn navnet på struktur 3

A

Kompakt knoglevæv

89
Q

Nævn navnet på struktur 4

A

Marvhule

90
Q

Nævn navnet på struktur 5

A

periost

91
Q

Nævn navnet på struktur 5

A

Endost

92
Q

Nævn navnet på struktur 7

A

Diafyse

93
Q

Nævn navnet på struktur 8

A

Epifyse

94
Q

Nævn navnet på struktur 9

A

periost

95
Q

Nævn struktur 1 på dansk og latin

A

Cranium - kraniet

96
Q

Nævn struktur 2 på dansk og latin

A

Clavicula - kravebenet

97
Q

Nævn struktur 3 på dansk og latin

A

Humerus - overarmsknoglen

98
Q

Nævn struktur 4 på dansk og latin

A

Ulna - albuebenet

99
Q

Nævn struktur 5 på dansk og latin

A

Pelvis - bækkenet

100
Q

Nævn struktur 6 på dansk og latin

A

Sternum - brystbenet

101
Q

Nævn struktur 7 på dansk og latin

A

Columna vertebralis - rygsøjlen

102
Q

Nævn struktur 8 på dansk og latin

A

Radius - spolebenet

103
Q

Nævn struktur 9 på dansk og latin

A

Os coccygis - halebenet

104
Q

Nævn struktur 10 på dansk og latin

A

Patella - knæskallen

105
Q

Nævn struktur 11 på dansk og latin

A

Tiba - skinnebenet

106
Q

Nævn struktur 12 på dansk og latin

A

Scapula - skulderbladet

107
Q

Nævn struktur 13 på dansk og latin

A

Costa - ribben

108
Q

Nævn struktur 14 på dansk og latin

A

Femur - lårbenet

109
Q

Nævn struktur 15 på dansk og latin

A

Fibula - lægbenet

110
Q

Nævn struktur 16 på dansk og latin

A

Ulna - albuebenet

111
Q

Nævn struktur 17 på dansk og latin

A

Os sacrum - korsbenet

112
Q

Nævn struktur 1 på dansk og latin

A

Vertebrae cervicales - halshvirvler

113
Q

Nævn struktur 2 på dansk og latin

A

Vertebrae thoracacia - brysthvirvler

114
Q

Nævn struktur 3 på dansk og latin

A

Vertebrae lumbales - lændehvirvler

115
Q

Nævn struktur 4 på dansk og latin

A

Os sacrum - korsbenet

116
Q

Nævn struktur 5 på dansk og latin

A

Os coccygis - halebenet

117
Q

Nævn struktur 7 på dansk og latin

A

Atlas

118
Q

Nævn struktur 1 på dansk og latin

A

Aksis

119
Q

Nævn struktur 1

A

Manubruim sterni

120
Q

Nævn struktur 2

A

Corpus sterni

121
Q

Nævn struktur 1 på dansk og latin

A

Vertebrae cervicales - halshvirvler

122
Q

Nævn struktur 3

A

Processus xiphoideus

123
Q

Nævn struktur 4

A

costa - ribben

124
Q

Nævn struktur 5

A

vertebrae - ryghvirvel

125
Q

Nævn struktur 1 på dansk og latin

A

Crista illaca - hoftekammen

126
Q

Nævn struktur 2 på dansk og latin

A

Spina iliaca sup.

127
Q

Nævn struktur 3 på dansk og latin

A

Spina iliaca inf.

128
Q

Nævn struktur 4 på dansk og latin

A

Acetabulum - hofteskålen

129
Q

Nævn struktur 5 på dansk og latin

A

Linea terminalis

130
Q

Nævn struktur 6 på dansk og latin

A

Symfysis pubica - symfysen

131
Q

Nævn struktur 7 på dansk og latin

A

Tuber ischiadicum - sædebensknuden

132
Q

Nævn struktur 8 på dansk og latin

A

Os ischii - sædebenet

133
Q

Nævn struktur 9 på dansk og latin

A

Os pubis kønsbenet

134
Q

Nævn struktur 10 på dansk og latin

A

Os coccygis - halebenet

135
Q

Nævn struktur 11 på dansk og latin

A

Os sacrum - korsbenet

136
Q

Nævn struktur 12 på dansk og latin

A

Os illum tarmbenet

137
Q

Nævn hvilken type led der er vist på figuren

A

Det er et ægte led

138
Q

Nævn struktur 1

A

Marvhule

139
Q

Nævn struktur 2

A

Periost

140
Q

Nævn struktur 3

A

Spongiøst knoglevæv

141
Q

Nævn struktur 4

A

Kompakt knoglevæv

142
Q

Nævn struktur 5

A

Synovialhinde

143
Q

Nævn struktur 6

A

ledflade/hyalin brust

144
Q

Nævn struktur 7

A

Ledhule med ledvæske

145
Q

Nævn struktur 8

A

Ledkapsel

146
Q

Hvilken type muskel er dette?

A

Tværstribet muskulatur

147
Q

Hvilken type muskel er dette?

A

Hjertemuskulatur

148
Q

Hvilken type muskel er dette

A

Glat muskulatur

149
Q

Nævn struktur 1

A

Sakroplasmatisk reticulum

150
Q

Nævn struktur 2

A

Myofibril

151
Q

Nævn struktur 3

A

Sakrolemma - muskelcellens cellemembran

152
Q

Nævn struktur 4

A

Cellekerne

153
Q

Nævn struktur 5

A

T-rør

154
Q

Nævn struktur 6

A

Mitokondrie

155
Q

Nævn struktur 7

A

Sakromer

156
Q

Nævn struktur 8

A

Z-skive

157
Q

Nævn struktur 9

A

Aktin

158
Q

Nævn struktur 10

A

Myosin

159
Q

Beskriv knoglernes opbygning

A
  • Der findes ca. 206 knogler i kroppen - forskel fra menneske til menneske fx. har nogle mennesker 4 halehvirvler, mens andre har 5
  • Knogler er levende organer, og de indeholder derfor knogleceller.
  • Inde i cellerne findes der også hårdt stof, som primært består af kalkforbindelser
  1. En knogle er omgivet af en ydre bindevævshinde som hedder periost-
  2. Der hvor knoglen danner led med andre knogler, findes der ikke periost, men ledbrusk.
  3. Under periost og ledbrusk findes der knoglevæv som et mere eller mindre tykt lag. - Det tykke lag kaldes den kompakte substans og længere inde i knoglen er der hulrum. Hulrum kan være mere eller. mindre gennemvævet af tynde tråde i knoglevævet, som kaldes for den svampede substans. Her findes den røde knoglemarv
    4 På væggene i knoglernes hulrum findes en indre knoglehinde som hedder endost. - Endost indeholder osteoklaster
160
Q

Beskriv kompakt knoglevæv

A
  • Kaldes for substantia compacta
  • Udgør ca. 80 % af knoglernes vægt.
  • Alle knogler har yderst en hvid, hård skal, som kan have forskellige tykkelse i forskellige knogler.
  • Skallen består af knoglevæv, og er hård og fast.
  • Findes i overfladen af knoglen
  • Indeholder grundsubstans, compacta, kullagene fibre (protein) og osteocytter.
  • Indeholder hulrum som ikke er synlige, hvor der er indlejret calcium og fosfat.
161
Q

Beskriv spongiøst knoglevæv

A
  • Hedder substantia spongiosa
  • Fylder det indre i knoglerne, og det består af tynde, hårde tråde af knoglevæv med hulrum imellem. Pga. hulrummene, ser det spongiøse knoglevæv svampet ud.
  • Trådende ligger placeret så de afstiver knogler bedst muligt.
  • Når knoglerne er hule, får man knogler som er stærke, men uden at være alt for tunge
  • Indeholder også grundsubstans, kullagene fibre (protein) og osteocytter.
  • I hulrummene i det spongiøse knoglevæv finde rød knoglemarv, og her dannes de celler der finds i blodet. (erytrocytter, leukocytter og trombocytter)
    *Når man er voksen findes der ikke særlig meget rød knoglemarv i armens og benenes knogler.
162
Q

Beskriv knoglecellernes inddeling

A
  • Der findes tre typer af knogleceller
    1. Osteoblaster - knoglereopbyggende celler
    2. osteoklaster - knoglenedbrydende celler
    3. Osteocytter - modne knogleceller

Der er normalt balance mellem opbygning og nedbrydning i knoglerne, men i forbindelse med sygdom og alderdom, så kan der komme ubalance, så knoglerne bliver svagere og på den måde opstår der lettere knoglebrud

163
Q

Beskriv knoglevæsk

A
  • Knogler har ikke samme størrelse hele livet.
  • Knogler skal vokse både i længden, men også i tykkelsen.
    En rørknogles længdevævst
  • Sker I epifyseskriverne - her foregår celledeling, som øger lægen af knoglen.
  • Bruskcellerne deler sig, og så vokser epifyseskiven samt brusklaget omkring epifyserne
  • Derefter erstattes brusklagene gradvis af knoglevæv nedefra og på den måde bliver epifyserne større og knoglen vokser i længden
  • Dette kaldes for ossifikation
  • Når man kommer i 16 - 20 års alderen, så bruskvævet i vækstzonerne normalt erstattet af knoglevæv og så stopper længdevæksten.

Øgelse af rørknoglers diameter
* Knogler vokser også i bredden, hvilket betyder at deres væg bliver tykkere.
* Det er nødvendigt fordi belastningen på knoglerne bliver større når vores krop vokser og bliver tungere.
* Sker vha. et samarbejde mellem de to knogle hinder periost og endost
* I periosten findes der osteoblaster, og de kan lægge nye lag af knoglevæv på knoglens yderside
* Og for at knoglen ikke skal blive alt for tyk og tung, så findes der osteoklaster i endosten, som nedbryder knoglevæv på indersiden af knoglevæggen.

164
Q

Beskriv bruskvævets inddeling

A

Der findes tre forskellige typer brusk
Hyalin brusk
* findes som ledbrusk
* Beklæder de dele af knoglerne, der skal kunne bevæge sig ift. hinanden i ledende.
* Findes som ribbensbrusk
* Indeholder små fibre, som gør overfladen glat, så glidningsmodstanden i ledende bliver så lille som muligt
Fibrøs brusk
* Indeholder mange fibre, som ligger parallelt, så brusken får et trådet udseende.
*Findes i discus mellem de enkelte ryghvirvler
Elastisk brusk
* Har et stort indhold af elastiske finde, hvilket gør den bøjelig og elastisk. Findes fx. i næsespidsen.

165
Q

Beskriv opbygningen af ægte led

A
  • Ægte led kaldes articulate
    1. Indeholder en ledhule der ligger mellem de knogler som indgår i leddet - kaldes cavitas articularis
    2. Knoglernes ender, hvor de er i kontakt med hinanden er dækket af et ledbrusk - cartiago articularis
  • Ledbrusk er en blåhvid hyalin brusk, som er meget hård og glat. Nederst er brusket forkalket og det dammer em glidende overgang til knoglen.
    3. Knogleenderne Kaldes henholdsvis ledskål (nederste) og ledhoved (øverste)
    4. Ledkapslen (caspsula articularis) sidder fast på knogleenderne rundt langs ledbrusken
  • I led kapselen findes der to lag:
  • membrana fibrosa Yderste lag, som består af fibrøst bindevæv = fyldt med fibre som er seje og stærke. Nogle steder kan fibrene ligge samlet i bunder især der hvor leddet skal være så stærkt som muligt.
  • Bunderne kaldes ledbånd eller ligamenter. Ligamenter kan også være selvstændige bindevævsbånd uden på kapslen eller inde i leddet - med til at stabilisere leddet
  • membrana synovialis. Inderste lag, er en tynd hinde, som indeholder blodkar.
  • Den danner også ledvæsken - liquor synovialis. som findes i ledhulen.
    5. I led med stor bevægelighed danner ledkapslen omslagsfolder
  • Der gør ledkapslen så stor at den ikke begrænser bevægeligheden.
    6. Ledvæske: Findes i ledhulsen og dannes af membrana synovialis
  • Er en vandklar lidt sej væske som ligner æggehvider.
  • Virker som smøremiddel, så ledbruskene glider så glidningsfrit mod hinanden som muligt
  • Bringer næring til ledbruskens celler, da der ikke findes blodkar i brusk.
  • Ledvæsken udskiftes løbende
    7. Ledhulen Smalt spalteformet hulrum mellem ledbruskene.
    8. I ledhulen findes der også bruskskiver mellem de to ledflader og deler leddet i to.
166
Q

Beskriv opbygningen af uægte led

A
  • Findes ofte hvor et led skal være meget stærkt.
  • Har ikke så stor bevægelighed.
  • Har ingen ledhule, ledvæske eller synovialmemebran (membran synovalis)
  • Består i stedet af en bruskskive eller bindevæv, som begge er eftergivelig så knogler i leddet kan bevæge sig minimalt
  • Der findes uægteled i mellem vores ryghvirvler (discus)
  • Discus Består af et ydre stærkt lag af fibrøst brusk, samt en blød kerne af geléagtig masse - gør den enkelte hvirvl eftergivelig, så den kan bevæge sig lidt.
  • ** Suturer** Mellem kraniekassens knogler er der uægte led, suturer, hvor bindevæv danner forbindelsen mellem knoglerne.
167
Q

Beskriv de forskellige typer af ægte led

A

1. Kugleled
* I et kugleled har den ene knogle en kugleformet ende, der passer ind i ledskål i den anden knogle i leddet.
* Her er der meget stor bevægelighed, idet der kan foregå bevægelse på mange måder
* Fx. skulderled og hofteled
2. Hængselled
* I hængselleddet er ledhovedet på den ene knogle formet som en cylinder, der passer i en ledskål med fordybning til ledhovedet i den anden knogle.
* Er led hvor der kun kan foregå bøje- og strækbevægelser.
* F.eks. fingerled
3. Sadelled
* Sammenlignes med en rytter på en hest. Enden den ene knogle svare til formen på sadlen, mens rytternes ben svarer til enden på den anden knogle.
* Knogler kan bevæges frem og tilbage og fra side til side som i tommelfingerens grundled.
* Fx. i tommelfingerens inderste led.
Drejeled
* Det er led, hvor den ene knogle i et led kan dreje ift. den anden.
* F.eks. ses det mellem de to knogler i underarmen radius og ulna. Så hele underarmen i hånden vender opad eller nedad.
Glideled
* Findes f.eks. mellem knogler i hånd- og fodryg.
* Ledfladerne i et glideled er næsten helt flade.
* Her er bevægeligheden mellem de enkelte led begrænset, men hvor der er mange knogler, så den samlede bevægelighed bliver stor f.eks. i håndleddet (indgår 8 håndrodsknogler)

168
Q

Kom med eksempler på ledbevægelser

A

*Fleksion betyder bøjning
* Ekstension betyder strækning
* Abduktion betyder udadførende f.eks. man fører benet udad
* Adduktion betyder indadførende f.eks. man fører benet indad
* Supination betyder udadrotere man vender. håndfladen opad (kun hænder/fødder)
* Pronation betyder Indadrotere - håndfladen vender ned ad (kun hænder/fødder)
* Cirkumduktion er bevægelser, hvor arm og ben føres rundt i møllebevægelse - kun skulderled og hofteled der kan. (kugleled)

169
Q

Beskriv opbygningen af skeletmuskler

A
  • Sekeletmuskulatur findes i skeletmusklerne.
  • Det er skeletmusklerne man bruger til at bevæge sig med, og de kan trænes meget store.
  • Styres af det viljestyrende nervesystem
  1. En muskel er opbygget af en masse muskelceller, som også kaldes for muskelfiber
    * Muskelceller er lange og lidt spidse i enderne
  2. Hver muskelcelle er omgivet af bindevæv, som muskelcellerne hænger fast i.
  3. Muskelcellerne er samlet i mindre bundter, der også holdes sammen af bindevæv, og alle bundterne holdes sammen af endnu et lag bindevæv, en fascie, som omgiver hele musklen.
  4. I bindevævet mellem muskelcellerne der findes der mange blodkar, hvor de kan få ilt og næringstoffer fra.
  5. I bindevævet mellem muskelcellerne findes der også nerveceller, og det er dem som sender impulser til muskelcellerne om at de skal trække sig sammen.
  6. Alt det bindevæv der findes i en muskel samles og bliver til sener ved musklernes ender
  7. Senerne sidder fast på skelettets knogler, og når muskelcellerne trækker sig sammen, så trækker de i senerne som så trækker trækker i knoglerne, og så bevæger man sig.
170
Q

Beskriv musklernes nerveforsyning

A
  • En muskelcelle kontraherer kun, når den får besked på det af en nervecelle.
    Når en muskel skal kontrahere starter det med at:
    1. Der sendes nogle nerveimpulser til musklen.
    2. Der hvor en nervecelle er i kontakt med en muskel kaldes for en motorisk endeplade.
    3. Man siger at muskler følger alt eller intet reglen, og det betyder at en muskel kontraherer enten for fuld kraft eller slet ikke.
  • En muskel celle kan nemlig ikke trække sig langsomt sammen.
    4. Hvis der skal foregå en langsom bevægelse, så sker det ved at der sendes impulser til få muskelceller.
  • Kroppens bevægelser reguleres og ændres alt efter hvor mange muskelceller der sendes impulser til.
    5. Hvis bevægelser skal være hurtige, så sendes der impulser til mange muskelceller på engang.
    6. De neuroner der sender nerveimpulser til kroppens muskeler kaldes motoriske neuroner, da de styrer kroppens motorik.
    7. Motoriske neuroner forgrener sig i netværk, så de kan sende impulser til flere muskelceller på engang.
    8. De nerveimpulser der kommer til musklerne strammer fra hjernen.
  • Hvis man får en hjerne skade, så de motoriske neuroner blive ødelagt. og der kan derfor ikke sendes impulser og dermed kan musklerne ikke bruges selvom de ikke fejler noget

Impulsudbredelse i muskelcellerne
1. Når en nerveimpuls ankommer til en muskelcelle, så spreder impulsen sig lynhurtigt langs muskelcellens membran.
2. Men for at få hele muskelcellen til at kontrahere på engang, så impulserne også ind til myosin og aktin.
3. T-rørerne leder impulser fra cellens ydre til cellens indre.
4. Via. T-rørerne ledes impulsene til det akrkoplasmatiske retikulum, hvor der frigives calcium til cytoplasmaet
5. Calcium får myosins ben til at trække aktin, og dermed kontraheres muskelcellen.

171
Q

Beskriv skeletmuskelcellernes opbygning

A

Kaldes også muskelfiber.
1. Sarcolemma (cellemembran)
2. Sarkoplasma (cytoplasma)
3. T-rør (folder af cellemembranen)
4. Cellekerne
5. Mitokondrier
6. Sarcoplasmatisk reticulum (minder lidt om endoplasmatisk reticulum)
* Indeholder calcium ioner
7. Myofibriller - myofilamenter som ligger i bundter
* myofilamenter er tynde proteintråde.
* Har tæt kontakt til sarcoplasmatisk reticulum
8. Aktin og myosin (myofilament)

172
Q

Beskriv den propiceptive sans/muskelsansen

A

Der findes to slags sanseindtryk, som sende fra musklerne og til hjernen
1. Smerte indtryk
* Fx. hvis muskler er blevet presset under træning.
* Skyldes bl.a. ophobning af mælkesyre i muskelcellerne.
* Kan også være pga. krampe.
2. Proprioceptorer
* Er en del af den proprioceptive sans også bedre kendt som muskelsansen eller ledsansen.
* Fortæller hjernen om kroppens led er bøjet eller strakte og på den måde hvilken stilling som kroppen indtager.
* Det er den proprioceptive sans der gør at selvom du lukker øjene, så ved du altid om dine fingre, knæ eller albue er bøjet eller strakte. Den vide er helt nødvendig for at hjernen kan frembringe glidende og velfungerende koordineret bevægelse.
* Den er proprioceptive sans er også vigtig for at vi kan holde balancen.

173
Q

Beskriv muskeltræthed

A

Muskeltræthed kan opstå ved:
1. Kortvarigt, kraftigt muskelarbejde.
* Så skyldes trætheden mælkesyre, der ophobes i musklerne, så man “syrer til”
* Mælkesyreren påvirker kroppens natrium-kalium-pumpe, som arbejder langsommere og dermed ophobes der kalium uden for cellerne. Dette påvirker membranprotentialetm sp det bliver vanskeligere for musklerne at kontrahere.
2. Ved langvarigt fysisk arbejde
* Her skyldes trætheden, aå musklernes depot af kulhydrat, glykogen, kan blive opbrugt.
* Musklerne må derfor danne energi fra fedt, men denne dannelse går langsommere end fra glukose, og derfor opfattes det som træthed

174
Q

Kom med eksempler på motions gavnlige funktioner

A
  1. Stimulere kroppen til frigivelse af endofiner, som bl.a. dæmper smerte og giver velvære.
  2. bidrager til bedre søvn og øget tarmmotorik
  3. Virker sænkende på blodtryk og blodsukker
175
Q

Forklar musklernes kontraktionsmekanisme

A
  • I en muskelcelle findes der mange bundter af nogle tynde proteintråde, og disse bundter kaldes for myoffribriller, og proteintrådende kaldes for myofilamenter.
  • Der findes to slags myofilamenter:
    1. Myosin
    2. Aktin
  • Det er myosin og akties placering overfor hinanden som gør at en skeletmuskel ser tværstribet ud.
  • Myosin og aktin ligger nemlig på sådan en måde så de delvis overlapper hinanden.
  • Aktin og myosin ligger også i nogle enheder som holdes sammen af noget protein der kaldes for en z-skive. (Z-skive = mellemskive)
  • Sådan en enhed af aktin og myosin som er afgrænset af to z-skriver kaldes for et sakromer.
  • I en muskelcelle ligger det ene skakromer efter det andet.

Kontraktion
1. Når en muskelcelle kontraherer, så sker det ved at myosin og aktin forskyder sig ind imellem hinanden.
* De lange myosinmolekyler har nemlig nogle små sidegrene, som ligner ben. Myosin har seks rækker af “ben” og de kan derfor trække i seks aktinfilamenter på engang
2. Vha. af de små ben griber myosin fat i aktin, og bevæger sig derefter bagud
* Benene i den ene ende af myosin bevæger sig den ene vej mens benen i den anden ende bevæger sig den anden vej
3. På den måde trækkes aktinfilamentet ind under myosinfilamentet.
4. Når benene har bevæget sig slipper de igen, og bøjer frem ad og tager fat i aktin igen.
5. Og sådan fortsætter det

  • Hvert myosin påvirker seks aktinfilamenter, mens hvert aktin bliver påvirket af tre myosinfilamenter = kontraktionen bliver så kraftig som mulig
176
Q

Forklar musklers aerob forbrænding

A
  • Foregår med ilt
  • Forbrænding af fedtsyrer og glukose
    Forbrænding af glukose:
  • Glukose kommer fra kulhydrater i maden vi spiser f.eks. brød og pasta
  • Kulhydrater bliver omdannet til glukose i vores fordøjelseskanal.
  • Muskelcellerne bruger meget glukose og derfor har de også deres eget depot af glukose.
  • Depotet består af polysakkaridet glykogen.
  • Når muskelcellerne skal bruge glukose fra glykogen depotet, så klippes de enkelte glukosemolekyler af et efter et fra glykogenmolekylerne, og så kan glukose herefter forbrændes.
  • Glukose anvendes især til fysisk arbejde ved høj intensitet - registeret ved høj puls.

Nedbrydning af glukose:
* Iltkrævende proces
* Glukoses kemiske formel er C6H12O6
* Aerob forbrænding kan skrives som: C6H12O6 + O2 + ADP + P(fosfat) –> ATP + CO2 + H2O

Forbrænding af fedtsyrer
* Ift. en muskelcelle er det ligemegt hvilken type fedtsyrer der skal forbrændes
* Fedtsyrer er nogle store molekyler, og det klippes på samme måde som glukose i mindre stykker, og så frigives der energi som kan bruges til genopbyggelse af ATP
Nedbrydning af Fedsyrer:
* Iltkrævende proces
* Aerob forbrænding kan skrives som: Fedtsyrer + O2 + ADP + P(fosfat) –> ATP + CO2 + H2O

Forbrændelse af Ketonstoffer
* Koncentration af ketonstoffer i kroppen (samt musklerne) stiger når der er mindre glukose at forbrænde.
* Hermed øges fedt forbrændingen, for hvis ikke der er nok energi ved glukose forbrænding, så må det dannes ved fedt forbrænding
* Når der forbrændes meget fedtsyrer, så vil nogle af fedtsyrerne omdannes til ketonstoffer
* Hvis kroppen danner mange ketonstoffer kan det resultere i en syreforgiftning - opstår ved folk som går sukkerkolde under f.eks. langrend.
* Aerob forbrænding kan skrives som: ketonstoffer + O2 + ADP + P(fosfat) –> ATP + CO2 + H2O

Hvornår forbrændes der meget fedt?
* Når der ikke er tilstrækkeligt glukose at forbrænde f.eks. når man ikke har spist i noget tid eller har brugt kroppens indhold af glukose f.eks. ved langvarig frisk aktivitet. (mere end 1-2 timer)

177
Q

Forklar musklers anaerobe forbrænding

A

*Foregår uden ilt

Nedbrydning af glukose:
* IKKE Iltkrævende proces
* Glukoses kemiske formel er C6H12O6
* Anaerob forbrænding kan skrives som: C6H12O6 + ADP + P (fosfat) –> laktat + ATP
* Glukose nedbrydes også til mælkesyre, og der dannes også ATP
* Når der dannes laktat bliver der surt i musklen –> musklerne “syrer til”
* Giver ikke ligeså mange ATP som den aerobe forbrænding

Hvornår er der ikke tilstrækkelig med ilt i muskelcellerne, så de arbejder anaerobt?
1. Det er der ikke i starten af fysisk aktivitet. før kredsløbet og respirationen er omstillet til den fysiske aktivitet fx. når man sprinter
2. Det er der heller ikke ved kraftig fysisk aktivitet hvor musklens forbrug af ilt er større end kredsløbet og respirationen kan følge med til.
3. ved satanisk arbejde, hvor blodkarrene er klemt sammen, og strømmen af blod til muskelcellerne bliver derfor mindre.

Forbrænding af kreatinfosfat
* Kreatinfosfat eller CrP er et stof, som opbygges i musklerne under hvile.
* Kreatinfosfat fungerer som et lille energidepot, der kan bruges ligeså snart musklerne begynder at arbejde.
* Det leverer fosfat til genopbygning af ATP: CrP + ADP –> Cr + ATP
* Kreatinfosfat rækker til få sek. arbejde, hvis man arbejder for fuld kraft
* Under hvile genopbygges CrP igen: Cr + ATP –> CrP + ADP.

178
Q

Hvad er bevægapparatets funktioner

A
  • Overordnet funktion er at skabe bevægelse som fx. at gå, trække vejret, skrive og synge
  • At holde kroppen oprejst
  • At beskytte organer
179
Q

Hvad inddeles knoglernes celler i?

A
  • Osteoblaster
  • Osteoklaster
  • Osteocytter
180
Q

Beskriv osteocytter

A

Modne knogleceller
* Osteocytter er modne osteblaster, som er færdige med deres opbygningsarbejde. De er blevet indefanget af den intracellulæresubstans som de selv har opbygget. Når det sker skifter osteoblasterne opgave og bliver til osteocytter
* Deres opgave er at tage calcium fra intercellulærsubstansen og sende det til blodet samt omvendt alt efter hvad der er brug for - gør det kun hvis det er nødvendigt.
* Spiller en vigtig rolle i reguleringen af blodets calciumkoncentration

  • De osteocytter som er placeret i lamellerne står i forbindelse med hinanden og med den haverske kanal
  • De tætte forbindelser mellem cellerne, dannes ved at de enkelte osteocytter har nogle lange udløbere fra cellemembranen der mødes med andre udløbere fra andre ostecytter.
  • Gennem udløberne kan der sendes calcium fra blodet til intracellulærsubstansen eller den modsatte vej - på samme måde kan de på adgang til næring og ilt fra blodet.
181
Q

Beskriv osteoklaster

A

Knoglenedbrydende celler
* Nedbryder intracellulærsubstans
* Nedbryder proteinstilladset, så calcium og fosfat ikke har noget at hænge fast på, men det frigøres og hænger fast i blodet.
* Nedbryder grundsubstans og kollagenfibre
* Osteoklaster gnaver tynde gange på langs af knoglerne

182
Q

Beskriv osteoblaster

A

Knogleopbyggende celler
* Opbygger intercellulærsubstans
* Danner grundsubstans og kollagenfibre, samt fylder proteinstilladset op med calcium og fosfat
* proteinet giver knoglerne elasticitet, så knoglerne kan vrides en smule uden at de går i stykker, hvorimod calcium og fosfat gør knoglerne hårde, så de kan bære en masse vægt

183
Q

Hvad hedder bindevævshinden på ydersiden af knoglen?

A

Periost

184
Q

Hvad hedder bindevævshinden på indersiden af knoglen?

A

Endost

185
Q

Beskriv knoglernes mikroskopiske opbygning knoglevævet

A
  • Knoglevævet består af tre slags knogleceller : Osteoblaster, Osteoklaster og Osteocytter
  • Derudover består knoglevævet også af intercellulærsubstans, som fylder mellemrummet imellem cellerne.
  • Celler er for bløde, og derfor kan der ikke være så mange celler i knoglerne - derudover må cellerne heller ikke ligge for tæt på hinanden, da det også kan gøre cellerne for bløde.
  • Cellerne ligger derfor lagt fra hinanden og pladens imellem cellerne er fyldt op med en hård intracellulærsubstans.
  • Alle knoglecellerne påvirker den intracellulæresubstans.
  • Knogler er et levende organ, som er igang med en evig nedbrydning og genopbygning af knoglevævet - kan give en styrke der passer til knoglernes behov
  • Det meste af skelettet udskiftes på mindre end et år.
186
Q

Beskriv knoglehinderne.

A
  • det er nogle bindevævshinder som findes på knoglernes yderside og inderside.
  • yderste kaldes for periost og den inderste kaldes for endost
  • Med gør til at gøre væggene i knoglerne (det kompakte knoglevæv) passende tykt og stærkt
  • Knogleopbyggende celler i periosten lægger nye lag af knoglevæv på ydersiden, mens knoglenedbrydende celler i endosten “gnaver” knoglevæv af knoglevæggens inderside.
    I periosten findes der også mange sanseceller, nerver og blodkar.
  • Knoglernes mange blodkarr forgrener sig fra periosten og ind i knoglevævet (kompakte og sponiøse knoglevæv.) og forsyner ned ilt og næringstoffer.
187
Q

Beskriv brusk

A
  • Der findes brusk en del steder i forbindelse med knogler f.eks. som ledbrusk i leddende.
  • Cellerne i brusk kaldes kondroblaster, når de er unge og aktive.
  • Når cellerne er modne kaldes de kondrocytter.
  • Kondroblaster danner grundsubstans of fibre.
  • Der findes ingen blodkar eller nerver i brusk.
188
Q

Hvad er intercellulærsubstans?

A
  • Betsår af en grundsubstans af nogle glykoproteiner
  • glykoproteiner er sammensat af kulhydrater og protein.
  • Findes nogle kullagene fibre, som danner et proteinstildas som er fyldt op med kalk/ calcium, men de består også af fosfat.
189
Q

Beskriv knoglevævets lameller

A
  • Inde i det kompakte knoglevæv findes der lameller, hvilket er rørformede knogleplader
  • Inde lamellerne ligger kollagene fibre, som er skrueformet den ene vej, mens de i den næste lamel er skrueformet den anden vej, og på den måde bliver knoglerne ekstra stærke
  • I den inderste lamel er der et hulrum med et blodkar og det forsyner knoglevævets celler med ilt og næring.
  • Det hulrum der findes i den inderste lamel kaldes for haversk kanal, og lamelsystemet rundt om den haverske kanal kaldes for et haversk lamelsystm
190
Q

Knogler nedbrydes og opbygges hele livet.

A
  • Når man er udvokset og rask, så er der balance mellem nedbrydning og opbygning af knoglerne, og dermed bevares knoglernes styrke også.
  • Når man er barn og vokser, så er opbygningen større end knoglenedbrydningen - dermed bliver knoglerne stærkere
  • Når man er ældre bliver nedbrydningen større end opbygningen, og på den måde bliver knoglerne svagere
  • Den konstante opbygning og nedbrydning betyder at knoglernes styrke hele tiden ændre sig, så den passer til det der er brug for fx- hvis man bliver tykkere og vejere mere, så bliver knoglerne stærkere.
191
Q

Hvad går knoglers remodellering ud på?

A
  • Remodellering giver knogler form, størrelse og styrke som passer til den alder man har og fysiske belastning som man udsættes for
  • Når der remodeleres betyder det at der nedbrydes knoglevæv et sted i knoglen mens der genopbygges knoglevæv et andet sted i knoglen.
192
Q

Hvad er et led?

A

Et led er et sted hvor, to eller flere knogler står i kontakt med hinanden og oftest kan bevæge sig i forhold til hinanden.
* Der er meget forskel på hvor store og hvilke bevægelser der kan ske i et led
* Der findes to typer led: Ægte led og uægte led.
* Ved ægteled er bevægelsesmulighederne store, mens ved uægteled er bevægelsesmulighederne begrænset.

  • Når muskler kontrahere bevæger knogler sig og dermed kan der skal en bevægelse i et led.
193
Q

Hvad hedder et led på latinP

A

articulatio

194
Q

Hvad er ledbruks funktion?

A
  • Gør knogleenderne glatte, så gnidningsmodstanden eller friktionen nedsættes.
  • Få knogleenderne til at passe sammen så godt som muligt.
195
Q

Beskriv hvordan led stabiliseres

A
  • Det er vigtigt at knoglerne i et led holdes sammen, så der ikke sker en forstuvning.
    1. Ledkapsel og ledbånd - liamenter
  • Består begge af stærkt bindevæv, som strækker sig til hvis knoglender bevæger sig den forkerte vej, men de kan forhindre bevægelighed i leddene.
    2. Muskler omkring leddet
  • Muskler er altid lettere kontraherede og har derfor en vis spænding (tonus) - knoglenderne holdes på denne måde tæt op hinanden og de har dermed ikke så let ved at smutte forbi hinanden ved forstuvning
    3. Ledvæsken
  • Når knoglerne i et led trækkes fra hinanden, så bliver hulrummet større - det betyder at ledvæsken spredes i et større rumfang og derfor dannes der et understyk som gør at knoglerne suges mod hinanden, så knoglerne holdes på plads.
    4. Ligamenter inde i leddet
  • Fx. knæenes korsbånd. 2 korsbånd i hver knæ et forreste korsbånd og et bagerste korsbånd
  • Strækker sig begge fra lårbenet øverst i leddet til skinnebenet nederst i leddet. De er derfor begge med til at forhindre at de tog knogler kan smutte forbi hinanden.
196
Q

Beskriv musklernes blodforsyning

A
  • Muskler der arbejder (kontraherer) skal bruge energi
  • Energi dannes ved forbrænding, hvor glukose eller fedtsyrer + ilt omdannes til Energi (ATP) + kuldioxid + vand
  • Blodet forsyner muskelcellerne med næringstoffer og ilt, men det fjerner også kuldioxid og andre affaldsstoffer fra musklerne
  • I musklerne findes der mange blodkar nærmer sagt arterioler og kapillære.
  • I musklerne sker der en automatisk regulering af blodforsyningen alt efter hvor hårdt musklerne arbejder og det sker ved at arteriolerne i musklerne enten dilaterer eller kontraherer
  • Dilaterer = åbner sig så der kan løbe mere blod igennem dem. Sker når musklecellerne arbejder og dermed bruger ilt og danner kuldioxid samt laktat
  • Kontraherer = arteriolerne trækker sig sammen, når muskleceller slapper af og dermed ikke bruger så meget ilt og de danner heller ikke så meget kuldioxid og laktat = kontraherer så der ikke strømmer så meget blod ud igennem musklerne
  • Når muskelcellerne trækker sig sammen, bliver de notere og tykkere. Herved klemmer de kapillærerne, der ligger mellem muskelcellerne flade, så blodforsyningen standses.
  • Når man fx. går eller cykler, så skifter muskelcellerne mellem at kontrahere og slappe af hvilket man kalder for dynamisk arbejde. - Hver gang man slapper af, forsynes de med blod.
  • Hvis muskelcellerne derimod kontraheres konstant, så kaldes det for statisk arbejde. Her får musklerne ikke tilført nok blod og ilt, så dannes der ilt uden energi –> anaerob forbrænding –> dannelse af laktat –> benene “syrer til”

Maria 2 semester Ana/fys (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions