Non-infektiøse lidelser, øvre luftveje Flashcards
Hvilke lidelser kan ses i næsehulen? (2 + 4)
- hvor ofte ses det?
- hvad er de generelle symptomer? (3)
sygdomme:
- Atherom
- Progressive hæmatomer
- Stenose
- Nasale polypper
- Fremmedlegeme
- Traume
- sjældent
symptomer:
- Uens luftstrøm
- nasal stenoselyd (hold for ét næsebor af gangen)
- nedsat præstationsevne.
Hvilke lidelser kan ses i luftposen?
- hvad er luftposens funktion?
- Tympani
- Emfysem
- Mykoser
- Neoplasi
- Luftposen bruges som kølesystem – for ikke “at brænde hjernen af”
Hvilke lidelser kan ses i pharynx?
- hvilke 3 dele består pharynx af?
- Dynamisk nasopharyngeal kollaps
- Dorsal dislokation af palatum molle (DDPM)
- Palatoschisis
- Pharynx består af nasopharynx, oropharynx og laryngopharynx.
Hvilke lidelser kan ses i larynx?
- hvad består larynx af?
- Laryngeal hemiplegi
(periodisk tilbagevendende laryngeal neuropati) - Entrapment af epiglottis
- Cartilago cricoidea, thyroidea og epiglottica = uparrede, hvorimod cartilago arytenoidea = parret.
Atherom i næsehulen:
- hvad og hvor er det?
- hvad er ætiologien?
- diagnose?
- behandling?
- = Epidermale inklusionscyster, oftest unilaterale, lokaliseret i den dorsolaterale del af den nasale diverticulum. De er runde og forskydelige. De indeholder keratin. er IKKE talgkirtler involveret.
- evt. efter hudtraumer som stik
- En akkurat diagnose stilles med FNAsp
- kirurgi, af kosmetiske årsager
Progressive hæmatomer i næsehulen
- hvad og hvor er det?
- hvad er ætiologien?
- symptomer? (2)
- diagnose?
- behandling? (4)
- prognose?
- hæmatomer i Sinus
- Årsagen til blødningen kendes ikke.
Hæmorrhagi opstår i submucosa → mucosa strækkes og fortykkes = kapslen af hæmatomet. - Symptomer: Mild, intermitterende, unilateralt epistaxis og evt. respiratorisk stenoselyd.
- Diagnose:
- En tentativ (forsøgvis) diagnose kan stilles på baggrund symptomer og endoskopi (med endoskopi ligner det cyster)
- En konklusiv diagnose kan stilles ud fra de histologiske undersøgelser af vævet.
- Terapi: Ingen, ekstirpation (fjerne kirurgisk), formalinbehandling, aflivning
- Prognose: Dårlig uden behandling idet læsionen er progressiv og i sidste ende vil medføre obstruktion og dyspnø.
Tympani i luftposen
- hvad og hvor er det?
- hvem ses det hos?
- ætiologi? (2)
- symptomer? (2)
- diagnose?
- behandling? (4)
- prognose?
- = Distension af luftposen, hvor luft er under pres, evt. også væskeakkumulation.
- oftest unilateral.
- Det danner en ikke-smertefuld, elastisk hævelse i parotis regionen.
- Udvikles hos føl kort efter fødsel og op til 1 år
- kongenitalt, efter inflammation
- Lyder som en bongotromme.
- Alvorlig distension → forsnævring af pharynx → dyspnø, dysfagi, stenose, inhalationspneumoni.
- Stilles hovedsagligt ud fra kliniske symptomer.
- luftposernes hævelser ses på røntgen.
- Ved endoskopi er de pharyngeale åbninger som regel normale, men den øverste del af pharynx kan være kollapset.
- kirurgi! (man fjerner luftposen)
- Prognosen er god.
Emfysem i luftposen
- hvad og hvor er det?
- hvem ses det hos?
- ætiologi? (mange -7)
- symptomer? (2)
- diagnose?
- behandling? (4)
- prognose?
- = Purulent materiale i luftposen: I nogle tilfælde med luftpose-sten (eurolitter), der består af inficeret pus, der bevæger sig rundt. kan være bilateral.
- Det danner en smertefuld hævelse i parotis regionen.
- Ses oftest hos unge dyr.
- kan komme af mange ting:
Øvre luftvejsinfektion, abscesdannelser, ruptur af retropharyngeale lymfeknuder ind i luftposen, infusion af vævsirriterende stoffer, fraktur af tungebenet, medført eller erhvervet stenose af den pharyngeale åbning eller perforation af nasogastrisk rør. - Intermitterende næseflåd,
- smerteful hævelse ved gll. parotis
- fremstrakt hoved
- eksessiv respirationsbilyde,
- besværet vejrtrækning
- synkebesvær.
- Diagnosticeres på baggrund af røntgen.
- Akutte tilfælde kan som regel behandles med lavage med fysiologisk saltvand dagligt.
- Kronisk emfysem behandles ved brug af en laser, hvor man laver en permanent pharyngeal fistel ind i luftposen. Dette giver drænage af purulent materiale og plads til fjernelse af alle eurolitterne
mykose i luftposen
- hvad og hvor er det?
- ætiologi?
- symptomer? (4)
- behandling?
- prognose?
- svampe-infektion i én luftpose – sjældent begge.
- Oftest udvikles en difterisk membran i variabel størrelse bestående af nekrotisk væv, celle debris, blandede bakterier og hyfer fra svampe.
- Årsagen er ukendt men Aspergillus spp. (især fumigatus) identificeres altid fra læsionen.
- Moderat til alvorlig epistaxis (svampenes prædilekstionssted er rundt om a. carotis)
- dysfagi
- aspirationspneumoni.
- dyspnø og Respirationsbilyde kan komme af pharyngeal parese eller laryngeal hemiplegi.
- behandling: Hos heste med epistaxis bør den afficerede arterie (formentligt a. carotis) identificeres med endoskop og afsnøres.
- Man kan også håbe på at blodet clotter i næseborene og virker som hæmostase.
- Omkring 50% af hestene med hæmorrhagi dør pga. denne komplikation.
- Selvom den mykotiske læsion forsvinder med tiden er dette en meget langsom proces og evt. neurologiske symptomer kan vedvare efter læsionen er væk.
Dynamisk nasopharyngeal kollaps
- hvad og hvor er det?
- hos hvem ses det oftest?
- symptomer? (2)
- diagnose?
- prognose?
- vis grad af kollaps er normalt under motionering:
o Ved hvile er trykket i luftposerne i takt med det nasopharyngeale tryk.
o Under motion nås det højeste nasopharyngeale eksspiratoriske tryk tidligere end i luftposerne, hvilket medføre at det højeste tryk i luftposerne er bagefter → taget i nasopharynx kollapser i slutningen af eksspiration.
Dette kollaps bør ikke gå over den ventrale del af cartilago arytenoidea. - Ved den kliniske sygdom sker kollapset af nasopharynx under inhalation, hvilket medfører reduktion af diameteren i lumen af nasopharynx
- Ses oftest hos 2-3 årige væddeløbsheste.
- Symptomer: Inspiratorisk øvre luftvejsbilyd og motionsintolerance.
- Diagnosen stilles ved brug af endoskopi under motionering.
Dorsal dislokation af palatum molle (DDPM)
- hvad og hvor er det?
- patogenese? (5)
- hos hvem ses det oftest?
- symptomer? (6)
- diagnose?
- behandling? (2 grupper, 4+3(+3))
- heste kan ikke trække vejret gennem munden
- normalt er epiglottis ovenpå palatum molle, så luften strømmer direkte ind fra næsehulen.
- hvis hesten har Intermitterende eller persisterende malpositionering af den bløde gane = epiglottis falder ned under den bløde gane under ekspiration
årsager kan være
- ganesejlslammelse
- for lang blød gane
- blød epiglottis
- deficit i m. thyrohyoideus
- finlammation i øvre luftveje
- trav- og galopheste
symptomer:
- ekspiratorisk dyspnø / snorkende mislyd exp.
- stenoselyd inspiratorisk
- nedsat præstation
- hesten standser op
- hoste
- Hesten vil trække vejret med åben mund –> luftflowet kommer gennem munden v eksspiration
Diagnose
- Endoskopi-undersøgelse i hvile har ringe effekt.
- Den konklusive diagnose kan kun stilles ved endoskopi-undersøgelse i hvile og på løbebånd.
Behandling
- Hvis strukturelle anormaliteter –> kirurgisk.
Hvis ingen anormaliteter –> nonkirurgisk først
Non-kirurgisk
o NSAID gives, hvis fx epiglottis er hævet
o Tongue tie → forhindrer roden af tungen i at lave et tryk op på palatum molle
o næsebånd formet som 8-tal → modvirker respiration gennem munden
o Tie-forward collar (som kirurgisk, bare halsbånd)
kirurgisk:
1) Laryngeal tie-forward
= protese fra cartilago thyroidea → basishyoidben
• Formålet er at opretholde den relative position af larynx til pharynx og palatum molle, og derved øge kontaktfladen mellem den bløde gane og epiglottis.
• Succesrate: 80%
2) Staphyl-ektomi
• Partiel palatum molle resektion (som vedbrachiocephale hunderacer)
3) My-ektomi
• En partiel resektion af sternohyoideus og sternothyroideus med / uden omohyoideus
• Modvirker kaudal laryngeal retraktion.
andre:
o Brænding
o Laser
o Kombination
Palatoschisis
- hvad og hvor er det?
- ætiologi og patogenese?
- hos hvem ses det oftest?
- symptomer?
- diagnose?
- behandling?
- = Ganespalte
- ætiologien er ukendt – men kan være genetik, ernæring, teratogener eller traumatiske mekaniske faktorer, der kan påvirke ganefoldens lukning under (dag 47 af drægtigheden)
- Spalten dannes på grund af en forstyrrelse i den embryologiske lukning langs midtlinjen af de palatale folder
- Sjælden medfødt defekt hos føl.
- Mælk løber fra føllets næse efter diegivning, hoste, regurgitation, dysfagi, aspirationspneumoni og nedsat vækst/afmagrede dyr.
- mundhuleundersøgelse, digital palpation, Endoskopi
behandling
- Hvis spalten er lille (1/3 del af den bløde gane)
- -> udskyd kirugisk indgreb til oropharynx er større
- Hvis spalten er stor –> omgående kirurgi eller euthanasi.
prognose
- Har føllet allerede fået en aspirationspneumoni, kan denne lidelse i sig selv være livstruende lige meget om spalten laves eller ej.
- Ganespalte der er i midtlinjen med minimalt manglende væv har en succesrate på 50%.
Laryngeal hemiplegi (periodisk tilbagevendende laryngeal neuropati)
- hvad og hvor er det?
- patogenese? (3 punkter)
- ætiologi? (2)
- hos hvem ses det oftest?
- symptomer? (4)
- gradinddeling? (4)
- behandling? (3)
- = Strubepibning
Patogenese
- hemiparese/paralyse af n. laryngeus recurrens
→ atrofi af laryngealmuskulaturen
→ inspiratorisk abduktions-insuffisiens
(tab af abduktion / åbning)
→ kollaps under inspiration
- Hos raske heste vil fuld abduktion af cartilago arytenoidea vedvares, trods det negative inspiratoriske tryk, der opstår når motionsintensiteten øges, så iltflow maximeres
- Hos heste med strubepibning kan maksimal abduktion af den påvirkede cartilago arytenoidea ikke nås når det negative inspiratoriske tryk stiger
- hos 98%: Unilateral, venstresidig larynx paralyse
ætiologi
- kaldes også for idiopatisk laryngeal hemiplegi, da årsagen er ukendt – formentlig arvelig.
- kan være erhvervet - N. laryngeus recurrens kan blive skadet ved fx. perivaskulær injektion i v. jugularis, mykoser i luftposerne, traume, abscesser, neoplasi, toksitet og CNS lidelser.
ses ofte hos:
- fuldblods-, varmblods- og travheste på 2-6 år. De har tit haft tilstanden længe – men opdages ofte først ved tilridning. sjældent hos ponyer.
symptomer
- motionsintolerance, dårlig præstation,
- inspiratorisk (evt også ekspiratorisk) stenoselyd
- hæs vrinsken
- langtrukken hoste.
Gradinddeling, udføres i hvile.
o Grad 1: Cartilago arytenoidea bevæges synkront, Fuld abduktion kan opnås og opretholdes.
o Grad 2: Cartilago arytenoidea bevæges asynkront, Fuld abduktion kan opnås og opretholdes ved nasal blokering
o Grad 3: Cartilago a. bevæges asynkront, Fuld abduktion kan ikke opnå/ opretholdes
o Grad 4: Komplet immobilitet af cartilago a
behandling: kirurgi:
1) Kunstig laryngoplastik (tie-back)
= protese (normalt ikke-absorberbar sutur) mellem cartilago cricoidea og arytenoidea
- permanent abduktion opnås
- oftest brugt
2) Ventrikulektomi (sakkulektomi)
- = Man fjerner slimhindebeklædningen fra den laryngeale ventrikel kaudalt for den vokale fold.
- laves hovedsagligt for at eliminere støj.
3) Laryngeal reinnervation
- placering af nerve-muskel stilk ind i den afficerede CAD muskel.
- Yngre heste med grad 3 laryngeal bevægelse er ideelle kandidater for denne operation.
derefter: 4 ugers ro, 4 ugers skridt, 4 ugers trav, 4 ugers øgning
Entrapment af epiglottis
- hvad og hvor er det?
- symptomer?
- behandling?
- prognose?
- = Epiglottis er fanget i plica glosso-epiglottica
- unormale respirationslyde
- ofte motionsintolerance.
- hoste
- nasalflåd.
- Terapi: Gennemskæring af plica gennem munden
- Prognose: God ved normal længde af epiglottis, dårlig ved epiglottis hypoplasi.