Infektiøse lidelser hos hest Flashcards
nævn de 5 vigtigste infektiøse lidelser hos hest
- bakteriel bronkopneumoni og pleuritis
- Pneumoni hos føl (rhodococcus equii)
- Kværke (strep equi subs equi)
- Virale luftvejslidelser
- Lungeorm
Bakteriel bronkopneumoni og pleuritis:
- hvad er det
- ætiologi (3)
- patogenese (7)
- prædisponering?
= Inflammationsrespons med neutrofile og diverse mediatore som skader lungeparenchym og endothelceller
ætiologi:
hyppigste agens er strep equi
–> Findes i normal mund og næsehule flora
andre bakterier: E. coli, stap., pseudomonas
andet: lungeorm
Flere årsager:
- Lungeforsvarsmekanismer undertrykt
- massiv bakteriekolonisering.
- Stress, sammenblanding af heste (konkurrencer)
- Virale infektioner
- Transport < 1 uge før sygdom (Shipping fever) –> Hoved bundet op under transport fører til øget mængde bakteriekolonier og neutrolfile
- Anæstesi (evt. sfa. aspirationspneumoni)
- Dysfagi/spiserørsforstoppelse disponerer for aspirationspneumoni
Prædisponerende faktorer:
- Ingen race- og køns- -disponering
- primært yngre heste.
Bakteriel bronkopneumoni og pleuritis:
kliniske symptomer: (milde og svære tilfælde)
Milde tilfælde som bakterielle IAD:
- Nedsat præstation
- hoste under/efter arbejde
- næseflåd
Svære tilfælde:
- Feber
- anorexi og vægttab
- næseflåd
- takypnø, dyspnø,
- pleurodyni (smerte ved palpation af intercostale områder, stiv gang, abducerede albuer)
Bakteriel bronkopneumoni og pleuritis:
- diagnose
- behandling
- prognose
diagnose: auskultation, perkussion, blodprøve, endoskopi, TA, røntgen, scanning
Auskultation:
- Brug helst re-breathing bag – heste med bronkopneumoni vil som regel begynde at hoste.
- Forstærket vesikulær, ru, bronkøs respiration, rallelyde, pibelyde, knirkelyde (pleura), dæmpede lungelyde
Perkussion:
- Dæmpninger oftest ventralt som tegn på væskeakkumering/atelektase
blodprøve:
- biokemi: Ingen lungespecifikke markører.
- Ved bakteriologisk induceret bronkopneumoni ses ofte leukocytose, neutrofili, akut fase reaktanter forøges (SAA, fibrinogen, haptoglobin, immunglobuliner) eller falder (albumin), jern falder.
behandling:
- antibiotika, NSAIDs, evt. brokodilator (clenbuterol)
prognose:
ca 75% overlevelse
nogle får kronisk hoste…
Pneumoni hos føl (rhodococcus equii)
- ætiologi
- patogenese (7)
- ses hos?
- smitte?
ÆTIOLOGI
- R. equi er en Gram-positiv, pleomorf, syrefast, strikte aerob actinomycet.
- Den er naturligt forekommende i jord,
- Den findes som en del af den naturlige tarmflora hos raske heste i alle aldersgrupper
- R. equi findes i 3 former:
1. non-patogen stamme
2. intermediær virulent stamme (humant patogen)
3. virulent stamme
PATOGENESE
- de virulente stammer invaderer og replicerer sig i makrofagerne, specielt i lungerne. De avirulente stammer har ikke denne egenskab
- Når makrofagerne går i stykker spredes R. equi til det omkringliggende væv.
SES HOS
- R. equi pneumoni ses hos føl i alderen 1-6 måneder, oftest i 2-4 måneders alderen
- føllene smittes når de er 1-4 uger gamle
SMITTE:
- Inhalation af kontaminerede støvpartikler er den vigtigste smittevej ved lungeinfektioner hos føl
- Øvrige smitteveje er po og gennem navlestrengen
Pneumoni hos føl (rhodococcus equii)
- symptomer?
(luftvejsrelaterede tidlige og sene, ekstra-pulmonære (4))
Luftvejsrelaterede symptomer = Bronchopneumoni!
- Tidlige symptomer: let feber, let takypnø
- Senere: Feber, takypnø, dyspnø, udspilede næsebor, nedstemt, anoreksi, hoste og næseflåd
Ekstra-pulmonære symptomer:
- GI: multifokal ulcerativ enterocolitis og lymfadenitis I GI hos 50% af føl post-motem –> ingen GI- tegn hos de fleste når de er i live
- polysynovitis og artritis, der giver halthed og ledeffusion (sansynligvis immunologisk, da der sjældent kan dyrkes R. equi). Hos ca 1/3 af føllene
- Abscesser i hud og diverse andre organer
- Ostemyelitis
Pneumoni hos føl (rhodococcus equii)
- diagnose
- behandling
- prognose
- profylakse
Diagnose
- brug TA + påvisning ved Bakteriologisk undersøgelse eller PCR
- Ledpunktater, næsesvaberprøver eller gødningsprøver har ingen værdi
Behandling: makrolid og rifamycin i en måneds tid
- det svære er at det skal penetrere både makrofager, abscesser og lunger!
- nb: kan give diarre hos føl som er selvbegrænsende, og fatal diarre hos hoppen!
- prognosen er generelt reserveret til slet, især hvis
mange symptomer
profylakse
- ingen vacc.
- Daglig febermonitorering og respirationsfrekvens
- Evt TA for bakteriologisk undersøgelse i føl uden symptomer
- Undgå tørre og støvede folde
- Fjern gødning fra foldene
- Nedsæt belægningsgrad
- Isoler inficerede føl
Kværke (strep equi subs equi)
- ætiologi
- patogenese
- inkubationstid, udskillelse og smittebærere
- ses hos?
- smitte?
- risikofaktorer
-Ætiologi: Streptococcus equi subsp equi
Patogenese
- Spredning til submandibulære og retropharyngeale lymfeknuder i løbet af få timer
Inkubationstid = 3-5 dage op til 15 dage –> feber
- Udskillelse via næsehule 2-3 dage efter feber
- Vedvarer i 2-3 uger
- Raske smittebærere (ca 10% af angrebne heste) i op til 1 år
Forekomst:
- Kan ramme alle heste, men da der kan ses aldersbetinget immunitet er det oftest unge heste
- Hyppigste bakterielle infektion hos heste
Smitte
- Smitter via kontakt til mund og svælg.
Risiko
- Øget antal heste i flokken
- Øget trafik ind og ud af stalden
- Øget sammenblanding af fremmede heste
- Fælles krybber og drikkekar
Kværke (strep equi subs equi)
- symptomer
Feber
Purulent næseflåd
Initialt hævelse af lymfeknuderne
Senere ses abscesdannelse i lymfeknuderne
Kværke (strep equi subs equi)
- diagnose
- behandling
- prognose
- profylakse
- Ofte sandsynlighedsdiagnose. (høj høj feber, purulent flåd ud af næsen og hævede lymfeknuder)
- Dyrkning (Næsesvaber, Skylleprøve fra næse)
- PCR
behandling
- NSAID
- Varm vask af evt. abscesser og kamfersalve på
- Sættes et sted med ro og ikke træk
- Tilbydes varmt foder, nemt at æde
- Penicillin (kun heste i akutte stadium uden abscesdannelser - Ej hos heste med abscesdannelser, da modning forhindres)
prognose: god
profylakse:
- management (ikke for mange, ikke dele vand)
- isolere smittede individer
- vaccination ikke længere tilgængelig
Kværke (strep equi subs equi)
- nævn 4 typer komplikationer, og deres kliniske tegn og prognose
1) Vandrende kværke (Bastard strangles)
= Spredning til andre lymfeknuder + indre organer,
- Prognose: Reserveret-slet (ca 50-70% dør)
2) Brandfeber (Purpura hæmorrhagica) = Aseptisk nekrotiserende vasculitis sandsynligvis forårsaget af deponering af immunkomplekser i endothelet 1-3 uger efter kværke - Symptomer: Ikke feber Ødemer under bug, lemmer, præputium Hudnekrose Pettechier/echymoser Symptom fra GI,lunger,muskler pga vaskulitis Prognose: Reserveret - slet
3) Luftposeempyem og chondroider (luftposesten)
= pus i luftposen, helt op til et år efter kværke
Symptomer: utrivelighed, intermitterende feber, evt intermitterende næseflåd
Prognose: Reserveret
Strubepibning - nerveskade p n. recurrens
Virale luftvejsinfektioner
- Nævn 3 typer virus der kan give luftvejsinfektioner hos hest.
- hvilke symptomer giver de hver især?
- generelle risikogrupper?
- diagnose
- behandling?
Equin arteritis virus (EVA)
–> konjunctivitis, ødem, abort, livslang immunitet
Equin herpes virus (EHV)
–> abort, neurologiske tegn, latent infektion, kort immuni
Equin influenza virus (Influenza)
–> næseflåd, hoste, , kort immuni.
–> alle: feber, smitsomme, nedsat præstation,
risiko
- Den drægtige hoppe
- Nyfødte føl
- Føllet omkring fravænning
- Ungheste der rejser meget (konkurrence)
diagnose Virusisolation 24-48 timer efter smitte. Tidligt i sygdomsforløbet Næsesvaber eller trachealskylleprøver Serologisk diagnostik Retrospektiv diagnose Påvisning af antistoffer og titerstigning i parrede serumprøver (10-14 dages mellemrum) Påvisning af viruspartikler/antigen (f.eks. PCR) Næsesvaber, trachealskyld, post mortem
Behandling
- 1 dags ro for hver feberdag
hvis sygdom
Ingen lovgivning. Anbefalinger ud fra viden om smitte
Influenza Besætningen – karantæne min. 10 dage efter sidste feberdag Besætninger i nærheden – Booster hurtigt Herpes Besætningen – Karantæne – min. 3 uger Vaccination - Nej – risiko for at udløse paralyse/abort EVA Besætningen – karantæne 30 dage
Equin influenza virus (Influenza)
- symptomer
- patogenese og prædisponering
- epidemiologi
- profylakse
–> næseflåd, hoste, kort immunitet
Patogenese:
- Inkubationstid ca. 2 dage
- Virus repliceres i luftvejsepithel –> celledød og ødelagt ciliefunktion i luftveje –> øget risiko for sekundære infektioner
- Prædisponerende faktorer: Mange heste, stress
Forekomst:
- Sidste registrerede udbrud i DK i 1982.
- Alle ikke-immuniserede heste kan smittes
Epidemiologi:
- Overlever kun få dage udenfor værten.
- Smitter via aerosol men kræver tæt kontakt.
- Let at desinficere
Profylakse:
- vaccination (70% af populationen for at undgå epidemi). Vaccinerede kan godt få influenza men mildere symptomer, og de smitter mindre
- vacc. når 6 mdr. + 1 år gammel, så årligt
Equin herpes virus (EHV)
- symptomer
- patogenese
- prædisponering
- epidemiologi
- profylakse
–> abort, neurologiske tegn, latent infektion, kort immunitet
EHV findes i 5 typer. Det er primært EHV-1 og -4 som giver årsag til sygdom.
- -> EHV-4 ergiver respirationsvejs symptomer, feber, letargi, anoreksi, hoste og næseflåd,
- -> EHV-1 er yderligere associeret med mere alvorlige symptomer som abort og neurologiske symptomer, dette ses sfa. viræmi hvor EHV-1 inficerer endothelceller og inducerer vaskulitis.
- invaderer T lymfocytter i lymfeknuder, viræmi (EHV1) og persisterer i lymfocytter
- virus ligger latent i nerverne og i lymfoidt væv.
- Ved stres kan virus aktiveres og give sygdom.
- Immunitet kun kortvarigt i 3-6 måneder.
Forekomst og prædisponerende faktorer:
- Primært ungheste (<3 år) angribes
- Mange heste samlet, stress f.eks. transport
Epidemiologi:
- Smitter via aerosol, men kræver tæt kontakt.
- Abortmateriale meget smitsomt.
- Let at desinficere, da kapslen er let at ødelægge
- Inkubationstid: 1-3 dage
- Virus kan overleve i miljøet i op til en måned, men kan let fjernes ved almindelig rengøring
profylakse
- vaccination reducerer kliniske symptomer og virusudskillelse, men kan forekomme udbrud
Equin arteritis virus (EVA)
- symptomer
- forekost
- patogenese
- epidemiologi
- profylakse
–> konjunctivitis, ødem, abort, fatal pneumoni his føl, livslang immunitet
Anmeldepligtig type 2 (dvs. indberettes ved positiv diagnostik)
Forekomst: Prævalens ukendt i DK
Patogenese:
- Inkubationstid: 3-10 dage
- Invaderer respirationsvejene og via lungemakrofager transporteres den til regionale lymfeknuder. Herefter leukocytassocieret viræmi bla til lever, testikler, og endothelceller
Epidemiologi:
- Overlever kun få dage udenfor værten.
- Latent inficerede hingste opretholder virus i populationer.
- Smitter via aerosol og venerisk. Let at desinficere
profylakse
- Vaccination anvendes primært til hingste eller til endemiske besætninger for at begrænse spredningen
