Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Biologi C > Motion & Sundhed > Flashcards

Motion & Sundhed Flashcards

1
Q

Hvad forbedrer moderat fysisk aktivitet?

A

Kroppens evne til at regulere blodsukkeret og fedtstofskiftet, og knogler og muskler styrkes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er kondition et udtryk for?

A

Hvor god kroppen er til at optage og udnytte ilt i muskelcellerne. Jo mere ilt man er i stand til at optage via lungerne og blodkredsløbet, jo mere energi kan musklerne producere og dermed arbejde hårdere i længere tid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er kondital?

A

Et udtryk for evnen til at optage ild ift kropsvægten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvorfor har drenge generelt højere kondital end piger?

A

Fordi piger fra naturens side har større fedtdepoter og drenge mere muskelmasse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor meget ilt har man brug for i hvile pr. minut?

A

Ca. 4 liter afhængigt af personens størrelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er respiration?

A

Den proces, der giver alle celler ilt til deres energiproduktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad bruges glukose i respirationsprocessen?

A

Glukose via carbohydrater i maden bruges som brændstof, og ved en reaktion med ilt omdannes det til kuldioxid og vand. Ved spaltningen af glukose frigives energi, som udnyttes til at opbygge ATP ud fra ADP og phosphat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er anaerob energiproduktion?

A

Produktion af ATP uden ilt, hvor glukose spaltes til mælkesyre (laktat)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvornår bruger kroppen anaerob energiproduktion?

A

I starten af fysisk aktivitet inden iltforsyningen er kommet på plads

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er kroppens energibalance?

A

Ligevægten mellem energiindtag og kroppens energiforbrug

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad skal kroppens energiforbrug som minimum dække?

A

Hvilestofskiftet eller basalstofskiftet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvorfor er kvinders hvilestofskifte mindre end mænds?

A

Kvinder har større fedtdepoter, og muskelceller forbruger mere energi i hvile end fedtceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad sker der med hvilestofskiftet, når man bliver ældre?

A

Det falder, da cellerne bruger mindre energi på vedligeholdelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad gør blodkredsløbet?

A

Det er kroppens transportsystem, som konstant forsyner kroppens celler med ilt og næringsstoffer samt fjerner affaldsstoffer fra cellernes stofskifte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke fire dele består blodkredsløbet af?

A

Lungerne, blodet, hjertet og blodkarnettet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan løber blodet rundt i kroppen?

A

Det løber fra venstre side af hjertet rundt i kroppen, før det vender retur til hjertets højre side, hvorfra det pumpes op i lungerne for at blive iltet og løber tilbage til hjertets venstre side

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvor meget blod strømmer der ca. igennem blodkredsløbet i døgnet?

A

mindst 4000 liter og betydeligt mere, hvis man er fysisk aktiv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad øger træning for kroppen?

A

Hjertets pumpeevne og derved blodkredsløbets evne til at forsyne musklerne med ilt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad sker der, når vi trækker vejret?

A

Luften fylder de millioner af små hulrum, som lungevævet består af. Lungevævet er omgivet af blodkar overalt med røde blodceller, som trækker ilten til sig fra lungevævet og over i blodbanen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvor mange røde blodceller indeholder blod?

A

Ca 40-45%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad indeholder røde blodceller?

A

Hæmoglobin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilken evne har hæmoglobin?

A

Det tiltrækker ilt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan trækker de røde blodceller i lungevævet ilt til sig?

A

Via hæmoglobin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er blodkarnettet?

A

Blodkarnettet forgrener sig via små kapillærer ud til hver en celle i kroppen. Her forbruges ilten i cellernes respiration, mens kuldioxid fra respirationsprocessen diffunderer over i blodet. De mange tynde blodkar samler sig igen i større kar - vener - som leder blodet tilbage til hjertets højre side. Herfra pumpes blodet til lungerne for, at det kan blive iltet på ny

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad består lungerne af?

A

Millioner af små luftfyldte blærer, der kaldes alveoler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad sker der i alveolerne i lungerne?

A

Ilten i indåndingsluften kommer over i blodet, og vi slipper af med den kuldioxid, som konstant dannes under cellernes respirationsproces

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad består luftvejene af?

A

Mund, næse, luftrør, bronkier og bronkioler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvordan kommer luften ned i lungerne?

A

Ved det undertryk, der opstår, når vi trækker vejret ved at mellemgulvsmusklen får brystkassen til at hæve sig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvordan er luftrøret fordelt?

A

I to hovedgrene lige før lungerne kaldet bronkier, som forgrener sig ud overalt i hver sin lunge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad kaldes de mindre forgreninger i bronkierne?

A

Bronkiolerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad gør bronkiolerne?

A

De leder luften det sidste stykke ud til de ca. 700 millioner alveoler, som menneskets lunger indeholder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er en alveole?

A

En mikroskopisk lille luftfyldt blære omgivet af en ultratynd hinde, der består af et enkelt lag celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvordan sker transporten af ilt ind i lungekapillærerne?

A

Ved en proces, der kaldes for diffusion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er diffusion?

A

Transport af et stof uden brug af energi fra et sted med høj koncentration til et sted med lav koncentration

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad er brownske bevægelser?

A

Molekylers tilfældige bevægelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad er alveolernes samlede overflade?

A

Ca. 100 m^2

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvor meget trækker mennesker vejret pr. minut i hvile?

A

12-16 gange, som giver en lungeventilation på ca 6-8 L/min afhængigt af personens størrelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad består hjertet af?

A

To pumper - venstre hjertehalvdel, som pumper blod rundt i kroppen, og højre hjertehalvdel, som pumper blodet gennem lungerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad består hver halvdel af hjertet af?

A

Et forkammer og et hjertekammer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvordan løber blodet rundt i hjertet?

A

Det iltede blod fra lungerne løber til venstre forkammer, og når det trækker sig sammen, presses blodet ned i venstre hjertekammer, som straks efter trækker sig sammen og pumper blodet ud gennem hovedpulsåren, aorta, som fører blod ud til alle organer og væv i kroppen

41
Q

Hvad gør hjerteklapperne i hjertet?

A

Sikrer at blodet strømmer den rigtige vej, når hjertet trækker sig sammen

42
Q

Hvad gør sinusknuden?

A

Den styrer hjertets slagrytme

43
Q

Hvad driver højre side af hjertet?

A

Lungekredsløbet - højre forkammer modtaget afiltet blod, som presser det ned i hjertekammeret, der presser det ud i lungearterien, som straks deles i to arterier, en til hver lunge. I lungevævet forgrener lungearterierne sig overalt og bliver til små kapillærer, som slynger sig omkring alveolerne. Derved bliver blodet iltet igen, inden det opsamles i lungevenerne, der på ny leder blodet til hjertes venstre forkammer

44
Q

Hvad består kranspulsåren af?

A

Højre og venstre kranspulsåre, som udgår fra aorta lige over hjertet. Tilsammen danner de en krans mellem for- og hjertekammer, hvorfra de forgrener sig ud i overfladen af hjertet og videre ind i hjertevævet

45
Q

Hvad gør kranspulsåren?

A

Den forsynger hjertevævet med iltet blod og næringsstoffer

46
Q

Hvad er sinusknuden?

A

En gruppe specialiserede celler i den øverste del af hjertevæggen i højre forkammer. De udsender elektriske signaler, som breder sig udover hele hjertemuskulaturen, så der bliver en regelmæssig slagrytme

47
Q

Hvordan kan hjertets rytme måles?

A

Gennem et EKG (elektrokardiogram), som måler de elektriske impulser hen over hjertet

48
Q

Hvor meget slår hjertet ca pr minut?

A

60 gange

49
Q

Hvad er pulsen?

A

Hjerteslag pr minut

50
Q

Hvad er hjertets slagvolumen?

A

Hvor mange mL blod hjertet pumper ud i blodkredsløbet

51
Q

Hvad er hjertets minutvolumen?

A

Puls ganget med slagvolumen

52
Q

Hvad gør træning ved hjertet?

A

Hjertets slagvolumen forbedres, så venstre hjertekammer bliver større og hjertemuskulaturen tykkere. Hjertet kan derved pumpe mere blod ud pr. slag. Den øgede slagvolumen gør, at ens hvilepuls bliver lavere, fordi hjertet nu kan klare sig med færre slag

53
Q

Hvor mange kamre i hjertet har padder og krybdyr tilpasset land?

A

Tre kamre

54
Q

Hvor mange kamre i hjertet har fisk?

A

To kamre

55
Q

Hvad betydning har det for fisk, padder og krybdyr, at de har færre end 4 kamre i hjertet?

A

Det iltede blod fra lungerne og kroppens organer adskilles ikke effektivt

56
Q

Hvor mange hjertekamre har fugle?

A

Fire ligesom pattedyr

57
Q

Hvor meget vejer en blåhvals hjerte?

A

600kg - det kan pumpede flere hundrede liter blod pr. slag

58
Q

Hvad er hvilepulsen for en blåhval?

A

10 slag/min

59
Q

Hvad er hvilepulsen for en markmus?

A

200 slag/min

60
Q

Hvor meget vejer en markmus’ hjerte?

A

Nogle få gram

61
Q

Hvordan forgrener blodkarnettet sig?

A

Det starter med aorta, der udspringer fra venstre hjertekammer, og går via aortabuen ud i kroppen - dernæst forgrener den sig til arterier, der fører blod ud til alle organer og væv, og i de enkelte organer forgrener arterierne sig til arterioler, som så fordeler sig til de mindste blodkar, kapillærerne, der væver sig ind mellem kroppens celler

62
Q

Hvordan regulerer arteriolerne blodforsyningen?

A

Der sidder et tyndt lag af glat muskulatur omkring karvæggene, som kan klemme sammen om karvæggen og derved regulere blodstrømmen

63
Q

Hvad sker der for blodforsyningen i kulde og varme?

A

I kulde dæmpes blodtilførslen til huden, så varmetabet minimeres, omvendt strømmer blodet til huden, når der er varmt, så der kan ske en øget svedsekretion

64
Q

Hvor tynde er kapillærer?

A

De har en diameter på knap 0,01mm, og karvæggen består blot af ét lag celler

65
Q

Hvor mange kapillærer kan der være i muskelvæv?

A

3000 kapillærer pr mm^2

66
Q

Hvordan sker transporten af ilt fra kapillærer til celle?

A

Via diffusion. Koncentrationen af ilt er lav inde i cellen pga cellens respiration, mens den er høj i det iltede blod. Iltmolekyler diffunderer derfor af sig selv gennem kapillærvæggen og ind i cellerne

67
Q

Hvordan er transporten af ilt fra kapillærer til muskelceller anderledes?

A

Transporten sker ekstra hurtigt, da muskelceller indeholder myoglobin, som kemisk trækker ilten til sig.

68
Q

Hvad gør venesystemet?

A

Sender blodet retur

69
Q

Hvad består venesystemet af?

A

Kapillærerne med afiltet blod forgrener sig over i meget små blodkar, kaldet venoler, som løber sammen med større vener, og til slut løber alt blod sammen i den nedre eller øvre hulvene, der leder blod fra under- og overkroppen til hjertets højre forkammer

70
Q

Hvad er veneklapper?

A

Små ringformede vævsflapper, som sidder på indersiden af venevæggen og forhindrer blodet i at flyde tilbage i f.eks. underbenene og fødderne

71
Q

Hvad er venepumpen?

A

Den hjælper blodet med at blive presset opad mod hjertet, når den aktiveres, f.eks. ved at vippe op og ned på tæerne vha lægmusklerne. Lægmusklerne trækker sig sammen, bliver kortere og tykkere, og presser derved venerne, så blodet trykkes opad, mens veneklapperne forhindrer tilbageløb

72
Q

Hvilken trykenhed måles blodtrykket i?

A

I millimeter kviksølv (mm Hg)

73
Q

Hvad angiver den høje værdi i blodtrykket? (Det systoliske blodtryk)

A

Det tryk blodet har, når venstre hjertekammer har trukket sig sammen og presset sit indhold af blod ud gennem aorta - her er blodtrykket på sit højeste

74
Q

Hvorfor hedder den høje værdi i blodtrykket for det systoliske blodtryk?

A

Det skyldes den fase, hvor de to hjertekamre trækker sig sammen

75
Q

Hvad angiver det lave tryk i blodtryk? (det diastoliske blodtryk)

A

Det tryk blodet har, når hjertekamrene er afslappede og således fyldt helt op med blod - her er trykket på sit laveste

76
Q

Hvorfor hedder den lave værdi for det diastoliske blodtryk?

A

Pga den fase, hvor hjertet fyldes med blod

77
Q

Hvad er det optimale blodtryk?

A

120/80 mm Hg, for unge lidt lavere, 110/70 mm Hg

78
Q

Hvad er et for højt og et for lavt systolisk blodtryk?

A

For højt er over 140 mm Hg, og for lavt er under 90 mm Hg

79
Q

Hvad skal det diastoliske blodtryk helst være på?

A

Så lavt som muligt. For unge ligger det typisk ml 60-85 mm Hg

80
Q

Hvad gør forhøjet blodtryk?

A

Det kan give skader på blodkarvæggenes inderside, så der nemmere kan aflejres fedt og opstå åreforkalkning

81
Q

Hvad ændrer konditionstræning?

A

Større og stærkere hjertemuskulatur, så hjertekamrene kan rumme mere blod og pumpe mere blod pr. slag. Hvilepulsen bliver derved lavere, da hjertet nu kan klare sig med færre slag for samme effekt. Øget blodvolumen - mængden af blod stifer fra 3-4 liter til ca. 5 liter, da der dannes flere blodkar i de arbejdende muskler. Øget kapillarisering, hvor en veltrænet person har op til 1500 pr mm^2 muskelvæv sammenlignet med ca 800 pr mm^2 med en utrænet person. Øget indhold af myoglobin i muskelcellerne, som tiltrækker ilt og øger muskelcellernes evne til at ilte cellerne. Flere mitokondrier og øget indhold af enzymer til at drive respirationsprocessen, så der sker en mere effektiv udnyttelse af den tilførte ilt og en større energiproduktion. Større og stærkere åndedrætsmuskler, så man kan trække mere luft ind pr. åndedræt (øget åndedrætsdybde) og øge antallet af åndedræt pr minut (øget åndedrætsfrekvens).

82
Q

Hvad er superkompensation?

A

Muskelcellerne opbygger og forstærker de slidte cellekomponenter efter træning

83
Q

Hvornår bruger musklerne anaerobt arbejde?

A

Hver gang de pludselig skal udføre hårdt arbejde, hvor iltforsyningen er utilstrækkelig til, at de kan producere nok ATP

84
Q

Hvad er steady state?

A

Når vejrtrækning og puls har indstillet sig efter påbegyndt aktivitet, så musklerne får den mængde ilt, de har brug for

85
Q

Hvordan skaffer musklerne sig den manglende energi ved pludselig fysisk arbejde?

A

Via deres lager af ATP og stoffet kreatinphosphat, samt anaerob energiproduktion via glycolysen

86
Q

Hvor meget rækker lageret af ATP til?

A

Kun til få sekunders arbejde

87
Q

Hvordan foregår den anaerobe genopbygning af ATP på?

A

Hva. kreatinphosphat (CrP) og glycolyse. CrP er et energirigt stof, som meget hurtigt kan genopbygge ATP via følgende proces: CrP + ADP -> Cr + ATP

88
Q

Hvor meget arbejde rækker muskelcellernes lager af kreatinphosphat til?

A

Ca 5 sekunder

89
Q

Hvilke tre processer dækker energiproduktionen ved pludselig fysisk aktivitet, før respirationen er oppe i fulde omdrejninger?

A

Først opbruges musklernes ATP lagre; dernæst danner kreatinphosphat (CrP) fra muskelcellernes lagre mere ATP indtil kreatinphosphat lagrene også er opbrugte; til sidst bruges anaerob glykolyse til at danne ATP, som foregår meget hurtigt men ineffektivt

90
Q

Hvad opstår der, når musklerne benytter sig af anaerob energiproduktion?

A

En iltgæld

91
Q

Hvordan mærkes iltgæld?

A

Ved at man er forpustet - man hiver efter vejret for at få tilstrækkelig med ilt ud til muskelcellerne, så kan få ‘ryddet op’ efter den anaerobe energiproduktion

92
Q

Hvilke fire ting skal bringes i orden, når der opstår iltgæld?

A

Genopbygning af cellernes ATP-lager; genopbygning af kreatinphosphat; bortskaffelse af mælkesyre: en del transporteres til leveren, hvor det opbygges til glykose igen, og resten omdannes i musklerne til pyruvat, som nedbrydes til kuldioxid og vand under forbrug af ilt; genopbygning af iltlageret, idet muskelcellerne har et lille lager af ilt bundet til myoglobin, som skal fyldes op

93
Q

Hvorfor forbliver pulsen lidt højere i flere timer efter endt fysisk aktivitet?

A

Fordi kroppen behøver energi til genopbygning og forstærkning af det muskelvæv, man har trænet

94
Q

Hvad er den anaerobe kapacitet?

A

Evnen til at producere mest mulig energi uden brug af ilt

95
Q

Hvad gør intervaltræning ved ens anaerobe kapacitet?

A

Man får større lager af ATP og kreatinphosphat, øget koncentration af de enzymer, som omsætter ATP og kreatinphosphat, øget koncentration af de enzymer som indgår i glykolysen, øget anatal af Na+/K+-pumper som er vigtige for, at nervesystemet kan fastholde en høj aktivitet

96
Q

Hvad er den anaerobe tærskel?

A

Når man f.eks. løber, så pulsen stiger til ca. 165, og koncentrationen af mælkesyre i blodet typisk er omkring 4 mmol pr. L - øger man tempoet bare en lille smule, stiger mælkesyrekoncentrationen over tærskelværdien, og der opstår hurtigt en følelse af træthed, så man må slække på tempoet

97
Q

Hvad er kaliumkollaps?

A

Træthed fra fysisk aktivitet, der skyldes mangel på kalium i cellerne (man plejede at tro, det var pga. forøget mælkesyre) - det betyder, at nervesystemet ikke længere i samme grad kan aktivere og styre musklerne, så de føles tunge og trætte. Følelsen af tunge ben skal derfor snarere betegnes som kaliumkollaps

98
Q
A

Biologi C (7 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions