Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Biologi C > Kost & Sundhed > Flashcards

Kost & Sundhed Flashcards

1
Q

Hvilke tre energigivende stoffer indeholder mad?

A

Carbohydrater, proteiner og fedtstoffer (lipider)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad hedder de simpleste carbohydrater?

A

Monosaccharider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad består monosaccharider af?

A

En enkelt carbonring, hvor der er bundet H- og OH-grupper

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan optages monosaccharider i kroppen?

A

Direkte fra tarmen til blodet uden at skulle fordøjes, så de giver derfor hurtigt energi (bortset fra fruktose, der skal omdannes til glukose i leveren først)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke er de mest almindelige monosaccharider?

A

Glukose, fruktose og galaktose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor kommer maltose fra?

A

Spiret korn. Når korn spirer, omdannes stivelsen til maltose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad består maltose af?

A

To monosaccharider (to glukosemolekyler), der bindes sammen vha en glycosidbinding

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er disaccharider?

A

Når monosaccharider bindes sammen via en glycosidbinding (som er en form for kovalent bånd) igennem en dehydreringssyntese/kondensationsreaktion, der samtidigt fraspalter et molekyle H2O (dvs. der dannes vand)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad består sukrose af?

A

Et molekyle glukose og et molekyle fruktose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad består laktose af?

A

Et molekyle glukose og et molekyle galaktose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad sker der med disaccharider i tyndtarmen?

A

De bliver nedbrudt til monosaccharider, som så kan optages i blodet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad sker der, når man er laktoseintolerant?

A

Man har ikke evnen til at producere det enxym, der kan nedbryde bindingen mellem glukose og galaktose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvor mange er laktoseintolerante i DK?

A

Ml 5-10% af den voksne befolkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er polysaccharider?

A

Lange kæder opbygget af monosaccharider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor findes polysaccharider?

A

I grønTsager og kornprodukter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke to polysaccharider indgår i stivelse?

A

Amylose og amylopectin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er amylose?

A

En spiralformet polysaccharid bestående af glukosenheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er amylopectin?

A

En polysaccharid bestående af forgrenede kæder af glukosemolekyler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan nedbrydes amylose?

A

Det nedbrydes hurtigt i tarmen af enzymet amylase. I praksis betyder det, at stivelse fra fx kartofler eller hvidt brød næsten giver lige så hurtig energi, som hvis man spiste ren glucose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan nedbrydes amylopectin?

A

Det nedbrydes hurtigt i tarmen af enzymet amylase ved at enzymerne har lettere ved at komme til og nedbryde de store forgrenede molekyler til mindre enheder. I praksis betyder det, at stivelse fra fx kartofler eller hvidt brød næsten giver lige så hurtig energi, som hvis man spiste ren glucose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er cellulose opbygget af?

A

Glukosekæder, der er sat sammen af en type bindinger, vi ikke kan nedbryde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvor findes cellulose?

A

I alle planters cellevægge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvorfor giver cellulose en god mæthedsfornemmelse?

A

Fordi fiberrig mad tømmes langsommere fra mavesækken og samtidigt stimulerer tarmbevægelserne, så maden hurtigere bevæger sig igennem tynd- og tyktarmen, mens den fordøjes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilken slags carbohydrat er celullose?

A

En polysaccharid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er mikrobiota?

A

Mikroorganismer i tarmen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad fremmer væksten af mikrobiota i tarmen?

A

Præbiotika

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad bruges de polysaccharider også til, som ikke kan nedbrydes af kroppens egne enzymer ligesom cellulose?

A

Som føde til de mikroorganismer (mikrobiota), der lever i tarmkanalen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvor findes præbiotika henne?

A

I f.eks. fuldkornsprodukter, løg, asparges, jordskokker og bananer, osv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad kan mikrobiota-tilgængelige carbohydrater også være opbygget af?

A

Fruktose i stedet for glukose eller en særlig type resistent stivelse, som ikke fordøjes, fordi amylosen i stivelsen er pakket så tæt, at enzymerne ikke kan nedbryde bindingerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad danner gavnlige bakterier i tarmen?

A

Forskellige vitaminer, f.eks. K-vitamin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad har gavnlige bakterier i tarmen betydning for?

A

Modning af immunforsvaret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad betydning har det, hvis man ikke får nok ufordøjelige carbohydrater i kosten, som f.eks. en kost rig på rødt kød og sukker?

A

Det fører til, at der koloniseres skadelige bakterier i tarmen, der øger risikoen for livsstilssygdomme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad hjælper kostfibre og mikrobiota-tilgængelige carbohydrater også med?

A

At binde skadelige stoffer og uønskede bakterier, som derefter udskilles med afføringen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er proteiner opbygget af?

A

Kæder af aminosyrer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvor mange aminosyrer findes der?

A

20

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvor mange aminosyrer er essentielle?

A

8

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad gør de 8 aminosyrer essentielle?

A

De skal tilføres igennem kosten, da vi ikke selv kan danne dem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad bruges de essentielle aminosyrer til?

A

Opbygning af kroppens egne proteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad bliver to aminosyrer til, når de bindes sammen?

A

Et peptid. Samtidigt fraspaltes der et molekyle H2O

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvad har rækken af aminosyrer betydning for?

A

De egenskaber det pågældende protein har

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvad sker der med aminosyrerne i fordøjelsessystemet?

A

Peptidbindingerne bliver nedbrudt (af pepsin), og de frie aminosyrer bliver optaget til blodet og videre til cellerne og brugt til at opbygge kroppens egne proteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvad bestemmer hvilken slags proteiner de optagede aminosyrer bygges sammen til?

A

Generne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvad sker der i proteinsyntesen?

A

Generne bestemmer hvilken slags proteiner, aminosyrerne bygges sammen til

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvilke vigtige funktioner har protein i kroppen?

A

Musklerne består hovedsageligt af protein; det samme gør transportstof i blodet, f.eks. hæmoglobin der transporterer ilt; hormoner som f.eks. insulin og væksthormon; immunforsvarets antistoffer; de bruges også til transport igennem cellemembranen og som katalysatorer i alle kroppens kemiske processer, idet de udgør størstedelen af enzymer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvad bruges fedtdepoterne i kroppen til?

A

Som oplagsnæring, som varmeisolering og som beskyttelse for kroppens organer mod fysisk overlast

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvad er fedt nødvendigt for?

A

At optage de fedtopløselige vitaminer (A-, D-, E- og K-vitamin)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Hvilken slags fedt er det som vi spiser?

A

Triglycerider der er opbygget af et molekyle glycerol forbundet med tre fedtsyrer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvilke tre grupper kan fedtsyrer inddeles i?

A

Mættede fedtsyrer uden dobbeltbindinger, monoumættede fedtsyrer med én dobbeltbinding, og polyumættede med mindst to dobbeltbindinger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvilke polyumættede fedtsyrer er essentielle?

A

Linolsyre og linolensyre. Linolensyre er en såkaldt n-3-fedtsyre, mens linolsyre er en n-6-fedtsyre. Polyumættede fedtsyrer kaldes ofte også for omega-3 og omega-6-fedtsyrer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvad bruges omega-3 og omega-6 fedtsyrer til?

A

Som nødvendige byggesten i cellemembranerne og som grundlag for dannelse af en række hormonlignende stoffer samt udvikling af hjernen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvad er steroider?

A

En særlig gruppe af fedtstoffer (som også er hormoner), som f.eks. cholesterol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Hvor kommer hovedparten af kroppens cholesterol fra?

A

Det dannes i leveren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Hvad er cholesterols funktioner?

A

Cholesterolmolekylerne sikrer, at cmembranen i cellen bliver mere fast, så små molekyler ikke så let trænger igennem membranen. Det er også byggesten for D-vitamin og en række hormoner, som f.eks. kønshormonerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvordan transporteres fedt rundt i blodet?

A

Af nogle særlige fedttransportører, der kaldes lipoproteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvad sker der, når man spiser meget mættet fedt?

A

Så øges mængden af det lipoportein, der kaldes LDL. Det kan få noget af fedtstoffet til at sætte sig fast på indersiden af arterierne, og dermed øges risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvad sker der, når man spiser meget monoumættet eller polyumættet fedt?

A

Det nedsætter LDL-koncentrationen og øger i stedet mængden af en anden type lipoporteiner, HDL, der menes at have en beskyttende effekt mod hjerte-kar-sygdomme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvorfor må man ikke få for meget polyumættet fedt?

A

De oxiderer let og bliver harske, og det kan have en skadelig virkning i kroppen. Heldigvis er madvarer med mange polyumættede fedtsyrer samtidig rige på E-vitamin. E-vitamin er en meget vigtig antioxidant som netop beskytter mod denne oxidation. Du kan også bare holde dig til plantefedt, poly eller mono, unno.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Hvor mange grundstoffer findes der ca., som har en vigtig funktion i vores krop?

A

20 forskellige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvad bruges calcium til i kroppen?

A

Knogler, signalstoffer i nerveceller og muskler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvad bruges phosphat til i kroppen?

A

Knogler, DNA, RNA, ATP

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvad bruges jern til i kroppen?

A

Transport af ilt

62
Q

Hvad bruges zink til i kroppen?

A

Stofskifteenzymer og sårheling

63
Q

Hvad bruges kobber til i kroppen?

A

Produktion af adrenalin og noradrenalin samt antioxidanter

64
Q

Hvad bruges jod til i kroppen?

A

Stofskiftehormonerne T3 og T4 i skjoldbruskkirtlen

65
Q

Hvad bruges selen til i kroppen?

A

Stofskiftehormonet T3, antioxidanter og enzymer, der nedbryder hydrogenperoxid (H2O2)

66
Q

Hvad kalder man de 20 grundstoffer vi har brug for i kosten?

A

Mineraler

67
Q

Hvordan kan vitaminer opdeles?

A

I fedt- og vandopløselige vitaminer

68
Q

Hvilke vitaminer skal tilføres dagligt?

A

De vandopløselige vitaminer (B- og C-vitamin). De fedtopløselige (A, D, E og K-vitamin) kan oplagres i kroppens fedtdepoter.

69
Q

Hvad bruges vitamin A i kroppen til?

A

Dannelse af synspigment, røde og hvide blodceller, væksthormon og slimhinder

70
Q

Hvad bruges vitamin B1 i kroppen til?

A

Hjælpestof i kulhydratstofskiftet, dannelse af signalstoffer i nervesystemet

71
Q

Hvad bruges vitamin B2 i kroppen til?

A

Hjælpestof i energistofskiftet, vækst, hår, hud og negle

72
Q

Hvad bruges vitamin B12 i kroppen til?

A

Dannelse af røde blodceller, nervesystemet, dannelse af DNA, protein og fedtsyrer

73
Q

Hvad bruges vitamin C i kroppen til?

A

Antioxidanter, dannelse af bindevæv og immunforsvaret

74
Q

Hvad bruges vitamin D i kroppen til?

A

Knoglevækst

75
Q

Hvad bruges vitamin E i kroppen til?

A

Antioxidanter, regulering af enzymatiske processer

76
Q

Hvad bruges vitamin K i kroppen til?

A

Blodkoagulering

77
Q

Hvilke vitaminer fungerer som antioxidanter i kroppen?

A

A, C, og E

78
Q

Hvad er antioxidanternes funktion i kroppen?

A

At uskadeliggøre de såkaldte frie radikaler, der dannes i mitokondrierne under respirationen

79
Q

Hvad er frie radikaler?

A

Molekyler der mangler en elektron og er meget reaktive. De kan reagere med og ødelægge molekyler i cellemembranen og DNA og forårsage mutationer i arvematerialet

80
Q

Hvor meget af kropsvægten er vand?

A

45-65%

81
Q

Hvor meget vand har vi ca. brug for at drikke dagligt?

A

1,5L

82
Q

Hvor lang er fordøjelseskanalen?

A

Ca. 8 meter

83
Q

Hvor strækker fordøjelseskanalen sig til og fra?

A

Fra mundhulen til endetarmen

84
Q

Hvad består den fordøjede mad til sidst af efter bearbejding?

A

Af monosaccharider, aminosyrer, fedtsyrer og glycerol, der kan optages sammen med vand, vitaminer og mineraler gennemtyndtarmen

85
Q

Hvordan transporteres maden igennem fordøjelseskanalen?

A

Ved peristaltiske bevægelser

86
Q

Hvornår starter fordøjelsen?

A

Så snart det kommer ind i munden

87
Q

Hvilket enzym indeholder spyt?

A

Spytamylase

88
Q

Hvad gør spytamylase?

A

Det nedbryder bindingerne mellem glucosemolekylerne i stivelse. Dog er det kun en lille del af stivelsen, der nedbrydes i munden

89
Q

Hvor lang tid tager det for maden at nå ned i mavesækken?

A

Ca. ni sekunder

90
Q

Hvor stor er mavesækken i tom tilstand?

A

Ca. 0,1L

91
Q

Hvor meget kan mavesækken udvides til?

A

Ca 1-2L

92
Q

Hvad blandes maden med i mavesækken?

A

En væske der indeholder saltsyre og fordøjelsesenzymet pepsin

93
Q

Hvad gør saltsyren i mavesækken?

A

Dræber de fleste mikroorganismer, der indtages med føden

94
Q

Hvad gør pepsin i mavesækken?

A

Det spalter peptidbindingerne i proteinerne

95
Q

Hvad gør pepsin aktivt?

A

En pH på 2, som opstår pga. saltsyren

96
Q

Hvor stor en procentdel af proteinerne når pepsin at nedbryde i mavesækken?

A

Ca. 20%

97
Q

Hvad udskiller bugspytkirtlen?

A

Basen HCO3^- (hydrogencarbonat) og forskellige fordøjelsesenzymer som bugspytamylase til tolvfingertarmen

98
Q

Hvordan styres bugspytkirtlen ift. hvad den skal udskille?

A

Igennem hormoner, der sender beskeder fra tolvfingertarmen til bugspytkirtlen, når det sure maveindhold udledes til tolvfingertarmen

99
Q

Hvad gør HCO3^-, når det udskilles af bugspytkirtlen?

A

pH-værdien i tarmindholdet neutraliseres

100
Q

Hvorfor er det nødvendigt af HCO3^- udskilles i tolvfingertarmen?

A

Så fordøjelsesenzymerne i tarmen kan være aktive i nedbrydningsprocessen

101
Q

Hvad er den største del af tyndtarmen?

A

Tolvfingertarmen

102
Q

Hvad er det, som har en fælles udmunding i tolvfingertarmen?

A

Galdeblæren og bugspytkirtlen

103
Q

Hvor sker den endelige fordøjelse?

A

I tyndtarmen vha enzymer fra bugspytkirtlen og enzymer der produceres i tyndtarmsvæggen

104
Q

Hvad sker der med stivelsen i tyndtarmen?

A

Den del af stivelsen, der ikke allerede er blevet nedbrudt i spytamylase, skal nu nedbrydes til disaccharidet maltose vha bugspytamylase. Maltose nedbrydes derefter til glucose af enzymet maltase fra tyndtarmsvæggen

105
Q

Hvad produceres ellers af enzymer i tyndtarmsvæggen udover maltase?

A

Laktase og sukrase, der nedbryder laktose og sukrose (laktose bliver til glukose og galaktase; sukrose bliver til fruktose og glukose). Forskellige proteaser nedbryder proteinerne til frie aminosyrer

106
Q

Hvorfor er fedtsyrer sværere at fordøje?

A

Fordi fedtsyrerne klumper sig sammen i vandige opløsninger og bliver derfor sværere for fordøjelsesenzymerne at angribe

107
Q

Hvad er første led i fedtfordøjelsen?

A

Tilførsel af galdesalte fra galdeblæren

108
Q

Hvad består galdesaltene af?

A

En vand- og fedtopløselig del, som kan danne bro ml. fedtet og fordøjelsesvæskerne

109
Q

Hvordan fordøjes fedt?

A

Først opsplittes de store fedtdråber vha tarmens bevægelser; derefter hægter galdesaltene sig på dem og forhindrer, at der igen bliver dannet store fedtdråber, og de bliver derfor til mindre fedtdråber. Triglyceriderne bliver så nedbrudt til frie fedtsyrer og glycerol vha lipase fra bugspytkirtlen

110
Q

Hvor bliver aminosyrer, fedtsyrer og monosaccharider optaget?

A

Gennem væggen i tyndtarmen

111
Q

Hvor lang og bred er tyndtarmen?

A

5-6 m lang med en overflade på ca 0,3 m^2, hvis væggen var helt glat

112
Q

Hvad gør tarmvæggen hurtigere og mere effektiv ift optagelse?

A

Væggen er stærkt foldet, så overfladen ender med at være ca 200 m^2

113
Q

Hvad er tarmfolderne i tyndtarmen dækket af?

A

Tarmtoffer kaldet villi

114
Q

Hvad sidder der på overfladen af villi?

A

Slimhindeceller (enterocytter) med mikrovilli, hvorigennem optagelsen sker, og som giver tyndtarmen dens kæmpestore overflade

115
Q

Hvor hurtigt udskiftes cellerne tættest på hulrummet i tyndtarmen?

A

Efter 2-5 dage. Det har den fordel at skadelige stoffer der kan være optaget af tarmcellerne dermed fjernes, før de får en virkning på resten af kroppen

116
Q

Hvordan foregår transporten af næringsstoffer, efter de optages igennem villi?

A

Særlige proteiner i tarmvæggen, enten som energikrævende aktiv transport eller som faciliteret transport, transporterer monosaccharider og aminosyrer gennem tarmvæggen og derefter til blodet, hvor de sendes videre til cellerne

117
Q

Hvad sker der med fedtsyrer og glycerol, når de optages igennem tyndtarmen?

A

De diffunderer passivt ind i tarmvæggens celler, hvor de samles igen til triglycerider. De pakkes sammen med cholesterol i særlige lipoproteiner, der gør det muligt at transportere fedtstoffer i blodet. Fra blodet optages næringsstofferne i cellerne, så de kan bruges som byggesten eller til cellernes respiration

118
Q

Hvad sker der med maden i tyktarmen?

A

Fødens indhold optages af salte ved aktiv transport. Vha osmose trækkes vandet fra tarmhulrummet med og videre ind i blodkredsløbet

119
Q

Hvor i fordøjelsessystemet lever de fleste bakterier?

A

I tyktarmen. Det samlede antal er 10 gange større end antallet af celler i menneskekroppen

120
Q

Hvor mange bakterier er der i tyktarmen?

A

10 gange mere end der er celler i menneskekroppen

121
Q

Hvor meget vejer mikrobiotaen?

A

Ca. 1 kg

122
Q

Hvad gør mikrobiotaen i tyktarmen for os?

A

Den fordøjer en lang række stoffer, som vi ikke selv har enzymer til at nedbryde

123
Q

Hvad gør mikrobiotaen, efter den har fordøjet stoffer for os?

A

Den producerer gavnlige stoffer, som kan udnyttes af tarmvæggens celler eller optages gennem tarmvæggen til blodet, f.eks. en række kortkædede fedtsyrer og vitaminer som K-vitamin

124
Q

Hvordan afsluttes fordøjelsen?

A

De sidste ufordøjelige rester udskilles sammen med døde bakterier gennem endetarmen

125
Q

Hvad gør fordøjelsen hurtigere?

A

Fysisk aktivitet og en plantebaseret kost

126
Q

Hvad gør fordøjelsen sløvere?

A

Inaktivitet og en fiberfattig kost

127
Q

Hvilken konsekvens kan en lang transittid i fordøjelsen have?

A

En forøget risiko for en række sygdomme som f.eks. tarmkræft

128
Q

Når et måltid indtages og glukose optages i blodet, hvilket hormon udskilles derefter?

A

Insulin

129
Q

Hvad er insulinens funktion?

A

At stimulere cellerne til at optage glukosen fra blodet. Glukose kan kun komme ind i cellerne gennem særlige transportproteiner (glukosetransportprotein) i cellemembranen, og det er insulin, der får cellerne til at indsætte disse transportproteiner i membranen. Resultatet er at blodsukkeret igen falder ned mod fasteniveauet

130
Q

Hvad gør insulin udover at indsætte glukosetransportproteiner i cellemembranen?

A

Insulin stimulerer leveren og musklerne til at omdanne den optagne glukose til glykogen.

131
Q

Hvad er glykogen?

A

En carbohydrat, der minder om stivelse og består af lange kæder af glukosemolekyler.

132
Q

Hvor meget glykogen kan der lagres i musklerne?

A

3-400 g glykogen, der kan give energi til muskelarbejdet

133
Q

Hvad sker der med glykogen i leveren, når blodsukkeret begynder at falde?

A

Glykogenen frigives som glukose. Det sker et stykke tid efter, man sidst har spist

134
Q

Hvilket hormon får leveren til at frigive glykogen som glukose?

A

Glukagon fra bugspytkirtlen

135
Q

Hvad er forskellen mellem hurtige og langsomme carbohydrater?

A

De hurtige carbohydrater får blodsukkeret til at stige kraftigt, og fordøjelsesenzymerne får hurtigt nedbrudt stivelsen, så glukosen kan optages. Der sker tilsvarende en kraftig stigning i insulinproduktionen, som får blodsukkeret til at falde igen. De langsomme carbohydrater indeholder flere fibre, der medfører, at glukose bliver frigivet til blodet over en længere periode og sikrer derfor et mere stabilt blodsukkerniveau.

136
Q

Hvor kommer insulin fra?

A

Bugspytkirtlens β-celler. Når de registrerer et højt blodsukkerniveau, øges frigivelsen af insulin fra β-cellerne

137
Q

Hvor kommer glukagon fra?

A

Bugspytkirtlens α-celler. En lav blodsukkerkoncentrationen øger frigivelsen af glukagon fra α-cellerne

138
Q

Hvad afhænger tiden, det tager at fordøje og optage et måltid, også af, udover carbohydrattype og fibermængde?

A

Hvor meget af maden indeholder fedtstoffer eller protein

139
Q

Hvad står GI for?

A

Glykæmisk Indeks

140
Q

Hvad viser GI os?

A

Hvor stor stigningen i blodsukkerkoncentration er efter indtag af pågældende fødevarer ift indtag af glukose

141
Q

Hvor mange i Danmark har diabetes 1 eller 2?

A

5%

142
Q

Hvor mange med diabetes har type 2?

A

90%

143
Q

Hvad er der sket med antallet af dem, der får diabetes 2, indenfor de sidste 20 år?

A

Der er sket en tredobling

144
Q

Hvad sker der, når man har diabetes 1?

A

Man har mistet evnen til at producere hormonet insulin, og cellerne kan derfor ikke optage glukose fra blodet

145
Q

Hvad er årsagen til diabetes 1?

A

Et kompliceret samspil ml arv og miljø, der har fået immunforsvarets egne celler til at ødelægge bugspytkirtlens β-celler. Dvs. diabetes 1 er en autoimmun sygdom

146
Q

Hvad øger risikoen for diabetes 1?

A

At blive født ved kejsersnit, da de ikke er blevet podet med morens tarmbakterier under fødslen og har derfor fået en mindre gunstig sammensætning i deres mikrobiota. Desuden mistænkes også særlige virusinfektioner

147
Q

Hvad sker der, når man har diabetes 2?

A

Man producerer stadig insulin, men cellerne får en gradvist nedsat evne til at reagere på insulinen. De er blevet insulinresistente.

148
Q

Hvad øger risikoen for, at man udvikler diabetes 2?

A

Arvelig prædisposition… men især livsstil, overvægt og fysisk inaktivitet

149
Q

Hvad sker der, hvis man tilhører den gruppe, som opfylder risikofaktorerne for diabetes 2?

A

Man begynder at udvikle en række livsstilssygdomme, der under ét kaldes for det metaboliske syndrom. Et af kriterierne er netop en udvikling af insulinresistens.

150
Q

Hvad hjælper imod diabetes 2?

A

Medicin, der stimulerer cellerne til at reagere bedre på insulin (symptombehandling..), men også vægttab og fysisk aktivitet, da fysisk aktivitet øger musklernes evne til at optage glukose (det gør det især også, når ens blod ikke er det rene fedt)

Biologi C (7 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions