Modul 3A.2: Fordøjelsessystemet Flashcards
Artsforskel i tarm: gris
Gris
Fra ventriklen løber duodenum descendens i højre side.
Duodenum descendens drejer og løber til duodenum transversus som løber ind i til krøsroden. hvor den bliver til en flexura duodenojejunalis og bliver til Jejunum.
Jejunum ender ved cecum, der hos grisen er meget stor og inddeles i basis, corpus og apex, med tre teniae ceci. Teniae ceci er længdeløbende muskelbånd der danner poser, Haustra ceci. Imellem posterne er indsnævringer, plica semilunaris. Ileum indmunder på overgangen mellem cecum og colon.
Colon ascendens danner en spiral, Ansa spiralis, der cirkulere hos både gris og drøvtyggere, ved at der er gyri der går med urets retning (gyri centripetales) og en flexura centralis der laver en ombøjning af tarmen så de løber mod urets retning (gyri centrifugales) som ender i colon transversus og colon descendens.
Karakteristika for gris sammenlignet med drøvtyggerne er at jejunum og ansa spiralis ligger i hvert sit krøs hvor det hos Ru er et samlet krøs.
Artsforskel i tarm: drøvtygger
Drøvtygger
Ansa proximalis coli hos drøvtyggere I spiralen af gyri centripitales ligger der tydeligt flexura ventralis hvor gyri ændre retning til gyri centrifugales. Ansa distralis coli slår en sløjfe og går tilbage til colon signmoideum og sidst rectum. Hele sidste stykke af rectum er meget løst = derfor er det muligt at lave rectalundersøgelser hos køer.
Koens tynd og tyktarm er desuden ophængt i et fælles krøs. Hele ansa spiralis er indlejret i krøs fra jejunum og danner tarmskiven recessus supraomentalis.
Cecum: basis ceci, corpus ceci og apex ceci (ingen tenia)
Colon ascendens: ansa proximalis coli, ansa distalis coli, ansa spiralis coli der indeles i gyri centripitales, flexura centralis og gyri centrifugales.
I colon desdenens findes colon signmoideum.
Rectum har ampulla recti.
Tarmskiven med ansa spiralis ligger indlejret i krøset fra jejunum. Ruminanterne har desuden meget fedt så det kan være svært at skelne tarmsektionerne fra hinanden.
Tarmskiven hænger i højre side da hele vommen ligger i venstre side.
Koen har desuden en åbning, bursa omentalis/recessus supraomentales der er rummet der dannes under krøset til indgrangen af bursa omentalis.
De væsentligste holdepunkter for krøset er i krøsroden som orienteringspunkt.
OBS. Plica duodenocoloca markerer overgang fra duodenum til jejunum.
Plica ileocecale markerer overgangen til og afgrænsningen af ileum.
Artsforskel i tarm: hest
Heste Tarmen
Cecum (0,8-1,3 m):
Basis ceci, Corpus ceci, Apex ceci,
Tenia dorsalis, ventralis, medialis et lateralis (4 stk.),
Haustra et plica semilunares ceci, Ostium ileale, Ostium et valva cecocolicum (med M. sphincter ceci)
Colon (5,5-8 m inkl. rectum)
Colon ascendens (eq: colon crassum)
Colon ventrale dextrum (4 teniae m. Plica cecocolica), Flexura sternalis
Colon ventrale sinistrum (4 teniae)
Flexura pelvina
Colon dorsale sinistrum (1 tenia)
Flexura diaphragmatica,
Colon dorsale dextrum (ampulla coli, 3 teniae)
Colon transversum
Colon descendens, Rectum
Hesten har en stor cecum og colon ascendens, hvor cecum er 0,8-1,3 meter lang og opdelt i basis, corpus og apex ceci. Ved overgangen mellem ileum og cecum udmunder ileum i cecum, mens colon ascendens har sin egen udgang i cecum, hvilket gør det umuligt for maden at passere cecum uden at passere igennem det.
Når cecum åbnes, ses to små indgange, Ostium ileale og Ostium et valva cecocolicom, hvor kolik kan opstå. Ostium et valva cecocolicom er en sphincter åbning fra cecum til colon.
Beskriv hestens store cecum
Hestens store cecum opdeles i basis, corpus og apex ceci.
Cecum krøller om sig selv på basis, hvor de to huller: ostium ileale og ostium et valva cecocolicum ligger. Ileum udmunder i cecum hvilket tvinger føden til at passerer cecum cecum inden overgang til colon ascendens.
Colon ascendens kaldes også colon crassum.
Colon ventrale dextrum har 5 teniae og er forbundet til cecum via Plica cecocolica. Colon ventralis dextrum (4 teniae) fortsætter til cranialt mod flexura sternalis til Colon ventrale sinistrum.
Colon ventrale sinistrum (4 teniae) fortsætter caudalt til flexura pelvina der ligger på af pelvis. Colon ventrale sinistrum bliver til Colon dorsale sinistrum (1 teniae).
Colon dorsale sinistrum fortsltter til Flexura diafragmatica og bliver til Colon dorsale dextrum, med Ampulla coli (3 teniae).
Colon transversum er meget kort og drejer i Colon descendens der er løs og fleksibel = rectalundersøgelse hos Eq.
Beskriv antal teniae i tarmen
Antal teniae
Cecum = 4
Colon ventrale dextrum = 4
Flexura sternalis
Colon ventrale sinistrum = 4
Flexura pelvina (STORT SPRING)
Colon dorsale sinistrum = 1
Flexura diaphragmatica
Colon dorsale dextrum (ampulla coli) = 3
Colon transversum
Colon descendens
Rectum
4-4-1-3: Colon ventrale dextrum, colon ventrale sinistrum, colon dorsale sinistrum, colon dorsale dextrum
Beskriv pancreas opbygning og artsvariationer
Pancreas (bugspytkirtlen) giver bugspyt til duodenum.
Der er to ductus pancreatutus accesorius som er den eneste duct der udmunder i papilla duodeni minor. Fra papilla duodeni major løber gange fra pancreas og fra galdeblæren.
CAR: Lobus dext. et sinister
SU: Meget lobuleret og indlejret i fedt- og bindevæv. Corpus danner hul til v. portae.
EQ: Pancreas er emre kompakt og bokser omkrign lille hul til V. p
Funktion af Ductus pancreatitis
Ductus pancreatitis accessorius er det eneste, der udmunder på papilla duodeni minor. De dyr der ikke har Pancreas. acc. (Fe, Cap, Ov) har ikke papilla minor da de ikke har p. duodeni minor.
Beskriv leverens opbygning
Lever opbygning
Leveren er et filtreringsorgan med Facies diaphragmatica og Facies visceralis.
Orientering af leveren er forskellig fra dyrearterne.
Hunde og grise med simple tarmsystemer ligger leveren helt vandret.
Hos heste drejes den 45 grader pga. tarmsystemet.
Hos drøvtygger drejes den 90 grader pga. vomsystemet.
Beskriv leverens ligamenter
Leverens ligamenter:
I omentum minor er leveren fastgjort til ventriklen via Lig. hepatogastricae og til duodenum via Lig. hepatoduodenale.
Lig. coronaria: øverst på leveren og strækker sig vidt.
Lig. triangular dext/sin: ligger i hver sin side af lig. coronaria og er trekantede ligamenter der er en forlængelde af coronaria.
Lig. falciforme - i midten af leveren ligger lig. falciforme som er det sejlformede ligament med en rest hos voksne dyr - teres hepatis
Lig. Teres hepatis er en rest af V. umbilicalis sinister der på unge dyr endnu ikke er tilbagedannet og hæfter til navlen.
Beskriv leverens lober
Leverens lober:
Leverens lober fra facies visceralis (fra organerne).
Lobus sinister med pars lateralis og pars medialis.
Lobus dextra pars lateralis og pars mediale.
Lobus quadratus i midten = den firkantede lobe.
Vesica fellae = galdeblæren! Der findes hos de fleste husdyrarter undtagen hest og rotte.
På den anden side af lobus quadratus findes lig. teres hepatis.
Lobus caudatus med processus papillaris og processus caudatus. Utrolig stor biologisk variation i leveren. VIGTIG til eksamen da ikke alle dyr har loberne. Den hale formede lobe med to processer. Processus caudatus vender direkte mod rectum.
Artsforskelle i leverens lober
Andre husdyr:
Car: lobus quadratus er en del af leverens ventrale ret, hvor Su i lobus quadratus er trukket ind og er ikke længere en del af leverens ventrale rand. Et andet for svin er, at den mangler processus papillaris på lobus caudatus.
Hos drøvtyggere er der ingen opdeling af venstre lobe - har kun lobus sinister (ingen pars lat/med).
Samme gælder for den højre lobe hvor lobus caudatus er meget stor. Der er ingen opdeling af lobus sinister og lobus dextra.
Hesten har ingen galdeblære (vesica fellae) og inge opdeling af (lobus sinister) og mangler også processus papillaris. Den kan også kendes på de tre spidser i lobus quadratus.
Beskriv den histologiske funktion af pancreas
Pancreas er makroskopisk inddelt i lobuli med trabeculae der er bindevævsstrøg. Pancreas er en kirtelorgan med både exokrin og endokrin sekretion. Den exokrine del producerer fordøjelsesvæsker gennem acini og udførselsgange. Fordøjelsesvæskerne indeholder enzymer til nedbrydning af fødevarer.
Den endokrine del består af Langerhanske celleøer, der producerer hormoner som insulin og glukagon. Disse hormoner frigives direkte i blodet og er involveret i reguleringen af blodsukkerniveauet.
Beskriv den histologiske funktion af leveren
Lever Histologi
Leveren opdeles i lobuli der adskilels af bindevævsstrøg.
Anatomisk inddeling: Lobulus er sekskantet og kendtes på en portal kanal. I midten af lobulus ligger V. centralis. Hvert punkt har en direkte gang til V. centralis og består af tre strukture: A. hepatica, gren af V. portae og en galdegang.
Funktionel inddeling: Acinus, der beskriver blodets vej fra partalkanalen fra den glissonske triade til centralvenen.
Portal lobulus: Galdens vej gennem galdekappilæer til gangegangen i portalkanalen.
I leveren undersøges blodet af hepatocytter i den glissonske triade. Filtreringen kommer i zone 1, 2 og 3. Ilten kommer via den glissonske triade og løber ud mod vena centralis. Der er derfor mest ilt og næring tættest på centralkanalen
Beskriv: glissonsk triade, hepatisk lobulus og acinus i leveren histologi
Glissons triade ligger yderst rundt om de hepatiske lobuli. Blodet løber igennem vævet i alle lever-sinosoider, som er små kar der filtrere blod til vena centralis -> V. sublobularis -> V. hepatica -> V. cava.
Oversigt over levercelle der er fasthæftet via desmosomer. Erythrocytter der beklæder sinosoider, endotelceller, perisinosoidale rum, hepatocytter, galdekappileæ hvor levercellen spytter galde ud.
Makrofager: fagocytering af gamle erythrocytter og genbrug af hæmoglobin.
Sekskanter kaldes hepatiske lobuli.
Lever Zoner:
Periportale hepatocytter (zone 1)
Mid-lobulære hepatocytter (zone 2)
Pericentrale hepatocytter omkring centralvene (zone 3)
Gradering i genekspression og separation af de metaboliske processer
Nogle leverskader er zone-afhængige
Leveren opbevarer, syntetiserer, metaboliserer, og udskiller glukose
Beskriv leveresn funktion ved fødeindtag og faste
Fødeindtag
Glucagon ↓
Insulin↑
Liver glucose output fra glycogen depoter ↓
Gluconeogenese↓
Glycolyse ↑ og glycogen deponering ↑
→ upon feeding, the liver shifts from a mode of net output to a net glucose uptake
Faste
Insulin↓ Glucagon ↑
→ the liver shifts from glucose storage to net glucose output (glycogen breakdown and ↑ gluconeogenesis)
Vigtigt: ilt degradering over de tre zoner.
