Non-melanom hudcancer Flashcards
En 62-årig mand henvender sig i almen praksis til vurdering af nogle mærker på huden.
Faktisk er det konen, der har sendt ham afsted, da det er hende, der har bekymret sig over deres udseende.
Hvilke spørgsmål vil du stille patienten for at uddybe anamnesen?
- De 4 f’er (forestiling om sygdom, funktionstab, frygt/følelser, forventninger)
- Dispositioner: Mange modermærker, store atypiske modermærker og familiære tilfælde af melanom - FAMMM syndrom
- Eksponeret for hyppige solskoldninger eller solariebrug (UV-strålling)
- Tidligere sygdomme, herunder hudcancer samt andre cancersygdomme behandlet med cytostatika
- Desuden spørges ind til aktuelle forandringer: Placering, antal, varighed, udvikling og medfølgende symptomer som kløe, smerter, blødning, sårdannelse, hævede lymfeknuder eller B-symptomer
Patienten fortæller, at der er tale om et par elementer fortil på brystkassen og abdomen.
Forandringerne har været der igennem i hvert fald et år, dog har de i starten kun været ganske små og er så siden langsomt vokset til deres nuværende størrelse.
Patienten er selv egentlig ikke så bekymret, men derimod er konen bekymret for, om der kunne være tale om hudkræft.
Det bløder ret let, når han kradser i dem, men ellers er der ingen medfølgende symptomer eller gener.
Ingen dispositioner så vidt han ved. Han fortæller, at han igennem hele sit liv har sejlet meget, både i ind- og udland. Han har haft bar mave så ofte som muligt og har aldrig anvendt solbeskyttelse af nogen slags.
Du undersøger manden og finder følgende forandringer, der er rødlige, skællende og med en uregelmæssig overgang til den omgivende hud.
Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser gør du dig, når du ser på billedet?
Basalcellekarcinom, seborroisk keratose, planocellulært karcinom, aktinsk keratose, psoriasisplet eller eksem
Hvordan vil du i almen praksis komme diagnosen nærmere?
Ud over en grundig anamnese, skal der foretages biopsi, fx stansebiopsi, der kan foretages i lokalanalgesi
Biopsisvaret beretter, at der er tale om et basalcellekarcinom (BCC). Beskriv de forskellige typer af basalcellekarcinom
-
Superficiel type, der kan ligne eksem eller psoriasisplet. Den er rødlig, infiltreret og skællende, bløder let og har uregelmæssig overgang mod omgivende hud
2.** Nodulær-ulcererende type**, der som regel viser sig som en lyserød nodulus, som er skarp og velafgrænset mod den omgivende hud. Kan senere ulcerere og danne et sår omgivet af en voldformet rand. Inde i randen ses ofte trådfine blodkar. - Pigmenteret type, der er sjældent , men kan klinisk ligne malignt melanom. Samme karakteristika som den nodulær-ulcerende type, dog med brunlig/blå pigmentering.
- Skleroserende morphea-type, der ses uskarpt afgrænset med gulldig/hvidlig blank hudlæsion, ofte med bittesmå sår på overfladen.
Nævn disponerede faktorer for BCC
Kumuleret UV bestråling fra sol og andre UVB-kilder
Immunsuppression
Røntgenstråling
Hvor vil du henvise patienten med et BCC til?
Patienten henvises til privatpraktiserende plastikkirurg eller dermatolog til videre behandling når diagnosen foreligger.
Ved større tumorer eller når tumor er lokaliseret nær naturlige åbninger som øre, næse og øjne, bør man dog henvise patienten til plastikkirurgisk afdeling, hvor man kan planlægge den videre behandling.
Hvilke excisionsafstande bør anvendes ved kirurgisk behandling af et BCC?
- Små velafgrænsede tumorer: 3-5 mm afstand
- Større infiltrerede og især skleroserende tumorer: 5-10 mm afstand
- Store, recidicerende tumorer: 10 mm afstand
Hvilke andre alternativer findes der til behandling af BCC?
Radikalitet er vigtigt i behandling af karcinom. Ud over kirurgi kan følgende behandlinger i udvalgte tilfælde ligeledes være egnede:
* Curettage ofte suppleret med el-kaustik
* Kryobehandling
* Fraktioneret strålebehandling
* Fotodynamisk terapi
Hvis biopsien havde vist, at der var tale om et spinocellulært karcinom (SCC), hvordan skal dette behandles?
SCC-tumorer invaderer langt hurtigere omkringliggende anatomiske strukturer end BCC gør og kan metastasere til regionale lymfeknuder.
Den øgede aggressivitet fordrer en større excisionsaftant for at øge sandsynligheden for radikalitet.
Vejledende excisionsafstand er 5-10 mm, men bør tilpasses de anatomiske forhold.
Ved klinisk mistanke om metastaser til lokale lymfeknuder bør der suppleres med ultralydsvejledt biopsi af eventuelle suspekte lymfeknuder.
Stråleterapi kan være et alternativ hos ældre medborgere med komorbiditet som besværliggør kirurgi, samt ved større lokalt recidiverende tumorer.
Hvilke muligheder har man for at vurdere radikalitet af excitionen, mens operationen forløber
Radikallitet: Anvendes i forbindelse med en operation, hvor alt kræftvæv fjernes, og patienten formodes at være fuldstændig helbredt. Ved en ikke-radikal operation kan man ikke fjerne alt kræftvæv.
Peroperativ evaluering af kirurgisk radikalitet gøres vha. frysemikroskopi. Det anbefales, at dette udføres ved alle dårligt afgrænsede tumorer og ved recidiverende tumor.
Frysemikroskopi udføres indene iværksættelsen af den rekonstruktive procesure, der er den afsluttende del af plastikkirurgiske indgreb efter excisionen.
Hvordan skal principperne bag “reconstructive ladder” samt “reconstructive elevator” forstås?
Der er tale om en oversimplificering af rekonstruktive muligheder, der stiger i kompleksitet afhæng af defektens størrelse/kompleksitet.
I førstenævnte tilfælde tager man således et trin op ad stigen, jo større eller mere kompleks en defekt er.
Metoder man skal kende til er:
1. Sekundær sårheling (ved dannelsen af granulationsvæv i bunden og epitelialisering fra sårkanterne.
2. Primær sutur
3. Sekundær sutur
4. Hudtransplantat (delhud eller fuldhud samt composite graft)
5. Lokal lap
6. Stilket lap
7. Fri lap
Hvilken opfølgende kontrol og behandling er nødvendig for hhv. BCC og SCC?
BCC og SCC tilbydes kontrol hvert halve år op til 2 år.
Derudover bør pt. informeres om tegn til recidiv samt solprofylakse, og der der kontrolleres er det behandlede område, lokale lymfeknuder og den generelle helbredstilstand.
