Motilitet Flashcards

1
Q

Hvad kaldes pacemaker cellerne i mave-tarm-kanalen?

A

Interstitielle Cajal-celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er slow-waves:

A

Slow-waves er potential-ændringer over glat-muskel membran i mave-tarmkanalen målt med mikropipette i cytoplasmaet.

Slow waves danner grundlag for al basal aktivitet og bevægelse i mavetarm kanalen. Ligesom SA-knuden i hjertet.

Det er cajal-celler der danner slow waves

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan adskiller slow waves ved svag og stærk peristaltisk aktivitet.

A

Ved svag peristaltisk aktivitet ses bølgende potential-variationer med en frekvens på ca. 10 gange pr. minut.

Ved stærk aktivitet udløst lokalt i tarmvæggen, eller eventuelt fra centre udenfor tarmvæggen, registreres højere amplitude og ofte også åbning af calcium-kanaler (egentlige aktionspotentialer), hvilket ses som “calcium-spikes” på toppen af slow-waves

Det er altså Ca2+-kanalerne der ved spikes danner aktionspotentialer som får musklerne til at kontrahere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er typisk amplituden af slow waves (angiv interval):

A

Amplituden af slow waves er typisk fra -80 – 10 mV

Thress-hold aktivitet ved -10 mV hvor Calcium spikes udløses ved

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke bevægelsestyper findes (angiv 6):

A
  1. Segmenteringsbevægelse

Peristaltik (tre typer):

    • Normal peristalktik
    • Retrograd peristaltik/revers peristaltik/retropulsion (opkast)
    • Lange peristaltiske bevægelser. EKS. MMC; migrating myoelectric complex og massebevægelse
  1. Villusbevægelse
  2. Receptiv relaksation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor ses receptiv relaksation:

A

Receptiv relaksation ses i ventriklen og tildels i tyktarmen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad karakteriserer segmenteringsbevægelsen?

A
  • Bevægelsen er IKKE associeret med fremadbevægelse af fødebolus i aboral retning.
  • Der ses kun kontraktion af indre cirkulære muskelfibre.
  • Forekommer primært i tynd- og tyktarm.
  • Muliggør bedre blanding af tarmens sekreter med føden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor foregår segmenteringsbevægelsen?

A

Forekommer primært i tynd- og tyktarm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad karakteriserer MMC?

A
  • Observeres under faste i tyndtarmen.
  • Ses med intervaller på 90-120 min.
  • Består af fire faser
  • Er et renseprogram, der fjerner ufordøjet materiale, bakterier og fødeemner over 2 mm i str. fra tarmen og ventriklen.
  • Starter typisk i ventriklen og 25 % fra duodenum.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad karakteriserer normal peristaltik?

A
  • Ved kontraktion af muskulatur bevæges fødebolus fremad i aboral retning (ligesom hvis man klemmer tandpasta ud af tube)
  • Foregår over korte afstande, under 10 cm i modsætning til de lange peristaltiske bevægelser, som er over 10 cm.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad karakteriserer massebevægelse?

A
  • Ses kun i tyktarmen.
  • Flytter chymet over afstande på min. 20 cm i en kaudal retning.
  • Initieres ved fødeindtagelse.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvor foregår MMC?

A

Ventrikel og tyndtarm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvor foregår massebevægelse?

A

Tyktarmen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan udløses normal peristaltik?

A
  • Peristaltikken udløses ved påvirkning af sensoriske neuroner i tarmvæggen, enten irritant- receptorer i slimhinden eller strækfølsomme receptorer i tarmvæggen.
  • Via interneuroner i plexus myentericus aktiveres descenderende inhibitoriske motorneuroner (transmitter VIP, NO) og ascenderende, ekscitatoriske motorneuroner (transmitter substans P, acetylcholin), som bevirker en descenderende relaxation og en ascenderende kontraktion af den indre cirkulære muskulatur. Kontraheres samtidigt den descenderende longitudinelle muskulatur fås udvidelse af det luminale tværsnitsareal. De ændrede tryk-volumenforhold bevirker en propulsion af tarmindholdet..
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Nævn de 7 sfinktere?

A
  1. ØØS
  2. NØS/LES
  3. Pylorus sfinkter
  4. Sfinkter Oddi
  5. Illeocecale klap
  6. Indre og 7. ydre anale sfinkter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

I hvilket hvirvelniveau ligger defækations- og miktioncenteret?

A

Defækationscenteret ligger i s2-s4 ligesom miktionscenteret.

17
Q

Hvad er funktionen af NØS/LES?

A

Holder mavesyren nede i ventriklen, tænk halsbrand.

18
Q

Hvad er funktionen af ØØS/UES?

A

Holder luft ude fra esophagus.

19
Q

Hvornår er pylorus sfinkteren henholdsvis åben og lukket?

A
  • Står normalt åben

- Lukkes ved fødeindtagelse for at kunne være med til at segmentere føden.

20
Q

Hvad er funktionen af sfinkter Oddi?

A

Galde og pancreas-enzymer tilsættes føden.

21
Q

Hvad er funktionen af illeocecale klap?

A

Holder bakterie mængden nede i tyndtarmen.

22
Q

Hvad er funktionen af indre/ydre anale sfinkter?

A

Bruges i forbindelse med defækationen.

23
Q

Beskriv frekvensen af cajal-celler (igangsættelser pr. min) i mave-tarmkanalens forskellige afsnit (ventrikel, tyndtarm, tyktarm, rektum)?

A
Cajal celler udløses; 
4 x per. Min. i Ventriklen
16 x per. Min i tyndtarmen
8 x per. Min i tyktarmen
4 x per. Min i rektum
24
Q

Hvor mange gange i døgnet sker MMC og massebevægelse for den gennemsnitlige personer:

A

4 gange for begge dele

25
Q

Hvad udløser duodeno refleksen?

A

Duodeno refleks aktiveres af lavt pH i duodenum der kvitteres med release af gastrin – som sænker ventikel tømningen.

26
Q

Beskriv forskellen på korte og lange reflekser og giv eksempler på begge:

A

Reflekser kan inddeles i korte og lange.

  • Korte: duodenogastriske refleksbue. Den almindelige peristaltik.
  • Lange: gastrokoliske refleksbue (massebevægelsen). Illeal break – tilstedeværelse af mange aminosyrer, sænker propulsion af føden fra ventriklen. Receptiv relaksation af ventriklen ved fødeindtagelse.

Hos mennesker optæder den gastrokoliske refleks gerne 3-4 ganger om dagen, ofte i forbindelse med måltider, og udløser kraftige kontraktioner på 20-30 cm lange segmenter af tarmen trækker seg sammen og presser indholdet fremad mod endetarmen. Refleksen igangsætter ved at udvidelse af mavesækken og tolvfingertarmen udløser lange reflekser som påvirker tyktarmen.

27
Q

Hvad karakteriserer receptiv relaksation:

A

Receptiv relaksation i corpus-fundus i ventriklen ved fødeindtag, som er medieret af en vagovagal refleks. Efter fødeindtag øges peristaltikken.

28
Q

Hvorfra udskilles motilin, som stimulerer MMC bevægelse?

A

Af Peyerske celler (M-celler) i tyndtarmen særligt jejunum og duedenum

29
Q

Hvad aktiverer lange refleksbuer?

A

Ekstern påvirkning af medulla oblongata og n. vagus?

30
Q

Hvad holder sfinkter oddi lukket og åben?

A

Lukket af substans P og Ach

Åbnes af CCK som kontraherer galdeblæren til tømning

31
Q

Hvad aktiverer korte refleksbuer?

A

ENS: Motoriske og sensoriske nerveceller

32
Q

Hvad holder den nedre esophagus sfinkter åben og lukket?

A

Åbnes af NO og ATP (styres af n. vagus)

Lukkes af substans P og Ach (styres af n. vagus)

Skal være lukket undtagen ved bolus.

33
Q

Hvornår er pylerus sfinkter åben og lukket

A

Stort set altid åben, men lukkes når ventriklen er fyldt. Dog kan smp fødebolusser på 2 mm komme igennem sfinkteren

34
Q

Hvad er de fire stadier i MMC?

A

1) Excitatorisk stigende aktivitet
2) Plateau
3) Relaxation
4) Hvile

35
Q

Hvad karakteriserer cajal interstitialceller?

A
  • Er muskel epithel celler
  • Pacer glat muskultur gennem gap. junctions
  • Sidder i plexer
  • Uden disse fungerer glat muskulaturens motilitet langsommere
  • Findes spredss i mave/tarm-kanal
36
Q

Varighed af en slow wave?

A

Ca. 3-6 sec.

Til sammenligning varer en neurons aktionspotentiale 3 ms og en hjertemuskelcelles aktionspotentiale 300 ms